Molly på besøg og billeder af en skibshund

Randi og Molly fra Divas kuld var på besøg i søndags. Molly fik hilst på familien og vi fik trænet lidt. Randi går til træning med Molly ovre hos Marianne, så de er i gode hænder, men lidt indspark blev det alligevel til. Diva x Løjser har givet meget søde hvalpe, som køberne er rigtigt glade for, det er den feed back, jeg får fra dem.

Lille Molly vil bestemt gerne arbejde, og jeg glæder mig til at se dem på Nordfyn igen til en ny træningssession. Fedt, når en ny hundefører tager udfordringen op – som det jo er at træne en hund i noget, som man egentlig kun har et uklart billede af. Lytter til gode råd og arbejder med dem. Så er opdrætteren meget godt tilfreds:-).

Jeg har derudover fået et par meget søde billeder fra Freja fra Fredriksberg. Hun er med ude at sejle i Roskilde Fjord, og det ser ud til, at hun befinder sig strålende på en båd.

Lille Molly følte sig lidt på udebane i den store flok. Her er det Anna, der siger hej.

 

Randi omringet af nysgerrige og altid lækkersultne damer.

 

Fine og Molly

Det var meget varmt i søndags. I hvert tilfælde, når man både skulle lege og træne – og have taget billeder midt i solen. Randi med Molly – et rigtigt fint team.

Herunder de skønne billeder af skibshunden Freja. Mit opdrætterhjerte glæder sig over, at ejere og f – kuld er matchet så fint.

Så er der et af mine egne gule grissebasser. En ny vandskål til udenfor, den skal da prøvedrikkes – godt og grundigt.

Anna er den fødte “småbørnspædagog” – hun har været eksemplarisk i sin tilgang til Fine. Altid leg på Fines præmisser og stille og roligt.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *