Copenhagen Drummer er tilbage.

Hej igen mor:-).

Det vigtigste der er at skrive om, det er at Copenhagen Drummer er tilbage hos mig. Han kom idag ved middagstid, og årsagen til, at han kom retur er, at han ikke er tør, når han sover. Min dyrlæge mener, at han vil vokse sig ud af problemet, og det kommer han så til her i hundehuset. Af hensyn til den familie, der har truffet den svære beslutning, så vil jeg ikke kommentere yderligere på det, men tilbage, det er han altså.

Det er bestemt ikke ideelt for Caspers heling, da hans hud under hagen stadigvæk er meget tynd og følsom. De to hvalpe kan ikke lege lige nu, da der ikke skal meget til at give Casper sår, så det er styret samvær og ikke samvær om natten – og når vi ikke er hjemme. Så natten kommer til at forløbe i bryggerset for Copenhagen Drummers vedkommende – sammen med en voksen – eller to – nok Lærke og Silja. Så må Casper sove i hundestuen med sin mor.

Når jeg får en hund retur, som skal være her et godt stykke tid og er meget ung, så er jeg nødt til at omdøbe den. Jeg er simpelthen nødt til at gøre den til min egen på den  måde, og Mathias har fundet på det geniale navn Jesper, når nu vi har Casper i forvejen, så det bliver det.

Dagen er forløbet sådan, at Jesper først har leget en lille smule med Casper. Casper gider dog ikke rigtigt. Han er præcis som sin mor med helt samme kropssprog. Så fik Jesper Silja at lege med, og det gik godt, de syntes det var sjovt begge to. Så fik han Lærke, og det gik også fint. Tea gider jo ikke, så det kan han godt droppe der;-). Så gik jeg om søen med de store hunde. Casper fik sin egen gåtur med Christian. Han skal socialiseres hver dag, for han er en lille “pivfis”, der slet ikke er modig, så hver  dag en tur ud i verden alene.

Jesper er tydeligt nok ikke en “pivfis”, han har masser af gåpåmod. De fik så en lille samlet tur bagefter. Så gik det mod skoven for at lægge spor. Jesper alene i bilen med mig, og så tre kvarter, hvor han lå helt alene i bilen og ventede. “Thats life” her i huset, og det gik også fint. Så fik han en tur ind i skoven alene med mig. Bagefter havde han stadig energi til at lege med Silja i bryggerset, og det lod jeg ham gøre, da  det er helt normalt, at de bliver lidt overkørte her i starten, hvor de er et nyt sted. Jeg tror, at han sover godt i aften:-).

21-1-2012-2.jpg

Jesper lige kommet tilbage til Fyn.

21-1-2012-1.jpg

Husets “darling” Casper:-).

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *