Jeg har prøvet på at tage lidt billeder idag, det var meget svært i forhold til det grå og kedelige vejr og så de sorte vapser. Igår ville jeg have taget billeder sammen med Katja, meeen vejret var heller ikke så fotovenligt igår, så det må vente.

De 4 voksne var om søen med Malou, og vi havde hele området for os selv – herligt. man lærer, at gå på de rigtige tidspunkter;-). De var så klar til en slapper, mens jeg kørte med de små – sammen med Katja, der er så heldig, at hun har familie her i byen, så der er altid en “bedste”, der gerne vil passe Jeppe. Vi fik trænet alle 4 hvalpe – denne gang med indkald på kattemad i en skov, det gik fint, og de syntes, at det var mega sjovt. Bagefter gik vi en lille tur i skoven, og så var de rimeligt trætte resten af dagen.

Silja og Tea fik en cykeltur idag – jeg fandt så ud af, at min cykel er punkteret, så det gik altså ikke helt efter planen;-), men løbet, det fik de da:-).

Lærke og Felix gik tur med Erling, så det var jo dejligt med hjælp igen:-). De små kom i plantagen i forbindelse med, at Linnea skulle til hesten, og de fik apporteret alle tre idag. Det gør de bare helt ukompliceret, så det er om at bevare det, og ikke skabe konflikter om aflevering f.eks. Der er helt ro i hytten nu, så det lønner sig med aktivering.

I morgen kommer Maria og Stefan forbi, og så starter vi ud med at gå med hunde, det er f….. en okay indstilling, når man kommer som gæst her i huset. Så skal de tilgengæld også blive beværtet godt bagefter:-).

 

 

15-2-2011

Så er uge 7 godt igang, og nogen har vinterferie nu, og nogen må se frem til næste uge – uge 8, det vil jeg så gøre.

I går mandag er jo en af mine tre lidt lange dage, så de store kom en samlet tur i plantagen inclusive boldkast, som de elsker. Det er næsten altid Silja og Tea, der får bolden – og Lærke nogengange;-). jeg fik også trænet lidt dæk med Silja. Hun er mest motiveret ved tanken om bold, så den bruger jeg i stedet for godbidder. Jeg synes, at det går fremad med det “dæk”. De små havde forinden fået en lille tur ud hver især. Så træner vi på turen, og de er alle tre meget motiverede, når de får deres “five minutes of fame” ;-). Det er nu lidt mere end 5 minutter, men det går bare så fint med at få kontakt til dem. De fik så også en lille løbe/luftetur, da jeg kom hjem med de andre. Så var de også dejligt trætte, og det var en skøøøn rolig aften jeg havde igår – hold da op, hvor man lærer at sætte pris på ro.

Idag har vi været til ringtræning. Det kunne lige nøjagtigt lade sig gøre med hjælp fra både Mathias og Linnea. Katja var med – med Diesel, så 4 kuldsøskende blev altså trænet her til aften. Mathias gik med Dustin, som altså må have ædt et eller andet, for hans mave ser altså meget fyldt ud;-). Ikke så lovende i forhold til, at det kunne finde på at passere i nat;-). Linnea tog Sonja, og jeg tog så Chili.

Det foregår i en kælder på en skole, og her sidder Katja og Diesel og kigger lidt:-).

Jeg ved godt, at billedkvaliteten ikke er god, men de er da søde – Sonja og Linnea. Sonja syntes, at de andre hunde var lidt farlige, da hun kom ind, og denne her form for træning er i høj grad miljøtræning og socialisering, og hun fandt sig lynhurtigt tilrette med situationen:-).

Så får Diesel lige tjekket tænder. De bliver udsat for at blive rørt overalt og det med tænderne flere gange på sådan en omgang træning.

Jeg vil lige sige, at de er trætte nu – dejligt trætte. De gik bare i seng, da de kom hjem:-), og det gør jeg også nu.

 

 

 

 

13-3-2011

Så når jeg lige bloggen efter en hektisk hundeweekend. Den startede med fredag, hvor vi var en tur ude at træne alle de små – efter luftning af de store om søen sammen med Malou. Katja trænede med Sonja og sin egen Diesel, og jeg trænede med Dustin og Chili. De fik alle apporteret en kanin – seje små hvalpe. Bagefter fik de en lille løbetur i skoven, så X-factor blev set i fred og ro.

Lørdag fik de store tur i plantagen ved middagstid og Silja fik en løbetur med Mathias. Super stor hjælp, at han vil tage hende med. Hun elsker det, og så foregår  der jo lidt den dag. Om eftermiddagen kom Jens, og vi lagde små spor til alle 4 hvalpe. Dustin og Chili skal have rem på – nu skal det være, for de laver lige et frit søg på det skind, og så er det jo fundet.  Nå, flere godbidder i sporet og remmen på. Sonja og Gimle havde ikke regnet det ud, og de gik fint og roligt derudad efter, at de først havde fundet ud af, hvad det handlede om. Erling tog sig af at gå med de andre imens, for Jens og jeg gik også lige et langt spor med Tea:-). Gimle lever ellers så godt op til sit navn “Bright By Nature”, at det er blevet set af klikkertræneren, at hun er så hurtig i den øverste etage, at hun ville fejlindlære i meget stor stil, hvis hun blev trænet af en uerfaren ;-). Jens er super glad for sin dygtige og lærenemme pige – heldigvis.

Jeg har også hørt fra Caya – hun har det fint i Holte og er lige som de har ønsket det – så, det var dejligt at få det bekræftet:-).

Søndag var det så tid til Fredericia, og Silja og Chili og jeg tog turen og havde en hyggelig dag sammen med Louis, som dog var noget påvirket af Silja løbetid;-). Det er hårdt at være hanhund, når pigerne dufter så godt, men han var sød inde i ringen :-), og Marlene og Anetter er hooked på at smutte på et par skuer til med ham, så det ser jeg frem til:-). Tak for hjælp af de to piger fra Nordsjælland med pasning af Chili, så jeg kunne gå ind med Silja og Louis:-). De fik virkeligt fundet ud af lidt af hvert omkring regler osv.,så er det jo også lidt sjovere at være med:-).

Chili fik snakket med alt og alle og blev vist gennemsocialiseret idag.

Katja og Linnea var så søde, at træne med Sonja og Dustin her til formiddag. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp, der virkeligt falder på så tørt et sted, det betyder alt lige nu, man kan ikke bare lade sådan nogle små gå rundt i haven, der skal ske noget, og de voksne skal jo også have indhold i livet, så ja, det er så dejligt, at der er hjælp at få lige nu.

De store har Erling så taget sig af – de små har gået tur med Mathias og en gammel veninde her sent på eftermiddagen. Nu vil jeg så, der er så priviligeret, at have et godt bagland nyde “Lykke” i fjerneren i aften:-).

 

 

10-2-2011

Så er Sonja ved at være helt faldet til, og det går efter omstændighederne godt med den lille hvalpeflok. Jeg havde hver hvalp ude at træne alene igår – ca. 10 minutter ad gangen. Så tit jeg kan det, så gør jeg det. Spor har jeg ikke haft mulighed for, det bliver for tidspresset sådan som det ser ud lige nu. Tea får spor. Det vil jeg have tid til, så det prioriterer jeg – på trods.

Idag var en 6-timers dag i skolen, og de store fik en tur i plantagen i eftermiddags – og de små kom i skoven, hvor jeg gik lidt af Teas sporrute med dem  – altså inden jeg gik med færtsko selvfølgelig. De følger jo bare med og hopper lidt rundt og undersøger, og det eneste, som jeg ville/kunne træne var at komme på fløjte, så når de kiggede på noget andet, så fløjtede jeg på dem – og Chili og Dustin kom styrtende – og lige efter Sonja, der jo lige skulle finde ud af, hvad det betød. Det gav naturligvis mad som belønning:-).

Det er sjovt at iagttage Silja, som jo er blevet så moden, og jeg er tæt på at sige rolig af, at vi havde/har hvalpe.

Det rækker helt ind i de fælles gåture, hvor hun faktisk glemmer at være den baby, der bider de andre, det er hun holdt op med – som hovedregel. Jeg ser dagligt på hende, mens jeg undres over, hvordan hun ligger og betragter scenariet – med værdighed. Når der er brug for det, så går hun ind og blander sig i, hvordan de bør lege. Er der en, der er lige vild nok, så byder hun sig selv til den vilde, for “hvis det er med den på, så kom bare an”, og det bliver hvalpen ret hurtigt træt af.

Hvem skulle have troet det om den gule, der var baby så længe som muligt, men som egentlig hviler meget mere i sig selv som voksen – med ansvar. Dejligt det er det, det må jeg sige.

På søndag skal vi en tur på udstilling, og kennelmutter og Louis skal i ringen igen – og Silja. Muligvis snupper jeg Chili under armen, så Erling har bare lidt luft herhjemme. Jeg skal have købt lidt ind på godbidsfronten og nu ser vi, hvad der ellers kunne friste, men en hyggelig dag, det tror jeg, at vi får.

 

 

8-2-2011

Jeg har været hjemme idag, fordi jeg ikke kan komme af med den virus, som jeg har slæbt rundt på de sidste par dage, og selvom jeg har været oppe og sove lidt, så har det et eller andet sted været lidt praktisk at være i huset idag – hele dagen.

Linnea og jeg har døbt Ronja om til Sonja. Vi synes, at det er lidt sødere og klinger godt med “Sunshine”, og hun lytter fint til det. Sonja har en ret kraftig øjenbetændelse på det ene øje, som jeg er ved at behandle nu. Ellers er hun fin, og hun har brugt dagen på, at falde til i sit gamle hjem. Her til aften var hun så afslappet, så hun lå stille og roligt i arm hos mig. Det gør de andre også, selvom Chili ikke rigtigt synes, at hun har tid til den slags;-).

For ligesom at fuldende mit hundehus, så er Tea også kommet i løbetid nu, så ud over tre hvalpe har jeg nu to løbske tæver – hyggeligt;-). Ikke at de er underlige – Tea og Silja, nej, nej, de pletter bare;-).

Et dejligt lyspunkt på en ellers lidt depri dag er, at jeg er ved at få brikkerne omkring pasning af mine hunde i sommerferien til at falde på plads:-). Det er godt nok en lettelse, at vide, at de hunde, der nu skal passes, de også kan få en rigtig god ferie – tak til de sande venner for jeres velvilje:-).

Katja har tilbudt mig, at hjælpe med træning af Sonja, hvilket virkeligt også gør mig glad på my “depri-day”.

Det går nok det hele kom jeg frem til, da dagen skred frem:-)

Sonja ligger nederst og roder;-), Silja tjekker lige, at det går ordentligt for sig;-).

Man kan godt blive træt. Alle tre putter med mor. Sonja ligger med hovedet på Lærke.

 

 

 

7-2-2011

Som man kan se på forsiden, så er Ronja kommet tilbage, og hun er frisk lille tæve, der søger en ny familie. Jesper og Maria måtte erkende, at småbørnefamilielivet blev for presset med det ekstra medlem i familien i form af lille Ronja, så jeg har stor respekt for, at de tager den tunge beslutning, som det var for dem, at komme retur med deres drøm – en dejlig lille lab.tæve.

Jeg kan fortælle, at hun lige nu tumler med Silja inde i stuen, og det lader jeg dem gøre, for Silja er rigtig god til at lege med de små på deres præmisser, og hun vil faktisk gerne. I nat kommer hun til at sove med en voksen, for de to jeg plejer at have, skal sove som de plejer.

Så nu er der altså 2 hvalpe fra B- kuldet til salg.

 

 

6-2-2011

Fredag startede lidt skidt ud med sygdom fra min side af, men jeg tog dog på arbejde, da jeg havde en kort dag, fordi vi havde tværsuge. Pinex med regelmæssige intervaller, og så kørte dagen igennem nogenlunde som planlagt. Jeg ville have lavet et spor til Tea, og det fik jeg også gjort. Lidt sindsygt i regnvejr og med en solid virus kørende i kroppen, men sådan er det, spor skal trænes, og det kræver, at man får lagt og gået dem, når det overhovedet er muligt.

Tidligt i seng og tidligt op efter en elendig nattesøvn, da jeg jo dybest set var syg;-), men jeg havde en aftale med Katja, og den ville jeg overholde, så Pinex igen igen, og afsted til Lyne klokken 7.30;-).

Man kan se under “resultater”, hvordan det gik, men kort sagt, så gik det så super fint, og jeg er meget tilfreds med de små sorte Lærke/Jack unger:-).

Ud over at prøve ringen af, så fik de jo også hilst på alt og alle og leget med to gule drenge på 14 uger, så det var en rigtig god tur for dem.:-).

 

De andre havde fået en rigtig god lang luftetur inklusive bad i Dallund Sø, så det var jeg meget meget glad for, da jeg kom hjem. Det betyder så meget, at jeg kan tage hjemmefra med nogen af hundene, og så bliver de andre passet på den gode måde imens:-). Jeg kunne så tage mig en tiltrængt lur, for aftenen bød på fødselsdag hos Maria. Silja skulle have været med, men hun er i løbetid, så jeg ville skåne gulvene på Nyborgvej for blodpletter, og tog de to små med op på 3. sal. Det klarede de fint, og så var de også klar til en god nats ro bagefter:-).

Idag søndag er jeg faktisk stadig syg, men man kan jo heller ikke ligefrem sige, at jeg har taget hensyn til det i de her dage. Det er svært, med alle de hunde. Det minder lidt om, at være syg, når man har små børn, de kræver jo deres på trods af, at man har det dårligt. Jeg har dog forsøgt at pine det ned på et minimum idag, og det betød, at jeg cyklede med Silja og trænede lidt med hende på turen. Erling tog så turen med Lærke og Felix, og jeg tog Tea ud på det 2 døgn gamle spor. Det gik godt – selvom mutter hang lidt i bremsen. Tea går jo i et roligt tempo, så det var egentlig bare at følge med i samme tempo. Jeg synes ikke, at jeg kan se på hende, at sporet er så gammelt, hun går som hun plejer, og det er pt. helt uden schweiss på klovene, så hun er en dygtig pige:-). Ville ønske, at jeg havde været så frisk, så jeg havde kunnet nyde det, for det plejer jeg at gøre. Det er helt specielt for Tea og mig – det vi har sammen på spor.

Næste søndag er jeg forhåbentlig frisk, der skal Silja og jeg på udstilling i Fredericia. Jeg har bestemt mig for, at tage afsted med hende alene – bare hygge og ikke noget at slæbe på – endnu en gang kan jeg kun gøre det, fordi jeg har mit gode bagland:-).

Sidst men ikke mindst – min ældste datter Maria vil til at tage jagttegn, vi arbejder lige nu på at finde ud af hvor og hvornår:-).

 

 

 

1-2-2011

De små var ude at gå spor igår – med knæk. Det gik rigtigt godt, og det var tydeligt, at knækket gav dem en god udfordring. Jeg vil fortsætte med at gøre sporene længere og mere udfordrende, men jeg øger ikke liggetiden, det ser jeg ikke nogen grund til endnu, det passer så fint med at gå lige, når det er lagt. Tilgengæld får de rem på nu, selvom halsbåndet er rigeligt stort ;-).

Linnea tog sig af at lave noget med de store, de skulle jo træne “dæk”, og jeg er meget meget glad for, at hun er så god til at hjælpe mig, det kræver sit, at give 6 hunde et godt liv. :-).

Idag har de været med mig i skole fra middagstid. Det var rigtigt spændende for dem – og hyggeligt for børnene.

Senere – altså her til aften, var Katja og jeg til ringtræning og Maria var med til at handle Dustin. Der var et vældigt postyr i den kælder, hvor det foregik. Masser af forskellige hunde og gøen. De klarede det så fint, og det er super god socilaisering for de små, og jeg tror, at vi prøver igen – Maria var frisk på at prøve igen også, så det kan sagtens lade sig gøre – også med to stykker:-)).

 

 

 

 

 

30-1-2011

Jeg kan næsten ikke forstå, at det er en uge siden, jeg sidst var inde på bloggen, men det ser det jo ud til på datoen;-). Der har også været aftenmøde to gange i ugens løb, så det er ikke lige det, som jeg har prioriteret.

I torsdags var Linnea og jeg til infomøde om Rally Lydighed – faktisk “før Rally Lydighed”. Jeg synes, at det virker ret spændende og træneren virkede meget engageret. Mine hunde har aldrig lært “dæk”, men det kan vi nok indlære vil jeg tro, de er begyndt, for det får vi brug for. Det ser ud til, at DKK´s regler og DCH´s er de samme. Det er først og fremmest for at lave noget sjovt med hundene, men man kan jo aldrig vide, om vi bliver grebet af det. Linnea skal gå med Silja og jeg med Lærke – regner vi med i hverttilfælde. Silja er lige kommet i løbetid, så jeg skal lige have fundet ud af, om det så betyder “ingen træning”. Der vil blive en del gange, at vi ikke kan om søndagen, men det er der ikke noget at gøre ved. Hverdagsaftener er bedre, og det bliver, når sommertiden starter. Vi skal også på hvalpehold, når det starter i DRK, så der bliver nok at se til. Tea skal “bare” gå spor, men det ligger lidt tungt med det lige nu, når jorden er så hård af frost.

Fredag var det tid til revaccination og første rabies. Vi mødtes med Jesper og Ronja oppe ved dyrlægen i Brenderup og derfra tog vi så en tur til Varbjerg strand. De små og Silja havde en dejlig tur, hvor de så havet for første gang. Linnea og Erling gik med de andre, så det var luksus.

Jesper starter op med spor nu, og Diesel er meget fint igang med det. Mine to er også startet, og jeg prøver mig frem, og der skal en vis længde på efterhånden – muligvis også lidt øget liggetid, men det ser vi på i ugens løb.

Idag har vi mødtes til træning og leg – Jesper, Katja og jeg og Linnea med 4 hvalpe. Det gik fint, og de har da taget sig en lille lur her bagefter;-).

Der er lidt nye billeder i Chilis og Dustins gallerier, men her lidt ekstra.

Dustin er altid sulten, og vi prøver at udnytte det, f.eks. her i “stå-øvelsen”.

Dustin kan næsten tølte, når han går ved siden af en – “pølsetølte” ;-).

Her kommer jeg – altså Chili.-)).

 

 

 

 

23-1-2011

Jeg har kopieret det jeg skrev i bloggen igår over under “hvalpetræf”, hvor jeg egentlig synes, at det hører hjemme. Næste gang der er minitræf, så ryger det derind istedet for her på bloggen.

Fik ikke skrevet , at det gik meget fint med Teas to døgn gamle spor. Man kunne ikke mærke forskel, så det kan sagtens lade sig gøre en anden gang. Nu konserveres sporet jo også nærmest her i kulden, men det gør afledningsfærten jo også, så alt i alt rigtigt fint fra Teas side. Da vi gik sporet tænkte jeg på, om jeg får en hund som Tea til spor igen. Nu må vi se med lille Chili, men Tea er altså suverænt dygtig, og helt til at stole på, jeg tror, at hun er “once in a lifetime” og de andre jeg har, har jo så noget andet at byde på:-). Der er lagt et nyt spor til Tea idag. Ikke langt – men med masser af udfordringer. Det er dejligt at komme igang igen, selvom det er lige på et hængende hår med jorden, den er rigeligt hård til færtskoene.

Idag har også været hundedag. De små var oppe på gymnasiets græsplæne og prøve spor med lungeslæb og kattemad. Jeg tror, at jeg prøver uden mad i sporet i løbet af ugen. Jeg kan jo prøve og så se, om de kan finde ud af det uden, for jeg synes, at maden gør dem lidt forvirrede. Det er om at prøve sig frem til man synes, at det virker, og de er jo så unge, så jeg mener, at der er god tid til at lære det. De voksne piger var i plantagen, og der fik vi trænet lidt i godt terræn. Jeg havde Mathias med, så det passede rigtigt godt med en hundeholder og hjælper;-). Så gik turen til skoven med de små – for at lufte dem og lægge spor til Tea. Dejligt vejr og dejlige hunde på sådan en søndag. Lige en opringning fra DCH – Odense, der blev en plads til Linnea og Silja på noget Rally Lydighed, og det er klokken 10 og ikke klokken 8 om søndagen, så det satser vi på kommer til at køre:-).

Dustin i fuld firspring:-). Det går bedre med halen idag:-).

Chili er næsten hele tiden i løb – og altid sååå glad:-).

Dustin søndag eftermiddag:-). Jeg tog selvfølgelig mange flere billeder, men slutter lige bloggen for idag:-).

 

 

 

 

22-1-2011

6 af B-kuldets 7 hvalpe holdt møde i dag:-). De var alle i fin form, og det var dejligt at se dem igen:)).

Først fik de lov til at møde hinanden, så kom mor Lærke ud i haven og så kom plejemor Silja úd til dem.

Brænde kan man både bide i – og kravle på.

De hygger sig rigtigt meget ved den bålplads:-).

 

 

Silja hyggede sig rigtigt meget med dem, og hun trækker stille og roligt med de små. Derudover, så var hun konfliktløser, hvis der var nogen, der var for grove ved hinanden efter hendes mening. Sjovt som den ellers ret umodne Silja er moden, når det gælder hvalpe.

Lærke lader gerne Silja passe de små, hun er ude ovre det – selvom der var et par stykker, der gerne ville smage mælkebaren igen;-).

Efter leg i haven, var det tid til en lille pause i bilerne for de små, og kaffe til os andre – og mulighed for at snakke om problemer f.eks. med bideri. Der kom flere gode forslag frem, der nu skal afprøves, og som også virker som aktivering af hvalpene. Alle hvalpe har det godt og er aktive normale lab.hvalpe, der er masser af gang i dem, og de vil have aktivitet sammen med deres ejere, så som god aktivering og også i forhold til fremadrettet træning indtroducerede Jens klikkeren. Meget spændende og også meget brugbart i forhold til træning der knytter sig til markprøver f.eks.

Så var det tid til lidt praksis, og herover er det Jens med Gimle, der træner, at poten skal op på en lille måtte. Hun står da så fint, det må være en lille sidegevinst;-). Det er for omfattende at beskrive lige nu, hvad det så skal føre til, men der er altså masser af mening i øvelsen – også på sigt. Gimle er dygtig – rigtig dygtig til det med klikkeren.

Det er ikke Jens, men måtten, der er målet for Gimles opmærksomhed i denne her øvelse.

Jesper med Ronja. Maria holder lige Chili og så er der Lars og Katrine med Mirah.

Linnea med søde Dustin, der har overbelastet sin hale. Han har fået en watertail – uden water;-), og han ser så depri ud, med den slappe hale. Det går fremad stille og roligt, men de kan altså få det ved for vild leg – har jeg læst mig til.

Diesel ude til højre. Opmærksom på Katja:-)).

Diesel sidder lige og kigger:-)

Søde Mirah – er stadig sød:-).

Dejlig hundeeftermiddag, der blev afsluttet med endnu en omgang leg i haven. Vi har aftalt, at vi gentager “minitræffet”, og jeg skal nok skrive på hjemmesiden hvornår:-) – håber, at vi får Caya med næste gang.

Vil lige sige, at mine to små her er helt færdige, så jeg vil se frem til en rolig lørdag aften:

 

 

20-1-2011

Som man kan se på forsiden, så har vi været på “kokiggetur” og en lille tur nede ved en å. Vi var Linnea og Katja og mig og de tre hvalpe. Inden vi kom igang, så kom Linnea til at træde på Chilis ene pote og i bar forskrækkelse nærmest vælte bagover og ned på hende. Puha, hvor jeg får dårlige nerver af den slags stunts. Jeg ser straks skader på led for mig, for hun hylede og haltede bagefter. Der gik dog ikke lang tid, før hun gik helt fint igen:-). Det var næsten mest synd for Linnea, der kender min hysteriske holdning til hvalpe og led.

Nå, men de fik set lidt på køer og vi fik trænet opmærksomhed – på trods af de andre hvalpe. Så gik vi i skoven med Katjas gamle hund Ozzy og de tre damer – skønt syntes de, og Lærke fik “legeflip” den modne pige;-). Ikke Tea selvfølgelig;-). Silja nyder Ozzy gider at løbe med hende, men han må ikke få godbidder af mig for hende, det er lidt sjovt;-), mine godbidder er kun til hende og hendes to veninder;-).

I morgen vil jeg forsøge mig, med Tea på det 2 døgn gamle spor – jeg håber, at det går. Ellers glæder jeg mig til at se de små på lørdag. Jeg synes, at de starter ud med at lege i haven. Derefter kommer de i bilen, og vi andre går ind og snakker. Så går vi ud og træner lidt bagefter, og så kan de slutte med leg igen, og herefter er de nok pararte til en lille lur;-).

Vi forsøgte at få et billede af de to brødre, det er Dustin forrest. Det var altså ikke sååå let.

Jeg ved ikke, hvorfor billedet er så tåget, men Diesel er så betaget af sin mor katja. Han kan ikke få nok af at se på hende, så man må sige, at kontaktøvelserne lykkes super fint. Han har et herligt intenst blik. Han kan sagtens passere en af de andre hvalpe og stadig kigge op på mor, han er godt nok dygtig:-).

 

 

18-1-2011

Igår og idag har jeg lagt kattemadsspor til de to små. Dvs. Jeg har gået med klove med rigeligt schweiss og samtidigt “klattet” kattemad i sporet. Sporene er meget korte 5-10m. Resten af kattemaden ligger under skindet for enden af sporet. Jeg har tænkt mig at fortsætte på den måde indtil jeg kan se, at de er helt klar over, hvad der er gang i – og som de bliver bedre øge afstanden mellem mine dryp af kattemad. De starter altså med at tænde på maden for  – forhåbentlig at tænde på sporet og tanken om mad;-).

I morgen prøver vi igen – og jeg skal igang med at lave spor til Tea. Hvis jeg lægger det i morgen, så får jeg først tid til at gå det på fredag, men det er også fint nok, hun bør kunne gå to døgn gamle spor. Jeg vælger at lægge ud med et spor, der ikke er meget langt, da det jo er meget længe siden. Tilgengæld vil jeg putte forskellige udfordringer ind som sløjfer og stjerne osv. Vi skal også igang med træning af markering af bensplinter og andre pürschtegn. Jeg er allerede helt panisk ved tanken om det forestående DM – gys, det er virkeligt en prøve, der giver ekvipagen udfordringer. Jeg kan ikke gøre andet end at træne det jeg kan nå og så prøve – velvidende at de er de færreste forundt at gå igennem, men vi skal altså prøve det af. Kassen er her 40m gange 40m, så min lille indsats i forhold til træning af anskudssted den sidste uges tid, har da virkeligt været passende.

Silja skal også lave noget i morgen. Tænker, at dirrigering vil være passende, da det er dejligt krævende, og det trænger hun til. Hun er en hund med et tempo ud over det sædvanlige, og det er en nydelse at se hende bevæge sig med højt tempo. Jeg vil se hende på en rigtig jagt en dag. Tror, at hun vil være i sit absolutte es i sådan en situation – hun vil drive som en spaniel og nyde det.  Jeg lægger lidt pres på Marias kæreste for at han kan tage et jagttegn. Han kan udmærket skyde efter 12 år i militæret, så det er bare resten, der skal på plads, og så kan han tage Silja med på jagt:-). Lad os se, om jeg får det gennemført;-). Silja elsker Stefan – hun er hans sofaveninde, og der falder den skønneste ro over hende, når hun kan få lov til at dele sofa med Stefan.

Så må jeg jo nok erkende, at Lærke og Felix må nøjes med en gåtur, og det mener jeg også, at de lever fint med. Lærke er jo frisk efter hvalpene, men hun nyder også bare at holde fri, det passer hende fint med en rekreationsperiode;-)).

 

 

 

16-1-2011

Så kom vi afsted til årets første skue i DRK. Louis skulle prøves af i ringen, og man kan se under “resultater”, hvis man vil se, hvordan det gik. Jeg var jo noget spændt på at se ham – og spændt på, hvordan det skulle gå i forhold til at vise ham frem – om det kunne fungere. Han er blevet en rigtig voksen herre og han kan rigtigt godt lide at komme i ringen. Han hygger sig og føler sig lækker, hvilket han jo også er:-), så det er sjovt at have ham med:-). Dejligt hovede og god kraftig krop har han, og så er han helt cool i forhold til de andre hanner i ringen. Med damerne er det noget andet, dem længes han konstant efter, og han kunne slet ikke tåle at se på Silja, hun var meget fristende;-). Nå, men han startede sin voksne udstillingskarriere med en fin kritik og placering, så det var fint.

Silja fik også placering, men hun brød sig ikke om, at dommeren kiggede fra flere sider. Han var absolut flink nok, men Sílja har sine idéer, og sådan er det bare. Vi skal have hentet to udstillingspræmieringer hjem – officielle altså, før hendes norske titel er i hus. Det klarer vi sandsynligvis her i foråret, og derfra bliver det nok kun skuer for en tid, det giver træning – og er ikke lige så dyrt.

Så til det mega hyggelige over denne her tur til Bække. Marlene havde taget sin veninde med på tur med hende og Louis til Jylland, og Katja og jeg fulgtes fra Søndersø. Derudover dukkede Jens op med en træningsmakker, og de små fik holdt “minihvalpetræf” i hallen og på sportsbanen. De kunne jo ikke komme i ringen, men de kunne få noget ud af dagen – og det gjorde de:-).

Dustin og Chili trængte virkeligt til sådan en krævende dagstur, og gjorde i øvrigt fint brug af det medbragte bur til en lille lur ind imellem. Diesel kunne kun sove i det bur, hvor Silja lå, så det gjorde han så. Gimle sov næsten ikke – først langt ud på eftermiddagen var det hendes tur til at blunde lidt;-).

Gimle blev så glad for at se mig, det er så dejligt. Jeg synes virkeligt, at man får “løn” fra hvalpene, når de viser deres ubetingede glæde over gensyn med deres første menneskemor. Louis kunne også kende mig – skønt:-).

Idag har jeg været en lille tur i skoven med de to små banditter. Bagefter trænede jeg dem lidt på skift, mens den anden sad i buret og led;-). Sådan må det være, jeg er nødt til at prioritere kontakt til den enkelte hvalp hver dag.

De tre voksne damer fik en gåtur med Linnea og mig, hvor jeg fik leget lidt med dem – også hver for sig. Med leget mener jeg, at vi apporterede bolde, det er leg for dem.

Felix og Erling plejer at gå tur i weekenden, og det er en hjælp, at jeg ved, at Erling sørger for den “ældre herre”.

I forhold til træning, så troede jeg, at jeg kunne gå i DCH – uden at mine hvalpe skulle lege i en stor og ustyrlig klump med andre hvalpe. Det er faktisk ikke muligt, og da jeg ikke vil lade dem gøre det, så må vi vente med træning indtil der starter noget i Retrieverklubben.

Jeg må indse, at DCH holder på den del af deres træningsprogram i forhold til hvalpe, som de kalder socialisering, og

det er ikke noget jeg kan stå inde for i forhold til mine hvalpe, så derfor må jeg droppe det – desværre, for jeg synes, at DCH har sin store fordel i forhold til mange racer og netop det med at hvalpene ser mange racer.

Når jeg ikke lader mine hvalpe lege bunkeleg, så er der flere forklaringer på det. Først og fremmest, så hænger det sammen med, at jeg ikke kan se, hvad det giver positivt set, at bede hvalpen om at forholde sig til en meget stor flok hvalpe, som den ikke kender på forhånd – hvalpe i forskellig størrelse og i forskellige aldre – 12-15 stykker eller flere. Jeg har ansvar for min hvalp. Jeg er dens leder, og hvor er jeg i det i det, som jeg så ville smide den ind i? Hvem har ansvar for, at der ikke kommer varige skader på den enkelte? Hvem ved hvornår den enkeltes grænser overskrides – hvornår er det positivt og hvornår er det negativt det der foregår? Desuden er vi til træning. Jeg er der for at vise hunden, at når vi er her, så har vi det sjovt – dig og mig. De andre hunde er der, men det er “dig og mig”. Nu ved jeg godt, at DCH mest er for Hr og Fru Danmark, der har en sød familiehund, der så får lov til at lege og hyggetræne lidt, men det er ikke sådan jeg har mine hunde – de skal også noget andet, og det gør en forskel, og i det her går jeg ikke på kompromis.

så bliver det påstået, at en hvalp ikke kan lære hundesprog på andre måder. Hmmm… – underligt, det kan de altså udmærket. De kan sagtens lege med andre hvalpe i meget mindre gruppe, hvor der er mig, der bestemmer, hvornår det er nok, og hvor det ikke er på en træningsplads. Kun Felix har deltaget i den slags, og han er da den af mine hunde, der har haft det adfærdsmæssigt sværest i forhold til andre hunde;-). Lærke, Tea og Silja fungerer meget fint med andre hunde – uden at have gennemgået DCH hvalpesocialiseringsprogram.

Så foreløbig vælger vi selvtræning sammen med et par af hvalpene i kuldet – nærmere bestemt Ronja og Diesel.

Hvad ser man her? Jens der har sørget for pink til den lille Gimle, som han også kalder Gimpe;-), for hun sætter virkeligt gang i den hjemme hos Jens. Ind imellem får hun en “time out” hos onkel Dexter, så er der dømt middagslur, og det respekterer hun fint. Træningsmakkeren Trude tog sig fint af Dustin på dagen.

“Gimpe” er lige ved at overgive sig til dagens første lur:-).

Det er Katja, der har været flittig med kameraet – tak for det. Vi mangler da så bare lige et par billeder af den allerede super dygtige Diesel;-).

Hundepædagogik på et højt plan;-). Linnea passer hvalpe i sofaen;-). Hun var syg i sidste uge, og det var den eneste måde, hun kunne få ro på;-). Dustin til venstre og Chili til højre.

Et ståbillede af Chili fra den 14. januar. Linnea har ret godt greb om at få den konstant logrende Chili til at stå nogenlunde fint:-).

Jeg håber, at få tid til at gøre lidt ved Chilis side i den kommende uge og ligeledes tage lidt nye billeder at Dustin, så han forhåbentligt snart får sin helt egen familie.

 

 

11-1-2011

Kan se, at det er lidt længe siden jeg har “blogget” sidst. Det er ikke sådan, at her ikke foregår noget, men jeg har ikke lige nået det simpelthen. To hvalpe der skal trænes og socialiseres og så lige de 4 voksne, det kræver sin kvinde må man sige. Nå, men det går fint og de små har været til indvielse af et ridehus og til træning i DCH. De bliver taget ud hver dag alene og jeg laver også noget med den enkelte indenfor hver dag. Sådan må det være, og jeg er godt nok heldig, at jeg har så meget hjælp i Linnea, der både tager sig af hvalpe og voksne hunde:-).

Det er så dejligt at se mine hvalpe igen. Igår var det Diesel og Ronja, og de bliver simpelthen så glade, når de ser Linnea og mig. Jeg er tæt på at sige, at man får rigtigt meget retur på den måde, hvis man ser sine hvalpe efter de er flyttet også, hundegensynsglæden er stor – dejligt.

Jeg skal hilse på Louis på lørdag – og have ham med på skue – spændende. Glæder mig meget til at se ham igen:-).

De har det godt – er aktive og fulde af energi ligesom de skal være det. Jeg har også hørt fra Caya, der har det godt og er dygtig. Hun har snuset til det første rådyr, som Claus har skudt – det var lige noget.

Idag – efter gåtur med de store, tog jeg først Chili og bagefter Dustin med ned til skoven ved Dallund sø. Vi trænede lidt kontakt og indkald dernede og gik et lille bitte spor – med blod og uhmm – leverpostej i små klatter. Hvor enormt upraktisk, men utroligt lækkert for hundene. Jeg har købt skinketern idag, men alt kan bruges. Der er lyd på deres snusen, det er lidt sjovt, det tror jeg, at der er på de fleste i det her kuld. Det gik helt fint med begge hvalpe.

De vil begge meget gerne lave noget, men Dustin er den totalt seriøse – og Chili er den totalt glade. Hun kan nærmest hoppe på stedet af bare glæde, og bagparten svinger uafbrudt – hun nøjes ikke med at logre med halen;-). Dustin er også en glad fyr, men han kan godt logre stille og roligt;-).

Jeg nåede så også at grave kattemad ned (i original emballage;-)). Grave er så meget sagt, dække det med blade vil jeg sige og så blod ovenpå. Så er det klart til Tea til i morgen, og jeg kan så se, at det sner nu, så det bliver interessant at se, om hun kan. 3 gange lækker whiskas ligger i hverttilfælde og venter. Jeg vil træne anskudssted/sårleje nu, hvor jeg ikke kan gå med færtskoene i den frosne jord. Næste træk bliver, at hun skal lære at markere bensplinter og en lille smule pels. Jeg er nødt til at begynde med træningen af hende nu, da der ligger flere prøver og venter i foråret, så vi må indrette os på vejret og tage det derfra..

 

 

 

6-1-2011

Vi var en lille tur ude at besøge Diesel, der har det rigtigt godt, og blev meget glad for besøg af mig og de to søskende. De fik leget lidt, og Diesel er meget god til at komme, når Katja kalder, de træner det meget og altid med godbidder, og det ser ud til at virke rigtigt fint:-), Diesel er så sød og nem siger Katja, der er igang med kontakt og sit, stå og dæk – med klikker. Så er der kommet mail fra Mirah og Ronja med fine billeder. Det er simpelthen utroligt dejligt at høre, at det går så fint med dem. Jeg bliver helt rørt over det, og det tegner til, at de bare er faldet godt til allesammen. Gimle har jeg også snakket med – nej, Jens selvfølgelig, og han har fået en krudtugle, og det er han meget glad for. Hun er super trænbar – og selvstændig, og bliver klikket frem, så hun skal finde ud af selv, hvad det er Jens vil have hun skal gøre – interessant, og det går rigtigt godt med det.

Jeg er meget taknemmelig for tilbagemeldingerne – og mine gode hvalpekøbere:-).

 

 

5-1-2010

Så fik jeg ryddet lidt op på hjemmsiden og B-kuldet er på plads under “opdræt”. En anelse tidskrævende, men jeg kan godt lide, at der er styr på det.

De store hunde fik en tur i plantagen idag, og jeg fik lavet noget med Silja – tiltrængt vil jeg sige, men hun har faktisk klaret det okay fint det med, at vi kun har gået ture. Det er meningen, at hun skal til at gå til træning i DCH med Linnea. Det med agility droppede Linnea, da træning hver søndag klokken 8.00 i Odense var en tand for ambitiøst. Så tidligt gider hun ikke at stå op hver søndag. Nu starter de hernede, og så ser vi, hvordan det går. Jeg håber selvfølgelig, at det går fint. Hvalpene starter også hernede på hvalpehold. Det kan vi lige så godt, for det handler mest af alt om socialisering efter min mening, og her er det meget fint med mange forskellige racer.

Tea kommer ikke til at starte træning i denne omgang. Jeg vil ikke bruge tid på det. Hun skal gå spor, når det bliver vejr til det, og det er så det, der bliver hendes arbejdsmæssige indhold.

Dagens socialisering gik ned til Netto og bagefter ud at se heste og en stor rottweiler. Så var de også godt trætte bagefter;-). Vi har prøvet at trille bold idag, og begge hvalpe returnerer med den – med det samme:-), hvilket jo er et godt tegn. Jeg lader dem så komme med bolden og stå op ad mig med den i munden og logre og hygge. Ikke snuppe den med det samme, det er jo ikke sjovt for dem så. Dustin lavede en siddende aflevering meeeeen, det var nok mere held end forstand;-). De vil begge to gerne – meget gerne. Chili er så glad og logrende, så hun næsten ikke ved, hvilket ben hun skal stå på af bare glæde “jubii – vi laver noget”. Dustin er lutter koncentration. Jeg er meget imponeret af den lille fyr, og jeg håber meget, at der kan komme en køber til ham, der vil noget med ham – træningsmæssigt også. Han er virkelig mums at træne med. Jeg tror ikke, at jeg har haft en, der ligner ham før. Han virker helt nervefast – stille og rolig, og så tager han bare fra, når man bruger tid med ham. Han er helt igennem en dejlig dreng.

 

 

4-1-2010

Så åbner jeg for den normale blog igen – ca. 2 måneder efter, at den lukkede ned. Hvilken tid. På alle måder helt fantastisk og mega hårdt. Meget berigende også – i forhold til de små hvalpe, men også i forhold til de gode købere, som jeg har været så heldig at få. Som jeg skrev i slutningen af hvalpebloggen, så ser jeg frem til fortsat samarbejde og jeg er da lige nu ved at blive overhalet indenom af Katja og Jens, der har fuld gang i træningen af Gimle og Diesel – altså på den gode måde, der er tilpasset en hundebaby, så det er dejligt at vide, at alle lever op til forventningerne i deres nye hjem. Det er meget vigtigt for mig at følge dem for at evaluere på det, som jeg har sat sammen og måden de er blevet passet/præget på her, så fortsæt endelig med sms og mail:-)).

Her i huset er det hele faldet lidt til ro, og selvom to hvalpe giver mere arbejde, så er der dog meget mere luft end for en uge siden;-). Det er heller ikke kun upraktisk med to små. Vi benytter os også af det på den måde, at de sover sammen og er alene sammen i køkkenet. Når jeg kommer hjem, så skal de store jo luftes, og de bliver så placeret i bilen, og så tager Linnea og jeg de to små ud af haven. Vi tager dem samlet ud, men går hver sin vej. Vi har også lavet indkald med dem i haven, og det er selvfølgelig også hver for sig. Så er det de stores tur, og så er de små også parate til at slappe lidt af.

De har også været en tur ude i den alvorligt store verden nemlig oppe ved Rema og ved Brugsen – uha, der er lidt voldsomt, men det er der ikke noget at gøre ved, og de fleste vil gerne sige hej til dem, og det synes de jo er hyggeligt. Ingen ville sige hej til Dustin idag sagde Linnea, og til det kan man jo kun sige, at så har de mennesker et hjerte af sten – synd for dem! Vi finder på noget nyt i morgen og sådan har hver dag sin lille oplevelse.

Klikkeren har været i brug her til formiddag, og de er begge meget godbidsfikserede, så der er virkeligt håb for den metode;-).

 

Han er da så sød:-)) – Dustin. Han er meget seriøs og trænbar.

De klær hianden rigtigt godt – synes jeg. Linnea og Dustin. Linnea fik hurtigt lavet en bytter derude. Jeg kunne træne med Chili, og så tog hun søde Dustin.

Dustin på en lille tur ud i den store verden.

Dustin i fin trav over mod fotografen – Linnea.

Fuld opmærksomhed fra den lille seriøse Dustin.

Prøv lige at se, hvor samarbejdsvillig, han tegner til at blive:-). han eeeelsker kontakt.

Så skiftede vi lige hund, og hmmm… en krudtugle af rang, det tror jeg nok, at vi har i hende her Chilipigen.

En konstant logrende og super glad pige, der også gerne vil lave noget, men som derudover har meget travlt med at vise, hvor sjovt det hele egentlig er:-).

Tror, at man kan fornemme det lidt her – “Linnea min bedste ven i verden – attitude”

Jeg kan sige så meget, at det ikke er Tea den 2. vi har fået;-).

Nå, men hun kan altså godt være rolig – sådan lidt ud på aftenen;-).

 

 

 

30-11-2010

Denne her blog holder en pause foreløbigt. Jeg prioriterer, at opdatere min hvalpedagbog, og vender tilbage, når der er “luft i systemet” igen;-)

 

 

21-11-2010

I denne weekend har der været gæster til de små, men de store hunde har trods alt også et liv ved siden af “hvalpelivet”. Der blev gået en dejligt lang tur med dem igår, og da jeg så selv trængte til at komme ud om eftermiddagen, så fik de lige en tur til. Jeg nyder de små, men jeg skal altså også ud og have luft, så det var et par dejligt trætte hunde vi havde lørdag aften.

Linnea og jeg nåede en tur i skoven med Silja og Tea her til formiddag, og de fik lov til at hente dummier, som jeg kastede ud over en skrænt. Det blev faktisk til dobbeltmarkeringer, og det nød de for fuldt drøn. Jeg håber, at vi kan nå det i ugens løb og så filme der, for det så altså godt ud. Ned for fuld drøn og spontan opsamling og retur. Det er lige før jeg tror, at de har godt af at ligge lidt på den lade side, for de er godt nok tændte, når de bliver sat på arbejde.

Ellers går jeg ind i en god uge, hvor mine timer ligger anderledes, og jeg har lidt færre timer – herligt. Mandag bliver min lange dag, og ellers har jeg kun gode dage og fri på fredag, så det er lige til at holde ud at tænke på.

 

 

16-11-2010

I eftermiddag nåede vi en tur i skoven og på mountainbikebanen. Det kom der lidt – ikke meget gode billeder ud af, men dog en slags billeder.

Der skal lokkes lidt for Silja, men så kommer hun også op.

Der er to forskellige forhindringer i højden. Jeg kan ikke se mig selv på cykel nedad dem.

Hundene kan selvfølgelig sagtens. De to unge for fuld fart ned.

Felix tager det stille og roligt nedad.

De har ikke højdeskræk – hverken Linnea eller de firbenede.

Helt let er det nu ikke, men banen er jo heller ikke lavet til hunde.

Dejligt billede af gamle Felix og Linnea.

 

 

15-11-2010

Trætheden efter hverdagens strabadser begynder at melde sig her hen under aftenen. Jeg var oppe og kigge i nat og stod op klokken 5.20 (gaaab). Tænker, at Lærke og pattebørnene godt kan klare sig natten over snart, det er nok mest mig, der er lidt hysterisk med det “holden øje med”.

En tur i plantagen blev det til her i eftermiddag, og så lidt klikkertræning med Silja. Vi træner “stå og logre”, og i det hele taget opmærksomhed. Det gik fint, og er dejligt roligt for os begge to og alligevel sjovt.

Ellers har jeg fået skrevet lidt supplerende på det, som hvalpekøberne får med, når de henter hvalpen. Jeg bevarer artiklerne fra sidste – synes, at de er gode og har så fyldt lidt ind og rettet her og der. En fin forside her jeg også lavet, så den rolige tid er med de små er hermed udnyttet:-).

 

 

13-11-2010

Dejligt med en “normal” weekend. Den sidste går over i historien i mit lille univers. Det har jo været fantastisk vejr idag, så efter rengøringen, så var det i skoven med Silja og Tea og Linnea. Vi fik også trænet dirrigering og markering, og huskedummi, det er super, med rækker af “pyntegransgraner”, der er nemlig lyst og åbent. Silja løb efter en dummi, der var smidt for et godt stykke tid siden og rigtigt langt tilbage. Det er meget motiverende, når der er en anden hund, der også kan løbe på noget. Hun fandt den – selvfølgelig;-).

Ellers føler jeg mig som en slags småbørnsmor. Jeg er både oppe om natten og tidligt oppe om morgenen, men det er altså hygeligt, og de er søde “pattebørnene”.

 

 

11-11-2010

Jeg har haft fri idag, og det burde jeg have hver dag, når jeg har hvalpe;-). De andre hunde fik en gåtur om Dallund Sø i formiddags, hvilket jeg halvejs fortrød, da der var enormt mange mennesker nede om søen, og det ikke er det fedeste at gå med tre hunde så. Ellers har der været rengøring på programmet, og en tur med Mathias for Silja inklusive “kaste-bold”. Jeg tog så de to andre. Morgenrutinen er nu, at jeg giver de tre mad først, hvorefter de kommer i bilen, så jeg kan give Lærke mad og skifte ud hos de små. Lærke får mad når hun vil lige nu, så hun kan godt vente lidt. Så kører jeg ud og lufter de andre, der altid får kastet noget ud på græsset om morgenen, de finder de så, mens jeg er i bad. Muligvis vil det andre sig henad vejen, men lige nu fungerer det fint. Natterutinen siger op og kigge og sikre mig, at de små og Lærke har det godt og lukke Lærke ud en enkelt gang. Lidt udmattet kan man godt blive i løbet af dagen, men det går faktisk fint med hele “cirkuset” lige nu.

Jeg har lånt et videokamera af en hvalpekøber, og taget en noget amatøragtig optagelse idag, meen bedre end ingenting, og jeg ved ikke noget om, hvordan man redigerer i det endnu, men det kan jo komme. Jeg har også set de optagelser, der er gjort af Silja og mig i skoven, og det er faktisk ret lærerigt at se. Håber, at pattebørnene kan findes på Youtube. Jeg skal nok lægge linket på hvalpedagbogen, hvis jeg kan finde ud af det.

 

 

8-11-2010

Så blev det overstået, det vi har ventet på. Ikke på den måde jeg havde regnet med, men resultatet er altså virkeligt fint, så jeg prøver at lægge det andet bag mig. Et kuld i absolut ønskestørrelse og med en super god kønsfordeling. Jeg kunne ikke ønske det bedre. Jeg har nydt dem idag – selvom jeg er enormt træt, så her det været så hyggeligt. Der har været tid til en god tur i skoven med de andre, hvor de både løb på forhindringer og hentede bolde ned ad skrænter. Resultatet er “udsolgt”, da vi kom hjem, så det var rigtigt godt givet ud. Jeg lod Lærke gå forbi de andre, da hun skulle ud her i eftermiddag, og det er altså ret sjovt at se, at Tea faktisk næsten ikke tør se på sin mor. Lærke må udsende et “hold dig væk look”, og det forstår både Tea og Silja. Felix er jo stået af. Han er skuffet over, at vi har små i huset igen;-). Det er ikke noget for ham, og han holder sig på stor afstand.

Det her billede er far igår, hvor de to “sisters by heart” ligger og lader som ingenting. “Der foregår noget, men vi kan vist lige så godt sove”.

De fik nu en lang gåtur både lørdag og søndag med Erling, som bemærkede, at de holdt et noget andet tempo end Felix plejer at gøre. Der var god fart på ned til og rundt om søen:-).

 

 

4-10-2010

Synes lige, at jeg vil skrive, at jeg snakkede med Ejler, der har Diesel, som er en stor dreng fra Lærkes første  kuld – idag. Diesel er jo jagthund, og han og Ejler havde en rigtig dejlig dag forleden, da de på en jagt fik skudt hele to ræve. Mens han fortalte dukkede billedet af Diesel som lille hvalp op for mit indre blik, og det er da fascinerende, at sådan en lille dejlig bjørnemand hvis øje jeg badede i kamillete, da han havde et bygkorn, nu er en hårdtgående jagthund. Diesel blev sendt efter en flygtende anskudt ræv, og fik den standset ved at kredse rundt om den indtil Ejler nåede frem og fik den aflivet. Det er altså bare fedt for hunden at få lov til at leve instinkterne ud på den måde, og så dejligt, at en labrador har stor jagtpassion og samtidig er en rolig og afbalanceret familiehund. Glæder mig bare over at høre, når det går godt ude i livet med dem, der var små for 3 år siden her i huset.

 

 

3-11-2010

Vi er efterhånden meget klar til hvalpe her i huset. Den daglige procedure er luftning af Lærke alene om eftermiddagen, og så de andre bagefter. Vi andre har været i skoven på den “topsyge mountainbikebane”, hvor de altså bare har det sjovt. Det er så skægt at se, hvordan Tea bare sponser op og ned af forhindringerne – hun er slet ikke bange for noget. Felix vil også gerne, han tænker lige lidt, og så bestiger han dem, bare lidt mere forsigtigt end de unge. Silja skal lige se, at de andre kan, så tør hun også, og synes jo, at det er enormt sjovt. De har også sprunget ud over en rampe, hvor der er ca. en meter ned – alle tre. Det er lidt interessant at se, hvor  adrætte de egentlig er, de ret store og tunge labber, og hvordan de nyder at bruge sig selv i vanskeligt terræn. Ingen af dem springer forkert eller halter efterfølgende, selvom de har været ude i meget vild bevægelse. Nå, men vi runder banen igen en anden gang.

Dallund sø alene i regnvejr igår. Så har man da søen for sig selv, hvilket er rigtigt rart, når man går med tre løse hunde.

Idag blev det til plantagen med lidt træning bagefter. Jeg har bestemt mig for, at jeg kun vil træne kontaktøvelser med Silja – når tiden tillader det, mens vi har hvalpe. Det vil jeg gøre med klikker, og så bliver dummierne pakket væk for en tid. Det er ikke fordi, at vi har problemer med at arbejde med dummier, men jeg vil gerne gøre det andet i en periode, og det passer fint til “mindre tid til træning”. Klikkeren ligger i lommen på jakken, og  det er bare 5-10 minutter, for at få en bedre opmærksomhed – på den gode måde. Tea kommer til at holde helt ferie, og det kan hun altså godt tåle. Jeg har brugt så meget god tid på træning de sidste par år, så de to unge må klare sig en tid på det. Vi har haft besøg til Lærke idag. Håbede lige, at vi kunne nå det, og det kunne vi. Hyggelig eftermiddag, og en køber til, der ligesom os her i huset venter spændt på, hvornår der sker noget.

 

 

31-10-2010

Jeg er nødt til at starte med at sige, at det var en fantastisk morgen at gå tur i. Forårsagtig faktisk – med fuglesang. Vi stod op ved 6 tiden, da det jo lige var skiftet over, og jeg faktisk ikke var træt overhovedet.

Igår var jeg ude at gå spor med Tea og træne Silja – med en eventuel hvalpekøber. Jeg skriver ikke andet lige nu, nu skal hvalpene lige ud, så kan der komme lidt navne og beskrivelse af, hvem der skal have hvalp herfra.

Men hyggeligt og lærerrigt var det, for køberen er selv meget aktiv inden for træning, og Silja og jeg blev filmet på video, det bruger de nemlig, så føreren har mulighed for at se sig selv. En super god idé, der kræver, at flere træner sammen, hvilket jo ikke altid er muligt, men absolut noget, der gav mig noget at tænke over.

Idag har jeg så gjort rent, ordnet lidt ude i haven med krukker og den slags, vasket bil og været om søen med de to unge – og trænet dem dernede. De fik lov til at svømme efter dummier, så nu er de dejligt trætte:-).

 

 

25-10-2010

Så blev det hverdag igen, og jeg har bestemt, at turene deles op fra nu af. Lærke og måske en eller to af de andre kommer ikke med ud at køre, når jeg kører Linnea til hesten og i den forbindelse lufter hunde. Jeg synes ikke, at hun virker til at have lyst til lange ture – overhovedet, og jeg synes ikke om det med at springe ud og ind af bilen lige nu.

Felix og Lærke fik en almindelig gåtur idag, og så tog jeg de to unge med i skoven. Vi går et nyt sted hver dag, for at kompensere lidt for, at vi ikke lige får lavet det store lige nu. Jeg kan ikke lige koncentrere mig om det, men de virker også til at nyde de afvekslende ture, og jeg nyder, at få gået i skoven – kun med to hunde:-). Vi var på mountainbike-banen idag, og Tea og Silja legede for fulde drøn – også op og ned ad ramper og bakker. Simpelthen skønt at se, hvor meget glæde sådan to unge kan have af hinanden, og også interessant, hvordan hunde bytter om på roller, når en glider ud. Lærke leger ikke lige nu, så springer Tea til.

Lidt kontakttræning blev det til for dem bagefter. Det er man nødt til at huske, for de har altså brug for, at blive “kigget i øjnene” helst hver dag, selvom de hygger sig ved at være flere hunde sammen.

 

 

22-10-2010

Hvalpekassen er færdig. I god tid, men sådan vil jeg jo gerne have det. Erling har altså gjort det rigtigt godt, og nu må jeg vist huske det med de specialøl, for helt let har det ikke været;-).

Vi var i skoven igår og på stranden idag. Jeg har ikke nået at træne i de sidste par dage, der har været bytur med Maria og rengøring idag. Imorgen går turen til Ikea, men jeg håber, at jeg når at lave lidt med de to unge i morgen alligevel.

Hvis gåturene er lidt spændende, så fungerer de altså fint som alternativ til træning, hundene er glade og godt tilpasse. Ikke Tea. Tea fik “svømmehale” eller “watertail” af de utallige gange, hun hentede bolden i det kolde og bølgefyldte vand idag. Hun har fået en metacam, og det hjælper lidt, men en labrador der går med hængende hale og ikke kan logre, det er da synd.

 

 

Opskriften på watertail: Overdreven svømning i koldt og bølgefyldt vand;-).

 

 

De forsøger at hugge bolden fra hinanden – de to unge, men kun en svømmer ud efter den. Nogen gange er det Tea og nogen gange er det Silja.

De hugger også gerne fra Felix, som altid træder til, hvis de andre ikke lige kan tage sig sammen.

Så er det helt parate til at snuppe den, nu har han jo gjort det hårde arbejde;-).

Det er Tea, der får den;-).

Der er bare power på dem, når de er våde, og der er bolde, der bliver kastet.

 

Lærke var altså med, men hun blander sig ikke i det vilde – overhovedet.

Felix gider ikke med hjem fra stranden. Sådan er det bare, og jeg synes egentlig godt, at man kan se det;-).

 

 

20-10-2010

Vi snuppede Varbjerg Strand i søndags – ligesom resten af Nordfyn;-). Så er det ikke ubetinget afslappet at gå alene med 4 hunde imens der er andre mennesker, men det gik og luft og motion fik både hundene og jeg.

Mandag var jeg en tur på Trelde Næs ved Fredericia også med alle hunde. Hold da op et lækkert sted. Skov på den ene side og strand på den anden. Ligesom Feddet, men naturen er noget vildere her og der er meget stejle skrænter, hvor træstammerne flere steder er væltet ud i vandet. En hyggelig lang gåtur med min veninde og de 4 labber. Det er bestemt noget vi gør igen, for man kan altså sagtens hyggesnakke, når det er så let at lufte.

Når man har så mange hunde, som jeg har, så er jeg lidt træg i forhold til at foretage mig noget, hvor jeg skal være længe væk, når jeg har fri – uden hunde. De ligger jo bare derhjemme og venter, hvilket betyder, at jeg så skal have dem aktiveret bagefter. Det gør jeg så indimellem, men det med at kombinere det, som vi har gjort to gange her i ferien, det gør det hele meget lettere for mig.

Så gik jeg spor igår tirsdag med Silja og Tea. Silja skulle bare have et “hyggespor”, hvor hun fik en god oplevelse af at finde skindet. Det gik fint, og hun var glad. Tea manglede motivation. Ikke til at finde anskudssted, men til at komme ordentligt igang, og også visse steder undervejs. Det var nøjagtigt det samme sidste gang jeg lavede et træningsspor til hende, og min irritation i forhold til at arbejde med en hund, der mangler motivation er ubeskriveligt stor, jeg kan næsten ikke holde det ud, også fordi, jeg ved, hvor enormt dygtig hun egentlig er. Hun kom dog frem, og fik sin ros og sin godbid.

Jeg fortalte det selvfølgelig til min “coach”, da jeg kørte ned til ham idag, jeg var jo nervøs for, om hun var gået helt ned med “sporflaget” eller om mine spor var for svære. Jeg skal til at skifte klove hver gang, jeg skal gå spor med hende. Jeg er sikker på, at det er det, der giver det udslag. Jeg har gået rigtigt mange spor med de klove, som jeg havde brugt igår – i træk altså. Måske 12-15 stykker. Der skal altså veksles imellem dem, så de skal ikke smides ud, de skal bare skiftes. Lidt besværligt, men det andet det duer altså ikke til en hund som Tea. Hun skrubkeder sig, når det er så kendt en fært. Det dyr har hun altså fundet 10 gange nu, nu er det nok!

Tea gik så tilgengæld et kanon spor idag lagt af ham. Jeg var meget meget glad for, at jeg havde taget turen, så hun fik en succesoplevelse og gejsten tilbage og jeg ligeså.

“Godt sporarbejde”, fik vi at vide, og så kan vi ikke ønske os mere. Sporet var lagt kun med schweiss i anskudsstedet – ellers intet. Der var stjerne og rundgang og wiedergang, så der var rigtigt godt med udfordringer undervejs, og hun gik bare så sikkert og var meget remfast – herligt, jeg er altså i super godt humør over det.

Nu har vi noget at arbejde videre med. Udfordringer på sporet, ingen schweiss og skifte klove. Nu er det jo ikke sååå meget tid jeg har før hvalpene, men et par enkelte spor kan vi nok nå.

Maria og Stefan gik med de andre mens jeg var væk, og senere rundede vi Dallund sø. Lille Silja fik en omgang træning her i eftermiddag, og er dejligt afslappet lige nu.

Forresten fik jeg lidt information om det med at vælge hvalpe ud til spor, det tror jeg godt, at jeg kan finde ud af, og det bliver helt spændende at prøve det af. De små skal simpelthen ud og gå små slæbespor, og dem der koncentrerer sig bedst om det, de har de bedste forudsætninger. Spændende:-).

 

 

17-10-2010

Så har jeg opdateret min profil. Jeg har længe tænkt på at gøre det, og kom igang i nat ved midnatstid, så den var omkring 2:30, da det blev sengetid for mig her i huset.

Under profil, står der kort, hvordan jeg har hunde, og noget mere uddybende om, hvad jeg vil med det at lave hvalpe og hvordan det foregår. Gaaab, jeg er træt idag, for hundene de sover ikke længe, så det er godt, at jeg egentlig bare har ferie og ikke skal et eller andet vigtigt;-).

Det har været vigtigt for mig at formulere, hvad der for mig er meget centralt i forhold til at lave et kuld hvalpe. Jeg har gjort det relativt kort, men jeg kan stå inde for det, jeg har skrevet, og jeg har det godt med, at man kan læse om det vigtigste af det vigtige:-).

Jeg har i den seneste tid tænkt rigtigt rigtigt meget over hvordan og hvorfor i forhold til opdræt genererelt. Jeg vil ikke gentage noget af det, som man kan læse om i profilen, men det er et kæmpe og meget spændende arbejde at forsøge at nå frem til noget at det, som man gerne vil opnå avlsmæssigt set. Det kræver et overblik og følgen med rundt omkring, som man ikke får i løbet af et par måneder, og så kræver det, at man ser stort på ordet “plejer” i forhold til at vælge avlspartner.

Jeg har intet imod, at man producerer hvalpe, hvis man ellers producerer sundt og hvalpene bliver velprægede. Det må man selv om. Jeg kan bare ikke selv motiveres til produktion. Jeg kan kun motiveres, hvis der er noget at komme efter til mig selv – enten i første eller i det mindste anden omgang.

Når det så er sagt, så synes jeg også, at det i høj grad der livsbekræftende, når jeg får positive tilbagemeldinger fra glade købere, og når man kan levere en hvalp til mennesker, der virkeligt ønsker sig og indretter sig på livet med en hvalp.

Bortset fra alt mit skriveri, som jo keder mine labber helt enormt, så var de en god tur i skoven igår sammen med en veninde jeg har. Vi snakkede og gik og gik, og de snusede og gik og løb:-), så det var hyggeligt.

Jeg skal en tur over hende i Fredericia i morgen, og så skal vi ud at gå derovre – luksus på en mandag formiddag. Regner med en tur til stranden idag. Vejret er jo helt fantastisk.

Jeg har fået lovning på et spor til Tea i ugens løb. Jeg kan kun lægge dem i hverdagene her i jagtsæsonen, så det er med at udnytte en uge som denne her. Silja skal også have et, det er alt for længe siden, men vi har jo lavet andre ting, og det er hun lige så tilfreds med.

Det er min “schweisshundemand” der skal lave spor til Tea, og jeg er altid så nervøs, når jeg skal gå for ham. Det er jo ikke fordi, at han ikke er flink, og Tea elsker ham simpelthen ubetinget, nej, det er fordi han er utroligt god til at sige tingene lige præcis som de er, og det er jo ikke altid perfekte præstationer vi leverer. Jeg har ham at takke i forhold til det, jeg har nået med Tea og min hund selvfølgelig, men uden de træningsspor med lynskarp kritik, der var vi ikke nået til det niveau, som vi er på nu.

Jeg nåede lige at spørge om færtprægning af hvalpe, og jeg havde næsten regnet ud, at han ikke færtpræger. Jeg tænkte det nok. Han laver meget få kuld, leverer gerne et par hvalpe til schweiss, men blod og skind i hvalpekassen, det bruger han ikke. Vi snakker videre om det, når jeg kommer derned, men jeg hælder mest til hans model, hvor de bliver testet på spor, et par gange, når de når en vis alder. Han plejer jo at have ret – har jeg erfaret et par gange efterhånden:-).

 

 

 

14-10-2010

Efterårsferien banker på døren, og den er jo så utroligt velkommen. Jeg havde håbet på at nå at shine min hjemmeside lidt op her til aften, men det bliver vist bare til lidt på bloggen.

Alle hundene var en tur i skoven idag, og de var på en ret vild mountainbikebane derinde. Der var jo ikke andre, så Felix, Silja og Tea, de havde det virkeligt sjovt på forhindringerne. Jeg holdt Lærke i snor, jeg ville jo ikke lige risikere noget. Linnea var med og kunne føre an op i forhindringerne. Det var rigtigt sjovt at se, hvordan Silja lige skulle se, at Tea godt kunne, så kunne hun jo også – det er da klart;-). Vi taler om noget jeg vil vurdere til 70 graders vinkel, som man skulle op og ned ad – bygget af brædder. Tror ikke lige, at jeg kunne tænke mig at cykle på det, og det var da også meget underligt for hundene at gå på noget af det. Jeg kom til at tænke på, at vi sagtens kan udfordre hundene med den slags fysisk og motorisk krævende aktivitet, de har godt af det, og det trækker altså dejligt meget krudt ud af dem:-). Jeg tror ikke det er sidste gang, at vi lister ind på den bane og hygger os lidt. Tea er blevet legesyg ligesom sidste år, hvor hun også holdt meget fri i efteråret. Hun leger med Silja hver dag, og de finder på lidt af hvert sammen, når de er ude af huset. Det hænger åbenbart sammen med, at Tea ikke går spor eller trænes meget med “det andet”, så får hun overskud til at lege, og dybest set, så synes jeg det er fint, at duksepigen slår sig lidt løs sammen med gadetøsen. Jeg er lidt stolt af min gamle hund Felix. Han er holdt i form og tumler med de unge, og han nyder sådan en tur på forhindringer i fulde drag. Det er bare dejligt at se:-).

Det er med fuldt overlæg, at vi går gode lange ture lige nu – Lærke skal holdes i kondition, så hun er i form til fødslen. I morgen er der motionsløb for skolerne, jeg tager Tea og Silja med. De skal ligge i bilen et par timer inden gåturen, og jeg vil ikke byde Lærke at ligge sammen med de andre i buret så længe, selvom hun ikke er meget tyk endnu, så fylder hun noget efterhånden og hun skal ligge godt – synes jeg. Jeg tager Lærke og Felix med rundt om Dallund Sø, når jeg kommer hjem i stedet for, det giver jo også mig lidt mere motion, og det har jeg kun godt af:-).

 

 

10-10-2010

Så gik en meget smuk oktober weekend. Vi var en tur om søen med Malou – “søveninden” lørdag formiddag. Linnea og jeg skulle en tur i byen om eftermiddagen og herefter var det en tur i plantagen og lidt træning med Tea og Silja.

Linnea har haft Silja med til træning idag, og jeg gik tur og trænede lidt inde på det militære område samtidig med, så det passede meget fint. I morgen er det laaang dag for mig, så mine hunde må kede sig lidt. Resten af ugen er med ændrede mødetider – vi har tværsuge, og jeg har mange timer i denne omgang, så det bliver ikke en uge med masser af aktivitet for hundene. Tilgengæld har jeg ferie, når ugen er omme, og det jeg arbejder mere nu, det arbejder jeg mindre i kommende tværsuge -uge 46, hvor jeg har hvalpe. Jeg holder et par dage fri i forbindelse med, at de bliver født, og jeg har mulighed for at lægge lidt ind, hvis der er behov for det. Far-Jack var så tæt på at få cert i Norge her i weekenden. Han blev BIK2 med CACIB og det er jo super flot, men det er jo klart, at Kenneth prøver igen, og det skal også nok lykkes. Får han cert i Norge bliver Jack norsk og nordisk Champion, så vi krydser fingre for, at det lykkes næste gang!

Se min gamle Felix – er han ikke skøn?

Dejligt billede fra stranden i forrige uge.

Det er næsten to uger siden, at Lærke fik et anfald af barnlighed – kortvarrigt;-) – op ad skrænten, det er jo sjovt, men jeg tror ikke, at hun ville gøre det samme nu. Jeg behøver nok ikke at sige, at Silja styrtede op ad den næsten lodrette skrænt lige bagefter, hvorefter hun satte sig aller øverst oppe og kiggede ned på os andre! Hun elsker at være øverst og forrest:-).

Meget fint billede – synes jeg. Lærke som bagtrop, det er helt efter bogen – altså Lærkes;-).

Felix er født til et liv i vand – han elsker det altså virkeligt. Her svømmede han rigtigt langt – mens vi andre gik på en badebro.

Så lige et godt billede af Tea på vej hjem med dummi igår. Hun er da sød:-).

 

 

 

 

 

7-10-2010

Så er det snart weekend – igen – herligt, og planerne er ikke det helt store. Vi begynder at tænke i hvalpekasse, for selvom der er en lille måned til, så er der andre weekender, der er mere optagede end den kommende, og jeg vil gerne have orden på det og det hele parat i meget god tid. Sådan har jeg det bedst, og jeg tror også, at det er fint for Lærke, at det ikke er i sidste øjeblik. Der vil selvfølgelig komme billeder af kasse og indretning på bloggen:-).

I øvrigt modtages aviser i rigelige mængder her på adressen fra nu af og frem til nytår:-) – bare kom med dem!

Vi har fået en hilsen fra “Karla fra Roskilde”. Hun har det rigtigt godt:-). Hun er lige så opfindsom og glad som sin mor, og jeg kan høre, at hun underholder hele familien på bedste vis:-). Lisbeth og Stig slutter af med at skrive, at de er superglade for Karla, og det er sådan noget, der virkeligt varmer og gør det til noget stort – det med at lave et kuld hvalpe.

Det virker stadig ikke, det der skal virke med hvalpenes blog, så jeg må vist lige lidt efter ham Christian:-).

Jeg havde tilfældigvis hjælp til luftning her i eftermiddag, og det skulle jo udnyttes, så jeg tog kun Tea og Silja med i skoven. De to andre gik sammen med Linnea, Maria og Stefan.

Efter en “tonsetur” op og ned ad skrænter, så trænede jeg “hold fast” med Silja. Det betyder, at hun skal holde dummien og ikke andet. Hun har egentlig ikke tendens til at smide, men det er alligevel en god kommando, der kan forhindre fejl på prøver, så stille og roligt vil vi prøve at få den helt på plads.

Tea gik spor idag for første gang i meget lang tid. Hun fandt anskudsstedet meget hurtigt, men kom kun meget kort ud ad sporet før hun begyndte at snuse meget forvirret rundt. Godt vi ikke skulle til prøve idag, det var ikke vores dag på spor. Jeg tog hende simpelthen helt forfra, og så gik det da nogenlunde. Jeg indrømmer gerne, at sporet var ret svært – meget meget lidt schweiss og med udfordringer under vejs. På den anden side, så ved jeg, at hun kan og hun skal udfordres for at udvikle sig, så det er en balancegang – hvordan og hvornår. Jeg tror, at alle hunde kan have “ups and downs” og alle førere kan fejle på et eller andet plan i forhold til træningen. Ikke at alle vil indrømme, at det forholder sig sådan, men det er min faste overbevisning, at det er sådan det er. Vi snupper et spor til eller to i uge 42. Muligvis når jeg ned til min coach inden hvalpene, for han foreslog et spor helt uden schweiss – kun på klove, med den ene klov til at vende omvendt -hmm. det lyder jo meget spændende og det ville være dejligt at lægge låg på træningen med et godt spor. Vil også høre noget om, hvad han gør for at teste sine hvalpe på spor, det ved jeg nemlig at han gør, og det gælder jo om at lære lidt af dem, der har noget erfaring, så jeg håber på en omgang spor og hvalpesnak.

 

 

 

 

 

 

5-10-2010

Fødselsdagsbørnene – Felix og Tea har haft en ret normal dag, dog var der lidt lammekrebinet spredt ud på græsset her til aften og et oksehudsben til dem hver her til aften – og fødselsdagssang selvfølgelig. Jeg er begyndt at supplere Lærkes mad med “Starter”, som er Royal Canins foder til “mother and baby”. Dog holder jeg meget øje med hendes tykkelse, for hun  skal altså ikke være fed overhovedet, det er at bede om problemer ved fødslen, hvis tæven er overvægtig, så jeg supplerer indtil videre og vogter over den kommende mor.

 

 

 

4-10-2010

Som man kan se, så er der to gange fødselsdag i morgen – altså den 5. oktober. Et lidt stort billede til forsiden;-), men det forsvinder igen meget snart, jeg synes bare lige, at der skulle siges tillykke til de to:-) – og til alle de 9 andre fra A-kuldet. Meget underligt at tænke på, at de blev født for tre år siden. 10 sunde og fine hvalpe, der nu er sunde og velfungerende voksne hunde. Jeg håber, at alle har det godt, og en hilsen er altid meget velkommen – husk det, og tag jer godt af “mallaigerne” derude:-)).

Idag var vi rundt om søen med Malou – alle 4 var med, og det gik fint. Bagefter træning med Silja og Tea, og Lærke fik en omgang “hent bolden”. Det kunne ligesågodt være “hent dummien”, men bolden ryger lige lidt længere, og jeg holder hende bevidst i god kondition, og det er en måde at gøre det på.

Spor holder jeg lidt lav profil med lige nu. Faktisk træner vi ikke spor lige nu, der er så længe til prøverne, så jeg har lidt svært ved at sætte mig op til det, og derudover er der for meget run på jagten lige nu, og man bliver ikke populær, hvis man trasker rundt i skoven – her i starten af sæsonen – og slet ikke i weekenden. Jeg regner med at lægge et par spor i uge 42, og herefter bliver det kun ved overskud af tid – eller når de små er ude ad døren;-), for overskud af tid er ikke realistisk – tror jeg;-). Der er DM den 20. marts, så vi har da lov til at håbe på en mild januar og februar, så vi overhovedet kan få trænet. Det skal vi, hvis vi skal have en chance for at gå igennem. Det er den sværeste prøve man kan gå til her i DK, og det kræver mere end en god dag at gennemføre det. Jeg ringer til min “coach” en af de nærmeste dage, så jeg kan få råd om, hvordan jeg gør Tea klar til den prøve – og de andre championatsprøver, det ligger træningsmæssigt over alt andet i det kommende forår.

Der går rigtigt mange tanker om hvalpe og hvalpefødsler igennem mit hovede lige nu. Jeg skal være cool, men det er ikke så let, for tankerne om alt det der kan gå galt, de fylder utroligt meget. Lærke er heldigvis helt ubekymret, og hun har det godt, er glad og meget rolig. Når vi ikke går tur, så sover hun, så hun hygger sig vældigt med sin tilstand.

Det link jeg bad om at få på min side under “hvalpe” er kommet, og det virkede også lige til, at jeg ændrede på skriftstørrelsen, så virkede det ikke mere, og nu regner jeg med, at webmasteren lige får det lavet igen, når han er stået op – ude i Bangkok. Det haster dog ikke mere end det jager, der er stadig en måned til B-kuldet ser dagens lys.

 

 

3-10-2010

Så er jeg på mail igen, for Jeannes mand Jan har tryllet den frem på min nye computer – tak for det . Jeg mangler så at overføre mine gamle adresser, og det er jeg nødt til at gøre manuelt til at starte med, for Jan kunne ikke få min gamle computer og den nye til at arbejde sammen om  det – endnu, så det snupper vi en anden gang. Alle mine gamle billeder har jeg jo også på den gamle, og dem vil jeg gerne have herover også – selvfølgelig.

Mens Jan bøvlede med computeren, så gik Jeanne og jeg tur på stranden med alle hundene, det var super hyggeligt, og der er godt nok ro over dem i skrivende stund. Silja er til træning med Linnea nu, så der må også være udsolgt, når de kommer hjem om lidt. Silja legede og badede med Pumpkin, der er lidt yngre, og meget gerne vil lege. I det hele taget, så dannede de gule deres klub og de to lidt ældre sorte – Lærke og hendes mor, de lavede deres klub. Tea og Vito var lidt både og, og Tea synes nu, at de to unge gule var okay sjove. Tea er lidt barnlig for tiden, og det var hun også sidste efterår. Det er fint nok, for Tea bruger jo næsten al sin tid på at være fornuftig, så lidt vild leg og sjov, det kan kun være godt for duksepigen.

Så var der to små sorte labhvalpe efter Ginger – Lærkes helsøster. De var ikke med på vild gåtur, men vi skulle jo lige se på dem. De er skønne og med dejlige temperamenter. Far til dem er Major – Bolette Heerings amerikanske hanhund.

Super dejlige hvalpe, der også er godt skruet sammen, det bliver spændende at se, hvordan de udvikler sig på sigt:-). Jeg bliver jo ikke mindre “hvalpeskruk” af at være på besøg hos hvalpe;-)).

Angående hvalpe, så håber jeg, at min webmaster får lavet en hvalpedagbog inde under “bjælken” hvalpe, så B-kuldet kan få egen dagbog ligesom A-kuldet har det. Det vil gå ud over bloggen på min almindelige side, når hvalpene er her, men sådan må det så være. Bloggen vil så vende tilbage – bagefter. Min webmaster er min ældste søn Christian, der bor i Bangkok og hvis firma lige er blevet medlem af “Danish-Thai Chamber of commerce” :-), kan jo ikke altid lige nå det hele, men denne her detalje vil han nok snart nå – siger hans mutter!

Jeg skal have sat Jacks og Lærkes HD-indeks ind på hvalpesiden også. HD-indekset siger noget om, hvordan de ligger i forhold til racens gennemsnit, der er sat til 100. Lærke og Jack har begge A/B på hofterne, og hvis de får afkom med gode hofteresultater, så stiger indeks for for dem og deres afkom også – eller hvis deres nære slægtninge får gode resultater. F.eks. har Ginger – Lærkes helsøster lige fået fotograferet 2 afkom med status A og 0, og det påvirker Lærkes indeks i positiv retning.

Jo mere fotograferet afkom og jo flere fotograferede slægtninge jo større sikkerhed er der på indeks.

Jack, der ikke har noget fotograferet afkom har et indeks på 106 med en sikkerhed på 0,621. Dvs. hans indeks fortæller, at han sandsynligvis vil lave hvalpe, der har HD lidt bedre end gennemsnittet. Han kan profitere fra sin mor (Lab Treasures Rasberry – Bertha), der har 119 – (imponerende) i indeks med en sikkerhed på 0,754 ( har fået fotograferet afkom, der hæver sikkerheden for indekset).

Trækker man Berthas mor ( Lab Treasure´s Diva ) ind i billedet, så ryger indeks endnu højere op – nemlig på 122!

Lærke har 102 i indeks og sikkerhed som på 0,733 (hun har fået fotograferet 5 afkom, der alle gik fri – derfor ret høj sikkerhed).

Lærkes far Melicmark Louis T Duck er også oppe i de høje luftlag med indeks på 120 og et utal af afkom til at underbygge troværdigheden af det.

Lærke som har A/B og hermed diagnosen B kommer ikke derop – netop fordi hun har B, kun A-hofter kan komme op i nærheden af de meget flotte indeks.

A-hofter er smukkest på billeder, men B-hofter er altså lige så gode for hundene at gå med, og B hofter er under kategorien “Fri”, så man skal altså være godt tilfreds med B-hofter.

I stedet for at fokusere på enkelt individer i forhold til HD, så er man altså nødt til at se på det samlede billede af flere slægtninge, og derfor er indekset mere vigtigt end forældredyrenes egenstatus – selvom den selvfølgelig også skal være i orden. Så dette var en lille smøre om, at det der skaber hvalpene er andet end mor og far, der ligger meget mere bag, og HD-indekset er et udmærket redskab til at vurdere.

Det indeks som det kommende kuld får bliver så vidt jeg lige kan overskue 104 til at starte med, og det betyder altså, at de vil være bedre end racens gennemsnit, hvilket er en god start – efter min mening.

 

 

1-10-2010

Så har vi været en tur på til dyrlægen i Brenderup, og Lærke er drægtig, så det er jo bare så dejligt. Det er ikke sådan lige til at se, men jeg har mærket en ændring af hendes adfærd, men jo ikke helt vidst om det var indbildning fra min side. Lærke går mere for sig selv på turene og er holdt helt op med at sætte “fut i fejemøget” med sine skøre løbeture, som hun jo ellers er mester i. Silja er så også holdt op med at forsøge at få Lærke til at lege, så Lærke har egentlig bare sagt “jeg er voksen og drægtig – I andre kan bare lege”, hvilket de så gør;-).

Hvor mange der er, det vil han ikke sige og det kan han ikke sige. De ligger som små kugler derinde, men antallet af hvalpe er meget svært at skønne, men der var flere, så det er da altid en start:-).

Nu kan jeg begynde at finde ud af, hvordan det hele skal indrettes, bestille foder hos Royal Canin, hente en hvalpebar hos Jeanne, som jeg har fået lov til at låne, bestille lidt nye tæpper – overveje om jeg skal bruge halsbånd eller neglelak til at mærke de små med osv. der er mange overvejelser, og jeg kan jo godt lide at være lidt på forkant.

 

 

28-9-2010

Lærke fylder 5 år den 29. september, det skulle da lige fejres med et fint billede på forsiden. Det er meget mærkeligt at tænke på, der er godt nok sket meget på de 5 år – især på hundeområdet – jeg tænker på her i huset.

Jeg ville gerne have en hvalpe efter Rumle, og så passede Lærkes mors utroligt rolige temperament mig meget godt, og kennelen lå ikke længere væk end vi kunne regne med support før og efter. Det har vi også fået, og vi får det endnu, hvis der er behov – det kunne f.eks. være i forhold til hvalpefødsler, der er jeg jo ikke ligefrem den mest erfarne. Når det så er sagt, så er det også en proces at lære at tænke selv, og måske nærmere bruge hinanden til reflektion og samtaler om det der interesserer os så meget – nemlig labberne.

Jeg var den første til at reservere en tæve fra det kuld hos Jeanne Hust (kennel Jubilant), og vi var nede og kigge til hvalpene mange gange før tiden kom, da hun skulle hjem. Det var vigtigt for mig, at det var et godt sted, hvor hvalpene blev passet og stimuleret rigtigt, og det blev/ bliver de hos Jeanne. jeg havde jo købt Felix 3 år før hos en anden opdrætter, og her var det meget anderledes forhold, hvalpene levede under. Det vil jeg ikke komme ind på her, men forskellen mellem Felix forhold og Lærkes var meget tydelige, og det kan have afgørende indflydelse på hundens videre psykiske udvikling.

Lærke blev ikke valgt tilfældigt, der blev kigget meget på bygning og valget stod mellem to tæver, hvor Lærke så havde det meget brede hovede, som jeg gerne ville have.

Det er simpelthen så underligt at tænke på, at hun også har været en lille klumpe – dumpe, og jeg har været en meget uerfaren ejer, der har lært rigtigt meget af Lærke og af de andre hunde, der er kommet til. Lærke er ingen ydmyg hund, men hun er heller ikke hård. Hun er psykisk stærk, men man kan sagtens trykke hende, hvis man vil. Jeg har haft svært ved at stå for lille Lærke, da hun var lille, og vi kunne nok have nået mere på prøveområdet, hvis jeg var gået bare lidt mere konsekvent til værks, for hun har masser af jagtpassion i sig. På den anden side, så har hun jo snuppet to sporchampionater på to sæsoner, så vi har forstået at udnytte selvtilliden og evnerne alligevel.

Når alt det så er sagt om prøve og præstationer, så vil jeg sige, at Lærke er en 100% dejlig familiehund, der hver spreder glæde og hygge her i huset på Nordfyn. Tak til Jeanne Husthttp://www.jubilant.dk/ for Lærkepigen:-).

 

 

 

 

26-9-2010

Hvilken herlig grå og afslappet søndag. Jeg har ikke lavet noget særligt nyttigt idag, det havde jeg aftalt med mig selv på forhånd. Jeg trængte virkeligt at at slappe af, og det har jeg gjort. Bagt lidt boller, støvsuget, vasket gulv, leget – meget længe med “photfiltre” (lidt for længe) og cyklet med Silja. De andre hunde har gået tur med Mathias, Linnea og Cecilie.

Jeg havde jo skrevet om igår – igår, men det forsvandt så nu prøver jeg igen, selvom det ikke bliver præcist det samme. Jeg havde en virkeligt hyggelig dag med hundene igår, og jeg var så heldig, så jeg havde Linnea og Cecilie med mig, og det gjorde jo bare dagen ekstra god.

Vi var ude ad døren klokken 7.15, for jeg ville jo lige prøve en c-prøve også. Det er ikke sådan, at Tea er i træning med den slags, men hun kan godt lide det, og det giver træning til mig at gå op, for jeg er ikke god til det, med at gå på markprøve med dem. Tea har før fået 2. pr. i begynderklasse, men fik et 0 på dagen. Hun var meget hurtig på aftrækkeren ved vandmarkeringen og i søget lavede hun en lidt større fejl – eller jeg gjorde ved ikke at kalde på hende, da hun havde et stykke vildt ret langt væk fra mig. Det var en and fandt jeg ud af senere, og den lagde hun pænt ved siden af en fasan (det vidste dommeren og ikke jeg) og derefter hentede hun en anden fugl som jeg fik. Anden og fasanen fik jeg så bagefter;-). Det var så ikke helt efter bogen, hvor de jo skal komme med det de tager i første omgang. En lille smule sjovt efter min mening – alligevel. Tea ved ikke, at hun gør noget forkert, og jeg gik ikke op for at brilliere, men for at hun kunne få en god dag, og jeg kunne se, hvad jeg skal træne, når vi træner “den slags”. Dommerens samlede konklusion var da også “En glad hund, der nok skal nå langt”. Ja-ja, lad os nu se. Jeg er da glad for, at de kan se, at hun har potentiale, men Tea skal gå sporprøver i kommende sæson, så som det ser ud nu, så bliver det ikke meget seriøs markprøvetræning med hende, men det er altså træning min lille Tea mangler på det plan. En anden der også mangler mere træning er Silja. Hun prøvede også igår, og det gik meget bedre end sidst, men ikke så godt, at vi kunne præmieres. Hun viser ifølge dommeren “gode vildtfindende egenskaber, søger i fint tempo, men en noget urutineret hund, der ikke er færdigtrænet”. Tja, jeg er tilfreds med, at hun har gjort fremskridt, og den sidste markering på due sad lige i skabet uden knald og med siddende aflevering.

Når det så er sagt, så kunne jeg godt tænke mig c-prøver på dummi også. Det ville give os urutinerede førere en chance for at øve os i at gå til prøve. Jeg er alt for nervøs og urolig, og det er også det jeg får at vide, og det kan især Silja slet ikke tåle. Hun vil have ro og sikkerhed, så kan hun det hele. Hun har gjort alt fejlfrit til træning, men når jeg ikke er som jeg plejer, så vil hun heller ikke være det.

Det ville virkeligt gøre det hele lidt mere simpelt, og så kunne man f.eks. have mulighed både for dummi og vildt. Det har de lige afprøvet i Nordsjælland, hvor der var masser af tilmeldte. Og nej, jeg tænker ikke på en hel dag med workingtest, men på en simpel C-prøve. Det ville også give et mindre forbrug af vildt, og ville måske kunne være et trin inden C-prøve med vildt – et frivilligt et altså.

I forhold til Nordsjælland, så  fik Siljas mor en 1.pr. på en sådan C-prøve. Tillykke mor – Megan, det troede vi altså også på herfra:-), vi ved du er dygtig!

Nå, det var nok om prøver. Tror ikke, at det bliver til flere i år. Silja havde jo glemt, at hun ikke kunne lide udstilling, og hun vandt åben klasse og blev bedste tæve:-)). Altså hvor var det fedt, at stå der med hende og så tog hun det hele i stiv pote – intet brok – heller ikke ved tandeftersyn. Muligvis skal vi bare have en due med på udstilling, som hun lige får lov til at hente et par gange, så gider hun godt. Jeg ved ikke hvorfor, men jag ved, at vi har haft og muligvis stadig har et problem. Jeg havde så besluttet mig for ikke at understøtte hende i, at der kunne være noget galt, så jeg var også helt cool, og det gav måske også noget. Dejligt at få “comeback”, og nu kan hun så tabe pelsen og vente til tidligt forår med at komme på igen.

Linnea og Lærke gjorde det så fint – de hyggede sig, og Lærke nyder sådan en dag, hvor hun skal stå for godbidder og løbe rundt i ringen:-).

Jeg kunne ikke dy mig for at købe et pink med poter “vi håber på hvalpe tæppe”. Vi håber og venter på fredag:-).

 

Lidt forsinket billede fra turen til Feddet, hvor Silja nyder både at ligge hos Linnea og blive gnubbet af Lærke. Det er noget Lærke gør ved de to andre piger – ikke ved Felix.

 

Lidt ballade kan man vel altid finde på – mener de to søstre med 100% garanti – Feddet igen.

 

Herligt med “kennelpiger” til at slæbe og samle bure og holde hunde:-) – og vise dem frem selvfølgelig.

 

 

 

 

25-9-2010

Kan man andet end blive en smule irriteret, når det som man lige har skrevet på bloggen – og måske brugt en halv times tid på, det ligesom er forsvundet ud i cyberspace? Nej – vel? Jeg tror det er bedst, at jeg gemmer det med at omformulere “guldkornene” til i morgen, så er jeg muligvis mere veloplagt og mindre irriteret;-).

 

 

21-9-2010

Kom til at tænke på, at mine skriverier om anerne i Lærkes kommende kuld kunne give indtryk af, at det først var i søndags, at jeg gik igang med at undersøge det. Det var det så ikke. Jeg har bare ikke haft tid til at skrive om det før, anerne er af stor vigtighed, når man vælger forældre til hvalpe, så de er kigget ud for længe siden.

Igår brød jeg et af mine principper med ikke at gå i hundeskov, det passede så fint på vejen hjem fra træning i Højstrup nemlig. Jeg er jo panisk angst for aggressive hunde, men vi var heldige igår. Mødte kun en hvalp, en dansk svensk gårdhund, en dalmatiner og en terrier.

Men hold da op, hvor folk synes det er underligt, at man har 4 hunde. Gad vide hvor stort mit hus er , hvad bruger jeg dem dog til osv. Det er jo ikke det det handler om. Det handler om vilje og lyst til at tilrettelægge sit liv efter hundeholdet. Så simpelt er det.

Jeg kan så for mit vedkommende undre mig over, at folk kan holde ud at have så lidt styr på den ene hund de har. Det er da komisk at se på;-). Der blev ved med at hænge en lille terrier efter Lærke og det kunne ejeren ikke gøre noget ved, det indrømmede hun da. Så måtte jeg fortælle kræet, at det skulle holde sig fra min tæve, og det kunne det så godt forstå;-), og gik herefter en god bue udenom Lærke og mig:-)). Nå, men jeg har nu ikke tænkt mig at trave hundeskoven tynd i den kommende tid. Jeg har udover frygten for dumme hunde frygten for smitte af f.eks. kennelhoste, som jeg meget nødigt ser her, når jeg har hvalpe. Derfor vil jeg heller ikke komme på udstillinger osv. når jeg har hvalpe. Sidste år fik mine 100% sikkert deres kennelhoste fra juleudstillingen, så den slags droppes, når jeg ved bedre besked om der er nogen – eller ej.

 

 

19-9-2010

Så blev pædagogisk dag og weekenden egentlig hurtigt overstået. Igår blev det til en tur om Dallund Sø og derefter lidt vandapportering for Lærke, Tea og Silja. Felix tog Erling sig af. Idag har jeg været ude at træne med de to unge igen, og der bliver bygget lidt på hver gang. Jeg får hjælp til træningen med Silja, og det er meget lærerrigt for os begge to. Træningen bygger på tydelighed og succes. Silja kvitterer prompte med at sjuske, hvis jeg gør det. Det er især aflevering jeg tænker på. Hun kan lave de fineste afleveringer, og det er dem vi vil have hver gang, så jeg skal altså være på selv 100%, så kører det faktisk rigtigt fint. Det jeg lærer her, kan jeg selvfølgelig også bruge fremadrettet både med Silja, og de andre og evt. kommende hunde. Det virker i hverttilfælde:-). Prøver bliver først til foråret, det er for sent nu i år, og det er også okay, et det lige kan nå at lagre sig lidt.

Idag trænede vi markering, hvor jeg øgede afstanden til nedfaldsstedet. Derudover terrænskifte. Havde ikke nogen forestilling om, at det skulle være svært, men det var det faktisk, det var ligesom at gå ind i en mur for hende første gang, og jeg måtte kalde tilbage og gå tættere på. Nå, men spændende og meget tilfredsstillende med “den slags træning” lige nu.

Maria tror, at der må være hvalpe i Lærke. I fredags gad hun overhovedet ikke at rejse sig, da de (Maria og Stefan) kom hjem om formiddagen til et ellers tomt hus.

Jeg må sige, at hun virker meget træt, men nu skal vi jo ikke tage glæderne på forskud. Jeg sad og søgte lidt rundt på anerne i det måske kommende kuld idag. Anerne er jo råmaterialet i hvalpene, så det er altså ekstremt vigtigt. Jeg kender jo Rumle – Lærkes far ret godt, og ud over, at han er meget meget sød og god og indehaver af adskillige championater, så er han også noget at det sundeste der findes herhjemme. Lærke ligner ham så meget, og vi kaldte så sent som sidste weekend igen på den forkerte, da vi gik tur med dem.

Lærkes mor er en stor og meget rolig og meget kraftigt bygget tæve, der har givet sunde velfungernde afkom. Hun er en ældre dame nu, men hun har været en uvurderlig hund for Jan (Lærkes opdrætters mand) igennem mange år – på bukkejagt især.

Hun har en datter, der er kuldsøster til Lærke, som jeg ikke i skrivende stund husker navnet på, men hun har 1. pr. i åben klasse og er klar til vinderklasse nu.

Jacks far “Tweedledum Finn For Fun”, er f…. en lækker dreng. Jeg har tjekket den sundhed, som han har leveret videre til sine afkom, og der ligger han meget fint – ca. ligesom Rumle. Han tog sin første jagtprøve inden han var et år, og han beskrives på hjemmesiden som en stor, glad og rolig teddybjørn. Jeg kunne godt finde på at skrive til hans ejer for at høre lidt mere om de prøver han har. Jeg må indrømme, at det tyske prøvesystem ikke lige er min stærkeste side;-). Han bor i Tyskland og er importeret fra Finland.

Tager vi lige den sidste bedstemor til hvalpene med i denne omgang, så bor hun i Jylland og anvendes på praktisk jagt. Hun har certifikat i udstillingsringen og har blandt andet en datter i sverige hos Maj-Lis og Håkan – som jeg kender, der er svensk vildtsporschampion. Det er Frida (Lab Treasure’s All-Time), der er kuldsøster til Jack, en rigtig dejlig hund.

En anden kuldsøster er WJW08 Lab Treasure´s A Fairytale – altså junior verdensvinder i 2008.

Det var lidt om anerne i andet led. Jeg rækker gerne lidt længere bagud – en anden dag.;-).

 

 

 

16-9-2010

Så er der vist gået tid igen. Først og fremmest er jeg blevet smidt af elitesporprøven ved lodtrækning. Om det kan der kun siges øv -øv, men der er ikke noget at gøre ved det.

Vi har kastet os lidt over den anden træning, så hverken Tea eller Silja lider lige nu af mangel på træning. Det var Lærke der kom med til “før agility” i mandags, da jeg skulle bruge Silja til noget andet. Det passede da damen fint. Hun fandt sig hurtigt tilrette i DCH- Odense og fik godbidder her og der. Hun kunne jo det hele, så Linnea og hende havde en god træningssession. Det er jo meningen at Lærke skal have hvalpe og Silja gå til agility, men derfor kan de godt bytte lidt indtil videre. Silja bliver trænet lidt “hårdt” lige nu, og jeg har en, der hjælper mig helt konkret. Det går meget fremad, og Silja er dejligt afbalanceret nu, når hun bliver sat på hårdt arbejde. Tydelighed er kodeordet og jeg ved det godt, men det er altså ikke altid så s… let i praksis.

Tea nyder at lave “det andet” og har både været i vand og trænet markering med lidt distraktion – uha, men det gik fint og derudover frit søg med en anden hund. Hvad skal det dog ikke ende med;-). Vi kan jo prøve det af, hvis vi kan nå det.

Lørdag er der pædagogisk dag for alle lærere i denne så visionære kommune. Det er til at dø af grin over, for samtidig så er der planlagt en massakre på skolerne, men pligttro som  man jo er, så møder man naturligvis op på lørdag, så der bliver ikke meget træning lige den dag. Der er bestilt tid til scanning 1. oktober:-)).

 

 

12-9-2010

Vi har været en tur på Feddet – samme hytte, som jeg overnattede i i begyndelsen af ugen. Denne gang med familien – inklusive Stefan og Maria og de tre lab-piger.

De skulle jo hilse på deres familie og det gjorde de i hverttilfælde også. Silja og Martha fik løbet i timevis, og der var dejligt ro hjemme i hytten bagefter – og der er ro endnu. Der er hundetræning på campingpladsen lørdag formiddag og Linnea deltog med Lærke, Maria med Tea og jeg med Silja. Ro i hytten bagefter igen;-) og man kunne ønske, at der var andre feriesteder, der havde den slags tilbud – hundeativering.

Derudover var vi en tur henne hos Lisbeth Tunby igen. Ikke for at parre;-), bare for at snakke lidt. Lisbeth har 13 hunde derhjemme lige nu, og det er godt at se så harmonisk et hundehold af den størrelse – jeg vil nærmest sige forbilledligt. På en måde så tænker man ikke over, at der er så mange. Hundene luftes i hold, og alle kommer ud af matriklen to gange dagligt – i hundeskov, på strand eller på cykeltur. De færdes i huset og lever som alle andre familiehunde og får masser af klap og kontakt, hvilket kan mærkes på hundene, der på alle måder virker velfungerende.

Ingen hunde kasseres, når de har aftjent deres “værnepligt” som evt. avlshund, og de der måske ikke bliver avlshunde, bliver heller ikke bare solgt, fordi de ikke lige kan levere varen. Jeg mener godt, at en velfungerende og ellers sund ung hund kan flytte, og der er da også hunde, der er flyttet fra Lisbeth, men det er ikke “Brug og smid væk kulturen” der hersker i Roholte.

På alle måder en positiv oplevelse, at have parret hos Lisbeth Tunby http://www.labtreasure.dk/. Så nu er det bare at vente og vente. Der er nu tre uger til scanning – hvis nogen skulle være i tvivl;-).

En alt i alt rigtig hyggelig weekend med familie og hunde og hundevenner;-). Nu truer hverdagen i morgen, og jeg har nået at lægge et spor i eftermiddag, som jeg lige kan nå at gå i morgen. Silja skal til “før agility”, så hun er aktiveret i morgen. Felix har haft det fint ude hos Inge, og de var alle glade for at se hinanden igen:-).

 

 

7-9-2010

 

Så er Lærke parret med Jack. Vi var en tur på Sjælland og overnattede på Camping feddet. Et rigtigt dejligt sted må man sige. Vi har været der før, men det var yderst praktisk, at det lå 5 minutters kørsel fra, hvor parringen foregik. Det foregik hos Lisbeth Tunby – selvom det er Kenneth, der har Jack. Vi mødtes til “date” mandag aften og tirsdag eftermiddag og begge hunde var enige om, at det var en god idé:-). Tea var også med på tur, så det var en sort pigetur til Feddet – så hyggeligt.

Nu kan vi vente spændt de næste 4 uger – inden hun kan scannes, men der bør altså komme små her på adressen i begyndelsen af november.

 

 

5-9-2010

Der er ikke meget at sige om denne weekend andet end at vejret har været godt – og en enkelt fartbøde er det blevet til, så den slunke statskasse får et tilskud;-)). Jeg tror slet ikke, at jeg skal udenfor en dør om søndagen – alt går galt for mig på den dag – åbenbart.

Jeg har stort set ikke foretaget mig noget nyttigt i forhold til hundene. Igår gik med at vente på svar fra Sjælland med progesteron, og værdien var 3,5 igår, og den optimale værdi for parring er 12, så mandag eller tirsdag fik jeg at vide. Jeg kører nok i morgen så mandag aften må vi prøve – medmindre, at Lisbeth  – hanhundeejeren mener noget andet. Regner med at vi får aftalt nærmere i løbet af idag. Jeg er mere end parat til at komme afsted nu nemlig.

Hvis det bliver til parring i morgen, så regner jeg mig frem til hvalpe ligeomkring udstillingen i Herning;-) – altså den 6. 7. november. De vil være klar til afhentning lige efter nytår så. Kommende hvalpeejere kan så holde et godt nytår, og vi kan holde styr på hvalpene imens;-). Altså ingen affyring i vores have i år.

Min nye computer er sat op, men jeg mangler at få styr på min mail, og det er åbenbart ikke så let endda.

“Jeg har fundet en peberfrugt i haven – vil I se. jeg springer lige herop, så kan i bedre se den ikk”.

Altså hun er sgu lidt skør – hende Silja.

Men også lidt sjov – og sød. Linnea og Silja starter til “Før-agility” i morgen – lidt spændende.

Kursus med Janne Krarup i Rue i denne weekend, og det nåede jeg at følge med i, så det var fint. Det er godt at vi kan snakke om, hvad hun har lært, og hvordan det skal bruges nemlig.

I slutningen af måneden er der kursus med Elias Arnason, og der skal jeg selv til prøve – lidt ærgerligt, for det er altså sjovt at se dem – Linnea og Ljoska. En ekvipage under udvikling må man sige og med masser af udfordringer foran sig – det så vi lidt af i dag. Ljoska har meget vilje og Linnea sammenligner hende meget med Silja;-), og hun er meget meget glad for hende.

 

 

 

 

 

1-9-2010

Prøven der blev taget mandag viste intet. Dyrlægen i Værløse vil have en ny taget fredag. Det betyder så, at den skal analyseres lørdag hjemme hos en fra klinikken. Så burde jeg også få svar. Lørdag er 15. dagen, så jeg må indstille mig på, at jeg muligvis skal køre enten lørdag eller søndag eller …nu må vi se. Jeg er ikke meget god til ikke at vide hvad jeg skal hvornår. Mit “planlæggergen” har det bedst med vished. Weekenden er i forvejen et kaos af aktiviteter, så det bliver ikke en afslappet weekend. Spor bliver der heller ikke tid til. Vi gik idag Tea og jeg. Det gik nogenlunde – ikke super godt. Hun var lidt for lidt fokuseret på det efter min mening. Ikke at hun ikke kunne – eller ikke gad, men hun gik for meget til siderne og kæmpede lidt rigeligt i knækkene. Nu er jeg jo også ret krævende, men jeg vil se, at hun går mere rent på, når jeg ved hun kan. Tror ikke, at det er realistisk med spor før i næste uge. Her vil jeg lade det ligge i to døgn, så kan hun få lidt udfordring, det er lidt der, jeg tror, at det måske halter lidt. Hun kan ligeså godt øve sig lidt på det. Så ser vi, hvordan det går, jeg kan jo altid lave om på det. Jeg lavede frit søg til Silja og Lærke i skoven og markering. Altså frit søg med dummier siger Lærke det er altså for de hunde, der ikke har gennemskuet, at mor ikke selv gider at hente dem;-). Det skal lige siges, at hun kommer med dem, også selvom hun får de sidste og selvfølgelig kedeligste;-) – og dem der ligger længst væk, dem tager hun, men hun signalerer, at hun har folk til den slags f.eks. Silja eller Tea ikk;-). Markeringer er meget sjovere, og selvom man ikke skulle tro det, så har hun faktisk masser af tempo, når motivationen altså er tilstede. Hun kan også stoppes med fløjte, det prøvede jeg lige idag. Det har vi trænet for år tilbage, så lidt sjovt, at det sidder der endnu.

Jeg har taget vildt op til i morgen, så prøver vi med det – også frit søg og markering. Tea må også godt. Så hysterisk vil jeg ikke være med hendes træning. Hun elsker det, og det sætter hendes humør i vejret at lave noget andet ind imellem.

Jeg vil mene, at det er noget andet at tage hende med på praktisk jagt. Det er der nogen der gør med deres sporhunde, men jeg tager ikke chancen, og får nok heller ikke tid til det med små i huset:-).

Forhåbentlig:-).

 

 

29-8-2010

Min gamle computer er død – øv øv øv. Den har taget min mail og alle mine adresser derinde med sig. Det er faktisk kun skærmen der ikke virker, så jeg håber virkeligt, at jeg kan lokke en nørd til at hjælpe mig med at redde noget af min synkende skude. Sidder der en nørd og læser, så ring endelig – endelig;-). Ikke mail – vel, det går ikke lige nu.

Jeg elskede min computer – kendte den ud og ind, og forstår ikke, at den kan finde på at forlade mig efter alle de år;-) Denne her er jo slet ikke den samme. Bliver det aldrig!

Denne weekend har været helt almindelig – uden stress i forhold til at skulle præstere. Jeg har lagt et spor idag, som Tea skal gå i morgen. Ikke specielt langt, men med godt med vinkler på.

I øvrigt var jeg ude at ride med Linnea igår – så hyggeligt. Hun gik tur med Lærke og Silja i skoven mens jeg gik spor med Tea – lidt effektive er vi jo nødt til at være;-). Derefter ridning mens de to sorte sad i bilen. Det er okay. Jeg vil ikke have dem ud til rottweileren de har på stedet – desuden går de på ædefærd, og det går altså ikke. Lærke opsøger f.eks. kattemaden osv., jeg aner ikke, hvad de har ædt, når de er færdige.

Silja kan godt lide rottweileren. Det er fint. De hygger på en lidt voldsom måde, og Silja er ved at lære, at hestene, dem skal man have respekt for. De fleste er søde og tolerante, men vores egen nye kan godt være lidt sippet, og hun har advaret Silja med en hov – der ikke ramte. Det tror jeg heller ikke var meningen, men Silja må bøje sig for deres overmagt, det har Lærke jo lært for mange år siden. Hun holder altid god afstand.

Der er en derude, der altid går med dækken – altså over hele kroppen inklusive hovedet hesteburka;-). Hende syntes Silja var meget underlig i starten – “uha – uha jeg må heller gø lidt”, men nu er der ikke noget, det er en sød hest, der er inde bagved:-).

Nå, tilbage til resten af weekenden. Ikke så meget mere at sige. Tror, jeg prøver at få en tid til progesterontest allerede i morgen. Sidste gang fik jeg jo ikke svaret før jeg var kørt – posten var forsinket, og det er jeg nervøs for, når klinikken der skal tage testen har lukket torsdag.

Spor skal jeg så også nå og en tur til “selvtræning” med to andre ude i Højstrup. Det tror jeg bliver godt:-).

Mine tanker går meget til det planlagte kuld lige nu. Jeg ville meget gerne beholde en tæve, men som det ser ud nu, så har jeg ikke tid til det. Især de krævende sporprøver, som Tea og jeg skal til i foråret blokerer for en hvalp.

Jeg kan jo gentage kombinationen – det kan Lærke godt holde til og/eller jeg kan vælge at udstationere en, hvis der er en, der ser rigtigt lovende ud. Nu ser vi, det kommer også an på kønsfordeling og hvilke købere jeg får. En udstationeringsfamilie skal jo ville noget med hunden – udover at den selvfølgelig skal fungere som deres familiehund:-). Det er tanker, som jeg ikke er helt færdige med at tænke, og jeg bliver det nok ikke før, jeg står med kuldet og de har nået en vis alder.

Jeg synes da, at I skal se, at Silja kan flyve med en kanin;-). Vi er lige begyndt at træne lidt med vildt, og det går godt. Det er jo ikke til at vide, når hun ellers næsten kun har gået spor og rusket i skind. Hun rusker ikke i det hun er sat til at hente – heldigvis.

Vi lavede dirrigering på kanin, og det var ligemeget hvor langt væk vi gik fra den, så huskede hun, hvor ninus var.

Tror, at det er en meget motiverende måde at indlære dirrigering på. “Sit” på stubmark måtte vi gå lidt på kompromis med, det stikker jo i r….;-). Ellers var hun rigtigt dygtig. Tror faktisk ikke, at hun er meget langt fra at kunne klare en begynderprøve med et okay resultat.

 

 

23-8-2010

Dagen derpå:-), og jeg er som sædvanligt bagud i mit program;-). En lille tur på bloggen skal det nu blive til.

Jeg får progesterontestet Lærke på tirsdag i næste uge. Tjekker lige med Værløse Dyreklinik, om det passer på 10.dagen. Den skal jo sendes, og svaret gerne komme næste dag – altså onsdag. Tænker, at jeg skal til Sjælland og parre f.eks. fredag, men nu må vi se, hvad den viser.

Jeg overnatter med Lærke i en hytte regner jeg med, så der kan parres to dage i træk. Det bliver bare så spændende med de små:-).

Angående igår, så trak vi spor nummer 1, og det er altid dejligt. Det synes jeg i hverttilfælde. Der var masser af afledningsfært, da der er meget kronvildt i området, hvilket var tydeligt at se i skovbunden og Tea gik også lidt på kryds og til siden ind imellem. Hun brugte også tid på at arbejde i knæk og wiedergang og det tog ca. 1 time at gå sporet. Hun var ikke mange sure sild værd resten af dagen, det er godt nok hårdt for en hund at gå sådan et spor. I øvrigt kom vi ud af kassen – uden problemer :-)). Sådan! Det er en stor glæde for mig, at det er lykkedes for os, at komme et skridt videre i forhold til sidste år.

Tea og jeg overnattede i øvrigt deroppe – i nærheden altså. Det var mega hyggeligt:-). Det er et valg, der koster lidt på lørdagsfamiliehyggesiden, men jeg tror, at det er fint for Tea og mig bare at koncentrere os om at slappe af og være bare mig og hende.

Hvis det er muligt for mig, så gør jeg det igen til næste og sidste prøve for i år – i slutningen af september. Det lidt kiksede kan så komme, hvis man må køre hjem med et 0 – med laaang tur og overnatning også, og det kan altså ske for alle. Igår var der vist nok 7 ud af 15, der gik igennem. Jeg kender ikke statistikken for prøverne samlet set, men alle kan have en mindre god dag, og alle der går prøver på det plan – prøver også at dumpe ind imellem. Folk der stiller op har forberedt sig, ellers kører man altså ikke så langt og betaler så meget for prøverne, så den risiko må man leve med.

Jeg har da lov til at håbe på, at vi er heldige at gå igennem DKK´s eliteprøve her i år. Den tæller ikke med i championat, men det er jeg ligeglad med. Vi skal ud og prøve, om vi kan klare det!

Silja skal til træning imorgen. Hun har ikke lavet noget her i weekenden og heller ikke idag, da jeg ikke gad at træne i monsterregn. Hvis jeg ikke selv er på 100%, så skal jeg ikke lave noget med hende – så klog er jeg blevet. Jeg har aldrig trænet med en hund, der så kontant har afregnet med mig. “Fortæl mig nøjagtigt – hvad og hvordan, og jeg gør det”. Hvis vi bare hyggetræner lidt, så hyggeafleverer Silja. Smider f.eks. dummien eller knaldapporterer.

Hvis jeg sliber kanterne af, så gør hun det også. Aflevere prompte og siddende og venter på signal. Tror, at det er sundt for mig, for det med at være en tydelig træner, det har jeg godt af at få trænet;-).

 

 

22-8-2010

Jeg når ikke bloggen for alvor. Klosterheden ligger laaangt væk, og jeg var først hjemme klokken 18.30, så nærmere beskrivelser af prøven kommer nok i morgen. Lærke er startet løbetid, så parring vil finde sted inden for et par uger.

 

 

 

19-8-2010

En hurtig opdatering.En glædelig nyhed er, at Lærke og Tea er CNM-clear via aner. Dvs. at Lærkes mor er clear, og da Lærkes far og Teas far også er det, så vil Tea også være clear – ligesom hele A-kuldet er clear i forhold til CNM.

Hvad CNM er kan man læse om her http://www.labrador-retriever.dk/. Det er ikke særligt udbredt, men bestemt værd at undgå.

 

 

18-8-2010

Regn, regn, regn …., det er som om sommeren har tænkt sig at slutte nu. Vi har lige tændt op i brændeovnen, og Lærke finder straks pladsen meget meget tæt på:-). Hun elsker brændeovnen, men varmt vejr kan hun ikke lide – lidt sjovt. Gåtur i regnen både igår og idag, og så træning med Silja tirsdag aften – i let regn;-).Muligvis har jeg fået en at træne sammen med på arealet ude ved Højstrup. Det ville jo være kanon, hvis vi kunne mødes ind imellem og få lavet noget fornuftig træning på det meget fine areal, som Retrieverklubben har ret til at bruge tre dage om ugen. Jeg tænker markprøvetrænig, som Silja jo er igang med nu.

Onsdag – idag, ned og gå spor for min coach, og hold da op, hvor det havde regnet og hvor det regnede, da vi gik. 40mm på det stykke tid, som sporet havde ligget – øv – øv. Tea fandt ud af kassen og fandt i øvrigt anskudssted, men det var meget meget svært det første stykke vej, og vi hjalp hende lidt ved at gå med hende den rigtige vej, når hun gik rigtigt. Hun var meget forvirret over opgaven i starten, der var ikke ret meget tilbage at gå på, men efter de første 100m, så gik hun faktisk okay, og jeg fik lidt gode råd med mig. Nedbørsmængden var jo ekstrem, og så meget regner vi ikke med til på søndag. Det tog ca. 1,5 time i ekstremt regnvejr, og jeg er meget taknemmelig for, at der er en, der gider at hjælpe mig indimellem – og så under så våde forhold;-).

 

 

10-8-2010

Så blev hverdagen skudt igang, og jeg er egentlig rigtigt fint tilfreds med det. Ikke sådan, at jeg ikke kunne bruge mere fritid, det kunne jeg meget let, men dybest set, så kan jeg godt lide mit arbejde, så det er okay, at komme igang igen. Silja kom igang med træning igår, og selvom man ikke lige kan forestille sig det, så er hun rigtig dygtig til at gå fri ved fod. Faktisk bedre end til at gå i snor. Det gik fint med træningen  – stille og roligt, som det altid gør, når Kurt har træningen. Vi træner videre herhjemme, og det er da spændende at se, hvor langt vi kan nå, hvis vi virkeligt går til “makronerne”. “Reparationssporet” som jeg skrev jeg ville give hende bliver engang i slutningen af næste uge.

Det er Teas sportræning, der står øverst på prioriteringen lige nu. Heldigvis har min “coach” selv tilbudt at lave et spor til mig, som vi kan gå onsdag i næste uge. Jeg er meget meget glad for, at han vil det, for det er dér, at jeg kan få de dyrebare råd. Jeg har før haft hans stemme i hovedet, når jeg har gået prøver med Tea. Uugh, hvor jeg håber, at vi går igennem det championatspor – gys -gys. Vi prøver, der er ikke andet for.

Tea gik ikke ind i  de to wiedergange, som jeg havde lavet til hende idag – hmm…, jeg er spændt på, at prøve igen, for gad vide, om en hund kan lære at opfatte en wiedergang – altså at “frem og tilbage er lige langt”, og dermed bare dreje i knækket. Man har jo lov at håbe, for at gå udenom wiedergangen i en championatprøve ville være en gave i sig selv, det er jo i wiedrgangen, at man har mulighed for at gå af på stifinderfoden.

Silja og Lærke blev trænet og luftet sammen idag. Lærkepigen er jo udmærket klar over, at vi “bare leger”, så hun bærer dummien “as I like it”. det er lidt fra oven f.eks.. Ikke at hun pjatter, men hun er overbærende og måske en smule ligeglad, der er jo hverken fjer eller pels på vel?

Lærke ligger også i den røde sofa – altså vores, når vi ikke lige er til stede. Der er jo masser af plads ikk? Så hvorfor skal den stå tom? Man må sige, at hun med alderen har tilranet sig forskellige privilegier – helt efter eget hovede;-).

Silja derimod er 100% optaget af den leg. Hun gearer sig helt vildt op i hastighed, når hun har Lærke som konkurrent. Hold da op, hvor jorden nærmest sprøjter fra poterne, når hun sætter af og hapser den. Den skulle jo nødigt gå til Lærke;-). De er nu gode sammen den unge og den noget ældre plejemor Lærke.  Silja sætter sig tit hen til Lærke i håb om, at hun vil give hende lidt nusning og opmærksomhed. Det gør Lærke så en gange imellem, og Silja bliver helt stille og sagelig.

Felix fik en alenegåtur, med lidt aktivering indlagt. Så er han glad og tilfreds, og jeg synes, at man såvidt muligt skal forsøge, at få tid til at lave lidt med alle de hunde man har – så er det også sjovere at have dem:-).

Det kan sagtens bare være at spille bold eller sætte godbidder på et træ, som de så skal finde. De skal alle ses og føle sig set.

Tea og Silja var så med ude hos hesten bagefter. Næste gang, så bliver det kun Silja, for Tea går ustandselig på jagt efter “mad”. Hun æder sig igennem alt muligt derude, og det gider jeg ikke have. Silja er jo ikke sulten af natur, og hun bliver generelt i nærheden af os, så det er altså nemmere. Jeg var ude at ride med Linnea idag:-). Herligt! Jeg må låne en hest derude, og det er bare fantastisk, at vi kan tage ud sammen. Det bliver måske til en gang om ugen, mere tid har jeg ikke, men det er helt godt, at ride bare lidt igen, og jeg vil gerne følge lidt med i, hvad hun har gang i med den nye, og så må jeg selv lidt igang også – lidt altså, for det er hundene, der tager min tid, og sådan skal det være, når man har fire stykker:-).

 

 

8-8-2010

Sikken en dejlig måde at afslutte en god ferie på. Tea gik igennem, og det gik præcist som det skulle oppe i Skive:-). Jeg havde valgt at overnatte deroppe i  en hytte. Jeg syntes simpelthen, at det var for tidligt at skulle op ved 3.30 – tiden, og det var også helt hyggeligt med Silja, Tea og jeg i en lille hytte:-).

Det rigtigt gode er, at vi nu kan træne videre med det perspektiv, at deltage i DM til foråret engang. Vi fik så også lige lidt “brush up” i forhold til det sted, hvor championatprøven holdes d. 22. august – Klosterheden -som også kaldes “Klosterhelvedet”;-). Lyder da udfordrende! Det handler om meget store mængder af kronvildt, som generer de fleste hunde så meget, så de ikke går igennem prøverne deroppe – gys – gys. Vi prøver nu alligevel, har jo ikke noget at tabe ved det – efter min mening. Et nul fra eller til, hvis det går galt, det lever jeg altså fint videre med, og vi har jo kun muligheden for at gå igennem, hvis vi prøver.

Silja gik til 0 idag igen. Lille Silja havde ventet hele dagen, og kom til som sidste hund. Hun fandt fin ud af kassen, men i Wiedergangen koksede det for os, og jeg trak hende åbenbart af sporet to gange, så  var der helt udsolgt hos Silja, og jeg er lidt ked af, at hun skal afslutte en ellers fin sporsæson med at brænde sig selv op i varmen efter en hel  dag i bilen. Hun arbejder jo i et meget højt tempo, og når det går galt, så har hun svært ved at komme ned og samle sig – f.eks. ved at gå forfra. Hun er meget enten eller. Enten går det forrygende – ellers går det ad h.. til. Jeg påtager mig selvfølglig også min del – at blive trukket af to gange, det er ikke så enormt smart, og i hverttilfælde ikke, hvad Silja havde brug for idag.

Det er altid svært, at begrænse sig i tilmelding til prøver, når hunden klarer sig godt. De kan ligge langt ude i fremtiden, og de prøver, som Silja har gået de to sidste søndage burde jeg have sparet hende for, men det kunne jeg ikke regne ud, da jeg meldte til. Lidt det sammen skete for Tea sidste år. For mange prøver og for meget træning, det er ikke det, der skaber de pæneste resultater.

Vi lægger låg på sporprøverne for i år for Silja. Nu bliver hun vedligeholdelsestrænet på spor i en tid. Her vil jeg lægge vægt på succes og succes osv.

Tea har jo ikke deltaget i så meget i den senere tid. Vores “kasseproblem” har været i fokus, og det gik i hverttilfælde fint med at komme ud idag. Nu skal jeg lige have trænet lidt de næste par uger, så vi kan tage kampen op mod “Klosterhelvedet”.

 

 

5-8-2010

Så kan jeg lige nå bloggen inden jeg skal igang med at gøre klar til to gange gæster – torsdag og fredag. Vi har trænet lidt spor i denne uge. Det er gået fint, og især Tea går godt lige nu. Lad os håbe, at hun også gør det på de tre prøver, som hun er meldt til i nær fremtid;-). Silja vil gerne og arbejder for fuld skrue, men vi kæmper med afledningsfært, og det kan jo godt koste næste og sidste prøve for hende i år. Lad os nu se, det afhænger af så meget. På en god dag, så går hun igennem uden problemer, det er jo utroligt, som hun kan gå, når hun virkeligt vil. Vi starter tilgengæld lige på og hårdt med træning  på tirsdag i Højstrup – Silja og jeg. Nu vil vi prøve, at gøre noget seriøst ved den front. Det betyder også, at jeg kan få lidt luget ud i min fryser, som indeholder alt muligt andet end mad. Assorterede fugle med fjer, små kaniner, kødben selvfølgelig, løb (altså det nederste af benet af et dyr), blod af forskellig oprindelse, klove – tre forskellige – ja, og så en smule fødevarer. Det er fuglene og kaninerne, jeg har tænkt mig at supplere min markprøvetræning med;-).

Jeg har problemer med Teas vægt lige nu, og det er lidt ærgerligt. Hun får mindst mad, og alligevel er hun tykkest af dem alle. Det er ikke så godt, når hun skal gå de krævende spor. Vi er nødt til at cykle – altså nærmest tvangsmotionere, hvis vi skal videre i det, men jeg har syntes, at det var meget varmt for dem at cykle lige nu, og derfor ikke været så flittig. Tror, at jeg er nødt til at stramme mig lidt an, og så komme afsted på den cykel – varme eller ej.

Det eneste Tea så skal lave i den kommende tid er selvfølgelig almindelig luftning – som de alle får, og så cykling og spor -alt efter min tid. Passer mig fint, at jeg kan træne det ene med Silja – det kræver ikke helt samme planlægning og heller ikke samme tid, og så det andet med Tea – lige nu.

Vi har luret hvorfor lille Tea har så let ved at blive tyk. Det er seriøst ikke mængden af mad, der gør det. Hun bevæger sig bare ikke så meget. tror jeg har skrevet det før, men hun er gennemført rolig i alt. Ikke, at hun ikke har tempo og lyst, når hun arbejder, der ser man en helt anden Tea, men hun er så “totally on – off”, som en lab. kan være det. Nogen vil så sige, at det er da fordi, at hun er lidt for tyk, at hun ikke bevæger sig så meget, men nej, jeg kender hende 100%, og hun er bare sådan. Lærke har også haft lidt rigeligt ind imellem – ikke nu, men ind imellem, og hun er også en rolig hund, men slet ikke som sin datter. Lærke er legesyg – og leger gerne med Silja. Silja har helt opgivet Tea som legetante, hvilket passer Tea rigtigt godt, hun har aldrig rigtigt nydt at leget. Hun nyder at sidde på en helt bestemt måde i køkkenet, hvis der er nogen derude, og så sidder den tydeligt udsultede lab. der og venter og håber og håber;-). Vi synes faktisk, at det er lidt synd for hende, at hun ikke kan få mere at spise, når hun nu så gerne vil;-). Felix vil ind imellem også gerne lege, og det er det bedste, der findes for Silja. Så får den hele armen i bide i ben osv.

Maria og hendes kæreste har skrevet sig op til et rækkehus, og det er deres plan, at Felix skal på aftægt hos dem, når de får et. “Win win” for begge parter, og jeg vil glæde mig på deres vegne. Felix bliver så forkælet hos dem, og det kunne jeg godt unde en ældre herre, som så tilgengæld vil levere et  hyggeligt selskab og sørge for, at der bliver gået daglige ture – og holde vagt i huset, for det er han god til. Felix ved det allerede. Det er så underligt. De har passet ham nogle gange og han går altid med når de går igen – helst med ud ad lågen.

Lærke vil så overtage det ansvar herhjemme – evt. bakket op af Silja. Tea har vist ikke lige genet for at gø – det sker yderst sjældent.

Ingen af hundene gør særligt tit, og jeg tror seriøst, at de har fordelt det som jeg har skrevet.

Tror ikke, at jeg når mere blog i den aller nærmeste fremtid. Nu er det jo Lærkes løbetid, som jeg afventer. Tror ikke, at der er så længe til. Jeg glæder mig til at have hvalpe igen:-), og det kommer til at passe fint med, at prøverne er overstået for denne omgang, når det bliver aktuelt. Endnu et vildtsporkursus for DRK- Fyn skal der også puttes ind, så hvis hun snart kom igang, så ville det være lettere at planlægge;-). Lærke er i hvert tilfælde fysisk og psykisk parat til at blive mor igen i det sene efterår/vinter.

 

 

2-8-2010.

Det er idag præcis ét år siden, at Tea og jeg var til UHM i vildtspor og vandt. Igår var vi ovre og aflevere vandrepokalen -og deltage i prøven. Det gik ikke helt som det kunne have gjort, Silja og jeg kom ikke igennem. Der var kun to til afprøvning – meget underligt, for sidste år var det 14 til prøve. Den anden hund fik en 2. pr. og dermed blev der ingen unghundemester i år. Kort fortalt, så startede hun forrygende godt på sporet. Fandt ud af kassen på rekordtid og gik 150m, hvorefter hun valgte at gå til højre på afledningsfært. Hun var dog meget i tviv og viste også tydeligt mod venstre flere gang, men jeg troede ikke, at det kunne være rigtigt, så jeg støttede hende ikke i at prøve den vej af:-/. ØV – øv. Min meget fine markeringer, som sad nøjagtigt i sporet fik jeg så heller ikke tænkt mig til at anvende, da vi rodede rundt inde i det felt, hvor der var masser og masser af friske spor. Jeg tager det på min kappe, og vi fik en meget fin kritik i forhold til det vi så nåede, og følgende ord fra Niels Christoffersen: ” En ekvipage, der med større sikkerhed og erfaring vil kunne nå langt bedre resultater end det vi så idag”.

Hvis man ikke går til prøver, så får man altså ikke den erfaring, der er nødvendig for at komme videre. Det er svært, når er midt i det – altså at handle som man bør – f.eks. at gå 60 m tilbage til en markering – ikke desto mindre, var det det, som jeg burde have gjort i denne omgang.

Jeg er dog blevet mere cool det sidste års tid. Det koster altså nogle nuller her og der, når man deltager i sporprøve – det gælder alle – også virkeligt gode og erfarne hunde. Det er også derfor, at jeg tager det ret roligt, og så forsøger vi igen på søndag og herefter først til foråret igen. Som jeg skrev sidst, så får hun en sporpause, hvor hun kun bliver “vedligeholdt”. Det fik Tea også, og det tror jeg kan være fint for så ung en hund. I øvrigt var prøven enormt hyggelig – virkeligt. Jeg fik snakket en masse med andre nørder, og jeg fik lidt vildtblod og løb, så der er lidt at bruge af. Efter prøven var vi en tur ovre at besøge mine forældre. Her var Silja bare så sød og høflig, som hun faktisk er, når hun er alene i byen:-). Idag har jeg lagt to spor i min “egen” skov, som var rimeligt utilgængelig, da jeg ikke har været i den længe. Nu ser vi, om jeg kan få Tea ind igennem brændnælder og brombærkrat i morgen. Hun skal finde anskudsstedet i udkanten af en kornmark, så der bliver lidt at arbejde med;-). Siljas er lagt lidt mere skånsomt, og sådan vil jeg altid prioritere, at byde den lidt ældre hund større udfordringer f.eks. med terrænet. Ellers ikke så meget andet på programmet i den kommende uge end lidt spor og lidt arbejde og lidt gæster. Vi har jo endelig fået Linneas hest hjem – se bare:-)

 

Ljóska befinder sig godt på sin nye fold. Med sig har hun en veninde  – Völva, som skal være samme sted et stykke tid. Jeg får svært ved at styre mit kammera væk fra hende – hun er f….. godt nok fotogen – en ny “linselus”.

 

 

31-7-2010

Ugen er mest gået med at vaske tøj og gøre rent – ikke særligt spændende- men desværre nødvendigt. Et par enkelte spor er det også blevet til, men ikke det helt store her heller. Jeg har meldt Tea og Silja til et par sporprøver, og når de er overstået  -for Siljas vedkommende, så starter vi med noget markprøve træning. Jeg har tænkt over det i et stykke tid, men så skulle Norge jo lige overstås, og så ville jeg ikke blande det sammen. Silja trænger til en anden træning end spor nu. Hun har behov for en træning, hvor jeg stikker rammerne ud i højere grad end på spor. Vi startede så småt igår med dirrigering som vi lærte det på DRK – kurset her i foråret. Det er nu, at vi skal have pillet eventuelle unoder fra, for Silja arbejder fint og i højt tempo, hun skal bare have at vide, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Hun er jo trænet mest på spor i det sidste lange stykke tid, og lydighed og spor går ikke hånd i hånd, de er nærmest hinandens modsætninger, så det skal jeg være bevidst om, når jeg nu starter det nye forløb op. Eksempelvis så henter hun almindelige dummier helt perfekt, hvorimod skinddummier tydeligt er sjovere, og dem kan man godt løbe lidt mere fjollet med. Her er jeg nødt til at træde i karakter, hvilket ikke er min største force i forhold til hundetræning – det indrømmer jeg, men jeg kan se, at det er jeg nødt til, og så hjælper det også med det samme. Silja er meget meget påvirkelig overfor mine signaler. Det er egentlig en ulempe på spor, for jeg giver ikke nødvendigvis de rigtige signaler, men i forhold til anden træning, så er det fint – hvis altså føreren – her mig ved, hvad hun vil. Jeg ville så, at skinddummien skulle hentes og afleveres ligesom den almindelige dummi. Dvs. hun hentede 3 dummier ud af 7 kastede, og jeg kunne se, at det var skinddummierne, vi skulle koncentrere os om. Så forkortede jeg afstanden mellem dummien og mig. Det sammen med “her” såsnart dummien var samlet op og “nej” ved eventuelle “sjov måde at løbe på” gav en forståelse for alvor frem for leg. Det hjalp virkeligt, og jeg glæder mig til, at fortsætte med den “anden træning” med Silja. Det er altså ikke sådan, at hun farer rundt eller ikke vil aflevere, men det er en lidt mere fjollet måde at løbe tilbage på, og en lidt ringere aflevering vi snakker om, at der skal blive bedre. Det sidste dummier samlede jeg bare op selv, det er også en form for træning af hunden, at den nogen gange er vidne til, at man udmærket selv kan klare det job;-).

Tea trænes videre i spor nu. Jeg kan ikke overkomme begge dele med hende, og jeg tror heller ikke, at det er særligt smart. Når hun skal lave noget, så går hun spor, der er ikke alt muligt andet sjov imellem. Hun er meldt til et par 1000m prøver nu, og en eller anden dag, så går vi nok igennem – håber jeg. Hun skal holde fokus på sporet, hun ved konstant hvor det er, og hun er dygtig og sikker, men hun svinger lidt ud, for at undersøge terrænet, så det er vores fokuspunkt – at hun skal holde sig til det eneste ene. Nu slap hun jo for parring i denne omgang – hun var i løbetid i hele ferien;-), så nu kan vi lige så godt bruge tiden på at se, om vi ikke kan få hul på de 1000m:-).

 

 

24-7-2010

Som man kan se på min forside, så er der absolut en hel masse at skrive om – siden sidst:-). Vi kom hjem lørdag eftermiddag, og Christian rejste tilbage til Thailand igår, så jeg har altså haft en del at se til sammen med vasketøjet osv. Alle der har familien med på ferie ved hvordan det er;-). Jeg havde jo også en idé om, at det ville tage hmm… et par timer at opdatere, og det ser da ud til at passe meget godt indtil videre;-).

Jeg har jo beskrevet prøverne under resultater, så nu vil jeg skrive lidt om alt det andet. Første nat var i en lille campinghytte ved Uddevalla. Ikke noget at skrive hjem om – alt for dyr i forhold til standarden, men vi havde en hyggelig aften og hundene var eksemplarisk søde at have med i bilen og også i den lille hytte. Næste dag skulle vi køre et godt stykke for at nå Vågå, hvor jeg skulle til prøve dagen efter igen. Ca. 7 timers kørsel fra Uddevalla. Ikke noget med at regne med kilometer, når man kører i Norge, det tager rigtigt lang tid visse steder i forhold til DK.

Det gik også planmæssigt lige indtil vi kom over den norske grænse. Her røg koblingskablet, og vi nåede lige at trille ind på en tank på motorvejen. Sådan noget har vi aldrig prøvet før, og der sad vi så i 28 grader og ventede og ventede og ventede. Skal lige hilse og sige, at det ikke sådan bare lige går glat de forskellige instanser imellem, når der skal kommunikeres om autohjælp mellem to lande. prøven stod fast for mig. Jeg ville derop! Heldigvis havde falckmanden også et par udlejningsbiler, og Berlingoen måtte blive til reperation og vi pakkede så om til Peugeot 308 stationcar, men altså uden bur og med noget mindre plads. Forsikringen var enig i at det var okay, og Linnea var tålmodig og tolerant midt i alle taskerne og med de søde labber omme bagi. Så vi kom endelig afsted igen ca. 5 timer senere;-). Vejen var jo ikke blevet kortere, og klokken blev mange inden vi nåede Vågå. Heldigvis for en fin hytte i denne omgang. Landskabsmæssigt har jeg ikke set noget lignende siden Grønland for mange år siden – altså på en del af vejen. Området ved Vågå er mere venligt og meget meget smukt.

Prøvens udgangspunkt var en campingplads meget tæt på vores hytte, så det var luksus at have god tid næste morgen. Jeg mødte tre nordmænd til prøven, som jeg mødte sidste gang jeg var i Norge:-). Det var da bare hyggeligt, og de to søstre Hege og Mette, der har Rhodesian Ridgeback er jeg nu venner med på FB:-)).

Vi nød naturen i fulde drag oppe ved Vågå, og hundene fik mange gode gåture. Så gik turen lidt sydpå til Dokka.

Vi har aldrig oplevet så stort et spring i temperatur på 200 km som fra Vågå til  Dokka. Det blev betragteligt varmere. En fin hytte igen, hvor det desværre var lidt vanskeligere at finde gode gåturmuligheder lige i nærheden.

Efter prøven fredag gik turen til Sverige – uddevalla igen. Her havde vi lejet et stort og meget atypisk hus, og her fik vi min ynglingsbil – Berlingoen igen – Hundebur – god plads herligt:-).

Det meget specielle hus skulle indeholde alle vores børn og tre kærester til tre af dem – og så Erling og mig og de tre hunde. Vi havde en meget meget hyggelig ferie, og vi boede helt fantastisk i forhold til at gå ture. Hold da op, hvor må det være let at være hundeejer i Sverige. Lige ud af huset og ind i skoven. Jeg kan ikke ønske mig mere:-).

Silja og Lærke lige efter deres prøve i Vågå. De kigger med en vis respekt på det brusende vand, og jeg vil egentlig bare vise, at hunde godt kan finde ud af, hvornår de skal hoppe i vandet, og hvornår de ikke skal. De gik jo også på klipper, og viste god forståelse for, hvornår man skulle holde sig inden for kanten.

 

“Uh, hvor er jeg sød mor – og dygtig:-)”. Ja, Silja er sød og vil gerne være det. Hun var nem at have med på turen, og f.eks. altid den der kom først, når jeg kaldte på dem, når vi var ude at gå.

Så blev der slappet af i hytten – efter prøven. Sofaen indtager de med største selvfølge, og jeg dækkede den konstant med hundetæpper, for ikke at svine for meget.

Linselus:-) – i Norge.

Der er da ikke noget så forfriskende som et morgenbad i Lemonsjøen. Den bliver aldrig over 15 grader – lige tilpas til labberne.

Fjellvandring. Jeg overvejer at finde et sommerbillede til “Retrieveren”, der burde være lidt her f.eks. det er da fantastisk. Der var får med jævne mellemrum, men de kunne høres, og så tog vi selvfølgelig hundene i snor. Silja var altid forrest på turene. Det er hun også herhjemme, og hun er forbløffende god til at vælge den rigtige sti:-). Tror ikke, at det handler om rang, hun har bare meget fart på, så det er helt naturligt, at hun fører an.

Lærke og Silja de to nyudklækkede sporchampions tog nogle ordentlige legeture – på de i forvejen ret lange og hårde gåture. Tea gik voksent og modent ved siden af mor;-).

“Så blev vi færdige – tror vi nok;-)”. Silja fik nogengange løbet så meget på sten, at hun blev helt øm i poterne af det. Hun løber jo flere gange længere end de andre, og det kunne altså godt gå lidt ud over “fødderne”.

“Vi får okseører i Sverige – lækkert” Jeg kunne have taget masser og masser af flere billeder med på bloggen, men jeg smutter lidt ind hist og pist under den enkelte hund, for der er taget så mange fine billeder. Der er dog et til, der skal med:-).

To gamle venner blev kortvarrigt forenet. Felix og Chrsitian. Gensynsglæden var stor fra begge sider:-).

 

 

 

 

4-7-2010

De opmærksomme læsere af min hjemmeside og blog, vil se, at jeg melder sommerferie ved at sætte et billede på forsiden af Silja, da hun kom hjem fra DCH-ungdomslejr i fredags – såå træææt- fantastisk. Jeg har før sat billeder på siden af opvisningen, og så dem der har fulgt med gennem årene ser det nok som en okay – igen;-). Sådan er det så. Lejren var endnu engang en kæmpe succes – både for Linnea og for Silja, som bare var sød:-). Turen går til Norge og Sverige i denne sommer – med de to sorte og den gule. Felix skal i pleje hos Inge. Ellers hygger vi os. Går ture – træner lidt spor og nyder bare, at der ikke er noget, der hedder stress lige nu. Der har faktisk været overskud til at skue lidt ud over ferien for at se, om der er noget, som det kunne være sjovt at deltage i. Jeg er ikke helt færdig med det, men der er lidt der frister, det ligger bare lidt langt væk, meeen er det tilstrækkeligt godt, så kører vi da lidt efter det.

Så skabes der kontakt, og det går jo fint. Silja ser beundrende op på Linnea:-). Hunden foran – freja, har været på lejr mange gange. Først med storesøster og siden med Jens.

Silja i bikini – smart ikk? I den varme. Hold k…, hvor der fældes lige nu – tre hunde fælder, men Tea er færdig. Hun er ved at være fin i pelsen. Silja er pt. meget slank, og jeg har indkøbt energifoder, så ser vi, om det kan sætte lidt huld på hende.

“Min Linnea” de er godt nok blevet venner på den tur. Linnea har en bold i tasken. Det ses nok, at det var utroligt varmt på dagen. Hundene orkede ikke det store, men en bold kan man da altid løbe efter.

Det gør hun så, og smider den ned i Linneas “basketkurv”.

“Jeg har lært at give pote”:-)

Når enden er god er alting godt, og det var denne lejr endnu engang:-).

 

 

 

1-7-2010

Igår var jeg ude at gå spor med de to sorte – inden jeg skulle til Fredericia, for at besøge en veninde. Det er jo en kæmpe luksus, at kunne nå begge ting på en dag. Lærke er tydeligvis bedst til at gå, når vi bevæger os ind på områder, hvor vi ikke lige plejer at gå – så bliver det jo rigtigt spændende;-). Hun ved, hvor sporet er hele tiden, men kan have en tendens til at “multitaske”, hvis det ikke er interessant nok – det blev det henimod slutningen – nyt terræn, og så holdt fokus hele vejen til “dyret”.

Hendes datter Tea, tager sig ikke af nye eller gamle terræner, hun kører bare, og har intet andet i hovedet, hvilket er en stor fordel – jeg ved, at det er sådan, at hun er, og kan stole helt på hende. Hun går rigtigt godt lige nu. Hun sætter i øvrigt også i det største hyl, når det er én af de andre, der skal gå spor. Hun ved jo, at det også bliver hende, men det glemmer hun selvfølgelig i momentet.

Lærke har anlæg for at gå spor, det har hun vist i træningen og på prøverne i Sverige, men hun er ikke som sin datter. Hvem der så giver sporevnen mest videre, det er ikke til at sige. Indtil videre har Lærke vist, at det har hun gjort til Tea. Tea er den eneste fra kuldet, der er trænet i spor, der ville sandsynligvis være flere ud af 10, der kunne have gjort det godt på spor, hvis de var blevet trænet i det.

Jeg håber selvfølgelig, at Tea vil give sin evne videre til sine hvalpe, når den tid kommer. Meget afhænger jo af, om dem der får hvalpene har lyst til – og/eller forstår at udnytte deres potentiale.

Jeg vælger ikke en hanhund efter sporevner. Der er meget andet at tage hensyn til – sundhed, temperament og eksteriør, og det er nu engang en fugleapporterende jagthund, og det skal vi holde fast på i racen. Jeg laver en allround labrador, hvor mine tæver har vist, at spore det kan de, og den evne er bestemt meget værd – også, hvis hunden skal anvendes på almindelig jagt.

Det går fortsat godt på lejren. Den slutter i morgen med et lille “show”. De var på skovtur igår, og Silja og veninden Molli fik på en eller anden måde smuttet ud af halsbåndene – jeg ved ikke, om de var istand til at aftale det på “hundsk”, men de fik den skønneste “jubii vi løber op og ned ad skrænterne” inden de blev indfanget igen – herligt.

En enkelt hund er sendt hjem fra Linneas hold – på grund af, at den gjorde udfald mod de andre hunde – generelt, og ikke var styrbar for den unge, der havde den med. Heldigvis havde en af lederne en sød hund med, så den unge fik alligevel sin lejr med lederens hund. Jeg synes, at det er okay – det er ikke særligt smart, at hundene ikke kan tolerere andre, når de bor omgivet af andre hunde i en uge.

Jeg vil nyde den sidste dag i fred og ro – inden vi får Linnea og “skræntfræseren” retur.

 

 

 

 

 

29-6-2010

Der er ikke meget andet at sige, end at jeg og hundene nyder sommerferien. Vi var tidligt rundt om søen i morges og igen i eftermiddag. De nyder, at kunne svømme en tur dernede, og det er især dejligt at se, hvordan Felix nyder det – den vandmand. Igår gik Lærke og Tea spor, og idag har jeg lagt to nye, som så skal gås i morgen – gerne lidt tidligt, da jeg også har andre planer for dagen. Tea gør store fremskridt i forhold til sporstart, og hun er også blevet helt ferm til sårlejer. Jeg finder snart en 20-timers og prøver hende af på – inden jeg forsøger mig på en 1000m igen;-).

Hundelejren går bare så godt. Silja og Linnea hygger sig, og Linnea har erfaret, at Silja godt kan blive træt;-). Så ved vi det. Hun sover i ske med Linnea på luftmadrassen, og hun er fuldstændigt stille – hele natten – rør sig slet ikke. Af aktiviteter, som der har været prøvet af i de sidste dage kan nævnes: Agility, Silja har lært “tunnel” og spring nu, og hun elsker ikke overraskende at springe:-). De har afprøvet rally lydighed, og det er hun rigtigt god til siger Linnea. De har været i “mørkerum”, hvor hunden skal finde sin ejer i et mørkt og fremmed rum, og så har de badebassiner og sprinklere stillet op, hvilket Silja sætter stor pris på. Hun er ikke bundet – kun når Linnea skal op og spise. Hun går bare rundt med sin snor på (de skal vist nok være bundet), men Silja holder sig i nærheden af Linnea, og er faktisk en rigtig sød lejrhund:-). Ikke at forglemme, at hun har lært at give pote, hvilket hun så gør hele tiden, så det ved Linnea ikke helt, om hun synes er sååå smart;-).

Jeg har snakket med dem, der lige har haft et kuld efter Jack. Det blev til nogle dejligt kraftige basser, og den største vejede 9kg, da han forlod dem som 8.ugers. Hold da op, det er altså noget af en bred fyr:-). Alle hvalpe er velfungerende og aktive og meget sociale.

Jack har lige opnået CACIB i Sverige og er hermed blevet international udstillingschampion – godt gået, og dejligt inden parringen. Jack er helt igennem en dejlig hanhund, og jeg glæder mig meget til det kommende kuld.

 

 

 

27-6-2010

Sommerferie! Den sidste uge har været præget af, at Mathias blev student, og der har kun været tid til almindeligt “gåturhundeliv”. Det finder de sig fint i – især de tre;-). Den sidste – gad vide hvem, hun vil meget gerne lidt mere.

Det er bare sådan i mit liv – og heldigvis for det, at jeg har andet end hunde, så når der er noget vigtigt med mine børn – eller mit arbejde f.eks. så er det det, der må prioriteres – frem for sportræning f.eks. Skal så lige siges, at det er gået fint, og alle fire – også den gule sagtens kan leve et almindeligt hundeliv i en periode. Diskussionen med Linnea og mig selv om hvilken hund, der skulle med på DCH´s juniorlejr i år endte ud med, at det var Siljapigen, der skulle med i år. Lærkes hotspot ser fint og tørt ud, men jeg ved, at det pludselig kan dukke op et andet sted, og det kan gå vældigt stærkt, hvis det ikke lige opdages. Tror nu ikke, at det gør det, men Silja skulle altså med i denne omgang. Hun vil jo også gerne alle de ting, som de skal på lejren. Det betyder også noget. Lærke elsker også ferie og lejrhygge, men hun keder sig bravt, hvis det hun skal ikke lige er hendes stil. Hun er jo en middelaldrene dame efterhånden, så hun har sin egen stil og mening om det meste. Det betyder, at hun selv bestemmer, hvornår det er passende at afslutte en gåtur f.eks. eller om der må være hunde i vores røde sofaer;-) – eller om det er specielt sjovt at hoppe over ret lave forhindringer på en forhindringsbane;-) Det er næsten ligesom med os mennesker i den alder, vi bliver også lidt kræsne med tiden. Det er ikke fordi vi ikke kan det kedelige, men fordi vi bare ikke gider -f.eks. at drikke dårlig vin, eller gå på kompromis med ting, der er vigtige for os. Nu bliver jeg nok lidt rigeligt filosofisk omkring Lærke, og det hele skal tages med et gran salt. Lærke er meget meget sød og ikke fræk, hun hopper ned fra sofaen, når vi siger det, og hun kommer altid med hjem fra gåturen. Hun arbejder med masser af power, når det er “rigtigt” det hun skal – f.eks. træning i nye områder og rigtig jagt, og hun nyder egentlig bare livet på sin helt egen personlige “Lærkeway”.

Silja er med sit sind og sin unge alder hungrende efter aktivitet. Hun elsker det hele – no matter what. Jeg kan fortælle, at mens jeg var oppe hos Linnea og snakke om, hvem og hvordan på selve afrejsedagen, så syntes Silja, at den sidste uges kedsomhed lige skulle vendes lidt, så hun væltede grillen for at få to tørre boller, der lå fra dagen før. Derudover så røg min sammenplantning fra havebordet ned med et ordentligt brag;-). Ikke stor ballade, meeen absolut et hint om, at “nu må der gerne komme lidt indhold i mit liv mor”. Silja er som regel rigtig sød og nem, når hun er alene i byen, og Linnea holder rigtigt meget af hende på trods af de hmmm… forskellige påfund, som damen har beriget huset med i de sidste 1,5 år, så vi var ikke bekymrede for beslutningen om lejr. Silja vil elske at lave alle de “DCH-agtige” ting, ligesom hun elsker alt andet, der lugter af aktivitet og arbejde, så Linnea har i hverttilfælde en meget motiveret hund med:-). 

Sådan ser en “hundelejrpakket” bil ud – det er ikke bare “simple living”;-)

Så er vi på plads – og luftmadrassen indtaget:).

Her bor man jo helt godt:-)

Silja fik sig fra første øjeblik en veninde i den lille goldenpige – Molli. De bor i samme lejr, og der er godt nok gang i Molli, så det passer så fint:-). Derudover vil jeg lige sige, at i forhold til rigtigt mange af de andre vuffere, er Silja altså meget sød og velafbalanceret. Hun gik lige så fint ved siden af Linnea og sagde ikke en lyd, når de andre gøede – kiggede bare interesseret på det hele.

Venner fra de sidste to år – Mads og Jens og Linnea. Det skal nok blive hyggeligt. Vi kunne godt smutte nu, de havde styr på det hele.

Jeg snakkede med Linnea i morges, og Silja mente, at det var morgen klokken 4;-)) – gab gab. Luftmadrassen var dog okay, at sove lidt længere på – sammen med Linnea. De har det godt, og Silja og veninden leger, når de har den mindste chance til det.

Jeg skal ud at lægge spor til de to sorte her i eftermiddag, især Lærke skal lige have en “brush up” på det område, så det er jo luksus, at jeg har tiden til det.

Så kom studenterne. Det er simpelthen så sjovt, at få dem på besøg – også selvom, at de er meget meget – ja – fulde – en del af dem. Det er okay, de er simpelthen så glade og energiske. De larmer, så man næsten ikke fatter det, og hurtigt er de væk igen. De kom ud på aftenen, så de havde været igang i ca. 10 timer;-). Det er traditionen tro den der bor på stedet, der skal bunde lige når de ankommer. Mathias er parat – rundt om hjørnet selvfølgelig.

Han er videre til Roskilde Festival nu – ikke spilde tiden;-).

 

 

 

18-6-2010

Så blev det endelig weekend efter en meget hård uge. Hård fordi vi måtte erkende, at vi fundet Atlis nye hjem, og Linnea har skullet bearbejde, at hun skulle tage afsked med sin barndomsven – sin barndoms islænder kan man sige.

Hun er en stærk pige, og de fik reddet et par gode ture i skoven, hvor hun oplevede, at få ham i hurtig tølt, hvilket vi ved at han kan, men som ikke lige ligger for den første nybegynder at få frem. Vi ved dog også, at han ikke gider på ovalbanen – med mindre, at han er i finale, hvor de andre heste også fører sig frem i højt tempo. Men på bestemte steder i skoven, der vil han gerne. Sådan er det med nogle ældre heste, de får deres egne idéer, og dem laver man ikke lige om på. Han fik også græsset på særlige steder, og ja – Linnea har på den måde taget afsked ved at gøre det de plejer. Vi har fundet et sted til ham her på Nordfyn, og hun skal undervise hans nye rytter og selv op og ride på ham på søndag. Det betyder meget for os, at vi kan følge med i, hvordan det går med ham. Han bliver skoet af samme smed som nu osv. det er bare godt at tænke på. I øvrigt har vi fået en hilsen fra ham pr. sms. han har det godt og spiser græs – sin ynglingsret:-).

Linnea er i skrivende stund ovre og besøge og få undervisning på sin nye hest. Ljoska er i træning indtil vi kommer hjem fra ferie. Hvis man ikke kender til islandshesteverden, så kan man måske undres, men den rigtige træning af hesten er afgørende for, hvordan den har mulighed for at udvikle sig – faktisk ret meget som med hundene. En hest kan have masser af potentiale, men hvis de ikke rides rigtigt, så viser de aldrig deres talent frem – groft sagt. Hun skal derover og have undervisning et par gange til inden vi henter guldpigen hjem til Fyn. Derefter hedder det eneundervisning og hjælp til videre træning i det næste års tid – meget spændende – og hun har bare været sød idag – den lille Ljoska skriver Linnea pr. sms.

Som man måske kan ane, så er der en islænderentusiast gemt i moderen – altså mig, og jeg glæder mig til, at modtage Ljoska i slutningen af juli – selvom jeg ved, at det bliver efter “nok se – ikke røre” princippet;-)).

Linnea skal jo på lejr – ungdomslejr med Lærke – tror vi nok. For jeg opdagede et hotspot på Lærke igår, hvilket jeg straks gik igang med at behandle. Jeg vil lige nævne, at hotspots ikke er arvelige, men at det kan opstå hos alle tykpelsede hunde. Behandles det hurtigt, så kommer det hurtigt under kontrol, og det håber jeg i denne omgang, for det er næsten synd, hvis det ikke skulle blive Lærke og Linnea igen i år. Sidste år kom hun jo til skade med poten på første dag:-/, og forrige år havde hun også hotspot – under behandling.

Jeg ved bare, at de ikke er glade for ansvaret for hotspot på lejren, så nu må vi se. Ellers tager hun Silja med – tror jeg. Felix var også en mulighed, men hun tror ikke, at han kan holde til det i længden. Han var jo med på en kort lejr i sensommeren, og der blev han altså meget træt hen imod slutningen. Han gad simpelthen ikke mere. Tea var jo så sød at have med sidste år, men jeg tror hellere, at Linnea vil have Silja med – hun er sjovere ifølge Linnea, og hun kan holde til det i år. De er jo konstant igang, og de vil ikke have hvalpe med på lejren, for ellers havde linnea taget Silja som “stand in” for Lærke – sidste år.

Når det så er sagt, så tror jeg, at Silja vil nyde det i meget store mundfulde, hvis det bliver hende – virkeligt, og dygtigt og meget lærernem, det er hun jo, så det ville gå fint, det ved jeg.

Ellers har vi gået en god aftentur igennem sprøjtesporet på en kornmark – jeg er alene hjemme, så det var alle fire på tur her til aften. Jeg er blevet lidt mere hardcore “jeg går med 4 hunde agtig” i forhold til, hvad jeg har været bare sidste år. Når jeg kommer hjem fra arbejde, så skal de allesammen ud at gå – og gå frit, så når jeg er alene om det, så må det blive dem alle på en gang. Kan jeg læsse en luftning af mig, så gør jeg det, for det er en stor flok at styre – skulle jeg lige hilse og sige:-)). Det gik  nu fint her til aften. Og nej – lille Tea er ikke kommet i løbetid;-).

 

 

13-6-2010

Som de nysgerrige kiggere af min hjemmeside har opdaget, så er der sat navn på hanhunden til Lærke:-). Det var ham – Jack, vi havde en date med i Neumünster, og jeg tror, at det er en rigtig fin kombination – glæder mig meget:-)). Sikke et arbejde at sætte det op med billeder osv. det har drillet mig en del, og jeg er ikke helt tilfreds med resultatet af mine ret store anstrengelser, men i først omgang, så må det være okay. Tea er stadig ikke kommet i løbetid, og kommer hun ikke snart, så må hun vente med parring til gangen efter. Hendes “mand” kommer også snart på her på hjemmesiden, men jeg skal lige have et hul i min tid, for at kunne gøre det. Tid har der slet ikke været nok af i ugens løb. Vi arbejder på at finde et godt sted til Atli. Der har været mange henvendelser, men vi er jo meget kritiske – Linnea og jeg, så vi kigger folk godt an. Vi tror, at der er nogen, der er ved at bestå godkendelsesproceduren nu, så nu håber jeg, at det er ved at gå i orden. Linnea har idag været hjemme og se hans eventuelt kommende hjem og fået en foderprøve med, så hun kan kontrolere, om han kan lide maden osv. Hun syntes godt om stedet, så nu ser vi, om Atli så kan lide maden;-).

Lidt almideligt hundeliv bliver det også til, og jeg har haft kameraet med ude flere gange de sidste par dage. Jeg har fået et p… godt billede af Lærke. Hun stiller sig tit op, så hun ser fin ud – bare sådan. Er man lidt hurtig, så snupper man et godt foto. Men Tea – for f……, hvor er hun svær at få på den gode måde, når hun står. Jeg beklager, men hun skal altså ses in action, så når jeg præsenterer hende og hendes “mand”, så bliver hun præsenteret som den hun er – en hund i bevægelse;-)). Hun falder sammen som en lille sæk kartofler, når hun bare skal stå, og det er da enormt irriterende, men sådan er de jo forskellige. Lærke står tit sådan “her står jeg” agtigt. Tea skal helst løbe med noget i munden – gerne en klov, så er hun “her kommer jeg – Tea” – med halen løftet rigtigt – og det hele.

Se lige de to ballademagere – de har en plan.

Skal vi ikke snart igang – gamle?

Okay – så leger vi:-)

Så leger vi allesammen – det var planen, men de to sorte er jo lidt længe om at fatte det;-).

Vand – vand – vand. Silja skal lige køles lidt, og hun kan IKKE gå uden om noget, der er bare en smule vådt:-).

 

 

6-6-2010

Sikken en weekend i forygende godt vejr:-). Grillaften fredag, hvor Silja var med nede hos Lars og Tine og Malou. Dejlig cykeltur både ud og hjem. Silja syntes, at det var mega skønt, at komme ud at løbe ved midnatstid, der, hvor man plejer at sove. Derudover, så faldt der jo en del lækkerier af til de to hunde – i aftenens løb – herligt.

Lørdag var jeg ude at ride for første gang i flere år. Jeg troede, at jeg havde glemt det hele, men det havde jeg faktisk ikke, dog kan jeg udmærket mærke, at jeg har været ude at ride i min krop idag;-). Atli havde heller ikke glemt mig, det er lidt sjovt med heste. De husker bedre end man lige tror, men de længes ikke efter deres mennesker, hvis bare de har gode venner på folden og får god mad, så har de det fint.

Tea var med mig ude hos hesten. Hun er verdens nemmeste hund at have med derud – selvom hun ikke er vant til heste, så ligger det bare naturligt i hende, at man holder en vis afstand, og så kan man gå rundt og hygge sig lidt.

Om  eftermiddagen var Silja og Tea så med Linnea og jeg ude at se lidt på Fyns mesterskaberne i islandshesteridning – og få Ljoskas papirer. Begge hunde gik helt afslappede rundt blandt heste og en del andre hunde – i snor selvfølgelig. Dog fik de lige lov til at være løse nede ved en sø sammen med Sigurd (Ljoskas forrige ejers hund). Ud over at bade fandt Tea ud af, at der var nogle, der stegte pølser i nærheden, så hun gik liiige lidt. Vi fandt hende dog hurtigt, men det er helt sikkert, at det med at tage til stævne det udmærket kan kombineres med hundehygge, så det er noget vi ser frem til:-).

Idag var vi tidligt oppe. Klokken 5.00 – gaaab. Vi kørte klokken 6.00 og havde Linnea og en veninde og tre hunde i bilen. Mathias passede Felix, så det var fint. Hold k…., hvor  var det stort, og hvor var det varmt. Heldigvis var der bure, som man kunne låne dernede, så vi lånte og lagde tæpper over, så lå hundene i skygge. Det var værre med os mennesker. Vi sad i solen, så vi har alle fået en hel del farve i løbet af dagen;-). Heldigvis havde vi solcreme med.

Som jeg har skrevet under resultater, så gik det rigtigt godt. Lærke er i pels, og hun hyggede sig så meget ved at være på. Jeg vil tage hende lidt mere på udstilling, når hun altså er i pels, for hun er faktisk fin nu – som næsten 5 år gammel. Jeg vil godt have lov til at være lidt stolt over, at sige, at vi var i Neumünster for 4 år siden, da hun var hvalp. Nu står vi der så igen, og Lærke er den eneste af dem, der var med dengang, som stadig er aktiv på den front. Ikke, fordi jeg udstiller så meget, men hun kan udmærket være med, og hun bevæger sig super og er en pæn næsten 5-årig tæve. Der er ikke ét gråt hår om hendes mund f.eks. og pelsen er nærmest blåsort – når den er der altså;-).

Silja havde også en god dag. Det gik virkeligt godt med hende i ringen i forhold til, hvad vi har været vant til. Hun trak sig ikke, men lod sig bestikke med pølser og accepterede dommerens berøring – også i munden. Jeg kunne så også godt lide, at Inga Bonnez hilste på alle hunde med sin hånd først. Derefter rørte hun dem lidt i hovedet og vupti, så var bisserne set efter. Det virkede i hvert tilfælde på Silja. Ikke så meget føleri, men heller ingen dominerende adfærd – perfekt oplevelse for hende. Silja pels er nærmest ikke eksisterende lige nu, og det blev ikke til en placering til hende, men det er helt okay, for hun fik en god oplevelse.

Meget spændende at fortælle, at Lærke og jeg fik hilst på hendes kommende “mand” dernede. Han er dansk og han bliver afsløret, når jeg får tid til en ordentlig opdatering. Lærke lod sig nu ikke lige opvarte på nuværende tidspunkt – han kunne holde snuden for sig selv og må vente på bedre tider, for voksne damer bestemmer selv, hvornår de vil snuses til. “Manden” forstod lynhurtigt, at det ikke var lige nu;-), og det skal lige siges, at Lærke er så blid og god, og det at afvise en hanhund, når man ikke er i løbetid er helt normal og nærmest ønskelig adfærd fra en voksen tæve.

Jeg er meget opsat på det her kuld. Tror, at der kommer dejligt velafbalancerede – helstøbte hvalpe ud af det med gode arbejdsegenskaber.:-)).

 

 

 

 

3-6-2010

Vil altså lige fortælle, at Lærkes datter Frida har været så dygtig til afslutning på forårets jagttræning. Hun har været til en uofficel prøve, hvor hun opnåede 137 point ud af 155 mulige. Hun placerede sig som nummer 4 foran ældre og meget mere trænede hunde. Far Peter var ellers ved ikke at tage afsted, da Frida jo er en meget selvstændig dame, der ind imellem har været udfordrende for Peter til træning her i foråret. Men hun har åbenbart fanget alvoren og vist sig fra sin rigtigt gode side, og træneren havde kun rosende ord tilovers for den lille sorte krudttønde, der ifølge Lisbeth samlede alt muligt forskelligt vildt op på dagen inklusive forskelligt hårvildt. Hun klarede prøven så fint, at det ifølge træneren kan sidestilles med en 1.pr. på en markprøve. Jeg ved, at Peter og co. er meget stolte af Fritten præstation – og med god grund. Jeg er altså også mega stolt. Elsker at høre, at Lærkes børn har de rigtige egenskaber og ejere, der vil lade dem bruge dem til noget. Nu håber jeg selvfølgelig, at Peter og Frida prøver en C-prøve igennem DRK, for det er faktisk rigtigt sjovt, når man først kommer igang. Tillykke herfra til Peter og Frida!

Lærkes søn – Louis har spist nødder og rosiner, hvilket han ikke lige kunne tåle. Marlene måtte have ham akut til dyrlægen, for han blev rigtigt dårlig af det – stakkels dreng. Altid sulten og på udkig efter mad, og så kan man ikke engang tåle lækkerrierne;-). God bedring til Louis herfra, han er vist på vej til at få det godt igen.

 

 

1-6-2010

Så var vi en tur i Ringe til øjenlysning. Jeg havde både Silja og Tea med. Silja har godt af alt det postyr der er i sådan en større dyreklinik, så hun fulgte med som det tynde øl idag;-). Hundeskoven droppede jeg til fordel for at gå spor med de to unge – inden vi kørte til Ringe. Alle var luftede først. Så i skoven og så til Ringe:-). Lærke og Felix fik en ekstra tur med Linnea og Mathias, så kunne jeg godt køre igen. Jeg er lidt frygtelig med det med at gå igen, og jeg sørger helst for, at der er nogen til at tage sig af hundene – i denne her omgang de to, der ikke skulle med ud at køre. Tea er jo meget meget bange for at komme til dyrlæge, men det gik nogenlunde idag, det gør jo slet ikke ondt, men hun kan ikke lide det tvangsprægede ved at blive holdt fast og kigget på.

I morgen vil jeg lave spor til at gå på torsdag. Derudover vil jeg træne “anskudssted” med Tea og Silja. Så vil jeg tilgengæld holde fri fredag og lørdag. Vi skal i byen fredag og på søndag skal vi på udstilling i Tyskland, så jeg vil lige havde tid til almindeligt liv i et par dage.

Tror, at Silja kommer med i byen på fredag. Vi skal cykle en ret lang tur, og det kan Silja godt lide, og hun plejer at være sød, når hun er i byen. De andre bliver passet herhjemme:-)).

Vi var oppe og tage lidt billeder her til aften Linnea og jeg – tjek lige:-).

Vi træner ikke stå normalt, meeen nu skulle vi jo have et billede, så det skulle lige afprøves. Jeg fik hende faktisk til at logre idag, det er altså store sager. Silja gik i øvrigt et kanon spor idag. Hun havde en af de dage, hvor hun bare er top lækker at gå spor med. Når sporet knækker 90 grader, så drejer hun helt præcist f.eks. – kravler op ad bakker osv. i den helt rigtige retning. Silja er faktisk bedst, når hun bliver arbejdet meget med – der motiverer hende, og får hendes koncentration til at stige.

Så ruller den unge handler sig ud. Hun vil gerne vise Lærke i Tyskland, og det får hun lov til, for hun klarer det altså flot. Hverken Silja eller Lærke er i pels, men vi tager altså turen alligevel. Vi har nemlig en særlig aftale – udover det med at vise de søde hunde frem.

 

 

 

30-5-2010

Sikke et p..hamrende dårligt vejr det har været denne søndag. Vi var dog alligevel ude at gå spor her til formiddag, og hundene er ligeglade med regnen.

Træningen med at begrave kattemad har især virket rigtigt godt på Tea. Hun får meget mere motivation ved tanken om den skjulte “skat”. jeg vil helt sikkert drage det med ind i min sportræning fra nu af. Tea har gravet “skatten” frem idag og igår og herfra fortsat med at gå spor – et sårleje med en “skat” er også blevet markeret, så jeg er lige nu rigtigt rigtigt godt tilfreds med det gode træningsråd.

Silja har også fundet ud af det med, at man skal grave, men når hun får sporlinen på, så vil hun gå spor med det samme, og kan ikke helt forbinde de to ting endnu. Tilgengæld har Silja ikke så svært ved at komme igang med at finde sporet, som Tea kan have det.

Jeg vil fortsat træne “finde” som en sekvens for sig selv – både med Tea og Silja.

Lærke har også gået spor både idag og igår. Hun er jo helt sin egen – også på det felt, og jeg holder altså “skattegravningen” ude af hendes træning – lige nu i hverttilfælde. Lærke skulle have vand i vandpytter et par gange undervejs idag f.eks. – den slags mener hun sagtens man kan – og så fortsætte på sporet. Det kunne hun så også, og hun hygger sig bare så meget, og er altid så glad.

Man kan blive helt misundelig på Lærke. Så fuldstændigt ukompliceret – og altid det bedste ud af en situation. Jeg nævner i flæng: Fritstående oste på spisebordet, skraldespande der ikke er ordentligt lukkede kan man da godt kigge nærmere på, sofasnigeren – man lister op på skødet med sine beskedne 34 kg – ingen ser det – eller mærker det;-), fester og gæster – de kommer for Lærkes skyld osv. osv. :-))

Lille Tea er også en glad hund, men alligevel langt mere fornuftig end mor.

På tirsdag skal Tea øjenlyses i Ringe. Det havde jo været mere end smart, hvis jeg kunne have øjenlyst mor Lærke samtidigt med. Det havde jeg også bestilt tid til, men som reglerne bliver den 1.januar 2011, så skal de øjenlyses inden første parring, hvilket Lærke jo er blevet, og så når de er fyldt 5 år, hvis de skal parres igen. Dvs. jeg kan risikere at skulle både til parring og øjenlysning med Lærke på én gang, for hun bliver 5 år d. 29. september, og der regner jeg også med løbetiden. Jeg gider jo ikke at betale to gange lige i træk, så Lærke bliver øjenlyst, når hun er fyldt 5 år. I øvrigt er begge hunde jo fri for PRA ifølge DNA -test af deres aner, så de kan ikke sende øjensygdomme videre.

Jeg har heldigvis spottet en hundeskov nede ved Ringe, så jeg laver en lille udflugt ud af det. Jeg er jo ikke meget for “bare” at køre så langt – uden at bruge det til noget. Normalt er jeg ikke til hundeskove, men jeg håber, at vi kun møder søde hunde, og vi tager hundeskoven inden undersøgelsen.

 

 

24-5-2010

Så går hverdagen igang igen – efter lejrskole og pinse. Vi var ude at gå spor i p….. regnvejr idag, og det gik faktisk fint. Tea er stadig en langsom starter i kassen, og jeg har kontaktet en dygtig pige i sporverdenen for gode råd til at komme videre. Her er belønning ved markering af anskudssted og undervejs i f.eks. sårlejer et effektivt virkemiddel til en altid sulten labrador.

Så de næste par dage står kun på “find anskudsstedet”. Som opstart på den nye metode, som jeg er overbevist om vil virke – også på Tea, skal der laves anskudssted ved at grave et lille hul og lægge en kattepaté derned og dække med en smule jord.  Ovenpå dryppes rigeligt med schweiss. Der kan laves flere anskudssteder på et mindre areal. Jeg har faktisk afprøvet det allerede idag på Tea og Silja, og de syntes det var meget meget interessant. De gravede patéen frem, da de fandt ud af, at den lå der. Det er meningen, at de på sigt skal vise, at her er et anskudssted ved at grave. Så tror de selvfølgelig, at  de graver en paté frem, men her kan de så få en belønning fra hånden istedet for. De fik tre anskudssteder hver idag – hvilken fest:-)). Jeg glæder mig virkeligt til at komme igang med denne her vinkel på sportræningen:-).

 

 

23-5-2010

Hundene overlevede mit fravær i uge 20;-). Jeg ser altid de gode gå-tur muligheder for mig, når jeg er afsted, og gå-tur muligheder er der i rigt mål i Skagen. Igår var vi i Assens og hente en sæk med kødben og hygge lidt med et par hunde fra kennel Jubilant. Lidt træning blev det også til:-).

Så skulle der lægges spor, og Silja skal trænes i “kassen” nu, hvis vi skal henimod en 20 – timers prøve. Hun har indtil videre haft ret let ved at finde sporstart, så hun er parat til at få større udfordringer i den forbindelse. Hun vil f.eks. blive sat på fra siden af – og fra større afstand. Tea og Silja gik spor i dag, og der ligger nu et spor og venter på Lærke, og to korte spor til Tea og Silja. De får “kassen” og så et par wiedergange. Jeg vil forsøge mig med sekvenser af det, der er svært – istedet for at træne det, som de faktisk begge to godt kan i forvejen. Jeg vil gå over til at træne drypspor med Lærke – med okseblod. Jeg tror faktisk, at det er lettere for hende, at gå på den form – frem for klove. Hun tænder på afledningsfært, og det at dryppe okseblod må siges ikke at høre til ude i skoven i forvejen. Sporet i morgen er på klove, men herfra bliver det altså dryp.

En del af mine kursister ville gerne igang med spor med en lidt ældre hund. Det kan man sagtens, men det bedste resultat vil jeg mene, at man får ved at træne med sin hvalp fra den er helt lille af. Man få proppet det ind på rygraden af den, og det forsvinder ikke igen. Det kunne være spændende at se, om det giver positiv effekt, hvis man starter prægningen allerede i hvalpekassen. Der var en hund i fjernsynet for lidt tid siden “Cash”, der skulle lære at snuse efter penge i lufthavnen. Hele hans kuld blev lagt ovenpå pengesedler – altså gamle og uduelige, men ideen var, at lugten af penge skulle vandre over i “Cash” snude og for altid forbinde den med noget positivt.

Der er også andre måder at færtpræge på, og jeg har i sinde at sætte mig ind i, hvad man konkret kan gøre, for f.eks. at præge hvalpene til at gå på blod eller klove. Man skal huske, at hvalpene er ekstremt modtagelige i en vis periode af deres “Hvalpedom” en del af den periode er de under opdrætterens prægning og ansvar. Her skal de have positive oplevelser med voksne, børn og andre hunde f.eks., og andre oplevelser som at gå små spor, kan være en hjæp til de købere, der ved, at det er det de vil igang med. Hvalpene er simpelthen startet op – kan man sige.

Det er også meget tydeligt, at Silja kan kende Pia og Sonny, som hun tilbragte sine første 6 uger hos. Lærke kan kende Jeanne og Jan, og begge hunde er meget glade for at se deres opdrættere. Det er en anden og mere intens glæde de viser end den de viser, når der kommer andre som de kender – ud over os i den nærmeste familie.

Så der sker mere end som så i de små søde labhvalpehoveder, og det kunne være sjovt at bruge til noget konkret.

 

 

15-5-2010

Ved ikke helt, hvordan jeg støtte på det her link, men her er det altså;-)

http://www.wmklabs.com/labrador-retriever-words-of-wisdom.html

 

 

15-5-2010

Så var vi ude af døren lidt småtidligt igen. Det var ikke så langt væk, og jeg var så heldig, at det var hurtigt overstået -vi var tidligt på.

Jeg var ikke topmotiveret, da jeg synes, at jeg har været igang med et eller andet nærmest uafbrudt i de sidste 4 måneder. Det kan godt blive lige rigeligt nok, at gå til prøve og prøve og prøve;-)). Jeg har også en del at lave på jobbet, så alt i alt skal jeg lige trække vejret lidt. Men Tea syntes det var sjovt, og hun gjorde det tanden bedre end da vi var til B-prøve for et par uger siden, så det var okay, at være afsted.

Mit sporstartskursus gik fint – tror jeg nok;-). De fremmødte var meget interesserede, og det er jo en god forudsætning. For mig er det et succeskriterie, at der er nogen, der så kommer igang med at gå de spor, så det håber jeg at høre, at der er nogen der gør.

I næste uge er der lejrskole, så der når jeg intet med mine kære hunde – øv. Det er okay at være afsted, men jeg hader ikke at kunne være sammen med mine hunde, og jeg føler, at jeg kommer bagud i træning f.eks.

Teas kommende “mand” er bestemt:-)). Parringen komme på hjemmesiden, når hun kommer i løbetid. Jeg vil ikke have hvalpe i sommerferien, men det ville da passe fint, hvis de kom bare lidt efter ferien, så hvis hun trækker det lidt, så parres hun i næste løbetid. Hvis ikke, altså hvis hun kommer meget snart, så venter hun til gangen efter. Lærkes “mand” er også indkredset. Om et par uger vil man kunne finde ud af, hvem det så er;–))) – spændende ikk!!!

Over i en hel anden boldgade, så var vi på Sjælland i søndags for at kigge på en ny hest til Linnea. Nu skal I se.

Ser Linnea forelsket ud?? – Det er der ikke noget at sige til:-)).

Hun har jo lige prøvet denne unge skønhed: Ljóska fra Stald Bothildur. Hun er efter Snævar fra Moslundgård og Pyrnirós fra Stald Bothildur. Det siger nok ikke “Ikkeislændernørder” så meget, men hun er af god afstamning, har et godt potentiale – og et helt fantastisk sind. Hun er kun 5 år, så Linnea og hende kommer til at udvikle sig samlet set i de næste kommende og spændende år. Hun er har en udstråling ud over det sædvanlige, og alt i alt er hun bare Linneas drømmehest. Det kan kun gå for langsomt med at få hende til Fyn for Linnea, meeen hun skal jo lige tjekkes osv. evt. trænes lidt mere, så det bliver måske først i slutningen af sommerferien – suk. Hun er opvokset et rigtigt godt sted og købt i tillid – som vi gjorde det med Atli. Det er lige så vigtigt for heste som med hunde nemlig….

 

 

 

10-5-2010

Så kom svaret fra Laboklin, og Tea er clear:-)). Det er dejligt, det giver en hel anden frihed, når det gælder om at vælge hanhund til hende. Nu ved jeg, hvad jeg har at rette mig efter, og kan koncentrere mig om, at finde den, der passer bedst til dem – hver især.

 

 

9-5-2010

Sikken er weekend. Man er godt nok brugt nu! Også hundene – heldigvis.

Super arrrangement fra DRK – Fyns side i lørdags. Pia, Linnea og jeg, mine tre tæver og Siljas søster var afsted til træning – træning -træning. Der var konkrete gode råd og dobbeltmarkering og om dirrigering. Frokost og kage var inkluderet, og vi havde også selskab af Jeanne – Lærkes opdrætter – alt i alt en P…. hyggelig dag. Hjem og rundt om søen, og så bare hygge om aftenen.

Felix blev passet af Maria fra fredag til søndag, og han har kronede dage som “kongen” og nyder dagene på Nyborgvej.

Tidligt op igen søndag og til Sjælland for at se på hest til Linnea. Alle tre piger med og så en lufter med Megan og Rumle på Sjælland. Service må man sige, mens Linnea var ude at ride:-)).

Lige nu ligger Silja, Felix og Tea i sofaen. Lærke sover i en kurv, og jeg går igang med mine eksamensopgaver – suk;-).

 

 

4-5-2010

Teas prøvesvar er ikke kommet endnu. Årsag: Askeskyen! Der har ligget prøver og ventet, og nu er de så før dem, der er kommet senere. Nå, men okay det haster jo heller ikke så voldsomt, men er jo lidt nysgerrig.

Jeg har ellers rigeligt andet at tænke på, og jeg sprang træningen over her til aften. Det gør jeg ellers aldrig, men jeg var nødt til at arbejde og følte også en vis forpligtelse til at sørge for, at få lavet noget rigtigt aftensmad idag.

Jeg har lagt spor ude i skoven her i eftermidag, så der venter lidt imorgen. Tror ikke, at jeg når mere spor i denne uge, for weekenden er booket op nærmest fra torsdag. Linnea skal have solgt sin hest, og der kommer købere torsdag eftermiddag. Så er der galla for 3.g´erne, så det skal vi jo se på fredag. Lørdag er det så tid til “store træningsdag” gennem DRK – Fyn, og vi får i den anledning overnattende gæster – nemlig Siljas søster Martha og Pia:-))- hyggeligt. Så skal vi en tur til Sjælland og kigge hest på søndag osv.osv.

Tjaa..man kan jo godt længes lidt efter sommerferien – allerede:-).

 

 

2-5-2010

Jeg nåede ikke lige at skrive her igår. Jeg var meget tidligt ude ad døren igår morges, og hjemme igen sent på eftermiddagen. Så skal der jo luftes og laves mad osv. Det gik jo ikke top godt til prøven igår. Jeg ved, at vi kan gøre det bedre, og vi prøver da bare igen. En præmiering blev det dog til, så det var okay – her i første omgang. Jeg håber at få gang i lidt sportræning i løbet af den kommende uge. Mandag bliver der dog ikke tid, der har jeg møder, så det kan tidligst blive tirsdag, jeg laver spor. Jeg skal have både Lærke og Silja på spor, og Tea skal trænes i “kassen” – altså det med at komme ud af den, så jeg fordeler det over ugen, så jeg kun går én hund ét spor på en dag. Angående spor, så er der fyldt op på mit lille “indtroduktion til vildtsporkursus” gennem DRK. Jeg håber da, at det vil give nogen af deltagerne “blod på tanden” til at tage det op selv. Når jeg ikke har gået spor i et stykke tid, så længes jeg virkeligt efter det. Det er ikke det samme at arbejde med anden træning – jeg mangler simpelthen den ro der er sammen med hunden, når vi laver anden form for træning. Ellers venter jeg på resultatet fra Teas Eic test. Mon ikke den kommer i morgen?

 

 

28-4-2010

Så er hverdagen startet igen efter min lille ferie og en veloverstået konfirmation:-)). En rigtig dejlig dag for Linnea og os. Hundene var alle i dagpleje hos Inge – hele dagen. Jeg hentede dem ved 21-tiden, og de havde haft det fint i selskab med både mopser og andre labber og labhvalpe.

Hundene er absolut omdrejningspunkt i mit liv, men hver ting til sin tid, og denne dag var helt og holdent Linneas, og det var rart ikke at have fokus på dem overhovedet.

Jeg har trænet det jeg kunne nå, og det går godt med Tea og markprøvetræningen, men vi kan absolut godt fejle, når vi skal til prøve. Jeg tager vildt op her til aften, så træner vi lidt i morgen, og så er der en pause inden – gys, gys – prøven.

Silja er simpelthen en gave at arbejde med. Det har jeg sagt før, men hun er bare så lærernem og motiveret, så det er til at blive i helt højt humør at lave noget med hende. Vi har trænet ligeuddirriging et par gange efterhånden, og det virker som om, at hun er helt med på det, så jeg kan godt lægge lidt mere pres på hende efterhånden. Længere afstand og flere bolde/dummier eller vildt, der skal hentes på samme linje f.eks.

Vi har ikke lagt spor på hylden, men vi tager lige en pause på et par uger lige nu.

Så er Lærke blevet testet for EIC, og hun er bærer. Dvs. jeg skal finde en clear hanhund til hende. Man kan læse om EIC på racens hjemmeside. Lærkes kuld med Diesel kan enten være clear eller bærere af genet, men ingen kan være syge – bare så eventuelle hvalpekøbere ikke bliver nervøse. Der hærger en “EIC – feber” over racen lige nu, og jeg har valgt at teste mine to avlstæver, så jeg kan vælge den rette hanhund til dem – også på det område. Jeg afventer svar på Tea, som blev testet igår. Det er ikke tvunget, men jeg mener, at vi er nødt til at handle med åbne

øjne og bruge de redskaber vi har – her en DNA test til på sigt at give en bedre sundhed for racen. Det gør man ikke ved at parre i blinde og håbe på, at det nok ikke er mine hvalpe, der bliver affectede, jeg vil vide, at de ikke bliver det, så derfor denne test af mine tæver. At det så desværre medfører, at udvalget af hanhunde bliver begrænset til at være clear hanhunde til bærende tæver, det er ærgerligt, men altså en konsekvens af anvendelse af ny viden på området.

 

 

20-4-2010

 

 

Så startede min ferie, og hvilken start. Jeg er blevet mega forkølet og så har det både sneet og haglet. Gys, hvor køligt. Vi nåede dog en tur til stranden her i formiddags, og da var det okay fint vejr. Vi skulle alligevel til dyrlægen, og så kunne vi lige så godt smutte til stranden i samme omgang.

Vi var oppe og træne på Gyldensteen her i aften i det værste vejr, som jeg har prøvet længe – altså at træne i mener jeg. Vi var meget våde inden vi startede, så Linnea, der skulle gå med Tea, syntes ikke, at det var specielt sjovt – forståeligt nok. Vandapportering med dummi gik fint for begge. Afleveringerne kunne absolut ønskes bedre, men det er et træningsspørgsmål. Så var der dirrigering på plaskvåd kanin;-). Jeg har haft gang i træning med kanin, og det var faktisk let for både Silja og Tea. De løber aldrig hen over, som jeg ser andre hunde kan gøre det. Det har Lærke heller aldrig gjort, og de samlede den fint op og leverede den pænt.

Så var der frit søg. Det gik godt for Tea. Fuld fart og en enkelt bytter fra blishøne til and, men ellers helt fint. Silja er ikke moden til frit søg med vildt. Der er for meget at tage stilling til, så hun skal ud og undersøge lidt af hvert, før hun bestemmer sig for hvilken en, der skal med hjem nu. Dog fik jeg kaninen med det samme, den kendte hun jo. Træningen på Gyldensteen er meget afprøvningsagtig, og det er helt fint, man kan jo bare vælge til og fra i forhold til, hvor man befinder sig. Næste uge smutter jeg kun med Tea. Vi skal jo snart til prøve, så vi må hellere give den fuld skrue til træning på tirsdag – og herhjemme såvidt muligt. For der er jo det der med en større fest her på søndag.

To legesyge strandtrolde – Silja og Tea.

Tre legesyge – Felix er altid god for en omgang leg på stranden.

Prøv lige at se denne modne dame. For en gangs skyld må man vist sige;-). Lærke har påtaget sig den fornuftige rolle på denne her tur. Hun havde jo også lige været til dyrlæge for at få taget blodprøve, det var ikke særligt sjovt.

Lærke fejler ikke noget – vil jeg lige understrege.

Nå, men lidt ferieagtig blev dagen da med denne her tur til stranden:-))).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

18-4-2010

Så har vi været på prøve idag – Silja og Tea og så mig selvfølgelig. Som man kan se under resutuater, så gik det rigtigt fint – begge piger fik 1. pr. på henholdsvist 3timers og 20timers. Tea havde jo sådan en i forvejen plus sin UHM, men det giver alligevel mening at gå til en almindelig 20 timers prøve, for jeg fik bekræftet, at vi stadig kan få problemer i “kassen”, så det er det, vi vil træne når vi træner spor i en periode igen. Det tog ca. et kvarter, at komme ud af kassen idag, og før vi melder til f.eks. 1000m igen, så skal vi træne en mere sikker start. Da vi er meldt til markprøve d. 1. maj, så ligger sporene lidt på hylden i de næste par uger, så det bliver først efter det.

 

Silja syntes, at det var vældigt spændende at gå en 3-timers prøve i en fremmed skov, og hun gik rigtigt fint. Nu har hun adgang til 20timers prøven. Først skal jeg have trænet trænet ” ud af kassen” med hende, så nu må vi se, hvornår, at jeg melder til en prøve med hende.

Vi havde i øvrigt en rigtig god dag ud over de fine spor. Silja fik hilst på andre hunde af andre racer, og vi gik en god tur med en sort lab. der var rigtigt meget gang i. Så meget, at Silja bare blev helt overrasket, og opførte sig helt roligt. De fik både løbet og badet i en å efter sporet, så bare en hygge-hygge dag alt i alt.

Huset er her er ved at forberede sig til konfirmation næste søndag, så der bliver en del at se til, og altså ingen prøver eller udstilling i næste weekend;-)).

Her er de to dygtige piger i skoven igår.

“Vi elsker at bade” de kan godt minde lidt om “flodhunde”, når de i den grad nyder det våde element. Jeg har ikke trænet de sidste par dage inden prøven, så vi har bare gået ture og slappet af. Helt dejligt – faktisk.

 

 

11-4-2010

Så har vi været på udstilling i Vorbasse, og det gik rimeligt godt, som man kan læse under “resultater”. Frøken Silja måtte to gange gennem “dommerhænder”, da der var en dommeraspirant, der også skulle bedømme alle hundene. Det tror jeg var sundt, og jeg håber, at vi kommer videre, så hun kan lære at acceptere ringen og “befamlingen”, som kun er negativ i lige præcis den situation. Der er ikke rigtigt andre måder at træne det på end at dukke op der, hvor det sker. I andre sammenhænge – træning f.eks., der er der ikke problemer – heller ikke med at andre kigger tænder.

Vi havde en hyggelig dag i selskab med Megan, Martha og Rumle – og så deres mennesker selvfølgelig:-).

Martha og Silja legede og hyggede som de plejer – dejligt:-). Rumle og Lærke, der var med på en “hygger” hyggede så meget, at de lige fandt ind i en have, det blev de bare enige om, og de måtte hentes ud – hmmm, hende kan han ikke løbe fra, og det gør han så heller ikke;-)).

Megan var sød som altid:-), og vi havde en rigtig sjov tur i ringen. Wauw championklassen – ret stort:-)), og vi gør det gerne igen, bare jeg har pølser nok, så har jeg en deal!

 

 

4-4-2010

Så fik vi prøvet en kanin af her i eftermiddag. Det kom der lidt billeder ud af.

Med fuldt overlæg to jeg Lærkepigen ud af bilen først. Tea skulle “drilles” med at det var mor, der fik lov til at hente kaninen, så vi kan blive fri for overvejelserne om, kræet nu også skal helt med hjem og om man lige skal snuse lidt inden man snupper den. I øvrigt er billedet bare fantastisk, synes jeg, og Lærke var godt tilpas med sin rolle:-).

Det kunne da også høres, at Tea måtte side over. Hun hylede i vilden sky, og sådan måtte de så være. Det er ikke noget hun ellers gør – kun når mor – altså jeg, tager en af de andre hunde, hvor det skulle have været Tea;-). Til træning er hun fuldstændigt tavs – også selvom de andre får lov. Det er fordi det er Lærke, og hun fandt så også ud af, at det ikke hjalp, og at hun måtte affinde sig med situationen.

Lærke er spontanopsamler. Jeg har forsøgt at vise det her, for hun snupper alt vildt og altid i farten. Det ser helt godt ud, og jeg synes, at det er en vigtig egenskab at bevare i avlen af jagthunde.

Retur med kaninus – “det er sjovt det her”. Jeg fik ikke smukke afleveringer, men hun kom lige hjem, og afleveringerne kan der arbejdes på at gøre bedre. Hun ved godt, hvad det handler om, og det blev allerede bedre på de par gange hun fik.

Kan man se mors duksepige – Tea her? Hun havde jo gået så grueligt meget igennem før det blev hendes tur, så den kanin blev altså hentet og bragt og afleveret pænt – super. Ligesom jeg havde håbet:-)). Hun er bare en rigtig superhund – så god at arbejde med.

En blishøne fik hun også lov til at hente. Hun har god fart på både ud og hjem, hvilket jo er en ret stor fordel for en retriever. Nærmest et must kan man vel sige.

Baby Billia – ja, altså Silja hun ville da også prøve, og det gik faktisk rigtigt fint – selvom den er lidt svær at styre.

Silja har masser af lyst og vilje til at arbejde, og hun var meget glad for Ninus. Hun gik plads med den i munden og fik sat sig pænt og afleveret. Så synes jeg, at hun havde gjort det super.

Det er sjovt at se, hvor dygtige de allesammen bliver, når vi træner med vildt. Så kan de pludselig forstå lange dirrigeringer f.eks. det kan nemlig være svært, når det er på dummier. Hmm..tja, de er nok klogere end som så.

 

 

 

 

3-4-2010

Så blev det lørdag og tid til træning i Tarup/Davinde igen. Silja er præcis færdig med sin løbetid, så det var dobbelttid idag. Hun klarede det fint, der var dirrigering ligeud og til siden og  markering. Kun dummier idag, og det er fint nok for Silja, der egentlig skal lære øvelserne.

Så var der ligeledes dirrigering med Tea på dummi. Vi har jo ikke trænet det særligt meget, så vi er ret begynderagtige inden for det felt. Tea går pænt fri ved for og løser opgaverne som hun skal, når vi arbejder med dummier – hun er jo gennemført ro med ro på, og det hidser hende altså ikke op – overhovedet, at arbejde med dummier. Så skal jeg ellers lige love for, at hun forvandlede atitude, da vi kom over til det frie søg med vildt. Jeg måtte have hende i snor mens der blev lagt vildt ud, for det ville hun meget gerne følge praktisk med i;-).

Vi træner jo i åben klasse, så der er to hunde i søget ad gangen, og jeg var meget spændt på, hvordan det skulle gå.

Tea gjorde det top godt kom i hele søget, og arbejde seriøst hele tiden. Afleverede pænt og ignorerede den anden hund. Jeg blev da helt stolt af hende, for hendes motivation og hastighed var bare tip-top, det var en fornøjelse at træne med hende, og dejligt at se, at hun bare kan det – uden de helt store forarbejder fra min side – skønt:-), og denne dags “jubii” som man får, når man er heldig.

Jeg har fyldt fryseren op med vildt, så nu er det bare at komme igang med det. Lærke skulle jo også prøve, da vi kom hjem, så hun fik både kanin, and og fasan ude i skoven. Ikke at spise, men til afhentning. Hun har også gået et par spor i denne her uge, og poten der var blevet helt frisk er desværre gået lidt i “udu” igen, så nu må hun have lidt ro igen.

 

 

29-3-2010

Så blev Silja svensk vildtsporschampion :-)). Herligt! Det har jo trukket gevaldigt ud med sportræningen og muligheden for at gå til prøve i det svenske med den dyne af sne, som vi har haft på begge sider af sundet i måneder. Så afsted med os, da sneen forsvandt og der lige var noget der kunne minde om et hul i kalenderen.

Vi overnattede samme sted som sidst ved Höör, det er helt perfekt med hund og et menneske eller to. Kun Silja og mig – luksus-luksus. Hold k.., hvor var det hyggeligt – helt alene i den store stille skov.

Inden overnatningen skulle vi jo lige gå prøve. Denne gang for Görel Hildborg, som havde lagt spor til os i silende regn dagen inden. Det regnede endnu, da vi skulle gå sporet ved 11 tiden og derudover, så var der åbenbart hundetræning af brugshunde i området. Perfekt tænker man så;-), kan man ønske sig bedere betingelser – næppe;-)). Nej for p…., jeg blev noget betænkelig, for det var jo ikke iskolde Tea, jeg havde i linen, men noget varmere Silja, der tager sig af både dit og dat, når der er mulighed for det.

Hun gik dog så fint så fint, og fik gjort min tvivl til skamme. Jeg måtte på et tidspunkt stå og råbe med en deltager i hundetræningen på 50 meters afstand mens dommeren gik ud for at få dem til at holde igen på de halsende kræ, så en ordentlig hund;-) kunne komme til at udfører sit ordentlige arbejde. Nej, nu er jeg lidt streng, men hver høne sine kyllinger osv.

Silja fik lov til at komme videre og sporede ubesværet over stier og åer – så fint, at dommeren blev så begejstret for hende, at hun tildelte hende HP for præstatíonen  “Särskilt god prestation med första pris kan av domare tilldelas hederspris (Hp)” (Bare lige for at forklare, hvad HP er for noget). Tea her også fået HP en enkelt gang, og det er altså ret fedt at få:-).

Så hjemme i hytten fik Silja både pølsehorn, kyllingebryst, en dejlig løbetur med mig rundt om søen, en ny madskål, sin helt egen prinsesseseng og en ny hundesnor, så håbede jeg på, at hun var klar igen til dagen efter.

Se lige engang det lille luksusdyr:-), så skal der slappes. Jeg skriver videre senere, for næste prøve var faktisk lige ved at komme til at hænge i en meget tynd tråd, og vi har også besøgt familien på Sjælland på turen. Mere senere, for Linnea vil i Nordfyns Rideudstyr nu!

Så er vi retur. Lettet for adskillige kroner meget nødvendigt udstyr til rytter og hest;-).

D. 28. marts startede så fint. Vi stod tidligt op og gik tur, og tog afsted i god tid. Jeg nåede frem til Järavallen, som er et stort naturreservat i nærheden af Barsebäck. Jeg kunne ikke få øje på Ingela, og var meget i tvivl om, om det nu også var her. Heldigvis havde jeg nummeret på en anden dommer, som havde nummeret til Ingela, så jeg kom igennem og fandt ud af, hvor hun var. Det var ikke der, hvor jeg var, så jeg måtte tilbage og blev guidet derhen. På det tidspunkt var det gået op for mig, at det var blevet sommertid (jeg havde ikke tænkt på det ude i skoven overhovedet), så jeg var ligesom ved at være 45 minutter for sent på den. Mit mobilur havde først stillet om – om formiddagen. Hold k…., hvor træls – og mega pinligt. Ingela tog det nu pænt. Hun var i området og havde sporkursus, så hun tog mig ud på prøven, da vi ankom. Det gik jo fint med sporet, og der var ikke de samme forstyrelser på denne gang. Ingela var glad for at gå prøve med en hund der kunne og tiden på 11 minutter var jo fin, så det var altså det hele værd, og Silja og jeg satte kurs mod Sjælland i første omgang.

Her er Silja uden for hytten i Höör om morgenen den 28. marts. Det var langt om længe holdt op med at regne.

Vi skulle selvfølgelig besøge mor og søster, nu når vi alligevel drønnede over Sjælland. Onkel Rumle havde Major på besøg, og de to drenge måtte slappe af i soveværelset, da vi havde luftet, for Silja var faktisk højløbsk. Men hvilken hyggelig gåtur med mor og søster – så hyggeligt at være sammen med den eneste der egentlig forstår mig siger Silja. Silja og Martha er pot og pande og de hygger sig så meget, når de ses.

Her er et lille familiefoto af Silja, Megan og Martha:-). Det er næsten ikke til at fatte, at den søde rolige Megan er mor til de to krudtugler, men det er hun altså, og de har da i det mindste samme farve;-).

Efter et par timers hygge og 100% hundesnak, så kørte vi hjem til Fyn, og især Tea blev meget meget glad for at se mig igen. Jeg havde jo også været væk i 1,5 døgn;-).

Lærke haltede på højre forpote. Det havde Erling ringet og sagt, det er det samme som i sommer på hundelejren, det er jeg ret sikker på, så der er dømt små rolige gåture til hende, og så ser vi, om det ikke fortager sig. I skrivende stund er det blevet bedre end det var igår, og der er ikke tegn på infektion, så jeg ser lige tiden an med det.

Lige nu går jeg med overvejelser om, om jeg skulle prøve at starte Silja op på koncentreret markprøvetræning. Hun har nu vist, at hun kan gå spor, og hun er stadig ung og modtagelig, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve og udnytte. Jeg har gået og går stadigt spor med Tea, og på en eller anden måde, så er det nummer 1 for hende og mig. Hun er også god til det “andet”, men hun er allerede så gammel, så der er visse ting, der er sværere at lære – tror jeg, og hendes selvstændighed er cementeret dybt i hende nu, så dirrigering f.eks. kan blive sværere at lære på nuværende tidspunkt.

Vi går absolut stadig efter at få en begynderprøve i år, men vi falder helt klart tilbage i “sporet”, for det er der vi hører hjemme, og der er stadig masser at opnå for os.

For at vende tilbage til den mere rå unghund Siljapigen, så mener jeg, at hun også har sporet lagt ind på rygraden nu, og jeg tror sagtens, at jeg kan trække det frem igen. Jeg er ikke helt 100 afklaret med det, men jeg kunne bare godt tænke mig, at kigge koncentreret ind i den anden verden også, det har jeg faktisk ikke helt seriøst og intenst gjort før.

Et privilligeret dilemma – det indrømmer jeg gerne. Min blog vil helt sikkert afspejle hvilket valg jeg træffer, så man kan jo kigge med i det næste stykke tid.

 

 

 

18-3-2010

Så gik der tid igen. Jeg har bare ikke nået at skrive herinde. Jeg opdaterede med Teas C-prøve i søndags, og så har der været så meget andet.

Tea og Silja gik et spor i tirsdags. Tea skal “vedligeholdes”, og får som jeg har skrevet før et spor en gang imellem. Hun gik super godt, og det er skønt at gå med en hund, som man kender så godt. Jeg har jo meldt Tea til en markprøve, så vi har trænet med vildt igår og idag. Det har Lærke også, og jeg tager Lærke med til C-prøve næste gang, der er en inden for opnåelig rækkevidde. Vi kan da altid prøve, og så ser vi, om en B – prøve er noget vi skal satse på, eller om Lærke kun er til rigtig jagt;-). Det er egentlig meget hyggeligt med Lærke. Vi tager det stille og roligt – tager tingene som de kommer, og på den måde fik hun faktisk sit svenske vildtsporchampionat. De to andre er jeg lidt mere ambitiøse med, og det er træningen af dem, der virkeligt tager tid. Silja gik spor igår, og det gjorde hun meget fint. Hun er lige kommet i løbetid, så jeg må jo tage “det sure med det søde”, hvis hun er lidt forvirret. Det var hun ikke, så vi fortsætter med at gå spor – på trods.

På søndag skal vi ned til coach og prøve det af. Gys min præstationsangst melder sig straks, men jeg vil bare så gerne have hans gode råd og høre hans vurdering, så der er ingen vej udenom, og jeg glæder mig selvfølgelig også:-). Han er f…god til at gøre opmærksom på, hvad hunden gør hvornår, og så er han god til at styrke min selvtillid, hvis der altså er grundlag for det;-).

På lørdag er der så kun træning med Tea, da Silja jo ligesom ikke må komme med. Det er nærmest det sædvanlige. Jeg melder til træning, og så kommer hunden i løbetid, og så er der en weekend, hvor der er prøve eller ferie, og så er de 6 gange gået. Sådan skal det åbenbart være.

 

 

7-3-2010

Igår var vi til træning. Silja først og så Tea. Det går fint med begge to, men Silja er meget optaget af, at der er andre hunde. De er meget spændende. Hun gør dog det hun skal i øvelserne, og er let at arbejde med. Når man har sådan en tur/retur – hund i forhold til apportering, så er har man fået noget foræret fra naturens side, og det er dejligt.

Tea er blevet meget meget mere dukset til træning end hun nogensinde har været før. Min bekymring for, om hun er lydig nok til holdet er væk. Hun har masser at lære, det er en  anden sag, men hun knalder ikke og bliver fint ved siden af mig, selvom der er en anden en der sendes. Det var rigtigt dejligt at være til træning med hende.

Jeg har været en tur i Vonge, og skrive Siljas kritik ind under resultater. Hold k…., hvor er jeg træt af, at dommeren ikke måtte se hendes tænder. Det havde 100% sikkert indflydelse på bedømmelsen, og det er altså svært at træne/gøre til noget positivt, for det er hele situationen Silja ikke kan lide. Det er fint at være i ringen og løbe og de må meget gerne kigge og de må også gerne røre, men “bisserne holder du dig fra”. Hun bakker bare og bliver uvillig, og det trækker altså rigtigt meget ned.

Jeg var frustreret, da jeg kørte derfra. Lidt ligesom, da Tea dumpede i kval. prøven. Det er ærgerligt, når man ved man har noget, der kan noget, at det så ikke lige går som det burde på dagen.

Nå, men en tonsetur i skoven, det fik vi nået heldigvis, og Silja tog skrænter og åen og om igen med 150 i timen, det var lige, hvad hun havde brug for efter en dag i hallen og det havde jeg altså også!

En lille tillykkehilsen til Pia og Megan. De havde en logrende hyggelig “nu kommer jeg i ringen igen” oplevelse denne søndag:-).

 

 

4-3-2010

Hvor kan man dog være brugt sådan en torsdag aften. Det må der være en del, der nikker genkendende til. Gik et spor med Silja idag, som gik rigtigt godt. Jeg kan godt mærke, at vi ikke har været igang længe – vi skal lige op i gear. Silja er nu oppe, så det er nok mest mig;-). Anskudsstedet findes fint, og jeg kan sagtens øge sværhedsgraden på det at finde det fra nu af. Tea var ude at cykle en tur, hun er altså lidt for tyk, så vi prøver med lidt cykelmotion. Lærke og Felix var med Mathias og en anden fyr og to tennisbolde ude at gå en god tur. Koldt har det været, men mega flot vejr alligevel. Træningen i Tarup/Davinde starter på lørdag for begge de to unge. Selvom jeg lægger mine kræfter i sportæning med Silja lige nu, så får hun altså en omgang træning i begynderklassen med også. Jeg vil så bare ikke bruge særligt meget tid på at følge op på det hjemme – lige nu, det må vente til vi har gået et par sporprøver.

 

 

 

2-3-2010

Så blev det endeligt muligt at gå en tur med færtskoene igen:-)). Der lå stadig en del sne hist og pist, men jeg tror på, at Silja og Tea kan gå spor i morgen. Jeg glæder mig barnligt meget til at sætte remmene på igen. Der er nu engang intet, der kan hamle op med det at gå spor med sin hund! Silja vil starte et intenst træningsforløb nu, og Tea vil få et spor en eller to gange på et par uger – altså mere vedligeholdelsesagtigt. Vi regner jo med at prøve lidt til på c-prøverne, og så er det jo der, vi må bruge mest energi lige nu. Jeg regner med, at Tea skal til et par sporprøver i sensommeren engang.

Det jeg lige nævner her, vil tage det meste af min “træningstid”. Jeg regner med, at Lærke også skal prøve en c-prøve på et tidspunkt her i foråret. Om hun er lydig nok, kan jeg godt tvivle på, men jeg vil nu lade tvivlen komme hende tilgode, og så ser vi hvad der sker. Om vi når noget spor, det vil tiden vise, og der skal jo også være tid til en slags liv ved siden af de kære hunde.

Min dyrlæge har bedt om at få Siljas billeder retur fra DKK. Han er ikke enig i DKK´s bedømmelse af albuerne, og nu vil han gerne have at vide, hvad det er, som de derinde mener, at de kan se på billederne, som har givet 1 istedet for det 0, som han mener, er den rette diagnose. Jeg venter naturligvis i spænding på, hvad vi får at vide derindefra, og hvad vi evt. kan bruge det til.

 

 

 

28-2-2010

Så er vi vendt hjem fra en vinterferie i Småland. Der var sne i meget store mængder, og hundene nød det som sædvanligt. Tea og Silja var med. Lærke var hos Inge, og Felix var hos Maria og Stefan, hvor han er blevet råforkælet. Han har f.eks. fået flere poser med godbidder undervejs og slet ikke været alene overhovedet. De tilkaldte babysitter, da de begge to var nødt til at gå;-). Det er næsten helt synd, at han nu er tilbage i sofaen her i “labbebo”, men han ser nu ud til at have det fint og Silja og han fandt hurtigt omgangstonen igen. Silja driller og Felix brummer.

På vejen til Sverige var vi inde omkring mor Megan, søster Martha og Rumlemanden. De to gule tøser elsker at lege og lege, og de er bare pot og pande sammen. Megan finder sig i alt fra de to døtre, som jo egentlig ikke minder sååå forfærdeligt meget om hende selv, men hun erkender altså, at det er hendes piger, og ser til med ophøjet ro. Tea var glad for at hilse på morfar Rumle. Han var sød, og det var vist gensidigt. Silja overfører med det samme Felix på Rumle eller også er det omvendt. Drille, drille, drille og brumme, brumme, brummelegen starter. De er faktisk for søde de to ældre hanner. Krummer aldrig så meget som et eneste hår på de unge drillepinde, der til fulde forstår at udnytte den nærmest uendelige overbærenhed.

Inden vi tog afsted fik jeg jo lige det billede af Frida, der har været på forsiden en uges tid. Lagkagetyven Frida er jo en meget selvbevidst dame, det kan man faktisk se på billedet, og det har hun været fra hun var helt lille. Hun er altid frisk og i godt humør, og det er vist næsten det generelle billede på hendes søskende.

Angående søskende, så er Lærke da lige kommet i løbetid, så næste løbetid må forventes til august. Lidt tidligere end jeg havde regnet med, men det er fint nok.

Bagom huset og lige ind i skoven. Det er altså ingen sag at lufte hunde, når man bor på den måde.

Silja havde meget travlt med at tjekke spor ind i skoven. Over de kæmpe dynger med sne og tilbage igen.

Det her kan man så kalde et solidt “fodaftryk” en elg har sat sin “lille fod” i sneen.

Her står man da meget godt. Det køler så dejligt;-).

Gad vide, om der er noget nedenunder?

Så vil Tea altså også lige være med. Hold da op, hvor de fik kravlet rundt i de enorme driver. Der var heldigvis også ro på, når vi var hjemme i huset.

Op igen selvfølgelig og derefter fuld fart frem mod næste sted, hvor der duftede spændende.

Vi kan sagtens spise med gaffel:-). De får altid lidt mere lækkert, når de er med på ferie. Heldigvis var  der en brændeovn i huset, den kunne sagtens bruges – også af hundene efter en lang gåtur.

 

 

 

21-2-2010

Skal da lige fortælle om en overraskelse, der mødte mig her til morgen. Køleskabet var åbent og Lærke var i køkkenet. Jeg har ikke hunde i køkkenet om natten, det har nogengange givet lidt problemer med ting, der blev bidt i stykker, så de er to i sofaen (som regel Lærke og Felix), og så to i bryggerset. Silja og Tea ved godt, at det er dem, og de har ligget og sovet i et ret køligt rum hele vinteren;-), men det er altså gået helt fint.

Mathias må have forbarmet sig over Lærke eller også har han bare åbnet uden at tænke over det, for Lærke var lukket inde i køkkenet med et åbent køleskab, da jeg stod op her til morgen. Grrrr…, emballage over hele gulvet og en meget meget mæt hund. Hun var så mæt, at hun ikke have ædt alt i køleskabet, meeen lad mig remse lidt af det op, som verdens mest sultne og forslugne hund har mæsket sig i: Et godt stykke webergrillet flæskesteg med både fedt og svær, en pakke smør, en halv pakke rugbrød, en pakke smøreost og et stykke parmesanost osv…., hun har utroligt nok ikke haft dårlig mave overhovedet og spiste også sin morgenmad, som jeg så skar noget af på. Jeg behøver ikke at gå i dybden med, det tonefald som jeg anråbte Mathias med, da jeg fandt ud af sagens sammenhæng, men det var ikke det af den blideste slags;-). Ellers vil jeg se frem til at nyde de næste 5 dages ferie:-).

 

 

17-2-2010

Det er relativt let at huske datoen idag, for jeg har fødselsdag i morgen:-). Den plejer at ligge i skolernes vinterferie i uge 8, men sådan er det så ikke i år.

Jeg har været rundt om Dallund Sø både igår og idag. Igår tog jeg chancen og havde alle 4 hunde med dernede. Det kommer noget an på tidspunktet, hvor praktisk det er, for jeg håber selvfølgelig på at have turen for mig selv sammen med hundeveninden Malou. Det gik forbløffende godt. Idag tog Erling så Felix, så der gik jeg kun med 3. Jeg er blevet lidt mere cool med det at gå med flere hunde. Det er man jo ligesom nødt til på en måde, og de to sorte løber ikke efter løbere, eller laver anden form for ballade. Silja kan pacificeres med en godbid og så er hun jo godt på vej til at lære at ignorere andre dernede.

Silja tager sig nogle heftige ture i den dybe sne – helt for sig selv altså;-). Det ser ret sjovt ud, når især Tea kigger først på Silja og så på mig, og næsten siger “det må man da ikke vel mor?” Jeg glæder mig jo bare over, at det ikke er hjemme i stuen, så jo mere hun får rendt af nede i skoven jo bedre. Hendes ynglingsture er først en dejligt beskidt å og så dyb sne og så tilbage i åen igen:-).

Ellers må jeg erkende, at jeg ikke får lavet noget med dem lige nu. Vi går kun ture og venter på noget varmere vejr.

 

 

14-2-2010

Jeg må vist hellere lige give lyd fra mig, selvom der ikke er nogle rigtige nyheder at berette om. Vi startede træning i lørdags Silja og jeg. Jeg er ikke så begejstret for at træne i sne, jeg synes, at det kan give unge hunde dårlige afleveringsvaner, så vi tog en enkelt dummi og var ellers kun med til lydighedstræningen. Jeg selekterer kraftigt i hvad jeg deltager i til træning, og Silja har stor glæde af at være med til lydighedsdelen lige nu. Åben klassetræningen er aflyst indtil videre, og det synes jeg faktisk, giver god mening.

Vi er desuden startet med “klikker” Silja og jeg. Hun har lært at “dutte” hånd først på mig og så de andre i familien. Næste skridt er en fremmed der kommer ind i huset osv. indtil at det kan overføres på at en dommer ser tænder på udstilling. Jeg ved jo ikke om det er vejen frem, men hun er fyr og flamme, når klikkeren kommer frem. Fuld koncentration skal jeg love for. Jeg vil lige sige, at jeg tog den frem første gang i fredags og derefter en gang om dagen dvs. tre gange har vi klikket og hun har fattet budskabet. Den roterer virkeligt hurtigt den øverste etage på den unge dame. Jeg har nævnt det før, jeg bliver sgu helt nervøs for, om jeg kan leve op til den standard hun har, når hun skal trænes.

Smuk smuk tur rundt om søen for Silja og Tea idag. Lærke og Felix gik tur med Erling, så der var sørget for alle. Det giver en dejligt rolig eftermiddag, hvor jeg kan rette opgaver i fred;-).

 

 

7-2-2010

Så gik den weekend og hold k…, hvor er jeg træt nu. Sent i seng og tidligt op, det er ikke den bedste cocktail, men vi skulle lige en tur på skue, og det gik rigtigt fint og noget bedre med Silja og det med tænderne. Jeg var bevæbnet med en bold og advarede dommeren om, at hun ikke ville have set tænder. Det klarede han alligevel fint, og de nåede slet ikke at blive uvenner. Lærke var glad og dygtig og godt tilpas sammen med Linnea derinde. Hun får nu generelt det bedst ud af alting, så hun snakkede med folk og nød dagen. Lille Tea hyggede sig nu også, men det store show, det gider hun altså ikke, men vi havde en god dag allesammen.

 

 

 

 

 

31-1-2010

Så er den lange januar ved at være slut. Jeg kan ikke huske, at vi har haft sne, sne og atter sne i en hel måned før. Mere end en måned, det kom jo inden jul og lige nu ser det ud til at fortsætte. Inden min bil blev inddraget til andet formål, så nåede jeg en tur i skoven med de tre piger. Luksus i weekenden, når Erling kan tage Felix. Det var ikke nogen lang gåtur, men mest en træningstur. Lærke lagde ud og vi skulle lige se, om dirrigering var helt glemt. Det var det ikke,  dog holder Lærkepigen nu mest af at dirrigere med sig selv, meeen hvis “mutter G” udstråler alvor, så gør hun det hun skal. Jeg overvejer på, om vi ikke bare skal fosøge på en c-prøve – bare se om det går. Vi risikerer jo højst at dumpe og blive klogere på, hvor langt vi er. Der er bare det med skud og Lærke, det kan godt blive meget festligt. Efter hun har været på jagt, så koger hun altså lidt rigeligt i den øverst etage, når hun hører et skud, hvilket meget let kunne give et par knaldapporteringer, for så skal der altså hentes vildt.

Silja den krudtede. Hun fik et stort frit søg og derefter et par enkelte dirrigeringer – ligeud. Når hun ved hvor dummien ligger, så sprøjter sneen til alle sider, når hun bremser for nærmest at snuppe den i farten, det ser ret fedt ud, og jeg er begyndt at glæde mig til på lørdag, hvor vi starter træning. Det bliver hårdt for hende, for hun tager sig en del af andre hundes tilstedeværelse, men det er jo egentlig også her den vigtigste træning ligger, når man melder sig på hold.

Duksepigen fik endnu engang vist sig fra duksesiden af – hele to gange idag. Da det blev hendes tur og jeg gik og lagde dummier ud, der løb der tre rådyr forbi måske 20m væk. Selvom Tea blev meget lang i halsen og fulgte dem med øjnene, så blev hun siddende for det var jo snart hendes tur til at finde dummierne. Det synes jeg altså var ret flot. Jeg gav hende selvfølgelig også besked på at blive siddende, men alligevel, tre dyr for fuld fart næsten lige foran damen. Lidt senere, da det var Teas tur igen, så kom der en hund løbende nedenfor bakken, hvor vi trænede. Tea så ham godt, men fornuften sejrede naturligvis – “man er vel på job”, og det var nok også bare en ufornuftig en af slagsen;-). Bare hun husker at være duksepige, når vi skal til c-prøve, så begynder jeg at tro på det.

I øvrigt har jeg hørt fra to gange Karla fra Sjælland, der begge har det godt. Det er så dejligt at høre fra hvalpene, og at få at vide, at de trives i deres familier og har det godt. Så er der ligesom noget der er lykkes i forhold til det med at sætte et kuld hvalpe i verden.

 

 

30-1-2010

Så har vi været en tur på udstilling. En rigtig luksustur med kun én hund – nemlig Silja.

Som man kan se under resultater, så gik det rigtigt fint, hun blev placeret som 2. vinder. Det gik dog ikke så fint med at kigge tænder. Hun har fået den idé, at man ikke må se hendes tænder. Jo, vi må godt eller andre hun kender eller lærer at kende, men en fremmed må altså ikke. Det er rent ud sagt upraktisk, for hun kommer nærmest i konflikt med dommeren, som hun så ikke gider snakke mere med den dag. At vi skal træne det er en selvfølge, men det kan nok kun trænes i ringen og muligvis også til ringtræning. Jeg kunne godt finde på, at tage et par ringtræningsgange  inden næste udstilling, for det trækker altså ned, hvis de stritter imod. Resultatet idag skal jeg derfor være rigtig godt tilfreds med.

Sådan ser der så ud i sådan en udstillingsring. Det er kanon socialisering for de unge hunde, for der er et virvar af alt og alle omkring dem. Dommeren med ryggen til og Silja og jeg til venstre.

Der skal lyde et stort tillykke til Jeanne hust – kennel Jubilant, der blev BIR og BIS3 hvalp med sin Pumpkin.

Jeg tror, at Tea inddrager Pumpkin som medlem af “duksepigerne”, en sød og rolig hvalp nemlig.

 

 

24-1-2010

Så gik den weekend. Vi har haft hyggeligt besøg både fredag og lørdag og igår var vi i skoven og træne frit søg og gå tur. Idag var Silja og Tea ved søen sammen med Malou. Lærke og Felix gik tur med Linnea og Erling – eller også var det omvendt;-). Hold k…, hvor har det været koldt her i weekenden. Næsten ikke til at holde ud at være ude i. Labberne er dog 100% ligeglade, de nyder stadig sneen.

Hvem finder en bold, når vi går tur og leger bare som en hvalp? Lærke selvfølgelig:-). Man kan blive helt misundelig på hendes altid gode humør og ukomplicerede væsen. Billedet er bare så fint og så “her er Lærke i en nøddeskal-agtigt”.

Hvem er bare betaget og tiltrukket af super sjove Lærke? Silja selvfølgelig. Juhuu – hvor det går over markerne.

Hvad laver Tea så? Hmm. ja, hun kigger overbærende på scenariet og føler sig moden og ikke til den slags spild af tid. Tea overvejer at at lave en club, der hedder duksepigerne, der kunne de helt fornuftige labpiger hygge sig.

Det kunne f.eks. være Siljas mor Megan, Tea´s mormor Mercer og Lærkes søster Ginger:-).

Silja og søster Martha har jo allerede en klub for gadetøser, og Malou vil meget gerne optages i den klub, det tror Silja nok, at hun er kvalificeret til – se hvor frækt, det er Malou, der løber efter Silja og ikke omvendt som normalt, når der leges med andre.

Jeg mener nok, at man kan se gadetøsen i den faktisk 7 årige dobermanblanding;-). Hun er skøn og helt sin egen.

Silja bliver 1 år mandag d. 25. januar:-). Billedet er fra skoven igår – i et roligt sekund.

 

 

 

21-1-2010

Så modtog jeg beviset på, at Tea er blevet NOVCH – i form af et brev fra Norsk Kennelklub:-). Nu kan championatet så registreres hos DKK, så nåede vi så langt. Hold da op, hvor jeg savner at gå spor. Det er ikke muligt lige nu, men nu er det altså snart meget længe siden. Håber på lidt varmere vejr snart. Hundene er dog glade for sneen,og vi var en dejlig tur i skoven idag. Tea og jeg har desuden været ude at cykle en lille tur – vi skal jo slanke os lidt, så det er bare om at komme igang:-).

 

 

20-1-2020

Er det okay at være lidt småtræt sådan en onsdag i januar? Ja – vil jeg mene, det er okay og ret normalt;-). Hundene er blevet luftet i plantagen idag og igår var jeg om søen sammen med de tre piger og Malou. Erling tog Felix, så det var helt godt. Når der ikke er mange rundt om søen, så kan jeg godt gå med tre hunde dernede. Når der er en anden hund, så bliver der lidt mere gang i den. Malou er jo en bestemt dame, og de skal gøre, som hun synes. Dvs. de må ikke komme bagud – eller løbe for meget til siderne, så skælder hun dem ud, når de kommer tilbage – stik imod al hundepædagogik;-), men ret sjovt at se på, og labberne har godt af at være sammen med anderledes hunde, og der er ikke ondt skabt i den skrappe dame, og det ved de jo egentlig godt, så de tager det altså ikke så tungt. Tea får aldrig skæld ud af Malou, hun er fredet, men hun er jo heller ikke så uartig, det er nok derfor – vil jeg tro:-).

Idag da jeg kom hjem, så var der én, der havde glemt at lukke køkkendøren og skraldespanden havde været åben, så for fanden, hvor Lærke og Silja havde hygget sig. Hele gulvet flød – fuldstændigt. Der var skrald overalt på bryggers og køkkengulv. Jeg besluttede ikke at røre en finger! Den der var gået sidst havde ikke sørget for at lukke de to helt ud i bryggerset, så jeg tog bare hundene og gik, og sørgede for at orientere “synderen” om det nødvendige arbejde. Jeg regner så med, at det bliver lettere at huske næste gang!

Havde jeg haft overskud til det, så kunne et billede have været fint. Det skulle så være det første man så, når man gik ind under “hvalpe” i min menu. Muligvis kunne det få en og anden til at overveje, om en labrador nu også var den helt rigtige hund. Hvalpe er de jo knap nok Silja – og Lærke i hverttilfælde ikke, men skraldespande, det elsker de altså.

Nå, der er pænt igen, og jeg går sidst imorgen, så jeg skal nok sørge for, at de er, hvor de skal være.

Det ser ud til, at det hundeudvalg der er blevet nedsat for et år siden, er kommet med et bud på kamphundeproblematikken.

Jeg går ind for et forbud mod visse racer. Jeg ved godt, at DKK er imod, men jeg synes, at de forslag de har stillet er fine. Om det så hjælper, det kan kun tiden vise, og nu skal det jo også lige vedtages. Jeg har aldrig forstået, at man kan føle et behov for at have en latent farlig hund. Det er da underligt. Der findes så utroligt mange gode stabile racer, hvorfor ikke tage sådan en race?

Jeg gider ikke, at høre de argumenter om, at den og den har en amstaff eller amerikansk bulldog, der elsker andre hunde og dagligt leger med små børn. Hvad så? Enhver anden hund kan jo det samme. De kan jo ikke noget de racer, som går under kamphunde. I min verden kan de ikke bruges til noget ordentligt – ud over selskab, og det er der for pokker så mange andre racer, der også kan give. Det ekstremt ubehagelige ved f.eks. de to nævnte racer er, at de i visse tilfælde kan tænde fuldstændigt af, og blive farlige for andre dyr og mennesker, det giver dem efter min mening det højrøde kort! Man kan kort læse om det herunder. DKK har også skrevet om det på deres hjemmeside.

http://www.bt.dk/politik/hundeudvalg-vil-forbyde-14-hunderacer

 

 

16-1-2010

Det er længe siden, at kammeraet har været med ude. Vejret er ikke i top, når det er så gråt, men idag forsøgte jeg mig alligevel. Linnea og jeg har været en tur i Lilly i Odense, så nu er kjolen købt:-). Hyggelig tur med min søde datter. Hun var med ude med hunde, da vi kom hjem, og det kom der et par billeder ud af. Så har jeg meldt til træning. Jeg er nødt til at præsentere de to unge for at arbejde side om side med andre hunde,  det lægger et meget hårdt pres på dem, og gør alting meget sværere, så der er ingen vej udenom – selvom det tager en h… tid.

Jeg skal jo også igang med spor igen, når vejret tillader det altså, så der bliver nok at se til. Silja er meldt til begyndertræning og Tea i åben klasse.

Husets vand og snemand – søde Felix, der eeelsker at rulle sig i sne. Han lave flotte engle. Billedet er et par dage gammelt, for solskin var der ikke meget af idag.

“Juhuu – hvor er det sjovt” Tea kan blive ved og ved med at hente dummier, og det er altså ekstra sjovt, når man skal springe hen over en stamme. Det var Linnea der sendte og modtog og mig, der kastede og tog billeder, det gik fint, selvom Tea undrede sig lidt over rolleskiftet, så respekterede de det allesammen.

Der er jo en, det er særligt synd for, når de andre laver noget, og det er selvfølgelig prinsesse Silja.

Man lader altså ikke prinsesser sidde i sneen og vente og glo på de andre – vel? Vi skal nok få det hyggeligt til træning – Silja og jeg. Hun er tændt – super tændt, og det var tæt på, at hun ikke kunne holde rumpen i jorden, lagde Linnea mærke til, da hun sad og ventede på tegn til at komme afsted. Det er sådan lidt “formelagtigt” det der med at svæve en anelse, når man egentlig skulle sidde, men der er f….. også fart på damen tur/retur.

Lærke pryder jo forsiden, og hun var helt tydeligt vant til, at Linnea trænede hende, så hun indtog bare “Plads” og nød sine spring.

“Labhygge”. Jeg ved ikke om andre hunde har samme magelige udtryk, når de slapper af. Silja og Tea ligge meget tit så tæt og Lærke deltager også gerne, men her på billedet er hun lige bagved. Fordelen ved at tage en ordentlig tur med dem er blandt andet, at der bliver helt ro bagefter – skønt:-).

 

 

 

13-11-2010

Hundene var trætte i mandags, så det var dagen derpå ovenpå en meget aktiv weekend. Sidenhen er det blevet til lidt gåture og lidt træning med skinddummier. Spor er jo ikke muligt lige nu, så vi laver noget andet nu. Linnea og jeg havde en fantastisk tur i skoven her i eftermiddags – sammen med alle 4 hunde. Lærke og Linnea starter i morgen til træning på ungdomsholdet igen, det ved jeg, at Lærke ser frem til – uhmm. godbidder i rigelige mængder. Ellers ånder alt fred og idyl. Hundene ligger i sofaen, og jeg sidder på min pind, og skal vist nok igang med at lave noget;-).