5-5-2009

Silja og jeg var en tur til træning igår – sidste tur i denne omgang. Silja er nem at få kontakt til også selv om der er andre hunde. Hun nød også at lege med en sort han, der er lige så gammel som hun selv er -det var skønt at tumle igennem. Vi håber på noget træning gennem DKK i Hårslev i den nærmeste fremtid. Det passer mig fint at fokusere på lydighed til træning. Det andet kan jeg selv træne i første omgang, så jeg håber på et hold. Vi er meldt til jagttræning i august – altså for hvalpe. Det er hos ham, som jeg havde Tosca med hende hos, og jeg synes, at han har en fornuftig tilgang til træningen, og så er der ikke så langt hen til ham, hvilket jo også tæller lidt, så der er altså en plan med den unge dames træning udover det jeg selv går og laver med hende.

Hun har ellers lavet lidt ballade idag. Hun kan finde på at skvulpe vandskålen over med vilje. Tømme den, det er så skønt med alt det vand på gulvet, lige inden mor skal på arbejde. Hun eeelsker vand. Det var også hende, der lokkede den lille sorte dreng ud i søen, da de legede igår – selvfølgelig;-). Hun sætter bare kursen mod det våde element og det var nu temmeligt langt væk og den sorte dreng synes, at det så så overbevisende ud, så han fulgte da bare med hende. Med hensyn til vand, så er hun virkeligt sin mors datter og vist også i en del andre sammenhænge;-).

Så lukkede hun sig selv inde på badeværelset, da jeg ikke var hjemme og snuppede i øvrigt en af mine potter fra bordet udenfor – med blomster og jord. Jamen altså – aktiverer jeg da ikke prinsessesen og jo, det gør jeg, men hun finder nu på lidt af hvert alligevel. Jeg vil så sige, at hun stopper, hvis man overværer en ugerning og siger “Nej” – ups, så er det også ok, og det er bare fint. Hun har så bare det mest charmerende udtryk og et dejligt humør, så hun er elsket af alle – til trods;-).

Nå, men så er det da godt at jeg har Søde Tea også :-). Vi var en tur til træning i begynderklasse på Gyldensteen her til aften, og hun gjorde det hele så fint. Tog vildtet i frit søg – ingen ballade eller fjollede afleveringer. Vi prøvede også kanin. Det havde vi ikke prøvet siden hun var helt lille og den tog hun også fint. Vandmarkeringen gik også godt, men jeg vil gerne trække aflevringerne lidt, så der har vi lidt at træne på.

Jeg nyder virkeligt at have så ukompliceret en hund. Vi tager bare et helt nyt sted hen og træner og så gør hun det bare. Jeg har vist sagt det før, men Tea er en gave at arbejde med, og jeg sætter uendeligt meget pris på hende.

Lærke og Linnea var også til træning og det gik rigtigt godt her til aften. Lærke er så sød at træne med, og Linnea er glad for C-holdet, hvor de møder lidt nye opgaver i forhold til ungdomsholdet. Linnea har allerede en kritisk tilgang til det at træne hund. Hun tænker sine egne tanker, og det er da underligt, hvor hun har den slags fra;-).

 

 

3-5-2009

Det er jo snart en uge siden sidst – det er jo for dårligt;-), men jeg har en del på mit arbejde lige nu – blandt andet forældresamtaler, og om en uge skal jeg på lejrskole. Denne gang går turen til Skagen. Det er okay med sådan en tur, men ikke så let med alle de hunde, som Erling skal passe. Jeg håber, at Felix kan være hos Malou, så er der en mindre i huset, og han kan godt lide at være der. Han hopper tit ind i Tines bil, og det kan jeg på en måde godt forstå:-), for de er søde ved ham og han er jo glad for sin veninde.

 Linnea kan også hjælpe lidt med gåture, og de lever forhåbentligt allesammen, når jeg kommer hjem igen om torsdagen;-).

Jeg er fortsat med at gå spor med Tea -kun på klove. Det ser ikke ud til at være sværere. Jeg vil dog veksle lidt med klovtyper og tilhørende schweiss, så hun ikke kun går på dåvildt f.eks. Vi skal også have trænet lidt med okseblod, for vi har planer om en tur til Norge, og der er det, det de bruger -ligesom i Sverige. Jeg tror egentlig ikke, at det betyder noget særligt hvad det er for Tea, hun går som hovedregel fint på det hele.

Lille Silja fik idag et spor kun med råvildtklove og lidt schweiss – ingen godbidder på sporet. Jeg har ellers brugt godbidder for at gøre det spændende, men det irriterer mig, at det så er godbidderne de koncentrerer sig om – mere end sporet. Det var det samme med Tea, da hun var lille. Så væk med de pædagogiske godbidder og ind med virkeligheden, og hun gik så fint og uforstyrret på sporet, så sådan bliver det fra nu af. Næste gang lader jeg det ligge lidt og så ser vi, hvordan det går. Jeg er ikke så bange for at prøve noget af og muligvis fejle på en eller anden måde, det var jeg altid bange for med Tea, men jeg tror ikke, at der sker skader i indlæringen sålænge, at man retter sig selv til næste gang. Denne gang viste det sig jo at gå godt:-).

 

 

27-4-2009

Igår var vi til konfirmation, og Maria og hendes kæreste var hjemme i huset og passe hunde – dejligt. Jeg er ikke meget for meget lange dage alene, så jeg forsøger altid at finde en løsning på sådan nogle dage, hvor vi ved, at vi er længe væk. Vi havde en hyggelig dag, og næste år er det så vore tur – igen;-). Utroligt men sandt. “Lille” Linnea skal konfirmeres næste år.

Idag var jo så en af mine lange dage, og så var det Siljas første tur til træning. Linnea tog Lærke og en veninde ud på en meget lang gåtur, og jeg tog mig af cykling med Tea og træning i dirigering. Tea er højløbsk, og det var lidt svært det hele idag. Hun er jo ellers meget arbejdsivrig og samarbejdsvillig, så jeg tror, at hun bare skal gå tur de næste par dage, for hun havde lidt svært ved at finde gnisten og gejsten frem idag. Lille silja skulle så ud og socialiseres, og det gik så fint. Hun syntes at det var meget spændende, men var alligevel nem at få kontakt til, så det var dejligt for hende at være afsted og være alene i byen. Kontakt kan ikke siges for tit i den sammenhæng hold k…., hvor er det vigtigt. Jeg er glad for, at vi har gang i små kontaktøvelser hver dag, det virker – kan jeg se. Resten af huset slappede så vældigt af, ved at vi var afsted, så det er helt ærgerligt, at vi kun kan nå at få en enkelt gang til;-).

 

 

23-4-2009

Tea og Silja var begge ude at gå spor idag. Det krævede lige en tur i bækken bagefter, for det var ret varmt idag.

Linnea var ude at gå og træne med Lærke og Mathias gik med Felix, så jeg nød kun at have de to unge at aktivere og hygge med på denne her skønne aprileftermiddag.

“Dygtige søde store Tea jeg kommer nu” siger Silja, der i som sædvanligt var lige efter Tea. Tea nyder at være den der er så eftertragtet, så de er altså et dejligt par vendinder efterhånden. Jeg er glad for, at Tea er så fornuftig af sin alder, for Silja er meget optaget af hende:-).

Det var bare så hyggeligt at være ved bækken. Begge hunde nød det i fulde drag.

Det er ikke sidste gang, at vi skal en tur i Bækken, det har vi aftalt:-).

“The Team”

Aproppos Tea der er blevet en passioneret “fuglehund” som jeg beskrev igår, så fik jeg de her billeder i fredags, da vi var på stranden. Ænderne skulle lige op og flyve – og det kom de. Ikke helt så dovne som dem fra jagterne i vinter;-).

Sådan:-)

 

 

22-4-2009

Det er snart en uge siden, at jeg har skrevet. Jeg har billeder i mit kamera, men der har ikke lige været luft til at få smidt dem videre. I fredags var vi til dyrlægen og få vacc. Silja.

Det gik fint, og hun hyggede sig og var en rigtig fin hvalp ifølge dyrlægen – også i tykkelse, hvilket jeg jo går en del op i.

Inden dyrlægen skulle vi da lige en tur på stranden. Det var rigtigt koldt i fredags, men det er altid skønt for hundene, at være på stranden.

I lørdags var jeg på arbejde, men også ude at gå spor med Tea i Langesøskoven. Jeg havde fået en schweisshundemand i nærheden til at lave et til mig. Det var lavet med dåvildtklove – uden schweiss overhovedet.

Det var meget varmt og der var store åbne områder, så det var vanskelige forhold ud på eftermiddagen. Tea klarede det især godt i starten, men måtte hjælpes lidt til sidst. Jeg fik et par gode træningsråd med på vejen, og har nu lidt at arbejde videre med.

Lærke og Linnea startede på c-holdet igår. Linnea var godt tilfreds med Lærke, for hun var da en af de bedste på holdet, hvor Linnea er det eneste barn, der fører hund. Der er dog en del, der skal strammes op i forhold til, hvordan vi plejer at gøre. Hunden må overhovedet ikke røre sig f.eks. når ståkommandoen er givet. Først når der er sagt “plads” må den gøre noget andet. Føreren må heller ikke bevæge sig i apportering – kun kommando osv. Lærke var i hverttilfælde ret træt efter træning igår, så hun har måttet koncentrere sig en del. De har lidt at øve på, men det er Linnea også godt tilfreds med, og Lærke har ret godt af den slags træning sammen med Linnea. Det understreger Linnea som den der tager initiativer, hvilket Lærke jo ellers er rigtigt god til selv;-).

Jeg har forsøgt at danne mig en slags overblik over, hvilke hundeaktiviteter, som jeg skal deltage i i den kommende tid. Der er et par skuer og en c-prøve med Tea. Vi vil prøve kvalifikationsprøven, når den kan presses ind og en enkelt markprøve også. Jeg vil ikke remse det hele op, og noget hører I måske først om, når det er overstået, og noget afhænger af, hvad jeg ellers skal i familielielivet f.eks.

Træningsmæssigt så holdet jeg Tea igang på spor, men træner også “det andet”. Inden en prøve vil jeg så bruge mest tid på det, som hun skal prøves i – naturligvis.

Lille Silja bliver også trænet i spor. Dvs. lige nu dåvildtklove og lidt guf i sporet. Det går rigtigt fint med hende på alle måder. Hun går fint derudad og har lige været på spor idag f.eks. Hver morgen træner vi opmærksomhed, det elsker hun og hun kan faktisk “sitte” og blive, når jeg går lidt væk. Hun er meget positiv at træne med.

Jeg kan lige nå at være med til to gange hvalpehold igennem DRK, så det hopper vi på på mandag. Tea er i løbetid lige nu, så det jeg kunne tænke mig på Gyldensteen, det når vi kun én gang af – lige inden d. 17. maj, så vi kan nå, at blive rigtigt nervøse til prøven.

Tea er i øvrigt blevet rigeligt hooked på fasaner. Det er ikke mit værk. Hun har ikke været med til at drive, men hun er selvlært og får altså rejst så meget som muligt, når hun har chancen. Jeg tror ikke, at hun lader sig forstyrre på spor af det, men jeg ved det ikke. Det overrasker mig lidt, at hun har fået så meget smag for det, men det kommer nok indefra og med alderen f.eks.

Nå, det blev da til lidt blog idag alligevel, så må vi se, om det også bliver til billeder en af dagene.

 

 

15-4-2009

Så blev det A-hofter og 0-albuer til Louis! Jeg er selvfølgelig glad på Marlenes vegne for at hun har en sund og rask hund, det er jo det man håber på at sælge og det, som man som køber håber allermest på. Halvdelen af Lærkes kuld er fotograferede nu. Altså 5 hvalpe. Alle med 0 på albuerne og 3 med A hofter og 2 med B hofter. Et meget tilfredsstillende resultat må man sige. At sundheden tegner til at være generelt i kuldet betyder faktisk mere end den enkeltes resultat for arveligheden af det undersøgte – nemlig HD og AA. Super dejligt – simpelthen.

Marlene er også meget glad, og håber på, at Louis en dag kan få afløb for sin trang til damer – altså sådan for alvor;-).

Vi var en lille tur henne og besøge Inge, der var jordemor, da Lærke fik hvalpe og som passer hunde for mig engang imellem. Hun har brune lab. hvalpe på 5 uger nu og en mops på et halvt år, som Silja synes var rigtig sjov. I øvrigt legede Tosca og Matilde også rigtigt godt sammen i vinterferien, så Matilde er en lidt labradoragtig mops:-).

Mopsen Matilde har nærmest damp, hvilket passede Silja rigtigt godt. Jeg troede bare at en mops var en gammelkonehund, men hende her er der altså drøn på:-). Silja fører sig ikke ydmygt frem, men går til makronerne – også i andre omgivelser.

Brune hundemor Alex er roligheden selv, og hun prøvede at glatte lidt ud på de to krudtugler.

Linnea forelskede sig med det samme i de små brune. Silja på 11,5 uger er nærmest en kæmpe i forhold til de små.

 

“Her har jeg helle”

“Åh nej, hun kommer om hjørnet – det lille uhyre” Det var ret sjovt med de to, for Silja fik kam til sit hår, og hun måtte finde sig i, at Matilde blev sur, hvis Silja blev for fræk. Den slags er hun jo ikke så vant til, og så gad hun ikke lege i hmm..muligvis op til 30 sekunder, hvor hun var lidt fornærmet, men de havde det super sjovt sammen- et specielt lille legepar.

“Igen er hun fræk, jeg har jo stolehelle” – Silja gad slet ikke bide i de andre, da vi kom hjem. Kun spise og sove så vi vil da overveje at køre derud en tur en anden gang igen;-).

 

 

 

14-4-2008

Jeg skal lige fortælle, at Louis – altså Mallaig Arthur Montgomery har fået 0 på albuerne!! Så venter vi bare på hofterne. Når det kommer, så skal det selvfølgelig ind under resultater og ind på hans side. Men bare super dejligt, at Marlene har ladet ham fotografere og vi indtil videre har 0 på de 5 fotograferede albuer! Så tilykke til Marlene med delresultatet, der betyder, at Louisdrengen har perfekte albuer. Nu skal jeg altså igang med at forberede mig;-).

 

 

12-4-2009

Når jeg tænker de fire dage tilbage, hvor jeg skrev sidst, så har jeg lidt svært ved at huske, hvornår jeg har lavet hvad. Det betyder, at jeg har slappet af på en ferieagtig måde, hvilket jo er rigtigt fint. Det er blevet til gåture med de store og spor både med Tea og Lærke og Silja. Silja bliver stadig udsat for mange forskellige ting. Hun har været nede at besøge Tine og Lars, der har hundeveninden Malou, så har hun leget med en Cavalier. En lille hanhund, der mente, at hun var gammel nok til at parre – hmm…, nå men hun kom egentlig hurtigt til at styre ham, så det gik fint nok. Så har hun været en tur i “Big City” Otterup og gå på fortov på en traffikeret vej, og idag har hun været med ude hos Line, så der sker lidt i det lille hvalpeliv, og sådan skal det også være. Jeg venter spændt på resultaterne på Louis hofter. Han blev fotograferet fredag inden påskeferien startede, så der må komme svar i næste uge. Dejligt at endnu en mallaig bliver fotograferet.

En dejlig gåtur om Dallund Sø med Felix, Lærke og Tea og Erling, Linnea og mig selvfølgelig:-)

Totalt fedt billede, hvis det bare ikke lige var så overbelyst. Pølsestykkerne kunne virkeligt få det bedste frem i hende.

 

 

8-4-2009

Idag har vi været ude at træne med de store – Linnea og jeg. Linnea vil gerne starte på et DCH konkurrencehold med Lærke, og vi skulle lige se, hvor de skal arbejde særligt med træningen.

Faktisk så kan Felix det meste af c-programmet, så jeg brugte ham som demo-hund, og så prøvede Linnea med Lærke bagefter. Det er faktisk sjovt at være iagttager og se, hvor meget førerens egen mangel på sikkerhed i løsningen af en opgave smitter af på hunden – stof til eftertanke må man sige. Linnea og Lærke klarede det nu fint sammen – selvom der er et stykke vej til et fuldt c-program endnu.

Lærke står bare så perfekt – dejligt at se på:-), men i DCH´s program handler det ikke om, hvor smukt man står, men om hvor god man er til at blive stående. Linnea er lidt i tvivl om hvordan den kommando gives, men Lærke fattede hurtigt meningen, så den øvelse er ikke svær for dem.

Så prøves der igen, og denne gang ser Linnea mere målrettet ud, og Lærke er meget opmærksom på hende.

Dæk er noget af det, som jeg ikke har trænet med Lærke, så der skal der lægges lidt arbejde.

Linnea og jeg jagtede igen det perfekte ståbillede idag, da vi havde Silja med oppe på Gymnasiets store græsplæne.

Det fik vi ikke, men vi fik tilfældigt to billeder af hende i bevægelse, og de er ikke så ringe endda :-).

Et ståbillede af Tea blev det da til, det går lidt lettere med at tage billeder af søde Tea, som jo bare gør det, som hun tror, at vi gerne vil have – nemt ikk?

 

 

 

7-4-2009

Jeg har ferie lige nu, og det er bare så skønt:-). Jeg er ved at komme mig ovenpå søndagens store dumhed, men jeg er da vågnet hver nat og tænkt “Er det mig, der har været så stor en idiot”? Det må jeg så erkende, og så tager det lige lidt tid at falde i søvn igen. Sådan er det,når man går så meget op i det, som jeg gør. Nu kan man jo ikke bygge noget på, at føle sig som en idiot, så jeg har nu fået en aftale med en schweisshunde mand, der bor meget tæt på mig om at lave nogel spor til mig. Jeg troede ikke at han ville, men det vil han altså, så nu er jeg videre, og det er bare godt. I forhold til 1000m prøver, så er der en del her i år i andre klubber – f.eks. Ruhaars-klubben, men det ser ud til, at de laver spor efter DKK´s regler, og så skal hunden være 2 år for at gå dem. Det løser sig jo med tiden, men det bliver så ikke lige i år -øv. Nå, men vi træner videre alligevel og jeg prøvede “verharren” for første gang med Tea idag. Jeg vidste ikke om hun ville tabe sin lyst til at gå videre på sporet, når jeg standsede hende ved bare at stå stille. Det gjorde hun ikke. Hun holdt sporretningen og havde hovedet lavt og i retningen. Ret spændende faktisk, det vil jeg til at træne med nu, jeg vidste ikke, at det kunne bruges af sådan nogle som os – altså Tea og jeg, men det tror jeg faktisk, at vi kan få stor glæde af.

Lille Silja fik også et spor idag med lungeslæb og kattemad – lækkert ikk? Jeg er ikke meget for det med slæb, men på den anden side, så er der så meget fært i det, og så “spilder” man heller ikke schweiss her i opstarten, så jeg lever med det, men lidt klamt det er det.

Så sker der noget spændende i skovbunden. Hun går uden halsbånd endnu, men det kommer snart på.

Silja får for første gang et knæk på sporet. Det var spændende og hun brugte en del tid ved det. Jeg behøvede ikke at blande mig, hun klarede det fint.

Jeg er vild med det her billede. Hun får øje på skindet og bliver på et splitsekund helt “opgearet”, det er dejligt at skindet tænder hende. Vi leger med det og rusker i det sammen og der ligger noget lækkert kattemad ved det, så der er også noget ved at komme derhen – det skal der også være.

Når hun har gået sådan et lille spor, så er hun parat til en lur i bilen, og så kan jeg gå med Tea, hvilket jeg så gjorde idag. Jeg brugte i øvrigt også Tea til at “drille”/tænde Silja ved at lege med Tea lige foran hende mens hun sad i buret -altså med det ben, som Tea havde fundet. I morgen får Silja så et spor, hvor hun får benet ude i enden, så der er en mening med det.

 

 

 

6-4-2009

Nu skal man jo ikke græde over spildt mælk, men lidt ærge sig, det må man godt, når man trækker en hund af sporet til en vildtsporprøve i Championatsklassen, hvilket jeg gjorde med Tea igår. Det er sgu ikke noget at være stolt af, men min manglende erfaring på ukendte spor og i særlig grad den faktor, at jeg ikke bare stolede på  Tea, men tænkte mennestanker om hvordan spor kunne gå og ikke gå, det ødelagde vores muligheder for at gennemføre igår.

Jeg er nødt til at bruge det konstruktivt på den måde, at jeg stoler helt på hende – hvad skal men ellers gøre, når det gælder spor? Jeg vil begynde at træne med hende, at jeg stopper hende, når jeg ved hun er på sporet “Verharren” hedder det på “schweiss-sprog”, så jeg “spørge” hende om hun er helt sikker.

Når det så er sagt, så vil jeg lige nævne, at der ud af 10 hunde kun var én der bestod med en 1.pr., så et eller andet sted, så var vi altså ikke alene om at dumme os igår. Jeg mangler erfarng i at gå ukendte spor, og det tror jeg mange gør. Hvordan det kan løses, det ved jeg ikke, men jeg tror, at jeg forfatter en pæn skrivelse til sporudvalget om problematikken. Den er svær at løse, men det er også ærgerligt, at man kun har én mulighed for at blive afprøvet og det er til den eneste championatsprøve, der er på et år.

Mens Tea og jeg var til prøve på Gissenfeld Gods, så var Silja på besøg hos søster Martha og Pia og Sonny på Feddet. Linnea besøgte Jennifer, så det var dejligt.

Hold da op, hvor der blev leget. Gensynsglæden var stor både i forhold til menneskemor/far og Megan og søstre.

Det er et par viljestærke piger Martha og Silja. De ligner hinanden af sind og skind og er lige fulde af sjov og ballade.

Jeg vil sige, at Silja stadig i skrivende stund er temmeligt træt – dagen derpå.

Den sidste del af eftermiddagen tilbragte Tea og jeg så også på Feddet, og Tea nød også at komme en tur i vandet med familien. Så en dejlig dag til trods;-) og alt i alt.

De to gule påskeæg er meget enige om, hvad der er spændende. Martha yderst.

Dog ikke vand – endnu. Silja var mest modig i forhold til det kolde vand. De har så absolut nogle at blive vandhunde efter, for mor Megan opholder sig helst i vand.

Det med at være en vandhund hænger sammen med at blive en sandhund, hvilket i øvrigt heller ikke generer Silja.

 

 

 

1-4-2009

Dagens program var en tur i plantagen i eftermiddag og bagefter ud i skoven, hvor Tea fik et opstartsspor – altså bare et kort et, for at træne det at finde det selv. Denne gang med stiffinderfod på, som jeg med møje og besvær fik regnet mig frem til at få på igår. Nej, så slemt var det nu ikke, men sporet skulle suppleres med en afledning i form af, at jeg med andre støvler på gik videre ud af wiedergangen og slog en stor bue for at vende tilbage til sporet senere. Det skal lokke hunden af sporet, men Tea lod sig ikke narre og vendte i wiedergangen og fandt tilbage til sporet. Alle hunde kom ud i skoven én ad gangen og de elsker det. Lille Silja måtte følge de stores program idag, og hun klarede det fint. Hun sover i bilen, når hun er træt og gåturen i plantagen gik i et meget roligt tempo, og jeg bærer hende stadig ind imellem. Jeg vil helst gå med de store for sig og så hende bagefter, men nogen dage, så er der ikke mulighed for det, og så går det alligevel. Det var det samme med Tea. Hver dag skal der bare være alenetid med hende. Det er vigtigt. Jeg leger/træner f.eks. med hende inden vi kører, og de store sidder i bilen. Hun er sjov at træne med, en rigtig glad lille en, der logrer, når hun kommer med bolden f.eks. Jeg er begyndt med fløjte. Hun sætter sig fint, og elsker vores små “sekvenser”.

“Jeg gør som min Tea”. Silja elsker Tea simpelthen.

 

Så fik jeg næsten det perfekte ståbillede. Hun står perfekt, men jeg vil gerne have lidt mere forfra med. Men ok, det bedste indtil videre.

Hjemlig hygge i et roligt øjeblik, for der er gang i Silja, men sød det er hun, det synes Linnea også.

 

 

29-3-2009

Sikke et vejr vi har haft her idag – skønt:-) simpelthen. Jeg føler også, at jeg er på vej til at blive frisk igen, og jeg tror på, at lidt solskin kan gøre underværker for helbredet, så jeg håber, at det holder denne gang. Igår var jeg ude at lave et laaangt spor til Tea, og det gik vi så idag i et helt perfekt sporvejr. Jeg lavede et til Lærke også, så der blev lidt hjernegymnastik for hende også. Bagefter fik de så lov til at smutte en tur i åen ude i skoven, og så kan man ikke forlange meget bedre dag for de to sorte. Silja har jo været udsat for lidt af hvert siden jeg skrev sidst;-)). Positivt ment altså. Hun var med ude at se på heste i torsdags. Hun var ikke ligefrem begejstret, men kiggede da på dem, men store det er de. Så har hun været med oppe ved de forskellige forretninger og kigge et par gange, været i skoven – flere forskellige altså og hilst på et par sheltier, de så da også lidt underlige ud, men de var søde nok, og så har hun været med mig alene ude at køre et par gange – hyl, hvor gyseligt, men der sker altid noget spændende i den forbindelse, så hun lærer det på at tidspunkt. Vi har da lige taget lidt billeder, det er svært at lade være jo:-).

Silja og Linnea i skoven. Jeg hentede Linnea i Morud, hvor hun havde overnattet hos en hesteveninde. Så er det ind i bilen med Silja og ud og se i vænget i Morud og bagefter en lille tur i skoven. Det er sådan, jeg får socialiseret en hvalp, ved at tage den med ud så meget som muligt, i den dagligdag vi nu har.

Indkald i skoven. Linnea og jeg skiftes til at løbe væk og kalde, det var ret sjovt synes hun.

Så kunne jeg godt tænke mig et ståbillede meeen, det er ikke så let;-).

Ret godt gået af Linnea synes jeg. Lidt dårlig vinkel jeg tager det fra, men hun står da ret fint.

Linnea kæmper videre, og det skal nok komme:-).

Så er det altså søndag. Jeg vidste ikke, at Linnea tog det billede, men det ser ud til, at Silja tænker “hvad mon vi skal, jeg går lige med”.

“Nå, det samme som igår, de har bare byttet”. Jeg vil ikke lige afsløre, hvor mange billeder, der ligger i mit kamera, og ikke liiige er blevet så gode, men der kommer et en dag – vent og se:-).

Så skulle jeg lige prøve at lave et lille spor med okseblod, der førte hen til skindet. Det anbefales at starte med foderslæb, men jeg havde lige lidt blod, så jeg prøvede bare. Det gik faktisk fint, og skindet var herresjovt.

Silja får også lov til at undersøge og holde fri i skoven. Her er det et mudderhul der undersøges. Jeg skal lige vænne mig til, at de gule kommer til at se så vældigt bekidte ud, de sorte skjuler det bedre.

 

 

 

 

25-3-2009

Jeg var på arbejde idag, så hverdagen begyndte for lille Silja. Hun var med ude på vores lille morgentur, og det gik helt fint. Jeg bærer hende noget af vejen, det gjorde jeg også med Tea. På vejen hjem fra arbejde, var jeg hurtígt i skoven for at lægge to meget korte spor til at træne opstart med. Så hjem og hente hunde og ud i plantagen. Mathias gik med Felix, så det lettede lidt på det. Silja har ikke læst, at små hvalpe ikke må gå langt, så hun drønnede afsted og lod sig kun nødigt bære. Træt var hun så også bagefter, og jeg kunne gå spor med de andre, mens hun snorkede i bilen.

Hjem og købe ind og ud og se sig omkring ved Netto. Det var så den dag, og der har været dejligt roligt i huset her til aften – næsten da;-).

“Jeg er nysgerrig efter at se, hvad Lærke laver, men jeg står fint her med kun poterne i det iskolde vand”.

Et lille spor idag og så det skønne ben, som hun godt må lege med. Det var bare sjovt:-).

 

 

 

24-3-2009

Så er hverdagen så småt igang med Silja i flokken. Vi er begyndt på at lave lidt kontaktøvelser og lege lidt med en tennisbold. Hun er en super lille apportør, og jeg skal være noget af en idiot, hvis jeg skal formå at ødelægge hendes glæde ved at fange bolden og komme tilbage med den. Vi leger kun med den i kort tid, og så er den væk og ligger i min lomme igen. Små bitte spor med lidt lækkert i begynder vi også på, men ellers står den på ud af huset og haven – hver dag!

Tea og jeg har lige gået et meget langt træningsspor – hele vejen rundt om den skov, som jeg låner til spor. Det gik rigtigt fint. Nu er der fokus på at træne “kom ud af kassen på 20m*20m”, hvilket betyder “find eller forsvind” eller med andre ord – find ud af, hvor sporet starter på et areal på 400m2. Absolut vores største hurdel. Det kan ske, at vi ikke finder sporstart, og så var det den prøve her i DK, og man kan køre hjem uden andet end det man havde da man kom. I Sverige og Norge bliver starten angivet og det er en kæmpe fordel i hvert tilfælde for Tea og mig som team.

Lærke er i løbetid, så der er ikke træning med hende og Linnea lige nu. Jeg har gået lidt spor med hende, men ellers, så går vi ture og kaster lidt bold f.eks. Hun elsker at gå spor, og er faktisk ved at være god til det. Felix kan også, men han er så stærk, at jeg næsten ikke kan holde ham, når han først sætter igang;-).

 Jeg kan ikke nå lige meget med alle hunde hele tiden, men Lærke affinder sig også fint med lige nu “bare” at være familiehund. Jeg har været syg tre gange inden for ret kort tid, og har derfor været tvunget til, at prioritere ret hårdt i det jeg laver med hundene, da mit overskud ikke har været himmelhøjt.

Lige nu er der altså meget fokus på Tea og spor og Silja og det at lære at leve med os og resten af verden.

Felix, Tea og Silja – “tricolore” – på en måde sjovt, at labrador altid er ensfarvede, når de nu kan have de tre farver.

Felix gider ikke at rejse sig, men han vil helst ligge for sig selv, men det respekteres ikke af de andre;-).

Silja sætter stor pris på smørhullet mellem Lærke og Tea – det er bare hyggeligt.

Så søger vi efter guffer på græsset. “Jeg gør ligesom Lærke”, og det er Silja god til og rigtigt glad for.

 

 

Silja gør også som Tea og er i det hele taget meget glad for Tea og omvendt. De er jo også i familie, så der kan være en samhørighed der.

“Så leger jeg lidt og øv – de andre gider ikke”. Tea er typemæsigt meget meget rolig, og hun leger faktisk meget lidt.

En lille smule meget stille med lille Silja, men ellers er hun den snusfornuftige storesøster. Det betyder, at Silja kan være sammen med Lærke og hende i bryggerset om natten, og når vi ikke er hjemme f.eks. Dejligt for Silja og for os, at de er så søde de to sorte piger.

Hygge igen. Silja her også prøvet at patte hos Lærke – bare lige for at tjekke. Lærke siger ikke noget, men der er så heller ikke så meget ved det;-).

 

Silja får “bideflip” som vi kalder det, og her går det ud over Erlings strømper. Jeg siger NEJ, og det hjælper, men de andre lader hende bare bide, så hun hygger sig. Det plejer dog at gå over med tiden alligevel. Da jeg havde været væk idag havde Erling iført sig sko OG ladet sine snørebånd hænge, så hun bare kunne bide løs. Hmmm. ikke let at være den eneste, der kan være skrap her.

 

Socialiseringstur ved Rema. Jeg kørte Linnea derop, og så gik de lidt deroppe og hilste på alt det spændende og så gik/bar Linnea hjem. Jeg regner med at være nogenlunde frisk i morgen, og så må det være min tur til at gå ud med hende:-). Bemærk det pink halsbånd og rem, det har Linnea valgt.

Indkøbsvogne og store biler, der er nok at se og opleve. Det er 100% nødvendigt med den slags “ud at se sig omkring i verden” for en hvalp, hvis den skal kunne fungere godt i sit hundeliv! Det er nu der skal handles, kan man sige, og hermed grundlægges en god hund.

“Jeg er så glad for Linnea” ser hun ud til at tænke, og det er der også god grund til at være:-).

 

 

 

21-3-2009

Så er Silja kommet inden for døren og det går bare så fint. Hun kom her til formiddag sammen med sin mor, Rumle og søster Martha og så lige Sonny, Pia og Jennifer – selvfølgelig. I skrivende stund er der “pause” – altså alle sover, men ellers har der været god gang i dem. Da Silja her i eftermiddag blev alene her i sin nye familie, så legede hun lige lidt med de store – også Felix 🙂 og så faldt hun i søvn. Hun er fuldstændig afbalanceret og tryg og virker som om, at hun har boet her altid. Der er lidt billeder til trods for gråvejret.

Så sidder hun bare godt:-). Linnea synes bare, at hun er sød og omvendt:-).

Det er dejligt, at de gider at lege – de andre:-)

 

 

 

17-3-2009

Som det ses på hjemmesiden, så har Christian allerede fået ordnet det sådan, at Silja har sin egen side og eget galleri. Det er jo ikke et væld af billeder jeg har lige nu, men det kommer;-), jeg elsker ligesom at fotografere mine hunde. Stamtavlen tog lige sin tid at lave, da der er links til de fleste aner, og de lige skal findes og puttes ind. Min aften igår gik i hvert tilfælde med at “bøvle” med, at få noget puttet i de rammer, som Christian havde gjort parat.

 Igår var det bare en gåtursdag for alle tre hunde, jeg havde ikke tid til andet. Idag igen må jeg jo indrømme;-). Mathias tog Felix, og Lærke og Tea var med ude ved hesten og gå tur ud over markerne. De er begge hestesikre nu, der er ikke problemer med, at de løber ind på foldene. Det kan nærmest være svært at få Lærke med forbi, hvis der kommer 6 heste stormende mod hegnet, så bliver hun lidt nervøs. Hun har betalt lidt dyre lærepenge på “hestekontoen”, så hun har stor respekt for de store dyr. Der er ikke sket noget med hende i forbindelse med heste, men de har indimellem vist sig fra deres skrappe side, og så er man altså lille, når man bare er labrador.

Tea har også været ude at cykle lidt. Vi er så småt ved at bygge konditionen op, og så er cykling rigtigt fint. Vi taler om 10, 15 eller 20 minutter. Indtil hun er en lille smule forpustet. Så kan man øge det med tiden, men det er ikke der vi er lige nu – jeg skal jo også selv kunne holde til det ;-), og jeg cykler kun, når jeg cykler med hunde.

I morgen vil jeg lave et godt langt overnatningsspor til Tea. I weekenden bliver der nok ikke tid til de lange spor, for der holder lille Silja jo sin entré.

 

 

15-3-2009

Idag er det Erlings fødselsdag, så det må være en passende dag at præsentere, at der er en ny hund på vej til os. Det er Silja, som er datter af Megan og Travis. http://www.melicmark.dk/hvalpe.htm. Dem kan man læse om ved at følge linket. Silja får selvfølgelig sin egen side, men hun er ikke kommet endnu og Christian, der foretager den slags ændringer skal lige have en chance for at komme igang.

Silja er 8 uger på lørdag, så det er på lørdag, at hun gør sit indtog her på matriklen. Jeg har måttet vente på at få at vide hvilken en, der blev min ligesom mine egne hvalpekøbere for 16 måneder siden. Det blev så lille Silja, som jeg havde håbet på, da jeg holdt hende for første gang, da hun var 3 uger.

Siljas morfar er Tea´s far, så selvom hun tilfører noget nyt, så er det alligevel inden for det, som jeg er så glad for i forvejen. Der vil komme en masse mere om den lille prinsesse i den kommende tid, men der er lige lidt billeder her inden vi skal ind og fødselsdagshygge.

“Jeg ser lige lidt på min nye mor” – “hun er vist god nok, for jeg ville gerne op igen”. Dejligt fast og betragtende blik;-).

Et lille ståbillede, hvor hun er 6 uger.

 

 

12-3-2009

Så går den vist ikke længere, selvom jeg stadig er småsyg, og mit sædvanlige højenergiske tempo er sat noget på stand by. Tosca er flyttet til Sjælland for to uger siden. Hun er flyttet over til Liza og Brian, der lige netop ønskede sig Tosca:-). Det jeg ønskede for hende, var en familie, som lever med hundene på en måde der minder om min måde – for at være helt ærlig. Når man skal omplacere en hund, så er det om muligt endnu vigtigere, at det bare føles 100% rigtigt.

Liza og Brian bor på landet med egen skov og masser af plads omkring. Der er også en gammel terrier, to heste og to katte hos Liza og Brian. Brian går på jagt, så Tosca skal med på jagt, hvilket hun vil sætte stor pris på.

Da de kom og hilste på hende, sprang hun i bogstaveligste forstand ind i dem, og hun hentede også et par dummier i et “frit søg” til Brian. Det var jeg lidt spændt på, da jeg jo har været hendes “mor” i de sidste 5 måneder, men det var ham der kaldte, så det var ham, der fik dummierne. Herligt:-).

Det går rigtigt godt med hende. Hun er super glad derovre, og de er meget glade for hende. Jeg er glad for og næsten stolt af, at historien med Tosca har udviklet sig så positivt, og jeg ønsker hende, Brian og Liza alt muligt held og lykke i deres liv sammen fremover:-).

Ellers går det stille og roligt her på adressen. Vi går lidt spor, når der er tid til det, og ellers går vi ture og træner lidt med dummierne. Tea og jeg har været til begyndertræning 3 gange, og hun har meget let ved at lære nyt. Vildtet tages nu med stor selvfølgelighed og efter få apporteringer fra vand, så bæres dummien også et godt stykke, før hun ryster sig. Vi skal jo gerne have modtaget den inden rysteturen;-).

Lærke og Linnea går også til træning om lørdagen. Lærke har sine favoritter på pladsen dernede. Dem der giver godbidder, dem kender hun efterhånden, og hun får jo noget hver gang. Hun  er super god til at smigre sig ind hos

folk, og sulten, det er hun jo altid.

 

 

11-3-2009

Så tager jeg mig lige sammen og får skrevet lidt på bloggen. Jeg har helt ulig mine normale skriverier her på siden holdt pause i flere uger. Nu er der så gang i siden igen og udover, at Tosca har fået ny familie, så er vores køkken næsten helt færdigt:-).

Det er rigeligt sent at begynde at skrive nu, og jeg har været angrebet af forkølelse de sidste par dage, så jeg er ikke særligt frisk, så de tålmodige læsere af min blog, må have tålmodighed til i morgen, så kommer der lidt mere om Tosca, for det er nok det, der er mest interessant – tænker jeg;-). Hun har det rigtigt godt, så meget kan jeg afsløre.

 

 

 

24-2-09

Her i huset er køkkenet idag blevet med vand og afløb – fantastisk:-). De to unge har været i dagpleje hos Inge, da det ikke er så let med håndværkere, der saver bordplader ud i stuen, og så de to friske damer. Muligvis bliver der også dagpleje et par af de andre dage i ugen, men Inge kan ikke i morgen, så de må være bag gitter og håndværkerne må leve med, at de meget gerne vil snakke over hegnet;-).

