Det var en kold kold dag…

Igår var Tea og jeg til vores første workingtest – og jeg var faktisk helt blank, da jeg kørte hjemmefra ved 7 tiden om morgen med masser af tøj som våben mod en gennemtrængende kulde og Tea som min eneste og trofaste makker. Lærke tog Erling sig af, og de to fik sig en lang og efter sigende enormt kold gåtur.

Nå, Jeg havde hørt at workingtest tog hele dagen og så var det noget med nogle poster og dummier, og mere vidste jeg så ikke, og mine forventninger var egentlig ikke ret høje, og det er et udmærket udgangspunkt.

Da vi aldrig havde prøvet før, så havde jeg meldt til i begynderklassen – et eller andet sted skal man vel starte. Vi bliver delt ind i hold ved parolen og får anvist ved hvilke poster, at vi skal begynde. Der er en hel del ventetid på en workingtest, så tålmodighed er en nødvendighed – ligesom til sporprøver.

Den første post er et frit søg – og en tur fri ved fod. Det burde jo være en ret smal sag, og fri ved fod er også fin – det er de to første dummier der hentes også, men så får Tea problemer, for en lille grøft/å skiller hende fra de andre dummier. Det er ikke noget, som vi nogensinde har trænet, og hun forstår det simpelthen ikke. Hun løber langs siderne af det krat, der er ved grøften, og søger bare ikke ligeud og over. Så får vi hjælp. Dvs. vi går tættere på og så hopper hun over med det samme og finder dummi nummer tre.

Det koster os vældigt på point, at hun ikke forstår øvelsen, men hun går derfra med succes og jeg har fået noget at tænke over i vores fremtidige træning. (Jeg er igang – hehe, hvem kunne dog forestille sig det;-)). 5 point ud af 20 fik vi ud af den manøvre, og jeg forstår på en del af de andre, at de også havde problemer på den post. Ellers en fin fin opgave.

Nu kommer det sjove så, for der er 4 poster tilbage og dem der har fået lidt med i matematiktimerne kan jo hurtigt regne ud, at de sidste 4 poster gav max point altså 20 hvert sted :-).

Der var en post med en dirrigering – ca. 30m vil jeg mene. En lille krølle på den var, at man kunne lade hunden side og gå ud og lægge dummien – eller man kunne gå fri ved fod derud og retur – begge ting ville blive bedømt, så jeg valgte at lade artige Tea side og vente, og det gjorde hun da også så fint.

Efter dirrigeringen var der en markering med skud, hvor dummien faldt ca. 50 m væk bag ved nogle træer. Super fint ud og retur.

Næste post var en tilbagesending – eller huskedummi og her var fri ved fod efter skytten – i hans tempo;-). Så var der en markering med skud, hvor de skulle over noget kvas/grene/stammer, og det susede hun også over og retur:-).

Det var selvfølgelig super dejligt at få max point for en post, og jeg var ret overrasket over, at vi kunne finde ud af det. Jeg har altid følt, at jeg gjorde så meget forkert, når det galdt den slags retrieverarbejde, men det ser da ud til, at vi er godt på vej.

Tea gjorde det hele med masser af overskud og arbejdsglæde – og med fuldt ro på post, hvilket er en stor styrke på sådan nogle prøver. Hørte ud af mit ene øre, at de  snakkede om – “sikke en dejligt rolig hund”, da vi gik fra posten. Ja, det er hun, og hun besider altså meget fine arbejdsevner inklusive ro og overblik. Der er ikke mange af vores type på sådan en prøve, og det er åbenbart den vej det går. Nu vil jeg så sige, at vi nok skal tage et par prøver til her i sæsonen, så vi kan da fylde lidt her er der – Tea og mig:-).

Man kan læse om workingtest her.