Mere sensommer og mere tålmodighed

Sikke en sensommer vi har haft. Lækkert at være ude i, når man har fri, meeen lidt rigeligt varmt at arbejde i. Klasselokalerne koger og det gør eleverne også, så det har været en lidt hård tørn på job især lidt ud på eftermiddagen.

Med “mere tålmodighed”, så mener jeg, at jeg først nu er begyndt rigtigt at have forståelse for, hvor lang tid det kan tage at lære noget for en hund. Der går lang tid før noget er sikkert. Tea er en sikker hund i det hun kan. Spor, det kan hun på ekspertniveau. og f.eks. aflevering fra vand, men hun er ikke sikker i dirigering, som jo er relativt nyt for hende. Vi arbejder på det, og vi er på vej, men der skal ekstremt mange gentagelser til, før sikkerheden indtræder. Jeg er meldt til tematræning i dirigering, og det glæder jeg mig selvfølgelig til. Det handler jo også meget om egen sikkerhed, og hvor meget små signaler tæller, og for at blive klogere på det, så snupper vi også en omgang ren præcisionstræning. Vi skal jo nå lidt inden vi forhåbentlig går på barsel og aktiverer “ammehjernen”, den levner nemlig ikke tid til meget andet end hvalpe og gåture.

Jeg træner faktisk det samme med Anna, som jeg træner med Tea nu, når jeg træner selv herhjemme. At træne med Tea giver mig en hund arbejde med, som jeg kan prøve noget af på uden,at den “tager skade”. Jeg træner med min gamle ven, som jeg kender ud og ind, og som jeg ved løser opgaverne, hvis hun kan. Hvis vi kan – Tea og jeg, så forsøger vi os i åben klasse bare på C-prøve. Så bliver det Tea, der er “prøveklud” for, hvad det nu er for noget. Det er altid godt at få erfaring, og det giver arbejdet med Tea mig. Det er alt i alt en anden fornemmelse at have afprøvet noget i forhold til ikke at have det. Jeg håber, at det vil give mig en større sikkerhed i forhold til det videre forløb med mine unge hunde.

Anna er en gave at arbejde med, men der skal alligevel rå mængder af tålmodighed til, hvis hun skal have sikkerhed i de forskellige discipliner, så vi arbejder videre, bygger op og gentager. Det betyder jo ikke, at man ikke prøver noget nyt og spændende, man skal bare have en forestilling om, at opgaven kan lykkes. Jeg er 100 procent glad for at køre over til Marianne og træne. Der kommer jeg s.. ud af min comfort zone, og det er sundt og lærerigt.

Sidst jeg var afsted, der fik både Anna og Tea en dummi på den anden side af bredden på søen. Det havde jeg aldrig prøvet før, og det havde hundene så heller ikke. De måtte ikke få succes med at løbe udenom hjem. Den skulle svømmes hjem. Bare det at den lå på bredden var svært, og det så virkeligt sjovt ud, da Anna så stod med den derovre og virkeligt tænkte over, hvordan den skulle komme tilbage til mor.

Hun er jo mega mega vandglad, så hun tog turen tilbage (det gjorde Tea også), og så er planen, at det er det, der skal være naturligt også på sigt. Det bliver sjovt at arbejde videre med.

Scanning på torsdag vil vise, om der er små på vej – spændende:-)).