Igår havde jeg noget så sjældent som en afspadseringsdag, hvor jeg ikke kunne lave et eller andet husligt. Alle 4 hunde blev trænet om formiddagen. Tea gik spor og alle fik tilbud om frit søg. Felix gad ikke lige, men han vil gerne god gammeldags lydighed, og han kan huske det hele, det er meget sjovt, for det er mange år siden, at vi har gået i DCH. Lærke, Tosca og Tea gad rigtigt godt. Dummierne var gemt i bladbunker, så det var ikke så let. Tosca arbejder virkeligt med en stor motor. Det har jeg skrevet før, og sådan er det. Fuld power på den glade pige. Så længe hun er hos mig, så bliver hun trænet som om, at hun skal på jagt. Så ser vi, hvad der viser sig for hende. Jeg vil ikke skrive, hvem og hvorhen, før det er sikkert og vist, at det er sådan det bliver. Det eneste sikre er, at hun først kommer afsted, når den helt rette viser sig.

 

 

 

22-2-2009

Dagen idag er mest gået med at få malet med lidt grunder i køkkenet og andre almindeligheder. Vi lever nærmest uden køkken nu, og på en måde, så er det med madlavning pint helt ned til et minimum, så lidt fordel er der da ved det. Jeg har fri i morgen, så jeg har lavet spor idag – det er længe siden, og jeg længes efter at gå i skoven igen. Der er dejligt stille og det med spor taler nu engang utroligt meget til mig, så heldigvis at hundene synes det er rigtigt sjovt.

Der er kommet et billede fra Frida, hvor Sara har det tøj på, som hun fik af os, da vi var på besøg, det skal da lige på hjemmesiden:-), så sødt det er.

Sara er næsten 2 mdr. så vidt jeg kan regne ud. Frida ser ud til at tage sin rolle som hund i en børnefamilie med ophøjet ro.

 

 

21-2-2009

Så kom vi hjem fra vores vinterferie og billederne herunder vil fortælle lidt om den. Tosca og Felix blev passet hos Inge, og Tosca hyggede sig med Inges mopsehvalp og fandt hurtigt ud af, at det er tilladt at ligge i Inges sofa:-). Det skulle også lige prøves af herhjemme, man ligger jo godt, og der er da masser af plads;-). Felix og Tosca havde en fin ferie hos Inge og Tosca var glad og ukompliceret at passe. Dejligt at høre, når hun på et tidspunkt skal ud i en ny familie. Lad mig lige slå fast, at når jeg leder efter en familie til Tosca, hvor hun først og fremmest skal være familiehund, selvom hun besidder de gode egenskaber, som labrador har i forhold til apportering f.eks., så er det ikke for at degredere Tosca i forhold til arbejdsevner, for dem har hun, men for at finde en familie, der først og fremmest ønsker sig en god hund af hende. Det vigtigste for mig i forhold til det kuld jeg har lavet er 100%, at hunde og ejere trives sammen. Det kan sagtens lade sig gøre, at trives super godt med en Tosca og andre unge glade labber, hvis man træner almindelig lydighed, agility eller alt muligt andet, og har tid og rum til dem i sin hverdag. En labrador er jo netop så alsidig, så den kan bruges til mange forskellige opgaver og være fint tilfreds med det. Tosca kunne sagtens sælges som jagthund, men jeg vil ikke have hende i hænderne på hvem som helst, og der er ind imellem jægere, der går lige hårdt nok til hundene, og det er ikke lige min stil og tanke med Tosca. Jeg vil ikke generalisere, for der findes også mange gode hundeførere der træner deres hunde fint til jagt, men indimellem er der ikke de “rette boller på suppen”. Jeg har solgt to hanhunde til jagt/familie, og jeg stoler fuldstændig på deres ejeres gode indgang til træningen af deres hunde, men de har også haft dem fra små, og deres hanhunde har haft deres første sæson i efteråret.

Min indgang til racen er helt klart, at arbejdsegenskaberne skal være i orden – ingen tvivl der! Labrador skal kunne fungere som super jagthunde, men de skal trænes på den gode måde, og de kan sagtens have et godt liv med masser af anden aktivitet. Personligt synes jeg, at det er sjovt at træne jagtrelateret og gå med på jagt med mine hunde, og jeg synes også, at det er vigtigt at de viser hvad de kan, hvis man vil benytte dem i avlen.

Angående træning så var Tea og jeg til begyndertræning i Tarup/Davinde, som er DRK Fyns højborg. Det gik som forventet fint og det var meget spændende for Tea at være afsted blandt alle de hunde. Vi gik fri ved for en del af tiden og søde sirlige Tea blev selvfølgelig siddende, da de var sat af, og en del af de andre hunde begyndte at

løbe omkring. Vi lærte ikke noget nyt, men det lægger lidt pres på hende at være blandt andre hunde, og vi skulle

jo gerne nå en kval. prøve og måske en markprøve i denne sæson.

Lærke synes også, at det var megasjovt at hente snedummier. I øvrigt så blev hun meget barnlig og legesyg af sneen:-).

Det var fuldstændigt eventyrligt med al den sne. Smukt og bare lige til en løbetur.

En lur i sofaen bagefter løbeturen er fint synes Tea. Lærke og Tea havde hver deres sofa om natten:-), man er vel på ferie.

Tjek lige totalt afslappede Lærke med kødben midt i det hele. Børnene er min brors tvillinger Max og Emma.

Gad vide om der er en årsag til, at labberne er så populære? Billedet taler vist for sig selv. Lærke har lige fået et kødben og de to årige kravler rundt om hende. Hun vælger selv at ligge midt i det hele, vi hygger os jo;-).

De prøver ikke at tage det, men det er godt nok en fin tolerance damen udviser. Jeg var nu heller ikke i tvivl, det er sådan de er, de sorte jeg har her i huset.

Det sner hver dag, og vi skal sidde her og glo, mens der er nogen der har det sjovt :-(.

Der blev bygget en snemand , det var det vi skulle kigge på, mens der blev taget billeder.

 

 

15-2-09

Her er så lidt billeder af de gule guldklumper, som vi besøgte igår. De har fået øjne og bevægede sig fint rundt i kassen. Ellers så spiste de hos den tålmodige mor Megan og sov. Meget nemme og søde var de igår i hverttilfælde.

Mor Megan og far Travis hedder også:

DKCH LP1 Ålflasker Atumn Flame og DKCH Follies Traveller.

Mælkebaren er åben og der er nok til alle:-).

Der er godt med sug i dem. Prøv at se de små ører.

To prinsesser. Prinsesse Marta og prinsesse Mini Megan.

 

 

 

15-2-09

Frem og tilbage er lige langt, og folk der følger med her på siden har opdaget min kvaler i forhold til salg/ikke salg af Tosca, som snart har været her i 5 måneder. Jeg er kommet frem til, at hun skal have et nyt hjem. Man skal kende mig rigtigt rigtigt godt for at vide, at sådan må det være. Tosca er glad og velfungerende og jeg ser ikke noget problem i at placere hende i en ny familie. Jeg skal nok vælge den med stor omhu, det er helt sikkert. Jeg kan mærke på mig selv, at det er sådan det må være. Jeg har samme stamtavle i Tea, og der er ingen mening i, at jeg skal have to helt jævnaldrende tæver gående med nøjagtig samme stamtavle.  Jeg søger en god hundefamilie til hende. Der må gerne være børn og en anden hund f.eks.Hun er ukompliceret og går ind i det hele, og vil elske lydighedstrænig igennem DCH eller DKK f.eks. Jagtrelateret træning og jagt i det hele taget, vil også være fint for hende. Så nu ser vi hvad der sker i den nærmeste fremtid på det område.

Igår var jeg på Sjælland og se små fantastisk skønne, bløde og lækre små gule basser. Hvis tiden tillader det, så lægger jeg billeder ind af dem her i løbet af dagen. De er tre uger nu.

 

 

11-2-09

Vi lever lige nu i et kaos af skabe overalt, for vi er ved at få nyt køkken, og Erling samler og samler skabe. Det skal sættes op i næste uge, og det skal nok blive godt, men indtil da, så er der ikke meget plads at bevæge sig på -her i huset. Jeg har nydt godt af, at Erling har tabet Felix om eftermidagen, så jeg kun har haft de tre andre. Tirsdag var vi ude at gå et spor, som jeg havde lagt inden jeg tog på arbejde. De gik på samme spor, og det gik super fint for Lærke, der ikke havde været på spor længe. Tea også. Det var let for hende, men opgaven gik egentlig også mest ud på at træne hende i at finde anskudsstedet, og det fandt hun hurtigt.

I eftermiddag var jeg så en tur i Vejle og blive indtroduceret til klikker af min gamle kollega Jens. En meget interessant måde at træne på, som man altså bare lige skal igang med. Jeg tror lidt, at det er som med spor, det er noget man skal arbejde med, og så vil man se fine resultater. “Klik og godbid” er det første og derefter anbefaler Jens, at man hurtigt går over til Target træning – altså at hunden skal “dutte” på noget og så kommer der et klik og en godbid. Jeg er IKKE færdiguddannet i det her efter en eftermiddag, men jeg begynder og så ser vi, hvordan det kommer til at gå. Spændende det er det helt sikkert. Hunden skal tænke selv, og det plejer mine at være mere end gode til;-). På lørdag skal jeg over at se hvalpe hos Pia og Sonny. En halvsøster til Tea og Tosca – Megan, har fået 8 sunde fine gule basser, 2 piger og 6 drenge, som jeg glæder mig til at se, og så glæder jeg mig rigtigt meget til hygge og gåtur med hundene. Jeg tager et par hunde med, så Erling får lidt fred til nedbrydning af det gamle køkken.

 

 

8-2-09

Jeg var hjemme i fredags for at pleje min forkølelse lidt. Den har hærget mig i over en uge med ubehag i kroppen og hovedpine hver dag! Nu ser det ud til at lysne, og jeg er ved at være frisk igen. Lørdag var Linnea og jeg og de tre sorte nede og se Lisbeth og Peters lille Sara. En rigtig lækker lille unge, der opførte sig eksemplarisk mens vi var der. De kan også lave brunsviger i Haarby :-)og vi havde en hyggelig eftermiddag med Fridas familie. Vi gik en tur over markerne med hundene, og der blev tonset godt igennem, og Frida nød besøget af søstre og mor. Markerne ender ved en skrænt, og det er ikke en skrænt, som man sådan bare lige går nedad, det havde Tea og Tosca dog ikke tænkt så meget over, så de var da begyndt at gå ned, men kom op igen på opfordring fra Peter. Øvøv – en badetur i februar kunne ellers være godt.

Vi skulle videre til lidt træning med Jeanne fra Kennel Jubilant, der var lige i nærheden til noget ringtræning gennem DKK, som hun står for i Assens.

Vi skulle dog træne “frit søg” og markeringer og det kunne vi fint gøre på arealet dernede. Hvis man brænder for udstilling, så er det i øvrigt en god idé at gå til ringtræning. Det er en fin måde at få kontakt med hunden på og lære at vise den fra dens bedste side.

Nå, men vi fik trænet og snakket lidt og hundene fik leget osv. så nu var de klar til tæppet foran brændeovnen i Søndersø.

Idag har så været lidt mere normal. Linnea har været med Lærke på gåtur ved Langesø sammen med resten af DCH ungdomsholdet. De gik hen til en “Tarzanbane”, hvor både børn og hunde kunne prøve forhindringer. Rigtigt sjovt synes Lærke, og hun er mega udmattet her ud på eftermiddagen.

Felix har været ude at gå i det smukke vejr med Camilla og Mathias og imens var jeg så i skoven med de to unge.

Der var lagt et spor til Tea igår morges, så det var ca. 30 timer gammelt. Det gik egentlig fint nok selvom hun havde lidt travlt med at æde det hun gik forbi i skovbunden. Jeg tolker det som, at jeg har fedtet lidt rigeligt med det rådyrschweiss, som jeg havde brugt til klovene. Jeg prøver mig lidt frem. Hvor lidt kan jeg nøjes med? Og så regulerer jeg det næste gang. Eventuelt skifter jeg til krondyr i en periode, der skal være afveksling i det, og det skal være p…. motiverende at gå spor for hunden ikke bare lidt. Så ok idag, men ikke toppen af poppen og sådan må man hele tiden lære at blive en bedre træner for sin hund.

Tosca fik også et spor. Det var lagt i morges så det var ca. 5 timer gammelt. Hun gik så fint lige på det, og da hun blev lidt i tvivl i et knæk, så satte hun sig og kiggede på mig. Det tolker jeg som, at hun ved at hun er ved at løse en opgave, og at hun mener at kunne hente hjælp hos mig. OK, det kunne hun så også idag. Efter at jeg har givet hende spor der passer til hendes niveau er det gået meget stærkt fremad med hende på spor. Jeg satser på at nå to med hende i den kommende uge, for nu begynder det jo at blive sjovt for mig også.

Der er så også et par ting der skal med i den sammenhæng. Hvis hun går af sporet på grund af tanker på andet (det

gjorde hun slet ikke idag) så korrigerer jeg hende. Hun får aldrig fritkvarter i skoven mere. Dvs. hun har det ikke sjovt på egen hånd i skoven. Vi lufter andre steder, hvor hun kan løbe og snuse, men ikke der hvor vi træner.

Det er noget jeg er kommet frem til i den senere tid. Tingene skal skæres lidt ud i pap, og det gør man ikke ved, at hun nogengange må løbe på egen hånd i skoven og andre gange skal hun gå på spor. Ikke lige nu i hverttilfælde. Tea har sporet inde i kroppen. Hun kan både løbe i skoven og gå spor, det er ikke det samme med hende.

Nu lyder det måske som om, at jeg bare har overblik som træner af de to, men sådan er det ikke altid. Jeg fejler også nærmest dagligt, men jeg ved også præcis, hvornår jeg har gjort noget, som på ingen måde er fremmende for min hunds udvikling. Hvis jeg f.eks. skælder ud, så skal hunden vide hvorfor. Ellers er det nytteløst og latterligt og alt for meget forlangt af hundens forståelse.

 Jeg kan efterrationalisere, og det gør jeg hver gang jeg har været afsted. Hunde kan ikke efterrationalisere, men de kan samle erfaringer og nogen af dem er så bedre end andre.

Det er min mening, at det største ansvar for hvordan vores hunde er, og hvad de kan, det ligger på vores skuldre – ejernes. Hvis man vil noget med dem eller bare vil have en velopdragen familiehund, så må man hele tiden spørge sig selv “hvad kan jeg gøre bedre”? Man skal så også samle på succes og sige “det her, det har jeg gjort godt – sammen med min hund”.

F.eks. 

Idag gjorde jeg sporet godt med især Tosca (rose, rose også mig selv :-)). Jeg gjorde skidt i at træne med dummi med hende idag også, det var for meget efter sporet og var ikke den succes, som det burde have været, så det er hermed afskaffet at går spor og derefter træne dummi. Det har jeg heller aldrig gjort med Tea, så man kan åbenbart blive dummere med tiden;-).

Det var succes at gå tur med de to unge og kunne kalde Tosca væk fra tanken om at tage en springtur ned til en mose (rose, rose) og perfekt fordi jeg har fokus på, at hun ikke skal ud og opsøge egne eventyr.

Så dagen idag har endnu engang mindet mig om, hvor vigtigt det er at møde hunden der hvor den er. Der er ikke andet at gøre og ambitioner og sammenligninger skal tvinges væk og afløses af glæden ved det der går godt med den enkelte.

 

 

5-2-09

Jeg har godt nok været p….. forkølet i denne her uge, og det har været hårdt med arbejde og hunde osv. Vi har mest gået tur og spor har vi så ikke lige nået. Jeg har dog trænet lidt med unghundene idag. Tea som er nem at lave noget med skal dog også holdes lidt nede i ny og næ. Når jeg går med dummier, så skal hun ikke hoppe helt vildt op efter dem. f.eks. “Nej” og så fatter hun det hurtigt. Hun skal heller ikke springe op af Linnea f.eks. Hvis man ikke bremser dem i noget uhensigtsmæssigt, så ved de jo ikke, hvornår de gør noget, som vi ikke vil have. Begge unghunde tager ofte kontakt til mig. Tea er meget insisterende omkring den tid, når de plejer at få mad, og hun synes selv, at hun har en helt særlig hotline til at sørge for, at der bliver serveret nu. Hun har en helt speciel måde at gøre sig særligt sød på, og det virker ret godt på mig må jeg indrømme. Jeg ignorerer dem ind imellem eller afviser  og det fatter de også hurtigt. De to andre tager også tit kontakt til mig, men ikke helt så ofte som de unge.

Jeg elsker at have mine hunde omkring mig, og hygger mig fint med dem og deres kontaktsøgende adfærd, men det er klart, at de får noget fra mig uden at yde noget til gengæld – bare hygge. Hunde der er mere isolerede fra deres mennesker vil f.eks. i en træningssituation have meget meget stor lyst til at få super meget kontakt de 10-20 minutter de nu har med deres menneske. Det kan give mere koncentreret opmærksomhed fra hunden, men det er ikke sådan jeg ønsker at leve med hundene.

Jeg mener godt, at jeg kan forvente opmærksomhed fra hundene når jeg træner med dem – selvom vi altid går op og ned af hinanden. Tea er flasket op med, at “jeg er kilden til det sjove”, og det gør hende meget opmærksom og koncentreret i en træningssituation. Tosca har ikke helt været samme tur igennem og er jo også bare sin egen. Jeg har erfaringen fra Lærke med mig nu, og hun er også en stærk hund, der handler selv, hvis man ikke skærer tingene lidt ud i pap for hende. Tosca har lidt samme tendens, og jeg sætter meget ind på at hun skal vænne sig at jeg er den der sætter dagsordenen, når vi laver noget sammen. Hun kan godt glemme at spise lidt græs mens hun er sat af, hun skal ikke lige ud og tjekke om der skulle ligge en dummi og vente – uden besked på afgang. Jeg kommer efter hende og skælder ud. Pædagogisk korrekt eller ej, men det gør et vist indtryk på damen, som jo egentlig gerne vil have, at jeg styrer tingene. Hun kan lide at hun ved hvad jeg vil have – det er tydeligt. Hun skal heller ikke ud og rejse fasaner i terræner som slet ikke er vores, og der skal hun standses lige præcis der, hvor jeg opdager, at nu får hun tanken. Så kommer hun fint. Så jeg går ikke og slapper vældigt af, når jeg ved, at vi er lige ved at være der, hvor hun kunne finde på at gå i skoven, så er jeg godt nok oppe på mærkerne. Grunden til at jeg er så meget imod

selvvalgte skovture er, at der lærer hunden netop at det kan være skide sjovt at være i skoven alene, så hvad skal jeg så med min dumme ejer? Jeg kan selv! Det bliver en vane, og det kan udvikle sig til et rigtigt problem i længden.

Weekenden nærmer sig og den er tiltrængt!

 

 

 

 

 

2-2-09

Det er let for mig at huske datoen idag, for det er Marias fødselsdag idag. Hun var hjemme og få god mad og gaver i lørdags, så vi har bare en normal dag i huset.

