Home alone

Det går ikke så vildt for sig som i “Home alone” filmene. Det er nok nogenlunde modsat, det er stille og roligt, men hundene og jeg er altså helt alene hjemme.

Diva skal til træning i Jylland i morgen, og Tea kommer med, så må de dele tiden lidt, det passer meget fint, for 1,5 time er meget for Diva i træk. Lille Anna skal også snart til træning, det bliver hyggeligt at starte med hende, og så endda med søster Selma, det kan kun blive godt:-).

Jeg tænker også at prøve lokal jagtforeningstræning med Diva og have Anna med som vedhæng, de har så godt af at komme ud, og så er der trænet den dag.

Lærke gør et stort arbejde med at passe Anna. Hun sover med hende og leger med hende. Hun er den eneste, der rigtigt gider at lege med Anna af hundene. Lærke sætter selv gang i legen, og det er som om, at alt det gode Lærke har inde i sig, det giver hun til Anna. Der er nok at tage af vil jeg sige, og det ser ud til, at Anna tager fra af Lærkes glæde, for Anna er også altid glad. Anna logrer med hele kroppen, og hun gør det rigtigt meget. Jeg opdager tit, at jeg storsmiler, når vi laver noget sammen, for den smitter altså – den glæde:-). Vi har gået spor i dag, og jeg tog lidt video af det – ikke ligefrem topkvalitet optaget;-), men det ses tydeligt, at hun forstår, hvad hun skal, og hun gerne vil. Fokus og koncentration, det er det det handler om lige nu. Hun har ikke fået det rigtige udstyr på endnu, men det får hun snart. Det er ikke så vigtig, der er andre ting, der er langt vigtigere. F.eks. at det er sjovt. Hun har ikke mødt en stamme på sporet før, og det er tydeligt en udfordring for hende. Det er sjovt at se, at hun vælger et lettere sted at kravle over, men søger tilbage i sporet med det samme hun er over stammen – mor er stolt:-).

En anden der er stolt over sin hund er Brian med Tosca. Jeg har fået et par billeder af hende, og hun ser så fin ud -smukke pige – Teas søster. Jeg har skrevet det før, hun har en særlig plads i mit hjerte. Det får de altså dem der ikke kunne nøjes med ét hjem, men skal rundt om mig igen inden de kommer til de rigtige. Tosca var den første jeg fik retur, og jeg var noget uforberedt på, at sådan noget kunne ske. Heldigvis, at hun kom tilbage, hun har et fantastisk hundeliv hos Liza og Brian. Jeg vidste det på stedet, da de stod ved min hoveddør, og Tosca kastede sig ind til dem – det var kærlighed ved første blik. På baggrund af den erfaring, som jeg har opbygget efterhånden, så er jeg begyndt at lytte meget til min mavefornemmelse – ikke kun rationelle overvejelser i forhold til hvalpekøbere, men jeg mærker efter, om det føles rigtigt, at man skal have en hvalp herfra.

Billederne herunder gør mig helt varm om hjertet.