Mallaig Casual Sweet Cassie

Jeg synes da lige, at søde Tea skulle på forsiden med et af sine “summerjumps” i den dejlige Ledrosø. Kommende sommerferie går også til en sø – denne gang til Frankrig, hvor vi har været et par gange før. Det er jo godt at vide, at det er velegnet med hunde, hvis man har et par stykker med af dem;-).

Ellers er Tea i skarp træning med at gå spor og med at motionere. Hun skal tabe sig og op i kondition, så der er sat hårdt ind overfor madskålen og med cykling også. Lærke er også med på cykelturen selvom hun hellere var fri. Det passer sådan, at de kan få motioneret på den måde, og så kan jeg gå fælles med dem alle tre bagefter, hvor turen så er tilpasset, at jeg også har en hvalp med.

Jeg har brugt af mit okseblod til spor i denne uge. Jeg har jo aldrig blandet klove med andet schweiss end det, der har passet på klovene, men det går super fint, det lægger de overhovedet ikke mærke til. Jeg kan tillade mig at frådse lidt mere med det i sårlejer f.eks. og det er noget af det, som vi går op i at markere lige nu.

Ellers har vi haft en hyggelig dag i Vonge her idag, man kan læse lidt mere om den under resultater:-).

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *