Snuden lidt langt fremme

Først og fremmest tillykke til F-kuldet. Som det dog går hurtigt sådan et år:-). Jeg har fået billeder fra grønne Bella, lilla Bella og fra Molly. Også fra Freja for et stykke tid siden. De ser alle ud til at stortrives, og jeg skal nok sætte lidt ind her på bloggen næste gang jeg opdaterer. De to gange Bella og Molly har bestilt tid til røntgen, så det er fint. Så venter jeg bare at høre fra de andre, at de også har. Man skal huske at bestille rekvisition på hundeweb, inden man skal til fotografering.

Fine fejrede sin fødselsdag i går, da hun var med på jagt hele dagen. Party time – skal jeg da lige love for. Anna var også med, og hun  begynder virkeligt at fatte, hvad der foregår. Nogen af de scenarier, som jeg ser efter jeg er begyndt at bevæge mig ud i virkeligheden, er simpelthen fantastiske. At se Anna gå efter en and, der stadig er flyvende omend for nedagående, det var vildt imponerende. Rimeligt levende i munden på hende, og det bliver det bestemt ikke ringere af for Anna.

Fine er en lille nysgerrig en, og hun var med inde og undersøge, om der var noget at komme efter i et tæt krat. Hun har intet problem med at gå fra mig, så hun søgte ret bredt. Pludselig hyler hun fortvivlet op, jeg kan bare ikke se hende. Jeg tænker straks strømhegn eller en fælde eller…..hun kommer dog frem helt uskadt, og virker ret hurtigt glad igen. Da jeg kommer ud, er der en del snak om en fuldskuffel, der var kommet ud fra krattet, så der er ingen tvivl om, at det var ham hun havde vækket. 

Fine fik desuden fundet en fasan i meget høje og tætte siv, da vi gik efter dem, der ikke var samlet op i første omgang. Hun så så mega stolt ud, og det kan jeg godt forstå.

Fine 1 år.