Det er da lidt vemodigt, at det var sidste træning på hvalpehold igår. Jeg har været godt tilfreds, og det er jeg ellers sjældent, når det gælder træning;-). Jeg tror, at vi hopper på deres unghundehold, når det starter op engang i januar, hvis jeg kan deltage på samme betingelser som på hvalpeholdet. Det handler om, at jeg selvfølgelig deltager i aktiviteterne, men jeg kan selv bestemme hvordan osv.
Det vemodige ligger i, at det er så hurtigt overstået det med at gå på “babyhold”. Det var det, og hun er også vokset ud af sit lille lyserøde halsbånd, så vi har investeret i nyt, for jeg synes stadig, at hun er lige ung nok til retrieverlinen.
Min uge har været helt perfekt arbejdstidsmæssigt – lige præcis bare passende;-), så jeg har tid til det jeg vil kalde kernen i mit liv. Tea gik et fint spor igår. 2 døgn gammelt og godt druknet i regn.
Det er noget anderledes med det, som jeg laver til Diva. Først gik vi med slæb, og det kan jeg sagtens finde på at gøre igen. Jeg er nødt til at tage helt anderledes hensyn til de spor, som Diva skal gå, hun skal jo lære det – Tea skal bare holdes igang.
Så har jeg prøvet med færsko, og det er også gået hæderligt, men jeg kan have lidt svært ved at lægge låg på mine ambitioner, og der er en balance mellem at det er okay at udfordre, men det skal ikke være så svært, at Diva mister overblik og motivation.
Der er jo masser af faktorer ind over spor. Terræn, vildt, terrænskifte, hundens humør – eller dagsform, alder på sporet osv. det er meget komplekst og derfor kan det også være super svært at finde ud af, hvorfor det går rigtigt godt den ene dag og mindre godt næste dag.
Faktisk prøver jeg mig ret meget frem, og så må jeg reflektere over det, som jeg får ud af den træningsform. Jeg vil helst have, at hunden går med et vist overskud. Dog helst ikke så meget overskud, så den tillader sig at have andre ærinder end det at gå sporet.
Jeg har ikke lavet Divas babyspor ret lange, men det er også en balancegang, for nogle hunde skal lige igang – Tea f.eks. hun er bedst, når hun har gået de første 200m, så hvis det er sådan en hund, så er 80m s.. for lidt.
Da der er god tid til eventuelle prøver, så tager jeg det ret roligt i forhold til det vi når – Diva og jeg. Hun ved godt, hvad det drejer sig om, og hun koncentrerer sig fint om opgaven, og der kan godt komme længde på de spor efterhånden. Gammeldags drypspor dyrker vi lige nu. Det er umiddelbart lidt nemmere for hende end færsko, så det er det hun har “valgt” i første omgang.
Idag gik Diva sådan et, og det gik hun med succes og liv og sjæl:-), og skindet er helt sikkert helt dødt, når det er tilbage i bilen:-).
Så er der også helt ro her i sofaen lige nu:-).
Kammeraet var med i det fantastiske vejr idag. Jeg kan ikke lade være:-). Lærke var altså med ude, men billederne af hende blev bare ikke så gode, sådan er det nogengange.
Diva ser lidt mere alvorlig og seriøs ud end hun er ;-).
Det værst tænkelige – næsten. Lærke får lov til at hente en dummy, og Tea skal bare vente – hulk-hulk;-). Det aller værste er dog, når jeg tager en anden hund ud at gå spor, og Tea må sidde i bilen, det er slemt;-).
Min unikke sorte Tea 6 år.
Mor Lærke leder efter den dummy, som enhver jo kan regne ud, at Tea skulle have hentet;-).
I sofaen;-). Diva kigger lige ind i kameraet, så jeg kom lige til at trykke – igen. Smukke øjne, der giver sådan en gul pige et meget dejligt udtryk:-).
Okay så – ikke en hund, men en smuk og sød Catman, der nyder kulden.
