En lille smule irriterende, at jeg ikke er helt tilfreds med den måde, som jeg lægger billeder ind på. Jeg er helt sikker på, at det kan gøres nemmere, og det finder jeg ud af, når jeg får kontakt med Christian igen. Det er ikke sjovt at bo i Bangkok lige nu, og det er da heller ikke godt at tænke på herfra DK. Supplerende kan jeg så tænke på Mathias, der er på vej til Nairobi i en lokal bus. Altså min begejstring vil ingen ende tage ved tanken;-). I morgen kommer Silja hjem, og jeg ser for mig, hvordan hun vil være meget meget tændt på et mødrekollektiv omkring de små, men det er ikke endnu, at hun får lov til at udøve de ellers virkeligt gode evner hun har i den retning, så lågen er smækket i for både “momsen” og “tante”.
Tilgengæld, så elsker jeg at fortabe mig i viden om labrador, og her vil jeg lige kort fortælle om de meget små hvide markeringer de små har under poterne – de sorte altså. Tea har én og Mallorns Diesel (Teas far) , der er svensk og dansk udstillingschampion har 4 – én ved hver pote. I dette kuld var den førstefødte en han, der i øvrigt valgte at komme ud med benene først, og med det samme så jeg de små hvide markeringer under poterne. Det kommer ikke til at kunne ses, når bare han ikke ligger med alle 4 ben i vejret. De tre andre sorte har også en lille bitte smule under poterne. Det er ikke en fejl, og det ødelægger ikke hundens helhed, det er et tegn på, at de har aner tilbage i fine gamle engelske linjer. Dual Champion Banchory Bolo, var den første til at vinde den prestigefyldte Dual- titel, og han havde hvidt nederst og bagerst på sine poter, hvilket han gav videre til sit afkom. Jeg synes, at man skal give sig tid til at læse om ham http://www.lorkenfarms.com/banchory_bolo.htm.
Jeg var engang på skue med Tea, hvor der var en engelsk dommer, som var ved at falde helt i svime over, at der løb en hund rundt i ringen med Bolo Pads – altså lille Tea. Det var så vidunderligt for hende at se, at det næsten var hele turen værd skulle man tro;-). Nå, men det er ikke sikkert, at de bliver ved med at kunne ses på hvalpene – det vil tiden vise. Tror dog, at den ene han vil bevare lidt af sine.