Jeg er blevet topforkølet 🙁 – øv. Jeg troede ellers, at jeg skulle gå fri i denne her sæson. Faktisk var jeg meget i tvivl om, jeg skulle gå på arbejde i morges, men jeg vidste, at jeg skulle have praktikant, og at han ikke får den feedback, som han har krav på, hvis jeg ikke er i hans timer, så det var ud af døren til trods for at jeg måske burde være blevet hjemme. Da jeg så kom på skolen kunne jeg så bare konstatere, at praktikanten var syg, og tja…, jeg kunne med nogenlunde samvittighed været blevet hjemme. Nu må vi se med i morgen.

Hundene skulle jo ud alligevel her i eftermiddag og Erling tog felix og Linnea og jeg tog de sorte. En god runde i plantagen og bagefter “frit søg” og lange “markeringer”. Linnea styrede Lærke og det gik rigtigt fint. Det ser super sødt ud, når Lærke går plads ved siden af Linnea og henter dummier til hende i det frie søg. Lidt prof.look -12 årig pige og en dygtig hund. De to unge var meget tændte og Tea var først. Det synes hun er helt naturligt – ingen tviv om det;-). Tosca var super idag. Byttede dog i det frie søg, men det kommer der styr på med tiden. Det handler om, at hun skal vide, at det ikke er meningen. Rigtig dejlig eftermiddag til trods for megaforkølelsen. Så var vi som kronen på værket lige nede i vores børnetøjsbutik her i byen, vi skulle lige købe noget til nogen der lige har fået en lille pige;-). Det er lige os – Linnea og mig. Vi elsker at kigge efter rigtigt småt tøj.

 

 

1-2-09

Så kom vi ind i februar måned og i skrivende stund er klokken næsten 17, og det er stadig ikke rigtigt mørkt:-). Det betyder, at vi har fået en hel time mere til rådighed – skønt!

Jeg nåede at lægge spor til Tosca lørdag morgen. Jeg gjorde det i forbindelse med, at de alle blev luftet om morgenen. Der er en del planlægning i det med spor, som jeg har skrevet før på denne her side, så min plan gik ud på, at gå med Tosca lørdag eftermiddag og så lave et til Tea til søndag i samme ombæring.

Det gik også op, og Tosca fik et igen her i formiddag. Det går væsentligt bedre med de spor, der ikke har ligget natten over for hende. Idag gik hun også lige på sporet, selvom der faktisk lige havde været en anden hund i skoven, som stadig var der, da vi startede. Jeg kan næsten ikke tåle, når et spor jeg har lavet måske bliver ødelagt af en hund der render rundt i det, men muligvis havde den ikke været ind over det, for Tosca lod sig mod forventning ikke forstyrre og gik perfekt på det igen. Når jeg tænker tilbage på, hvordan Tea blev trænet på spor, så må jeg jo indrømme, at vi kørte 4-5 måneder med spor der ikke havde ligget natten over. Tosca er blevet sat på overnatningsspor alt for tidligt i sit træningsforløb, så det må jeg tage til efterretning og fortsætte med spor der er kortere og yngre i en periode. Det er ifølge min coach ikke så meget alderen på sporet der er afgørende for sværhedsgraden, men det sporet udsættes for i løbet af natten. Dyr der går henover distraherer i høj grad en urutineret hund, og dyrene bevæger sig mest rundt i skoven om natten.

Tea lader sig ikke sådan distrahere, hun gik sit overnatningsspor helt fint til trods for et lille lag sne. Det kommer til at knibe med tid til overnatningsspor i næste weekend. Vi skal ned og se Lisbeth og Peters – og Frida´s baby om lørdagen. Linnea håber, at hun har åbne øjne, for sidste gang hun så sådan en lille en, “så sov den hele tiden”.

Når nu vi er dernede, så smutter vi lige over til familien fra Kennel Jubilant og får trænet lidt også, så tror jeg også, at lørdagen er næsten gået. Det går også selvom Tea ikke lige får spor hver uge. Den gode form skal holdes, det er mindst lige så vigtigt.

Jeg er nødt til lige at skrive lidt om Tosca og hendes fremgang i lydigheden. Dæk er ved at være forstået. Jeg kan forlade hende i “dæk” og gå et godt stykke væk. Jeg er lidt stolt af det, for vi har ikke brugt specielt meget tid på det, men hun er utroligt lærenem. Jeg tror, at hun i den grad nyder den form for træning fordi hun får kontakt, når vi

træner det og det er mere intenst end det hun får ved anden træning. Jeg har fået lavet en aftale med en kollega fra min tid i Vejle om at indtroducere mig til “klikkeren”. Jeg har en, men jeg har ikke rigtigt fået den brugt. Han er træner i DKK og har selv tre labber, og bruger den rigtigt meget. Den ene af hans labber har samme far som søde Lærke. Jeg har tænkt “klikker” og Tosca fordi det kunne være spændende at se, hvad det kunne blive til, og fordi jeg tror, at det er præcis sådan en træningsform der vil være god for hende. I øvrigt er det også spændende at lære noget nyt. Klikker kan også bruges i forhold til præcis aflevering f.eks., men først skal betydningen af “klikket” læres,

og det er det vi skal have hjælp til.

Nu er der ikke lige skrevet så meget om Lærke eller felix her i denne omgang. De har haft en stille og rolig weekend med gåture med Erling, Maria og Linnea og mig. Igår var vi omkring søen med Lærke og Felix og veninden Malou. Sikke en afslappet tur jeg kan gå med de to. Noget af en kontrast til de to krudtugler, der helst skal have styr på hele skoven på én gang. Lærke behøver jeg ikke at være nervøs for, når der kommer løbere – herligt. Hun gider ikke engang at snuse til dem, så hun kan gå løs hele tiden, hvilket må ses som en stor fordel også fra hundens side.

 

 

 

29-1-09

Dagen idag går nok ikke over i hundenes hukommelse som en af de helt fede dage. Ingen spor, ingen træning og slet ingen jagt eller bare leg med andre hunde. Kun en lille morgenlufter og så alene hjemme. Så en god lang eftermiddagstur, og det var så det. Klap og snak og mad og lidt godbidder på græsset er det også blevet til. De sover alligevel på sofaen nu. Lærke passer brændeovnen, hun ligger næsten helt inde i den, og det er hendes faste plads. Sådan nogle dage har jeg eller vi indimellem og i morgen tegner på samme måde. Hvis den dårlige samvittighed skulle presse sig på, så skal jeg bare tænke en lille bitte smule på de gadehunde, som Christian skriver om fra Bangkok. Jeg skal undlade at komme med detaljerede beskrivelser, men jeg ville ønske, at de kunne få en sprøjte alle som en, så der kunne blive en ende på så dårlige hundeliv. Jeg har lige lidt projektopgaver fra 9.klasse der skal læses og så skal der lige gives lidt standpunktskarakterer og lidt rengøring – hvis det nås. Ovenpå en dag med 6 timer  med dissektion af hjerter så må labberne finde sig i sofaen, hvilket de heldigvis og i vanlig stil også tager med ophøjet ro.

 

 

28-1-09

Jeg har haft den luksus at have fri klokken 12 i de første tre dage i denne uge. Virkeligt dejligt! Det giver lige lidt luft i dagen, og gør det hele lidt lettere at nå. F.eks. nåede jeg at lave et spor lige efter arbejde, så jeg kunne prøve med Tosca på et lettere spor, som min coach foreslog igår.

Det skulle ligge i 3-4 timer, så vi havde tid til først at lufte alle 4 i plantagen. De elsker de våde huller og friheden ved at kunne løbe som de vil. Jeg kan slappe helt af, for de kan ingen steder komme og isen er næsten væk nu.

Det gik suverænt meget bedre med sporet denne gang. Det handler om, at jeg med mit lidt ubeherskede ambitionsniveau har lavet for svære spor til Tosca, som jo ikke er rutineret som søster Tea. Hun gik lige på det idag, så vi prøver igen på lørdag på samme måde. Grunden til at det er lettere med få timer gamle spor, er selvfølgelig en stærkere fært, men også at dyrene ikke har vandret henover det i løbet af natten. Det er især det sidste, der lokker

på afveje. Tea fik lov til at finde “anskudsstedet” selv og gik derefter sporet, som sluttede så hurtigt for hende, at hun var lige ved at gå forbi skindet.

Lærke og Felix var kørt hjem efter lufteturen, for hvis jeg ikke kan nå noget med dem, så synes jeg, at det er synd, at de skal sidde i bilen og kigge på, at de andre har det sjovt. Linnea var hjemme i huset, så det var helt ok.

Efter sporet trænede jeg lidt med Tea og dummier og Tosca og regulær og gammeldags lydighed.

Det er helt sjovt at Tosca er så opmærksom og tændt på lydighed. Det skulle man egentlig ikke tro, for hun er jo en mega krudtugle med masser af energi, men sit og bliv og dæk og stå osv. synes hun er sjovt, og så er det tæt på, at jeg også begynder at synes, at det er sjovt ;-). Det er tydeligt at hun nyder kontakten med mig, og det at jeg overtager og fortæller hvad hun skal, det kan hun altså godt lide. Det er lige før, at jeg måske kan lære noget om lydighed igennem Tosca – og hvem skulle have troet det?

 

 

27-1-09

Som det ser ud nu, så beholder jeg Tosca, da jeg ikke kan få mig til at aflevere hende til fremmede. Nogen stor opdrætter bliver jeg aldrig, for der skal man altså kunne skære igennem ind imellem, og det kan jeg så ikke. Jeg skal igang med noget træning med hende, og er ved at finde ud af noget nu. Vi har jo prøvet til med spor, og hun har svært ved at fastholde koncentrationen i længden. Jeg har efter samråd med min schweissmand, hvor vi var nede idag, tænkt mig, at lave et par spor til hende, som ikke er mere end et par timer gamle, for at se, om det kan øge hendes koncentration. Nu ser vi. Hun er typen, der ser alt og registrerer alt, og det kan være, at hun slet ikke er til spor, selvom hun egentlig synes, at det er sjovt nok.

Når Tea går spor, så er verden lukket helt ude, og der er kun sporet der tæller.

De spor jeg laver til Tosca, kan Tea så gå også, som et led i træningen af at finde anskudssted. Hun skal selvfølgelig også gå sine lange overnatningsspor med jævne mellemrum, men det er rart, at kunne tænke på begge unghunde.

Tea gik bare fantastisk dernede idag. Super super guldpige, der gik rent igennem på 1000m med et par wiedergange indlagt. Skønt sporvejr i øvrigt, så forholdene var ikke svære på grund af vejret, men alligevel rigtigt dejligt at vide, at vi godt kan melde os til prøve og vide, at vi kan :-). Hvordan det så kommer til at gå til en prøve kan man jo ikke vide, men vi kan gøre det, og det er fedt!!

 

 

25-1-09

Hvorfor er jeg ikke sådan en der altid ved, hvad der er helt rigtigt at gøre? Tvivlen er min følgesvend her i livet, og hvor ville alting være lettere uden tvivlen. Ufejlbarlige og altid rigtigt trufne beslutninger. Sådan er det ikke i mit liv, og dem der følger med her, de ved jo godt, at det er søde Tosca, jeg skriver om nu. Jeg har haft en henvendelse fra en kennel på hende, og det takkede jeg nej til. Der klæber en tanke om avl og penge til en ung tæve af god afstamning og sundhed, men det er ikke det jeg ønsker for Tosca, og slet ikke de tanker jeg havde i hovedet, da jeg satte “jungletrommerne” igang. Hvis jeg mærker rigtigt efter, så har jeg ikke lyst til at sende hende ud til folk jeg ikke kender, og da jeg ikke kender nogen, der skal have hund lige nu, så går mine tanker lige nu i retning af, at hun bliver her, og vi fortsætter med spor og det der nu er  tid til af andet. Ræset kører jeg med Tea, og det er altså ikke Tosca, der har ambitioner – men mig. Hun trives så fint her, og det tror jeg faktisk, at hun skal blive ved med.  Vi skal i øvrigt ned til min coach på tirsdag eller onsdag. Det bliver spændende. Han har ikke set Tosca gå spor, kun set hende hænge i halsen på et rådyr, hvilket han syntes rigtigt godt om.

Følg med her i den vægelsindedes blog:-).

 

 

24-1-09

De sidste dage har ikke været lette for mig. Jeg svæver frem og tilbage imellem skal/skal ikke sælge. Hun er altså rigtig dejlig og det skal godt nok være til de helt rigtige, hvis det skal være. Jeg har mailet rundt til mine hvalpekøbere og andre, der måske kender nogen, der kender nogen osv. Jeg vil ikke blæse det stort op. Dukker de rigtige op, så er det fint, og dukker de ikke op, så bliver hun her. Hun har det godt med os og de andre hunde, men jeg kunne måske godt tænke mig, at hun fik lidt mere opmærksomhed, end den jeg har tid til at give, med mine ambitioner med søster Tea. Jeg vil være nødt til at indse, at jeg ikke når det samme med Tosca, men hun er nok også ligeglad;-).Mathias har lovet at løbe med hende, hvis hun ender med at blive. Hun er klart hans ynglingshund – altid parat til at lege. Tea leger ikke. Hun er vist ret moden af sin alder i forhold til at være en lab på 15 mdr.

Lad os se, hvad der sker i de næste par dage. I morgen vil vi gå tur og træne ligesom vi plejer.

 

 

 

21-1-09

Jeg har besluttet mig for, at søde gode Tosca fortjener at få sin helt egen familie. Hun fungerer perfekt som familiehund, når hun får lov til at bruge sin krop og sin hjerne. Det er en helt anden hund, jeg har nu, i forhold til hende som jeg modtog for 4 måneder siden. Hun når ikke umiddelbart op på det niveau, som Tea har træningsmæsigt set, og jeg skal bruge meget tid på hende, for at komme derop. Den tid går så fra Tea og de andre hunde, og det har jeg det ikke godt med. Tosca elsker kontakt, samvær og hygge – og aktivitet. Så jeg tænker mig, en aktiv familie, der gerne vil have en hund, der vil være sammen med dem, og som elsker gode lange gå og løbeture. Da hun er sund og rask i sine led, så kunne nogen måske se en potentiel fødemaskine i hende, men det bliver hun ikke solgt som! Jeg laver selvfølgelig en kontrakt, der dækker hende ind på bedst mulig måde. Jeg starter med at maile rundt til folk, og så ser vi, hvem der dukker op. Folk der kender mig ved godt, at kommende købere skal igennem en skrap godkendelsesprocedure, men det er jo både deres og hundens bedste mulighed for at få succes med matchet. Det er en meget meget svær beslutning jeg har truffet, for hun er en rigtig lækker tæve, som vi holder meget af, men jeg skylder hende, at hun skal hen et sted, hvor hun kommer i centrum og bliver elsket for det hun er.

 

 

18-1-09

Så er weekenden næsten omme, og igen idag har den stået på hundevenlige aktiviteter. Tosca og Lærke var med Diesel på en lille formiddagsjagt. Der blev ikke skudt noget, men hundene havde en dejlig formiddag, hvor de fik løbet en del. Tosca er ved at udvikle sig til en lidt sippet dame, der ikke gider at bruge sin tid på uvorne hanhunde, de får lige besked om at “pakke sig” og det er helt fint, for der er altså en del hanhunde, der ikke er i stand til at stoppe, når tæven synes, at det er nok med det pjat.

 Erling cyklede med Tea om formiddagen, og så kom hun ud at gå det lange spor om eftermiddagen.

Det tog ca. 45 minutter – i silende regn, og hun arbejder koncentreret hele tiden. Jeg bliver lidt imponeret af den lille hunds indstilling til seriøst arbejde. Det gik godt, og jeg vurderer, at sporet har været ca. 1000m langt. Jeg skal have købt en skridttæller, så jeg kan være mere sikker. Inden 1000m prøven skal hun jo gerne kunne gå endnu længere, da det gælder om at have oparbejdet et overskud i forhold til prøven. Det er også derfor jeg har brugt råvildtklove istedet for kronvildt. De er mindre og det gør sporet lidt sværere. Derudover reducerer jeg mængden af schweiss til mindst muligt – af samme årsag. Mindst muligt vil sige et par centiliter til sporet, der blev gået idag.

Hjemme igen var det så de andres tur til en lufter inden jeg kunne kaste mig over den bærbare. Erling og Linnea snuppede Lærke og Felix, og så tog Tosca og jeg en tur om  søen med Malou – hundeveninden  – i mega mega regnvejr. Øvøv hvor har det været vådt idag. Hundene er dog fuldstændig ligeglade og er bare glade for en aktiv dag.

 

 

17-1-09

Igår – fredag fik vores ellers fredelige eftemiddagsgåtur et noget ubehageligt forløb, da Tea gik gennem isen midt i mosehullet ude i plantagen. Folk der følger med på Facebook ved det godt – vi har i øvrigt snart en Mallaigklub derinde, så bare ud af busken med jer!

Tea og de andre har meget svært ved at holde sig fra isen, og det gik altså galt for Tea. Hun gik igennem og kunne ikke komme op på kanten igen. Det er næsten det værste jeg kan forestille mig, for det kan altså gå helt galt. Hun hylede højt derude fra, og jeg blev altså meget rådvild og nærmest panisk for mosen er meget utilgængelig og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var faktisk på vej til at smide min frakke og gå/svømme derud, da hun fik brudt isen og kom henimod os. Det var nok godt, at jeg kaldte fra den side, for der var det muligt at bryde isen. Hun var meget udmattet, da hun kom op, men i løbet af eftermiddagen, så var der intet at mærke på hende. Jeg var virkeligt bange, og det var Tea tydeligtvis også. Gå ikke tur i områder med tynd is – det er bare et godt råd, det kan altså være livsfarligt for hundene. Lærke reagerede med det sammen på Teas “panikhyl” og hun havde kurs mod sin datter, da Tea selv fik kæmpet sig igennem. Meget rørende og en dimension i hundelivet, som vi ikke tænker normalt. Der er bånd imellem dem, og jeg er sikker på, at Lærke havde i sinde at komme sin datter til undsætning.

Lørdag har stået 100% i hundetegnet. Jeg cyklede med Tea inden Linnea og jeg satte kurs mod DCH´s træningsplads her til formiddag. Med havde vi Lærke og Tosca – på cykel altså. Tosca og jeg var på begynderhold og Linnea på det sædvanlige ungdomshold. Jeg forestiller mig ikke, at jeg lærer noget nyt igennem DCH, men Tosca har så godt af sådan en omgang kedelig lydighed, hvor der er masser af andre hunde til at forstyrre. Hun var bare så dygtig og f.eks. dækøvelsen, som vi kun har prøvet et par gange i ugens løb, går det rigtigt fint med. Vi har jo ikke noget at bruge dæk til i jagttræning, men som lydighedsøvelse er den helt fin.

På en eller anden måde så vil jeg sige, at vi følte os lidt gode på holdet Tosca og jeg ;-). Der er mange andre, der kæmper i helt andre dimensioner, hvis jeg må sige det pænt. Det kan sammenlignes lidt med, at man føler sig for tyk, men ved godt, at man faktisk vejer for meget, og så smutter man i svømmehallen, og i omklædningsrummet møder man en hel del, der er en del tykkere. Det kan da gøre mig helt glad :-). Sådan havde jeg det, da vi var færdige med træning idag.

Hjemme og spise og ud at træne med Tea i skoven. Hun er simpelthen så interesseret, det er altid en glæde at arbejde med den hund.

Så lagde jeg et rigtigt langt spor til hende med råvildtklove, der skal gås i morgen eftermiddag. Ned og vaske bil og så hjem efter de to andre sorte og gå en lille eftermiddagstur. Erling har taget sig af Felix – heldigvis for det.

Brændeovnen og lidt afslapning virker meget tiltrængt lige nu!

 

 

11-1-09

Det var så den weekend og sådan en, hvor der har været plads til lidt med både familie og hunde. Linnea og Lærke var var til træning lørdag og jeg var rundt om søen med de to unge samtidig. Senere på dagen var det cykeltur for de to unge og gåtur for Felix og Lærke. Tosca gik spor om eftermiddagen, hvilket faktisk gik godt, når man tænker på, at der havde været jagt i skoven igår. Det er jo ikke noget, som jeg ved på forhånd, men noget som jeg må finde mig i. Det er bestemt ikke idéelt, men nu var vi jo kørt, så kunne vi jo lige så godt prøve.

De er færdige med at gå på jagt i skoven for denne sæson, så det sker ikke igen lige foreløbigt.

Når Tosca går spor, så kan hun let distraheres af frisk fod f.eks., og jeg skal godt nok have fat i linen, for at hun ikke går efter det. Det havde jeg igår, og jeg korrigerede hendes små afstikkere, og så fik hun gået et fint spor.

 Idag har vi så været en tur på Sydfyn for at træne – gys en kulde i de to timer, hvor vi stod på åben mark, men jeg fik rigtigt god inspiration med hjem. Jeg har besluttet mig for, at starte til lydighed i DCH med Tosca på samme tid, som Linnea går med Lærke. Simpelthen for at få noget mere basislydighed ind i hende. Det går godt med Tosca og rigtigt mange gange bedre end da hun kom, men hun er stadig præget af sin tid udenfor dette hus, hvilket gør at hun har et andet behov end søster Tea. Jeg fortsætter med at gå spor med hende, så meget som jeg nu har tid til. Det gør jeg for at øge hendes koncentration, for at udfordre hendes “små grå” og for at se, om det kan blive til en prøve en dag.

Tea er meldt til begynder træning igennem DRK. Det er hun parat til, og jeg er meldt til et hold, hvor der er en rigtig god træner, der har masser at byde på. Så der bliver nok at se til her i huset med træninger at gå til og følge op på og så lige det med sportræning også.

 

 

 

7-1-09

Så er halvdelen af ugen gået, og der har kun været tid til almindelige gåture de to første dage. Idag har der så været tid til lidt træning også, og så er der lagt spor, der er klar til i morgen. I går aftes fik jeg lavet en aftale med Iben Pytlick fra Kennel Batmoors om at køre en tur til Sydfyn på søndag. Jeg tager en tur ned til Iben og får lidt privatundervisning en gang imellem. Denne gang skal vi også have vildt med, så jeg kan se, hvor langt vi er fra at kunne gå til en begynderprøve.

Labberne nyder snevejret og har det bare sjovt, hvis de kan komme til at gå på is. Jeg er ikke så meget for det, for det kan være farligt, hvis den pludseligt brister, men det er på den anden side svært at forhindre, hvis de drøner derud.

De sorte havde haft lidt sjov med at tømme skraldespanden ude i køkkenet, da de var alene her idag. Lågen har helt sikkert ikke været rigtigt lukket og så sker den slags ting – her i huset. Hvad de har spist af indholdet er svært at afgøre, men jeg håber selvfølgelig på, at det er noget, der ikke skader maven. Vi er nødt til at passe godt på vores skrald her i huset, for de går ikke af vejen for skrald selvom de egentlig er velfodrede. Vores udendørsskraldespand står bag tremmer i et skur, for hvis den ikke lige er lukket helt, så skal man ikke vende ryggen til en labrador og sådan en dejlig spand.

 

 

4-1-09.

Igår var vi til skue i Bække sammen med Diesel. Ejler og hans søn var med, og det blev til en hyggelig dag. Jeg var lidt spændt på at få Diesel bedømt, det var ret længe siden og Diesel er absolut en meget velfungerende jagthund og super glad, det er han altid, og det var han også i ringen, men ringtrænet – det er han ikke. Det gik dog selvom den hollandske dommer var lidt stram i betrækket. Læser man kritikken, så kan man også se, at hans gode humør bliver bemærket og at han skal ringtrænes. Nu skal vi jo ikke rende på udstilling med ham hele tiden, men når tiden kommer til en officiel udstilling, så er det praktisk nok, at de er lidt mere trænede. Ejler fik gættet på vindere af de forskellige klasser og gættede rigtigt flere gange. Det er jo individuelt, hvordan dommeren dømmer, og jeg har ofte svært ved at se, hvorfor det lige er den ene frem for den anden.

I forhold til at gå på skuer, så er det en god måde at øve sig selv og sine unge hunde i at præsentere sig på en udstilling. Personligt kan jeg mærke, at der er andre aktiviteter med mine hunde, som jeg synes, at både de og jeg får mere ud af. Det betyder ikke, at jeg ikke vil vise mine hunde frem og få dem præmieret inden eventuel avl, jeg synes, at man skylder sin race, at leve op til en vis standard, men jeg har ikke behov for at være til skuer næsten hver weekend, det er min tid for kostbar til. Der er ekstremt meget venten, hvor man ikke kan lave andet end bare at sidde og kigge, og hvor hundene er henvist til at sidde stille også. Det er fint en enkelt gang imellem, men mine hunde vil hellere ud at løbe i terrænet og lave noget rigtigt.

Tosca og Lærke havde dog en hyggelig dag, og de fik begge fine kritikker med hjem. Hvornår vi tager på næste officielle eller uoficielle udstilling igen, det vil tiden vise. Når prøverne begynder, så kommer de i første række, og så ser vi, hvor vi kan putte en udstilling ind. Tea skal bedømmes, når hun er fyldt 2 år, hvis det skal gælde i forhold til et norsk eller dansk vildtsporschampionat. Jeg ved ikke om vi opnår meritterne til det, men udstillingsmeritterne kan først hentes efter de 24 måneder, så der er god tid endnu.

Vi havde tid til at gå et overnatningsspor i fredags. Det gik især godt for Tea, der her drejer ind i et knæk, som jeg har markeret med en blå klemme. Når det er frostvejr, så skal man være opmærksom på at færtforholdene er dårligere, og en urutineret hund som Tosca fik det svært på sporet i fredags. Min coach har haft så mange eftersøgninger, så han ikke har haft tid til os her i ferien. Det er udskudt til slutningen af januar, så vi har lige lidt ekstra tid til at øve i.

Selvom man har gået spor i et år nu, så er det stadig en “hunderet” at ruske i skindet bagefter.

De tre sorte fik alle et frit søg idag. Her er det Tosca, der opdager en dummi. Hun skal trænes i ikke at ville have to dummier i munden på en gang. Man skulle tro, at hun ville bytte, men nej, hun vil have to med hjem. Det samme kan ske i dirrigeringsøvelsen, så der skal fokus på omgående returnering med hende. Her var der dog kun den ene i hovedet på damen.

Sådan retur med den fundne dummi. Tosca har virkeligt noget at byde på med sin kraftige diesel motor. Lidt mere lydighed vil nok være en fordel, men når man tænker på, hvor langt hun er kommet på meget kort tid, så kommer det også med resten.

kaninskindsdummien skulle selvfølgelig også prøves af Tosca.

 

 

1-1-09

Godt nytår til alle der kigger ind på min blog. Nytåret blev fejret med maner her på adressen. Det plejer det at blive og hundene nyder gæsterne i fulde drag. De nyder ikke fyrværkeriet på samme måde, men det går, og det er jo kun kort tid, at det virkeligt står på. Lærke og Tea og Tosca var kortvarigt med ude på terassen, da der blev fyret klokken 24. De var i snor, for særligt Lærke kan sagtens få trang til at løbe efter fyrværkeriet. De sad og kiggede interesseret og kort tid efter gik vi ind. Hvis en hund på nogen måde kan tolerere det, så synes jeg, at det er fint at tage dem med ud for at kigge, de kan lære at acceptere det – uden at komme til at elske det. Billedet på forsiden er fra idag, for de er godt nok trætte idag. Det er næsten ligesom os andre, vi er også temmeligt trætte, men det er man jo ovenpå en god fest.

Jeg har fået fat på formanden for DRK´s sporudvalg og forklaret, hvordan “Retrieveren” havde skrevet forkert af, og at jeg ikke vil finde mig i, at blive beskyldt for at afgive urigtige oplysninger på det grundlag. Et enkelt tjek på “hundeweb” eller på min hjemmeside kunne have været en god idé, inden de fyrede sådan et brev af. Der vil muligvis komme en rettelse under “Sporudvalget orienterer” på et tidspunkt, og formanden erkendte, at de nok var gået lidt hurtigt til værks og manglede procedurer på området. Ja, det må man jo give ham ret i.

Angående spor så har jeg nået at lægge to drypspor med okseblod her i eftermiddag. De ligger så og venter til i morgen, hvor der skulle være tid til at gå dem.

Teas spor er lavet med blod der er fortyndet med vand. Det har jeg ikke prøvet før, og jeg glæder mig til, at se om det kommer til at gå godt.

Lisbeth og Peter (Frida) har fået en datter den 30. december. Stort tilykke til dem herfra!

 

 

29-12-08

Jeg har været en tur til dyrlæge med alle 4 hunde idag. De skulle vaccineres og bliver lige tjekket igennem. De kom ind én efter én, og det gik fint. Felix havde tabt 5 kg. siden sidste år og Lærke 3 kg, så de har slanket sig en del. De er tilpas nu, og ingen hunde (eller mennesker ;-)) har glæde af at bære rundt på mere, end de har behov for. De to unge vejer 28 kg. Det betyder ikke, at alle tæver i kuldet bør veje  det, men det er nogenlunde tilpas for Tea og Tosca. Tea skal lidt længere ned inden prøvesæsonen starter og Tosca får lidt mere at spise lige nu, hun må godt få lidt mere på sidebenene efter min mening, jeg synes, at hun er lige slank nok. Tosca er jo meget aktiv, og hun skal have mere at spise end Tea. Der var lidt i Lærkes ene øre der skulle renses og dryppes, men ellers var de fine allesammen. Tea er meget bange hos dyrlægen. Det er lidt synd, og det er svært at ændre på, selvom dyrlægen gjorde alt hvad hun kunne, for at gøre det så godt som muligt –  med masser af godbidder f.eks..Tosca var ikke bange, synes det hele var spændende, det er jo dejligt let, når det er sådan.

Bagefter var vi selvfølgelig på stranden. En god tur på en time blev det til, og der var herligt tomt på  stranden idag, så de kunne hærge det hele – skønt!

Idag modtog jeg et underligt brev fra DRK, hvor de først ønskede tillykke med Teas SEVCH, for derefter at beskylde mig for, at have givet forkerte oplysninger til det nummer af Retrieveren, hvor Teas reultater er nævnt. Retrieveren har skrevet, at Tea var blevet DKVCH (Dansk vildtsporschampion), hvilket er en fejl fra deres side. Jeg har skrevet svensk vildtsporschampion til dem, men de har skrevet forkert af og derfor stod der DKVCH. Jeg ringede omgående til bladet og påpegede det dengang, men de slog det hen, og sagde, at det var der nok ingen der så. Det var der så, og nu skal det rettes i bladet og på DRK´s hjemmeside har jeg fået oplyst fra vildtsporsudvalget. De kan rette alt det de vil, men jeg tåler ikke beskyldninger om urigtige oplysninger, når det handler om, at Retrievernes ansatte ikke kan finde ud af at skrive det rigtige af!

Derefter har vildtsporsudvalget været så venlige at orientere mig om reglerne for opnåelse af dansk championat. I al beskedenhed, så er jeg ikke så amøbeagtig, at jeg ikke selv har været i stand til at sætte mig ind i dem – uden deres hjælp, og jeg er udmærket godt klar over hvilket championat min hund har opnået. Jeg skal nok få det her forklaret til rette vedkommende, som slutter af med at skrive, at de glæder sig til at se os til UHM og Championatsprøverne i 2009 – gør de så mon også det?

 

 

 

26-12-08

Efter en rigtig hyggelig jul med mine forældre og min søster og selvfølgelig Erling, Mathias, Linnea og Maria, så er det dejligt lige at sætte sig til computeren og skrive lidt.

Hundene har fået gåture her i juledagene. Jeg nyder jo rigtigt godt af, at der er andre til at lufte end mig, og det udnytter jeg så godt jeg kan ;-). Igår var vi på stranden igen og denne gang sammen med veninden Malou. De var alle ude at bade, da vandet var dejligt stille, men koldt har det altså været. Idag har der været tid til lidt træning, og det var et helt fantastisk vejr at være ude i. Tea og Tosca blev trænet i dirrigering, og de gør begge fremskridt. Det tager lang tid at lære, hvad “ud” betyder, og her må jeg sige, at Tosca faktisk gør det super flot. Det er en god øvelse for hende, for det er lidt dæmpende, da der ikke kastes, men bare lægges eller dumpes en dummy ud på stedet. Hun er tvunget til at være opmærksom på mig, det er ligesom en stor del af den disciplin, og jeg er rimeligt imponeret over, hvor godt det går. Hun fatter det bare, og vi vil udbygge øvelsen i den kommende tid. Afstanden kan øges og der kan lægges flere dummier f.eks. Skinddummien var meget tiltrækkende at hente, og de bar den alle meget flot – også Tosca, der ellers har en tendens til at bære i enden. Vi skal ned og prøves af i spor på søndag, og nu håber jeg fan… ikke, at der kommer en eftersøgning til min coach lige på den dag, vi vil gå spor nemlig!

Mathias kan jo ikke være i huset for labber, og er nødt til at hvile sig i en hundekurv. Her venter han på gåsen sammen med Lærke.

Alle ved, at tea kan sidde på skødet, skulle man ikke vide det, så kan det ses på billedet. Muligvis er det arveligt, for Lærke kan også. Hun har siddet hos Peter (Fridas far) og hos Lars.

Julehygge den 25. december sammen med Lars og Tine. Malou måtte blive hjemme og få varmen foran brændeovnen, det er ikke så fedt at bade med meget kort og tynd pels i december, men Malou var i vandet sammen med labberne.

Hvad skal man med små skødehunde, når rigtige hunde sagtens kan ligge på skødet?

 

 

23-12-08

Så er vi for alvor ved at være klar til den store julefest her i huset. Træet er pyntet og maden er så klar, som den nu kan blive her dagen inden. Det er Diesels ejer, der har sørget for julegåsen til vores bord. Den har gået og haft et godt liv på gården i Veflinge. Igår var vi en tur på stranden med alle hundene, som det fremgår af billederne herunder, så var det rigtigt dejligt blæsevejr. Jeg er begyndt med overnatningsspor til Tosca, og det er gået rigtigt fint. Jeg håber, at få tid til et par spor til her i ferien. Det er godt at gå et par dage i træk, med en utrænet hund, hvis den gider, og det gider Tosca. Maria er hjemme og alle har fri, og det betyder hjælp til gåture og selvfølgelig hygge i det hele taget. Maria gik en god tur med Tea i formiddag og Mathias løb ned om Dallund Sø med Tosca. Derefter var det tid til tur med Lærke og Felix sammen med Maria og mig, og der sneg Tea sig også lige med. I eftermiddag cyklede vi så en tur til Dallund Sø allesammen med alle hunde, det var bare rigtigt hyggeligt og hundene er dejligt afslappede lige nu.

Hundene havde ikke trang til at springe i bølgerne, men blev alligevel våde.

Der er en lodret skrænt på stranden og Tea og Tosca mente, at sådan en skulle man springe op ad og ned ad – det var bare sjovt.

Det er super fedt at være på stranden også selvom, at det er koldt og blæsende.

Lærke nyder bare luften og duftene – herligt udtryk :).

Felix er allermest glad, når han er på stranden, han elsker det simpelthen!

 

 

21-12-08

Første feriedag – altså igår gik blandt andet med at lægge spor til Tea og Tosca. Toscas blev lavet med krondyrklove og schweiss på klovene med jævne mellemrum. Derefter til Tea, hvor jeg ikke dryppede schweiss på klovene, men en lille smule hist og pist på sporet. Om eftermiddagen var vi så ude at gå dem, og derefter var vi en tur henne og aflevere en lille gave til ejererne af skoven. Det er to ældre mennesker, der bor i et meget stort gammelt hus lige overfor skoven. Jeg elsker gamle huse, som ikke er ødelagt af modernisering, og sådan et er det hus i høj grad.

Idag var alle tre sorte tøser med på jagt i selvsamme skov. Kun en formiddags jagt, men super dejligt at være afsted. Linnea var også med, og det gik fint –  synes hun, der blev nemlig ikke skudt noget ;-).

Lærke og Tosca er vilde med at drive, og Tea var også med på den, men en del af tiden gik hun bare sammen med mig, og det havde jeg også regnet med.  Der blev løsnet et par skud, men intet ramt. Det er tydeligt at se på Lærke, at hun bliver tændt af skud, nu da hun har fattet sammenhængen til vildt. En rigtig dejlig formiddag var det, hvor hundene fik lov til at arbejde, så de var godt brugte, da de kom hjem.

Æbleskiven bliver flittigt vendt, og de tre sorte er fuldstændigt udmattede. Lærke ved siden af Linnea, så Tea og mod opvaskemaskinen Tosca.

Vi sover!

Tea sidste mandag, hvor vi trænede med en fasan fra jagten søndag.

En smule monsteragtigt look på grund af mørket, men hun holder den altså fint, den lille Tea.

 

 

 

17-12-08.

Der er nedtælling til juleferien nu. Det skal ikke være en hemmelighed, at det har været et krævende efterår arbejdsmæssigt set, så ferien er stærkt tiltrængt. Det er ikke så meget de timer jeg er afsted, jeg tænker på, det er egentlig i høj grad de sociale udfordringer, der følger med jobbet, der har trukket tænder ud på denne her side af jul. At der så derudover er for få lyse timer til, at jeg kan gøre det, jeg gerne vil med hundene, gør tanken om hele dage til rådighed de næste par uger meget tiltrækkende.

Hundene fik julepakke idag. Krondyrklove med tilhørende schweiss tilsendt fra Jylland. Jeg havde sat en seddel på døren, der bad postbudet om at sætte den bagved vores låge og ikke tage den med ned på posthuset igen, når vi nu ikke var hjemme. Jeg havde også skrevet om, hvad der var i pakken, og den stod heldigvis bagved lågen. Vi kan nemlig ikke hente pakker samme dag på posthuset, men først næste dag, og jeg var noget bekymret for indholdet, hvis det skulle ligge i op til flere dage. Det var nu fint, da det nåede frem og hundene var vældigt interesserede i pakken. Så skal der laves spor i den kommende tid, det bliver bare godt.

Tankerne går lige tilbage til søndagens jagt. Der deltager alle mulige forskellige typer – alle mænd. De har en anden jargon, end den jeg lige er vant til, men de er flinke allesammen. En af dem var så flink synes Lærke, at hun slog følgeskab med ham, da han var den der skød den første fasan i den første såt. Sådan er hun – lidt kvik må man sige, holder sig der, hvor hun synes, der nok kan blive sjovest ;-). Det blev der en del sjov ud af, da manden er inkarneret ruhårsmand og en del af de andre mente, at det da var på tide, at han havde fået sige en rigtig hund efter alle de år osv. Sådan er det. Han kaldte hende ” Lommelærke” resten af dagen, og han tog det helt pænt. Som jeg skrev sidst, så kom hun dog med fasanerne til mig og ikke til ham – heldigvis.

En anden episode, som jeg har tænkt lidt på, er den, hvor Tosca helt sikkert har markeret en fasan der bliver skudt.

Den falder dog langt fra os og en del tættere på to der står med to formel 1. Jeg vil ikke være fræk at sende for næsen af dem, jeg er jo ny og uerfaren, men mener bestemt, at det må være deres. Tosca er ved at blive vanvittig af ikke at måtte gå på den, så jeg fjerner mig lidt fra stedet med hende. Senere finder jeg ud af, at de to formel 1 ikke har fundet den, og at den desværre var anskudt. Da er det for sent for Tosca. Markeringen er væk for længst fra hendes hukommelse, men vi forsøger at finde fasanen med en del hunde alligevel. Det lykkes desværre ikke.

En anden gang så skal jeg muligvis bare lade hende gå, når det er så tydeligt, at hun har set præcis hvor den faldt. Bare lidt ekstra tid og hunde der ikke ved, hvor den er, kan få den til at løbe ad h…. til, og så lider den en pinefuld død frem for en nådig ved at blive samlet op af en effektiv hund. Jeg vil snakke med ham der inviterer os om det, for jeg er noget i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert her. Jeg håber da, at vi når en tur ud igen i denne her sæson.

 

 

14-12-08

Lørdag aften havde vi Tosca med i byen. Tosca nød den lange cykeltur – begge veje med fuldt tempo på, og hun opfører sig simpelthen eksemplarisk, når hun er med ude. Det er jo dejligt, for så kan det jo også gå en anden gang. Vores værter synes hun er så sød og køn, og det er vi jo meget enige i. 

 Tilbage med Maria, Linnea og en veninde til Linnea var de tre andre, så dem kunne de fint gå tur og hygge med.

Jeg skulle jo ret tidligt op, for vi skulle være ved Føns klokken 8.00, så det er lidt tidligt en søndag, men jeg så ret meget frem til at de skulle prøve at være med til at drive denne gang, så det gik fint med at komme op alligevel.

Vores hold startede ud med at drive, og jeg var noget nervøs for, at mine hunde blev væk for mig, for ude af syne, det var det meget tit. Min fløjte hang selvfølgelig hjemme i bryggerset, så jeg kaldte ind imellem, og så kom de da også, når de kunne høre det.

Jeg havde forestillet mig, at Tosca ville elske det, og hun susede også igennem terrænet med meget høj hastighed, hun var helt lykkelig – og rigtig god til det. Jeg troede ikke at Lærke gad den slags, men jeg skal love for, at hun viste, at “det her, det er jeg fandme også god til”. Terrænet var rimeligt svært tilgængeligt, så man fik altså dagens motion, ved at gå igennem såterne.

Da det var vores tur til at “stå for”, var der en hare til Lærke, som hun ubesværet fandt og hjembragte i et frit søg, og derudover en fasan, som hun på forhånd havde markeret. Både Lærke og Tosca var på det tidspunkt meget meget tændte og var ved at fatte hvad det her handlede om. Det var ikke let at stå stille og vente for Tosca, når hun vidste, at der lå vildt et stykke væk, men sådan er livet, og hun skal lære at acceptere det og vente.

Min bekymring for at lade mine hunde drive hænger sammen med, at jeg ved, at jeg må acceptere at miste overblik og kontrol i et vist omfang. Det skulle søde Lærke vise mig, at det kunne hun sagtens befinde sig fint i og handle på egen pote tilligemed. I næste såt skulle vi drive, og hundene var omkring et sumpet kratområde. En hel del hunde af forskellige jagthunderacer, og der bliver så skudt en fasan og jeg ser det kun ud af øjenkrogen, og tænker “åh nej, mange hunde og ét bytte og hvor er mine?” Lærke var der, hvor det var værd at være, og ud af krat og sump kommer hun stolt med fasanen. Jeg har jo ikke sendt hende eller bedt hende om noget, men hun vidste, at sådan skulle det være. Jeg får fasanen og høster anerkendelse fra de andre. Ikke egentlig min, men Lærkes fortjeneste. Så på en måde blev det, som jeg var nervøs for ikke et problem, men en god oplevelse.

Næste lidt sjove episode var, i det vandhul med fede dovne ænder, som der ikke gider at lette fra hullet. Der var blevet skudt et par stykker, men ellers opgav man igen, og jeg gik derhen med en korthårsmand, da de andre stod for lige i nærheden. Tosca kunne altså heller ikke få dem på vingerne, men hun forsøgte med stor iver og kastede sig i det kolde vand og svømmede ivrigt efter dem. Hun skulle kaldes op, jeg blev jo helt nervøs for, at hun skulle få svømmehale af al den svømning. Lærke tog også en tur i det kolde vand, men Tosca er mere sej i det der med koldt vand. Hun fik i øvrigt lov til at hente en and i frit søg – Tosca altså, og det gik også rigtigt fint.

En rigtig dejlig og oplevelsesrig dag, hvor jeg har lært en hel del om, hvad vores hunde egentlig er beregnet til, og hvor meget de kan yde. Begge hunde kørte 100% hele dagen, og havde en super dejlig dag.

Karla fra Roskilde havde ikke lige den bedste dag til brugsprøven. Desværre bestod hun ikke, men det er bare så tæt på med hende og udelukkende et spørgsmål om, bare at få en lille bitte smule held på dagen. Denne gang afleverede hun fint, men knaldapporterede. Hun har aldrig gjort det før, så der er altså lidt pudsigt. Lisbeth er heldigvis stædig, så hun vil have den prøve, og det får de altså også, det er bare at finde et sted, hvor den bliver afholdt og så gå op igen!

Der blev skudt 30 stykker vildt, og her er de lagt op på vildtparade.

Vi skulle lige med på billedet også.

Det bliver blæst over både hare, fasan og and. Det er lidt sjovt, at der er en melodi til hvert dyr.

Jo, hun kan blive træt – Tosca. Det er meget kort tid siden, at hun er kommet hjem :).

Tea var hjemme idag, og både Linnea og erling var sat til at passe og gå/cykle med hende, så hun har haft det fint.

Hun er den eneste af hundene, der sidder og ligger på klappen ude i bryggerset. Det er som om, at hun mener, at hun har ret til noget, som de andre ikke har. Ikke på nogen grov måde, kun på en sød måde. Hun sætter sig lige så stille op ved siden af mig og så sidder “vi to og hygger”.  “De andre er på gulvet mor”. Det er faktisk lidt sjovt.

 

 

 

 

11-12-08

Jeg nåede at lave et spor til Tea igår og Tosca gik også spor igår, som der kun havde ligget i kort tid. Det samme nåede vi så idag og Tea gik sit spor så super flot, så vi kan godt holde en “sporbreak” på en uge eller to nu. Det er bare så dejligt at gå spor med en hund, der ved hvad det handler om 100%, det er en stor glæde.

Jeg når ikke spor i weekenden for vi skal lige have de sidste gaver på lørdag, og på søndag skal Lærke og Tosca skal med på jagt, så derfor prioriterede jeg det her midt på ugen.

Tilbage til Tosca´s spor, så gik det bare så fint idag. Det gælder bare om at holde rigtigt godt fast i enden af linen, for hun trækker godt nok til, når hun har fært af noget. Det gælder også fært af andet end spor. Der skal jeg lære at skelne imellem hvad der er spor og hvad der er afledningsfært. Det er egentlig ikke så svært, for snuden er nede på hende, når det er spor og er det et dyr, så er den oppe og hun ser meget forvirret ud. 

 Hun går lige ind i alle knæk, og jeg er rigtigt godt tilfreds med hendes sporevner. Vi fortsætter og forlænger lidt og så tror jeg godt, at jeg tør starte med, at prøve at lade hende finde sporstart selv. Ikke i et “kæmpe rum”, men på lidt afstand. Hun er så tændt, så det tror jeg, at hun lærer hurtigt. Jeg håber på, at min coach vil lave et spor til hende i juleferien, så han kan give “firhjulestrækkeren” noget konstruktiv kritik.

Jeg tager Tosca med på jagt denne gang, for at hun kan få lov at opleve det inden sæsonen slutter og for at hun kan få lov til at bruge sig selv, det har hun nemlig et stort behov for. Tea bliver hjemme med Felix denne gang, men der er andre i familien, der tager sig godt af hende og cykler en god tur med hende, så det går nok.

Jeg har besluttet at mine labber får lov til at drive denne gang også. Jeg glæder mig ret meget til at se, hvordan de reagerer på at løbe rundt med en hel del andre hunde i terrænet. Gad vide om Tosca bare tror de skal lege? Jeg tror det ikke, jeg tror faktisk, at hun er rigtig god til det.

Tosca skal også med i byen lørdag aften. Så er der kun tre hunde tilbage at passe herhjemme og det gør det lidt nemmere for Maria og Linnea at styre. Tosca plejer at være meget sød og høflig, når hun er med i byen, og det er vigtigt at tilgodese hende som ny hund i familien. Hun skal ud at se sig omkring sammen med os, og nogen gange uden de andre hunde.

 

 

 

7-12-08

Weekenden er gået med julegaveindkøb det meste af lørdagen, dog nåede jeg at lave et overnatningsspor til Tea lige inden det blev mørkt. Søndag lavede jeg spor til Tosca om morgenen og så kørte vi ud efter juletræ. Tosca, Lærke og Tea var med. Tosca kom alene med i plantagen – altså juletræsplantagen. Jeg prioriterer at tage hende alene, når der er tid og mulighed for det. Hun hilste pænt på en lab. tæve på 13 år, og derudover på en kanin, der heldigvis sad i bur. Tosca er nem at kalde til sig, og kunne fint løbe løs i plantagen også selvom der var andre, der havde tænkt sig at fælde et træ den formiddag.

Bagefter gik turen til Langesø, hvor der er et lille julemarked, og bare hyggeligt en søndag i december med solskin. Vi gik rundt om søen, og Linnea og Mathias var begge to med – super hyggeligt.

De tre sorte fik hilst på alverdens forskellige hunde f.eks.: Irsk Ulvehund, Rottweiler, golden og flere andre, det var som om det meste af Fyn inklusive hunde gik rundt om søen idag. Da Tosca så en mynde med meget lange tynde ben, kom hun dog noget i tvivl om, hvad det var, og måtte lige gø et par gange af den.

Hjemme igen skulle Felix jo lige luftes og det blev med en cykeltur. Jeg cykler helst ikke med ham, men indimellem prøver vi lige til, om det nu kan gå. Idag gik det godt, så det kan være, at det kan gentages inden længe. Problemet med Felix og cykling er hans styrke og trang til at løbe efter katte. Ser han en, så er han gået, og jeg kan ikke rigtigt gøre meget andet end at slippe, når jeg sidder på en cykel. Idag mødte vi ingen katte :).

Sporene som blev gået i eftermiddags var henholdsvist 24 timer og 7 timer gammelt. Tea gik meget bedre end sidste søndag. Formentlig på grund af anvendelse af lidt mere schweiss. Tosca lagde fint ud og sluttede fint, men midt på sporet kom en kæmpe distraktion i form af et par springende rådyr få meter fra sporet. Den slags overser Tosca ikke, så der gik  lige lidt tid inden koncentrationen kunne samles om sporet og ikke dyrene igen. Sådan er det at træne spor, og sådan kan det også gå til en prøve.

Vi nåede også lige at bage kager her i eftermiddag/aften, som man kan se på forsiden. Labberne kan godt lide kager, skal jeg hilse og sige til folk der ikke har opdaget det endnu.

 

 

 

 

3-12-08

Så er der kun 3 uger til jul og næsten kun 2 uger til juleferien :). Dagene er så korte, så man skal være super effektiv, hvis man skal nå noget med de firbenede. Jeg har bestemt mig for, at jeg skal nå to spor om ugen med Tosca. Ikke fordi hun ikke kunne gå flere, men fordi det er det, jeg maks. kan nå – pt. Tea holdes vedlige med ca. ét om ugen, og det kan vi nå i weekenden. Går der to uger, så er det også fint. For Tea gælder det egentlig mest om at komme i bedre kondition og tabe sig lidt mere. Ikke at hun er tyk, men hun skal være rigtig slank, hvis hun skal klare de lange spor. Det siger sig selv, at det ikke er nok aktivering af en ung lab. at gå spor en gang om ugen, så vi træner “det andet” også – altså apportering, frit søg osv., når jeg når det – inden mørkets frembrud.

Idag var jeg ude at gå med alle hundene lidt tidligt på eftermiddagen og så ud og lave et spor til Tosca i skoven bagefter. Så  en tur rundt med Lærke og Felix og bagefter Tea og Tosca. Der er ikke noget at sige til, at Tosca skal have lidt mere mad end Tea, hun løber simpelthen meget mere og er en mere aktiv hund.

Så passede det med at lave et frit søg til Tea. Det er længe siden, og det er jo én af disciplinerne i begynderprøven, så  det skal jo trænes lidt. 6 dummier havde jeg spredt ud på et ret stort område i skoven og hun hentede 3 meget fint og den 4. med lidt hjælp. Hun arbejder fint og rigtigt og afleverer pænt, så det var efter min mening fint for hende, jeg standser inden det bliver for svært, når det er så ung en hund.

 Så fik Lærke lov til at finde de sidste 2 stykker, og hun var i sit power humør, så det klarede hun super.

Så skulle Tosca gå sit spor, som ikke var så gammelt som det måske burde være, men det må være sådan lige nu – på denne her årstid.

Jeg startede sammen sted som i søndags. Det gør jeg ikke med Tea, men jeg mener, at der kan være en idé i det i opstartsfasen, så hunden ved hvad den skal her. Bare et par gange i træk.

Sporet var var noget længere end sidst, og hold k…., hvor hun bare har fattet det nu. Tosca kører på diesel og er udstyret med en meget kraftig motor, og hun slår firhjulstrækket til, når vi går spor. Det er mega fedt at gå med hende, og så super super sundt for hende, for hun er nødt til at bruge sin hjerne, hvilket kræver hende meget mere end cykelture og andet motionering. Ikke at de ikke skal have motion, men en hund som Tosca – og de fleste andre labber har altså meget brug for at motionere hjernecellerne også.

I en lille sidebemærkning til det med arbejdsevnerne, som jeg prioriterer højt – også i evt. kommende kuld, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der er valg til DRK´s bestyrelse og til raceledelsen for labrador. Det er vigtigt at der sidder folk i toppen, der fortsat arbejder for et DRK som en jagthundeklub og en race, der har de rigtige jagtmæssige egenskaber. Det var et lille sidespring fra min eftermiddag med egne arbejdsomme hunde, og kun interessant for medlemmer af DRK.

 

 

 

 

 

 

30-11-08

Så blev der ellers gået spor denne søndag eftermiddag. Lærkes opdrætter (Jeanne Hust – kennel Jubilant) havde to hunde med, der skulle prøve, men mest af alt, så skulle hun og Jan se, hvordan man kan træne det. Vi gik de tre spor, som jeg havde lavet til mine egne og Tosca var bare god idag. Det er dejligt at se, at hun er ved at forstå, hvad det handler om, og hun arbejder i et fint tempo. Hun får selv lov til at løse problemer i knæk f.eks. og det er sjovt at se, hvordan hun bruger hovedet til at finde den rette vej.

Vi lavede et spor til Vito (som er mere end halvsøster til Tea og Tosca), med en hel del okseblod. Vito havde snuden fint i jorden og klarede også første knæk rigtigt flot. Når man træner spor i startfasen, så er ligeud en rigtig god idé, indtil hunden har fattet det. Vi havde lavet et spor, der var lige langt nok, og med tre knæk. Det er i overkanten første gang, det ved jeg godt, men med lidt hjælp til sidst, så fandt Vito skindet. Vito har lysten til spor, og arbejder stille og roligt på det, hvilket er en stor fordel.

Så kom den friske Jessie til. Hun gik på en helt anderledes måde, og sådan er det med spor, der er ikke to hunde, der gør det på samme måde. Hun gik faktisk også fint, men havde en del slag til siderne ligesom Lærke. Hun har masser af vilje til at arbejde, og jeg tror, at hun kan blive god til det på sigt og med masser af træning. Højt tempo er ikke en fordel på spor, og det at arbejde med spor, vil tvinge hunden ned i tempo, for ellers vil den gå fejl – for tit. Nu er det bare op til Jeanne og Jan – bare kom igang!

 

 

 

 

30-11-08

Så gik der en hel uge, hvor jeg ikke har været på bloggen. Det er ikke fordi, at jeg ikke laver noget, men nok fordi, der ikke lige har været “blogstof” at putte ind. Ser jeg hurtigt tilbage på ugen, så lavede jeg et spor mandag til Tea, som så lå til næste dag. Tirsdag var en gave for jeg havde fri klokken 12 og kørte i skoven lige fra arbejde og lavede spor til Tosca og Lærke. Alle tre spor gik vi jo så tirsdag eftermiddag. Da jeg lavede Teas spor, var det meget koldt og jorden helt frosset, og jeg brugte kun klove og intet schweiss. Der var ikke fært nok i sporet, det må jeg konkludere, og det forsøgte Tea at forklare mange gange undervejs. Igennem kom vi da, men så lærte jeg det. For de andre to gik det nemmere og deres spor havde også bare ligget et par timer, så det gik fint med dem. Bortset fra at Tosca lige smuttede fra mig i starten og gik sin helt egen tur  – allerførst.

Jeg er ny i det her med spor, og jeg lærer hele tiden af det jeg gør med hundene. Det går så f.eks. ud over Tea, der er min prøveklud i det her. Hun må tage en hel del af mine begynderfejl. Heldigvis har jeg min schweissmand i ryggen, og her kan jeg med mellemrum få diskuteret hvilken vej, jeg nu skal gå og hvordan det skal gribes an.

Igår har jeg lavet spor til Tea og her til morgen til de to andre. Denne gang med en lille smule schweiss, så ser vi, hvordan det kommer til at gå.

Ellers cykler jeg med dem og træner opmærksomhed på mig – især med Tosca. Tosca er helt vild med at cykle. Tea kan lide det og Lærke kan ikke. Jeg cykler ikke super lange ture og ikke hver dag. Det længste jeg har cyklet er med Tosca ned til Dallund Sø og rundt om søen og hjem. Ca. 7 km. På  den tur synes jeg jo lige, at hun skulle have en lille svømmetur og jeg kastede en dummi ud i/på søen, for jeg fandt ud af, at der var is på. Et meget tyndt lag, som ikke lige kunne ses på afstand. Jeg ville jo gerne have min dummi igen, så jeg opmuntrede Tosca til at hente og dermed gå igennem det meget tynde islag. Det skal lige pointeres, at det ikke var farligt, dertil var laget for tyndt.

Efter en del opmuntring svømmede hun ud efter den og vi kunne vende hjem inklusive dummien, så det var lidt sejt af Tosca. Hun har meget vandpassion, og benytter enhver chance til at blive våd, men det med isen, det var lidt underligt – syntes hun.

Nu vi er ved Tosca, så måtte vi en tur til dyrlægen fredag morgen. Hun havde brækket sig om natten og det gjorde hun også om morgenen og det mest underlige var, at hun lagde sig ned adskillige gange på vores morgengåtur. Da hun så bare gik hjem i kurven og roterede småpivende rundt om sig selv, så ringede mine alarmklokker og dyrlægen mente også, at der skulle kigges på hende. Afsted afsted og ringe til mit arbejde og den slags. Heldigvis for en forstående arbejdsplads. Det er guld værd for mig. Nærmest da vi skulle ud i bilen så hun bedre ud og hos dyrlægen virkede hun helt frisk. Jeg havde tænkt noget med et fremmedlegeme, men det så det ikke ud til – heldigvis. Hun fik dog noget til at standse brækningerne og noge penicillin mod maveinfektion. Dejligt at det ikke var noget særligt, og utroligt som en hund kan se syg ud det ene øjeblik og rask det næste. Jeg fatter det ikke helt, men sådan er det.

Vi tog lige på arbejde Tosca og jeg efter dyrlægen. Der var juleklippedag på skolen, så det var mest hygge og det gik rigtigt fint. Tosca spiste nedfaldne pebernødder og fik klap og glimmer i pelsen og jeg ærgede mig noget over de 800 kr, jeg lige havde lagt hos dyrlægen, men på den anden side, så har jeg en frisk hund, og så er det jo som det skal være.

 

 

23-11-08

Så har vi været afsted på jagt – Lærke og Tea og jeg. Det var jo perfekt vejr, men der blev ikke skudt så meget som forventet. Skytterne var ikke gode nok til at ramme, sådan blev det sagt, ikke af mig, det har jeg ikke forstand på, men af mere erfarne folk. Der var altså vildt i terrænet og 22 stykker blev det til. Mest fasaner men også to ænder og to snepper. Når jeg tænker på jagt og sammenligner med den markprøve-træning, som jeg kender til, så er der meget stor forskel på praksis og “teori”, hvis jeg må kalde markprøver for teori. Det er som om, at alt er større og meget mere komplekst i virkeligheden. Set med mine øjne, så er det meget at forvente at hunden skal drive og lige bagefter så skal den være lydig og apportere på kommando. Jeg holdt fast på min beslutning om, at vi kun var med for at hente, ellers mister jeg muligvis kontrollen, og det havde jeg ikke lyst til på denne første store jagt.

Lærke og Tea blev sendt ind i et frit søg, hvor der skulle ligge en sneppe og en fasan. Det var et søg i et meget stort område med Tagrør. Lærke fandt en fasan, men den stak af, og var ikke anskudt. Det lykkedes ikke at finde sneppen og fasanen, så der måtte mere erfarne hunde på. Det lykkedes så heller ikke for dem. På en måde fint for mig, for jeg synes jo, at de to sorte havde gjort deres.

Så var der en enkelt fasan til i et frit søg i et skovområde, som Lærke fik lov til at tage. Tea fik turen og en oplevelsesrig dag med rigeligt med skud. Begge hunde var helt rolige og opførte sig som forventet super fint.

En anden oplevelse som jeg blev “rigere” var, at ikke alle labber er lige flinke. Vi skulle jo op at køre i en vogn og hundene var med. Lærke syntes ikke, at det var fedt at stige op i vognen med et par knurrende hunde. Det gik dog, og hun er i sikkerhed med mig, men der kan man se, hvor vigtigt det er, at jagthunde har et godt temperament. Lærke er så meget i orden i sit eget hovede, så hun synes, at de er rigtigt dumme dem der knurrer, og hun bliver helt dårlig tilpas i deres selskab. Vi havde dog et par fine ture på vogenen efterfølgende, men bare lige en reminder om vigtigheden af temperament også i forhold til hundens brugsegenskaber.

Jeg er ikke færdig med at filosofere over jagt/markprøver, men jeg skal lige passe hjemmefronten og lave lidt mad også. Linnea blev forresten nummer to til gårdsdagens prøve i NCH, så det er fint – synes jeg, men hun ville selv have været nummer ét. Den med kommoden og keglerne er jo lidt svær, men hun satser faktisk på, at starte med Lærke på et rigtigt konkurrencehold dernede, og så ser vi, hvordan det går.

 

 

22-11-08

Jeg var heldig at få en jagthat i den lokale herretøjsbutik her i byen igår. Jeg har før bestilt tøj igennem dem, men de har også et lille udvalg af jagttøj i butikken og jeg fik – min på Facebook meget omtalte hat. Jeg har købt den fordi, at den har en funktion, der kan vende toppen om, så den bliver skrigende orange, hvilket simpelthen er af sikkerhedsmæsige årsager. Sekundært så er det også fint, at den kan tage af for regn, især når man har briller. Jeg tror faktisk, at jeg vil bruge den, når jeg laver eller går spor i silende regn. Jeg er ikke hattetypen, men jeg tør faktisk ikke andet end at tage sådan en ting på, når jeg skal på jagt.

Idag skulle Linnea og Lærke til en lille prøve i den lokale hundeklub NCH, og vi cyklede derned. Jeg cyklede med Tosca og Tea og Linnea selv med Lærke. Lidt godt gået at Linnea selv kan cykle med hende, men Lærke er altså bare nem på det punkt, som på så mange andre områder sammen med Linnea.

Når vi cykler, så er det Turbo Tosca og Tilpasse Tea i tempo, men det gik da nogenlunde. Heldigvis stødte Erling til dernede, så han kunne tage Turbo tøsen på hjemvejen. Han skulle lige prøve inden i morgen, hvor han skal ud at cykle med hende, når jeg tager afsted med Lærke og Tea.

Tosca nød at være med dernede og kunne rigtigt godt lide at lege med gravhunden Fusker og helst også et par andre hunde. Hun er komplet fjollet og legesyg i forhold til Tea, der bare kigger overbærende på de sin legesyge søster. Jeg tog begge de to unge op på et par DCH forhindringer, og de lærte meget hurtigt at gå på balancebommen og springene. Tosca med en lille smule mere gejst for det end Tea. De er alle tre helt flade nu efter cykling og aktivitet. Felix fik et par gåture helt for sig selv blandt andet med Maria, som er hjemme her i weekenden.

Susanne med Fusker, som er så forelsket i Lærke, men har fattet, at det ikke er gensidigt og Linnea med Lærke. De venter på, at prøven starter.

Så bliver banen gennemgået.

Der er fuld opmærksomhed fra Lærke.

Der skal gås zigzag mellem benene på, det går fint – som man kan se.

Vi kigger på. Tosca og Tea er med for at heppe.

Så skal der gås zigzag gennem kegler, hvilket ikke er det nemmeste med den kommodeagtige form, som Lærke har. Det går dog godt, med kun to væltede.

Så skal Lærke kravle under en forhindring. De små hunde kunne bare gå under – snyd ;-).

Lærke måtte også kravle gennem et rør og rutsje på en rutsjebane, det nåede jeg bare ikke at tage billeder af. Så er de ellers ved at være færdige, Lærke skal lige op og sidde på spanden. Endnu en forelsket hanhund rev sig løs, og styrtede ind midt i øvelsen, men op kom Lærke nu alligevel.

Helt op på spanden og ud med hanhunden. Point får Linnea først i morgen, så det kommer en anden gang. De klarede det rigtigt fint. Lidt fantastisk at tænke på, at Lærke den ene dag er til ungdomstræning/hygge og næste dag skal samle fugle op på jagt. En alsidighed som vi sætter så stor pris på ved racen.

Så slapper vi lige lidt af. Tea yderst og Tosca i midten og Lærke med snuden helt nede i kurven.

Den omtalte hat er klar til søndagens jagt.

 

 

 

19-11-08

Så blev samtalerne igår overstået, og vi har så fire tilbage til torsdag, som der kræver lidt mere tid end det afsatte kvarter. Jeg følte mig ikke på toppen igår, og Linnea var også syg, så jeg blev hjemme med hende, indtil samtalerne startede om eftermiddagen. Idag startede så ikke lige så godt ud for mig, jeg følte mig stadig ikke på toppen, men kodymagnyler tager jo det meste, så jeg tog afsted alligevel. Det kunne jeg godt have sparret mig, for de kære piller rakte ikke til at holde virussen i skak i denne omgang, så jeg måtte køre hjem efter to timer. Ud med hundene for at få ro – og så op i seng. Det er helt komisk, for både Linnea og Mathias kom hjem ad flere omgange og Mathais larmede rigtigt meget – siger han selv, så det tror jeg på, men jeg sov som om, jeg var bevidstløs i 2,5 timer. Jeg hørte intet, så der har været behov for det. Det bliver heller ikke til arbejde i morgen, men jeg skal altså være frisk til på søndag, hvor vi skal på jagt. Det bliver Lærke, Tea og jeg der tager afsted. Tea kommer med efter lange overvejelser – og idag en samtale med min coach, som mener, at det ikke skader hende -altså spormæssigt eller markprøvemæssigt, så længe hun ikke kommer ud af kontrol, og bare får lov til at hente et par fugle og ikke får lov til at suse rundt og bytte og den slags. Hun har godt af ikke at hente når der skydes siger han, hun skal ikke tro, at det er hende hele tiden, og fare afsted ved lyden af skud, så kan meget ødelægges i forhold til prøver.

 Hun må ikke “koge over”, og det tror jeg absolut heller ikke, at hun gør, jeg tror ikke, at hun har gener for at “koge”, jeg har aldrig set hende i nærheden af begrebet stress. Tea er om muligt endnu mindre disponeret for stress end sin mor, og man kan altså godt blive lidt misundelig på den totale ro hun udstråler samtidigt med, at hun arbejder med super fart.

Lærke kommer mest på, og jeg tror simpelthen, at det bliver ren lykke for hende at deltage.

Tosca skal blive hjemme og Erling har lovet at cykle en god tur med hende, så hun også får rørt sig og får en god dag. Tosca er ikke moden til at deltage på jagt endnu. Det bliver næste år, at hun kommer på, og inden da skal vi nå en hel del andet Tosca og jeg. Jeg er stadig ved at lære hende at kende, og det går rigtigt godt med hende. I forhold til spor, så har jeg fået et indspark fra min coach idag med, at jeg skal bruge bare en anelse schweiss til især hende her i opstartsfasen med at gå spor, det prøver jeg så, når jeg bliver frisk og får tid – forhåbentlig i næste uge.

 

 

16-11-08.

En lille update på de sidste par dage. Lørdag var vi en tur i Hillerød for at besøge min bror – Thomas, der bliver 40 år den 27. november, og hans kone Camilla og de to små Max og Emma. Det var et fødselsdagsbesøg, og det var rigtigt hyggeligt. Felix og Lærke kom i pasning hos Inge og de to unge var med til fødselsdag. Det gik bare så godt. De var stille og rolige og opførte sig pænt, det er jo rigtigt praktisk, når nu de er med i byen.

Jeg havde tanker om, at de ville hugge legetøj og løbe rundt med det, men sådan var det slet ikke og Max og Emma var slet ikke bange for dem, men gik bare og legede og snakkede lidt om vovvov. De gav dem også kødben, som Thomas havde købt, så det var meget fint.

Jeg kan anbefale Skotsk Højlandskvæg, hvis man lige mangler en idé til gæstemad – det smager bare godt :-).Jeg havde ikke fået det før, men bare kigget på dem, de går nemlig også her på Fyn.

Hundeskoven i Hillerød er bare for lækker. Jeg mødte kun søde hunde i skoven og Tea og Tosca nød de to ture derover, som jeg lagde ind i dagen. Kommer man til Hillerød med hund, så kan den stærkt anbefales. Den ligner på ingen måde den, som jeg kender fra det nordlige Odense, hvor folk lufter de hunde, som de ikke kan gå løs med andre steder. I Hillererød er skoven stor og normal, og det kunne være fint med den slags områder her i nærheden ;-), men det er nok ikke så realistisk. Her er det jagten der regerer i skovene, som for det meste er private, og det er nok det, som det egentlig handler om.

Dagen idag skulle så udnyttes til spor, og jeg lavede tre fine spor i skoven, som lå til om eftermiddagen. De gik fint alle tre, og jeg tror, at Lærke har knækket koden, det er helt interessant at følge, om det så bare kan gå derudaf med Lærke og spor nu.

I næste uge er der meget pres på i forhold til mit arbjede, så det er ikke der, at jeg får den bedste tid til de firbenede. Sådan er det nogen gange, og det skal de kunne leve med.

Tjek lige vilddyret Lærke, når hun finder skindet. Det skal bare ruskes – grundigt.

“Hvis du siger det, så sidder jeg pænt, men jeg jeg vil helst beholde skindet i munden”. Det må hun selvfølgelig, det er jo en del af belønningen.

 

 

 

12-11-08

I en periode med meget arbejde, så er det rigtigt fedt at kunne gå hjem klokken 13 idag. Jeg var længe væk igår og kommer også sent hjem i morgen. I morgen er der kursus i “smart board” for matematiklærerne, og det er fint nok i forhold til mit arbejde, men i forhold til hundene, så er det ikke så fint igen. Jeg når dog lige hjem og lufter inden jeg drøner tilbage til skolen igen. Træning når jeg ikke på sådan en dag. Det nåede jeg tilgengæld idag. Efter vi havde gået tur, så kom de alle ud af bilen enkeltvist. Tea lider helt ufatteligt meget, mens det er de andre. Hun kan næsten ikke holde det ud. Det er altid samme rækkefølge, og det tror jeg, at de lærer at acceptere – altså ikke lige Tea endnu.

Felix er først og han får lov til at finde en bold, som jeg kaster med en kastepind eller hvad man skal kalde sådan en ting. Den kan kaste pokkers langt og bolden lander i en forhenværende rapsmark, så der skal bruges meget snude til det. Felix er super god til det og han elsker det. Jeg har ikke andet formål med det, end at han får lov til at bruge sig selv, så han knalder bare på den og har det sjovt.

Lærke forlanger jeg noget mere af, og hun elsker også det med den bold. Hun skal dog først gå på min kommando, hvilket hun lige glemte de første par gange. Det giver hende super træning i både markering og det at søge, da bolden slet ikke er let at finde i rapsen. Hun arbejdede med masser af energi, og jeg glæder mig til at have hende med på en større jagt søndag d. 23. – 11. Det bliver virkeligt en ilddåb for os, selvom vi har deltaget på den lille i første omgang. Det er kun flinke mennesker der kommer, siger ham der har inviteret, så jeg tror på, at vi får en rigtig god dag.

Så er det endelig Tea´s tur, og den hund er som en drøm at træne med. Altid til tjeneste og altid parat til at gøre sig umage. Hun får også et par af de lange bolde, og hun har selvfølgelig ikke “glemt”, at der skal gives tilladelse til at hente. Så går vi igang med dirrigering, hvilket vil sige “lige ud” for Tea på en sti. Det går super og dummien sidder lige midt i munden og returneres prompte. Da det er gjort et par gange, så prøver vi med siden til. Altså hun sidder med kanten af stien i ryggen og jeg lægger dummien ud til en side med en 180 grader i forhold til hende. På tegn med armen henter hun også den. Jeg kan (ikke endnu) men stille og roligt bygge øvelsen op til at indeholde to dummier, der på sigt ligger længere og længere væk. Det er ikke noget der er lært “over night”, men det er en øvelse der kræver meget af hunden, og det er fint for Tea, som er så super motiveret for at arbejde. 

Kender man bare Tosca lidt, så ved man, at hun er ved at sprænges for at komme ud af bilen og det er forståeligt nok. Hun bliver udsat for næsten det samme som Tea – næsten. Vi øver dirrigering med en tung skinddummi. Det tunge for at hun skal holde bedre på den. Det hjælper faktisk fint med tyngden. Det der så skal indøves også, det er ro på afleveringen. Jeg opfordrer hende til at sætte sig med den, og jeg er tæt på bare at trykke hende lidt bagpå istedet for at give kommandoen. Det tror jeg egentlig er bedst, for der skal ikke forlanges alt for meget på en gang af hende, så bliver hun simpelthen for overstadig. Hun er forrygende glad, når hun har dummi i munden og det skal vi bevare. Hun synes det er dejligt at sidde helt inde i mig med ryggen til med den i munden, så det er det, vi vil arbejde med i en tid. Så er hun parat til at prøve den lette på meget lang afstand. For at hun ikke skal fejle, så går hun med ned og lægger den, og vi går sammen tilbage og sender så, når der er ro på. Det går rigtigt godt, den sidder som den  skal i munden, så tung før let er måske en vej for Tosca i forhold til pæne afleveringer.

Det var lidt detaljer om træning, og det kan måske inspirere nogen, det ved jeg ikke. Det eneste jeg ved er, at alle hunde er forskellige og der kan ikke laves en skabelon, der gælder for alle, så man skal lære, at finde ud af, hvad der får hunden til at gøre som man gerne vil have, ved at gøre noget med den. Man skal derudover stole på sig selv – at det man har gang i virker, det er nok det allervigtigste, for hvordan skal hunden ellers kunne stole på sin ejer og yde sit bedste for denne?

Tea elsker og kræver nærmest at sidde på skødet. Hun er meget knyttet til mig, og modsat hvad visse hundefolk mener, så arbejder hun top godt samtidigt  med, at hun får masser af kontakt og hygge ved siden af arbejdet.

 

 

10-11-08

Den meget vigtige nyhed på denne dag er de gode resultater for Karla og Frida, som man kan læse om under resultater . Det er bare så vigtigt, når man laver et kuld hvalpe, at man gør det ud fra den overbevisning, at de med stor sandsynlighed bliver sunde. Dog kan alt jo ske med levende dyr og jeg har håbet – selvfølgelig, men også tænkt på det med en vis ydmyghed, for man kan aldrig være sikker. Nu er 4 hvalpe erklæret helt raske i deres led, og jeg er bare så glad for det . 40% af kuldet er fotograferet nu og jeg kunne meget godt tænke mig, at der lige var to tre stykker mere, der ville gøre det – bare en opfordring.

Ellers var vi jo afsted på kæmpe udstilling i Herning igår – Tosca og Lærke og jeg. 27 hunde i Juniorklassen og 31 i Åbenklasse, så det tog bare tid. Jeg fik hvad jeg havde håbet på – nemlig et Excellent(lilla bånd) på Lærke, som er stillet for første gang som rigtig voksen tæve. Det var dejligt og hun nød faktisk at være i ringen. Tosca gik det ikke helt så fantastisk med(rødt bånd), men hun er også meget ung i Juniorklassen og hun ser også ung ud. Hun fik dog en rigtig fin kritik og opfordring om at give hende mere tid til at udvikle sig. Jeg tager det på den måde, at hun ser ud til at kunne blive fin, men at vi ikke behøver at styrte rundt på en masse udstillinger i Juniorklassen. Jeg tager et par skuer med hende og Tea og ellers venter de lidt med den karriere. Det er bare vigtigt at tage dem med ud, hvis man gerne vil vise dem senere.

Igår så jeg et eksempel på en tæve, der ikke var vant til at komme ud under så store forhold. Det krymper sig i mig, når jeg er vidne til, at en hund har det så elendigt ved noget, som de der er vant til at være med rundt, bare tager helt afslappet. Hun sank helt sammen overfor dommeren og tissede på gulvet af skræk. Sammen med sin ejer og kendte var der intet, men at stå for dommeren var slet ikke muligt for hende. Det var ikke en erfaren handler, og hun har nok ikke vidst bedre, men der skal altså så lidt til, at socialisere en hund, så den kan tåle den slags. Det er ikke sikkert at den vil elske det, men de skal altså kunne bære sådan en oplevelse – efter min mening.

Jeg har nået at gå spor idag – fordi jeg har haft fri. Fantastisk! Tosca gik nogenlunde fint, men jeg vil give hende kortere spor i en periode, for at hun skal blive mere sikker på sin opgave. Hun har et totalt “killergen” overfor skindet og det kommer lige fra Lærke, som også var på sporet idag. Lærke var så tændt, så hun gik lige på det spor, som Tea lige havde haft. Det var ikke meningen, men sådan kan det gå, og når hun først er på, så er der ikke noget, der lige kan få hende stoppet og slet ikke en glat gummiline i vådt vejr. Det var som om, at hun ville sige, at “det her, det kan jeg fandme også, se selv”. Det kunne hun, og jeg sætter hende på sporholdet igen. Bare hendes glæde over det der ligger i enden, den er simpelthen så fantastisk.

Felix fik det spor, som Tosca havde gået og det gik bare så fint med det. Det gør vi igen. Ikke for at få en prøve på ham, men for at give ham noget ta lave – ligesom de andre.

