Så blev det langt om længe forår

Nu begynder jeg at tro på, at det bliver sommer på et tidspunkt. Foråret er i hvert tilfælde godt i gang, og det er rigtigt dejligt, når man er så meget udenfor, som jeg er.

Kristi Himmelfart banker på med stævnet “Svendborg Open”, men i denne omgang skal jeg bare derned i forbindelse med, at Linnea skal ride, så det er bare frem og tilbage til Svendborg et par gange efter al sandsynlighed. Området er altid egnet til en gåtur i “fremmed” terræn, så hundene kan se frem til gåtur i det lækre område og ellers bare hjemlig hygge og hvad vi ellers finder på.

Jeg har lige et par “forårshundebilleder”, som jeg gerne vil dele med jer:-).

Spændende kaninskindsdummy og dygtige Anna på vej tilbage. Vores ture er som regel på den måde, at Anna kommer først ud af bilen, hun så bliver trænet. Enten i lydighed/dirigering – eller lignende – eller hun får et spor fra dagen før. I dag kom Diva så ud bagefter, og blev trænet i aflevering fra vand, og så var der gåtur for alle bagefter.

På tur og i en god pindeleg. Det er ikke fordi, at jeg er glad for, at de leger med pinde, men det er lidt svært at undgå ude i skoven. Jeg kaster aldrig selv en pind til dem.

Det er Anna, der laver en lille pirouette i luften, og inden det havde hun løbet for fuld drøn frem og tilbage gennem åen – man er vel sin mors datter;-). Det går seriøst over stok og sten, hun vil løbe, hun vil lege og det får hun lov til.

De to gamle og de to unge – de er dejlige allesammen.

Hvad sker der lige for de to gule – totalt mærkelige grimasser de har:-)). De gamle ser mere seriøse ud.

Mit gamle guld – vi kender hinanden ud og ind.