Tea gik godt! Men det er også lige let nok til hende, når det ikke har ligget natten over, men kun 6-7 timer. Jeg gør ellers alt muligt for at distrahere hende på sporet – altså laver rundkørsler og går rundt om træer. Det går hun som regel bare lige hen over, så vi skal tilbage til overnatning – også selvom vi kun går på klove nu.

 Dejligt at have tid til det – for en gangs skyld. Jeg havde fri idag – derfor. Mørket arbejder imod mig i forhold til sportræning, og det må jeg finde mig i – i en periode.

Lidt ind imellem er bedre end aldrig og der er lang tid til prøvesæsonen.

 

 

 

 

6-11-08

Så kom de første resultater for Frida og Karla. De har begge 0 på albuerne . Super stort tillykke til  Lisbeth og Peter og Lisbeth og Stig. Når hofterne kommer, så sætter jeg det selvfølgelig ind under resultater og ind på hundenes egne sider. Det er meget nervepirrende for mig med de billeder, for jeg håber bare så meget på, at de er fine. Et hundeliv på dårlige ben er ikke et godt hundeliv, og som opdrætter skal man gøre sit yderste for at forebygge det. En del af ansvaret ligger så videre hos ejeren, som jeg også informerede om inden hvalpen skulle hjem. Fodring, overvægt og trapper eller overdreven leg/motion kan også give lidt til den dårlige side, og jeg har forventet af køberne, at de overholdt mine råd. Jeg mener, at alle har gjort sig umage og så kan vi ikke gøre mere.

Jeg har også opfordret til, at man lader sin hund røntgenfotografere. Det er både fordi jeg meget gerne vil have noget statistik at gå videre med, men også fordi der ligger en god sikkerhed for ejerne i at vide, at de roligt kan cykle eller løbe med deres hund f.eks., hvis den har sunde og raske led. I forhold til avl, så er det selvfølgelig helt nødvendigt at fotografere. En opfordring til jer der ikke har fået fotograferet jeres A-kuldsbørn – det er en rigtig god idé.

 

 

3-11-08

Sikke en dag – igår. Jeg og hundene var godt nok trætte igår aftes. Mandag behøver jeg ikke at uddybe som arbejdsdag, den taler vist rigeligt for sig selv.

Jeg var en tur i plantagen med hundene og derefter træning med Lærke, Tea og Tosca. Lærke var rigtigt veloplagt idag og dagens disciplin var “frit søg”. Skønt at se så meget lyst og iver. Tea kan slet ikke udholde at de andre skal lave noget, så hun er så tændt, så jeg ikke når at styre hendes afgang mod “søget”. Det er noget af det, som vi skal træne.

Tosca elsker også at “søge” og hun gør det med iver og stor hastighed – ligesom Tea. Hendes afleveringer er bare ikke så gode, så jeg vil forsøge at sætte focus på afleveringer i min træning af hende i den kommende tid. Der skal ro på og så skal de være mere præcise. Jeg tænker lige over, hvordan jeg vil gøre det – uden at det bliver kedeligt.

Jeg har ikke lagt sportræning på hylden, men det er lidt svært at nå på hverdage nu når vintertiden er trådt i kraft. Det bliver på dage, hvor jeg har god tid, så weekenderne er mest velegnede og måske på mandag, hvor jeg har en afspadseringsdag   Jubiii.

 

 

2-11-08

Vi har haft en rigtig lang og hyggelig dag i Ubberud, og i rigtigt godt selskab med – mest med Pia, Rumle og Megan, der fyldte 4 år idag.

Som jeg har skrevet under resultater, så gik det fint på alle måder med de tre sorte. Frida var også til brugsprøve, men det var ikke lige Fridas mest lydige dag – dagen idag. Lidt synd at hun skulle få øje på dummien nede ved dommeren, da hun ellers lå fint “dæk”, og så tog hun ellers en tur op til fodboldbanen og havde det sjovt. Frida havde det hyggeligt – tror jeg, og Lisbeth fik set morfar Rumle. Lidt mere træning til den unge dame, og så er det bare at prøve igen.

Den norske dommer var flink og gav sig meget god tid til hundene. Det kan man så synes er irriterende, hvis man skal vente længe, men han var behagelig i sin måde at kontakte hundene på, og det synes jeg var rart, når det nu er et skue.

 

 

 

1-11-08

Det er vist ved at være længe siden, jeg sidst var inde på bloggen. Ugen er gået helt almindeligt med luftning om morgenen og om eftermiddagen og fuld drøn på – næsten hele tiden.

Idag er der så endlig luft til at skrive lidt og til at glæde sig over, at det er godt vejr og fridag. Erling og Linnea er lige taget til Sjælland. Erling skal til fest med de gamle fra gymnasieklassen og imorgen holder hans mor sin 85 års fødselsdag, hvor Linnea og Mathais og Maria også kommer.

Det er meget sjældent, at jeg er alene, og ja – det er mega fedt. Jeg tror, at det er fordi jeg altid er omgivet af så mange, at jeg i den grad sætter pris på at være alene. Turene til Sverige gav også den slags små huller og jeg håber, at jeg kan gentage dem med Tosca.

Dog skal man også huske sine venner/veninder, så Line kommer lige et smut forbi her til aften. Line har en datter på et halvt år, som godt lige kan undvære mor et par timer, så det bliver bare hyggeligt.

Jeg har lagt spor her til formiddag og jeg smutter ud og går dem lige om lidt. Jeg har kun brugt klovene og da det også er nyt for Tea og da jeg er nødt til at rationalisere min tid, så tilpasser jeg sporudlægningen – tidsmæssigt, så den også passer til Tosca. Tea´s spor er så bare en hel del mere indviklede.

I morgen er der skue og brugsprøve her på Fyn, og vi kommer selvfølgelig. Mine og hundenes venner fra Sjælland kommer også, så det bliver bare en mega hunde-hyggedag, som jeg glæder mig rigtigt meget til. 

Bare så man kan se, at de også slapper af. De tre sorte elsker brændeovnen. Det er Tosca der kigger op.

De er da flotte – færtskoene. Krondyrklovene er meget store, og det er dem, men coach anbefaler man bruger, hvis man træner uden brug af schweiss.

 

 

25-10-08

Ugen har været noget presset i forhold til arbejde, og jeg kan jo ellers bedst lide at have luft til mit liv ved siden af, så weekenden her har været lyspunktet for enden.

Jeg er begyndt at cykle med Tea og Tosca. Altså hver for sig. Det er de glade for begge to. Tea løber sirligt og tilpas i tempo. Det er lidt sjovt, for det er jo i bund og grund sådan hun er, også når hun går spor f.eks. Tosca kan ikke komme hurtigt nok afsted, og der er altså grænser for, hvor hurtigt jeg vil cykle med en hund. De skal jo trave og ikke galopere, og det kræver en del at tage “dampen” af hende, når vi cykler, men når der der er gået et stykke tid, så hjælper det lidt. Når vi så også har trænet lidt på turen, så hjælper det rigtigt meget. Lærke hader jo at cykle, men vi gør det alligevel ind imellem. Felix kan jeg ikke cykle med. Hvis der kommer en kat, så er han gået, og det ud foran cykel og biler og alt muligt andet, så det går ikke. 

Man skal ikke tro, at man kan køre en ung hund træt med den slags krævende motionering, men man kan opbygge en bedre kondition, og det er det, der er mit mål med cykling med hundene. Derudover, så er det godt at lave noget andet med dem end “det sædvanlige” og samtidig så er vi alene sammen, hvilket er godt for hunde, der går sammen i en flok.

Frida har været til fotografering og nu venter jeg spændt på det resultat. Lisbeth så på et par billeder, der ikke var blevet sendt ind, da hun hentede “Fritten” om eftermiddagen, og hun tippede 0 på albuer og B på hofter, så det håber vi så holder til Dkk´s eksperter. Frida havde i øvrigt slugt en sten, kunne man se på billedet, men det kan jo ikke undre, med den appetit de har!

Lærke og Linnea skal til træning. Læg mærke til Lærkes fokus på godbidsbeholderen:-). Hun elsker bare at komme afsted med Linnea og hun ved præcis, hvad der skal ske, når Linnea begynder at gøre klar.

Vi andre gik så ur imens og Felix giver den som “onkel bidebamse” igen. De unge “piger” er meget glade for at lege med ham, og han sætter selv legen igang, så det er altså ikke synd for den “gamle”.

Så er det rigtigt sjovt, det er både ben og ører, det går ud over. Jeg synes, at det er en helt ufatteligt stor tolerance, som en ældre hanhund kan udvise over for unge hvalpe og unghunde.

En tur på stranden om eftermiddagen inden vi skulle have gæster om aftenen. Det er ved at være på den årstid, hvor vi næsten har det hele for os selv. Igen sætter gamle Felix gang i en leg, og de unge kaster sig ind i den. Lærke gider kun at være med nogengange.

 

 

20-10-08

Så blev det hverdag igen. Min skoledag er til kl. 14.35 og det er jo noget af en mandag at starte med. Diagnosekortene fra DKK med HD resultaterne kom idag og som forventet, så havde Tea A på begge hofter og Tosca A på venstre og B på højre, hvilket giver diagnosen A til Tea og B til Tosca. Så er det fuldstændigt på plads – dejligt!

Jeg har oprettet et galleri til Tosca og puttet lidt helt gamle hvalpebilleder ind i det. Det er til at blive helt nostalgisk af.

 

 

19-10-08

En lille hurtig tur på bloggen er jeg nødt til at have her dagen efter at hele tre af Lærkes børn var på besøg.

Louis fik en “varm” velkomst af Felix, der fortalte sin mening om fjolledrengen Louis et par gange. Senere på aftenen opgav han dog og blev legeonkel istedet for. Lærke tolerede ikke sønnens pjat og dameglæde omkring sin egen person. Det fattede Louis hurtigt og Lærke blev bare en kedelig og sur kone. Det var noget andet med de unge piger, dem ville han meget gerne hoppe på og helst hele tiden. Vi styrede dog hans adfærd ved at adskille ham og de unge tæver, hvad han var meget utilfreds med. Jeg får tit tanker i retning af unge mænd og unge hanhunde, det er svært at lade være. De har kun et i hovedet, når chancen byder sig.

At Lærke træder i karakter er helt nyt. Hun er jo så blid og fredelig, at det næsten er for meget, men hun er blevet en rigtig voksen dame, og det fandt Louis hurtigt ud af. Jeg nåede ikke at tage et billede af Lærke i sin kurv, mens hun sad og kiggede hvast på sønnen, der holdt behørig afstand til damen, hvad også var meningen, skal jeg hilse og sige.

 

Louis og Marlene og  Karla med Lisbeth og Stig var på store “træningsdagsbesøg” og vejret var bare dårligt.

Vi startede ud med en fælles hurtig luftetur, før turen gik ud i skoven, hvor vi lavede 4 spor. Det var ikke det bedste sporvejr, men det var der ligesom ikke noget at gøre ved.

karla og Louis fik hver et drypspor, hvor der var dryppet rigtigt meget okseblod ud på et relativt kort spor. Tea og Tosca fik et færtskospor med krondyrklove og ingen schweiss. Jeg vil forsøge at træne dem uden brug af schweiss, da det er noget mere praktisk, og det her var første gang for begge. Karla og Louis havde aldrig prøvet spor før overhovedet.

Sporene skulle lige hvile lidt, så vi kørte videre ud til Diesel (som var på jagt), men vi måtte låne Ejlers jord til at afprøve brugsprøven på. Tea og Karla er ved at være klar til prøve, og har de en god dag, så består de, ellers går de igennem en anden dag.

Lille karla ligner Lærke så ufatteligt meget og det er meget underligt at sidde med hende lige foran mig og kigge “Lille Lærke” i øjnene. En super sød hund, det er hun.

Tosca er på vej, men ikke klar endnu. Vi mangler træning i fri ved fod og “bliv”. Det kommer og hun gør store fremskridt.

Louis vil så gerne lave noget, og han har et forrygende humør. Med lidt træning bliver han også klar. Han elsker at hente dummier, og aflevere også pænt. Han skal have afpudset sit “bliv” ligesom Tosca. Marlene regner med at gå til træning med ham, når der bliver plads på et hold, og det vil Louis elske.

Tilbage til sporene, hvor Tosca fik sit færtskospor, som hun gik fint på. Der var lidt slag til siderne, men hun kommer efter det, når hun har forstået helt, hvad det handler om. Skindet fik en voldsom tur, og Tosca behøver ikke noget lækkert derude, hun har sit skind, og i det ligger belønningen.

 

Karla gik mere forsigtigt til værks og hun havde fået en lidt stor opgave. Det var meget interessant at se, at den selvstændige unge dame virkeligt blev udfordret. Hun havde virkligt tænkeren sat til i forhold til at finde ud af, hvad der egentlig var meningen med det her. Karla kunne have stor glæde af at starte op med korte spor, der langsomt stiger i sværhedsgrad ved længde og liggetid, og Lisbeth har vist også lyst til at prøve. Karla skal forøvrigt også røntgenfotograferes, og det er dejligt for mig som opdrætter.

Louis gik også med relativt lav profil, men med stor interesse og helt uden tanker for damer – i en kort stund. Han kom også i mål og bar sit skind i et rent triumftog, det var virkeligt dejligt for ham.

Så var det Tea, det gik godt med hendes debut uden schweiss, og det er den vej vi går nu.

Da vi kom hjem skulle vi lige lave lidt mad, før Frida og co. kom på besøg. Frida var i kanon humør – som sædvanligt kan man vist godt tilføje. Det gik godt og var rigtigt hyggeligt at se “børnene” igen – og deres ejere selvfølgelig! Frida er også ved at være klar til brugsprøve og det er lige før, at der kan gå tre mallaiger til prøve på Fyn den 2. november – det håber jeg.

Louis “sov” med felix i stuen i nat. Dvs. at han sørgede for, at Felix ikke havde en kedelig nat på sofaen. Der var vist lidt gang i den og alle hunde er helt udmattede idag.

I morges var vi lige ude at prøve et “frit søg” med hunden og for at vise Marlene hvordan. Louis klarede det rigtigt fint – igen!

Til sidst skulle vi lige afprøve om de “små” ville apportere fuglevildt – i dette tilfælde en and. Det ville de selvfølgelig hellere end gerne og stolte det var de, da kræet skulle hjem til mor.

Jeg træner ikke med vildt normalt, men det er godt, at de lige prøver det, så man ved, at det vil de gerne.

Så var det hjem til morgenmad og derefter retur til Sjælland for Marlene og Louis. En rigtig hyggelig hundeweekend.

Selvfølgelig er der også blevet lavet en græskarpige. Lærke er ved Linneas side, de er bare hinandens de to.Deruover, så tjekker Lærke om det der er inde i græskaret smager godt – det gør det!

Så fint blev det med lys i.

 

 

 

13-10-08

Vi var meget tidligt oppe søndag morgen, for der var afgang til Sjælland kl.7. Max og Emma fik deres gaver, og der er vist aldrig kedeligt hjemme hos Thomas og Camilla. De er super søde de små, og vi havde et par rigtigt hyggelige timer hos dem. Lærke og Tosca var med, og det gik meget fint, de lagde sig ret hurtigt til at sove under stuebordet. Vi gik en tur hen i en hundeskov med klapvogne børn og hunde. Det var en åben skov, og der var også folk der løb eller gik hyggetur i skoven. Vi mødte kun en Golden Retriever, og min “hundeskovsangst” kunne ikke få overtaget den dag.

Max har fået en dinosauer, som han er lidt bange for. Han fik også en pistol med lyd – selvfølgelig.

Linnea og Emma, der synes at Dino er ret sød.

Så er vi i hundeskoven og Max og Emma går i deres helt eget tempo, når de ikke lige er i klapvognen.

Så passede det med en lille tur hen til mine forældre, som også bor i Hillerød. Her sover Maria og Linnea mens de er på besøg i Hillerød. Tosca og Lærke sad i bur i bilen og kiggede bare ud – uden at kommentere på, at genboens hund gøede helt vildt. Jeg elsker den lab. adfærd, der møder andres uro og støj med ophøjet ro.

Så kørte jeg og hundene videre til Greve, hvor vi besøgte familen. Altså hundefamilien i form af Rumle og Megan og deres mennesker Pia og Sonny. En dejligt lang gåtur blev det til og aftensmad og gåtur igen, og så var dagen forbi, og vi satte kursen mod Fyn igen. Tosca blev accepteret med det samme og hilst velkommen af Megan og Rumle. Det er jo skønt, når temperamenterne bare er i orden og der ikke er antydning af “dårligt humør”, men bare glade og venlige hunde.

Lille Tea var jo i løbetid, og måtte pænt blive hjemme. Det er de sidste dage nu, så nu letter det snart lidt i forhold til mine gulve, der har været under konstant drypning i 5 uger nu.

Tilgengæld så var vi nede og gå spor lagt ud af min coach her idag – altså mandag. Et langt og lidt indviklet spor, der gik rigtigt godt i den første halvdel – måske lidt mere, men konditionen rakte ikke helt til at løse det 100%. Hun fandt dog frem til dyret, som var et rigtigt lille dyr idag, men det var meget hårdt for hende.

Så der er hovedsageligt én måde at løse det på, og det er at forbedre konditionen. Kondition og koncentration hænger også sammen, og begge dele er en forudsætning, hvis man vil forsøge sig på elitespor.

Han syntes, at hun var blevet lidt fedladen og en lille smule ret må han få. Tea har taget lidt på, og hun er nødt til at være meget slank, hvis hun skal klare de svære spor. Vi har lidt at arbejde med så, og det er fint nok.

Cykling er den mest effektive måde at få dem op i kondition på, så det er nok den vej vi går.

Tosca var også med i bilen og hun kom med, da hans egen hund – altså schweisshund skulle gå et træningsspor.

Det hele var meget spændende synes Tosca – især det sidste. For det førte over til et rigtigt dyr! Schweissmanden syntes det kunne være sjovt at se, om Tosca var til noget med rådyr og det skal jeg lige love for, at hun var. Dyret

fik en ordentlig tur med rusk i halsen og godt fat rundt omkring. Meget fascinerende at hun bare følger sit instinkt og går ombord i det uden at undres over noget. Han mener, at hun egner sig fint som schweisshund med det drive hun har, så det er vist bare at komme seriøst igang med at træne. Hun er tændt nu, og det var også meningen.

Så afprøvede vi hende for skudfasthed. Jeg havde jo fået at vide, at hun var skudræd, og det undrede jeg mig over, da hun endnu ikke har vist frygt for noget som helst her hos mig. Det blev skudt i rigtig god afstand først. Ingen reaktion fra damen andet end opmærksomhed. Så igen og lidt tættere på. Samme reaktion. Derefter bare 1,5 m væk og det tog hun heller ikke notits af. Så konklusionen er Tosca er IKKE skudræd. Heldigvis!!!

Her er Tosca (uden halsbånd) ved at slå Bambi “ihjel”. Det var et påkørt dyr, der havde ligget i fryseren, så dødt det var det altså på forhånd.

Den dybere mening for hundene er jo mad, og det ville Bambi være blevet til, hvis vi ikke havde afsluttet affæren. Jeg fik klovene med hjem, og dyret fik fred. Jeg tror, at Tosca er blevet tændt, og træt det har hun været her i eftermiddag og til aften,  så det er altså mega hårdt at “dræbe” et dyr.

 

 

 

11-10-08.

Lærke og jeg har været med på en lille jagt i den skov, hvor jeg også træner spor med Tea. Jeg havde ønsket først at prøve i det små og under afslappede former. Det er jo ikke til at vide, hvordan en hund reagerer på at tage varmt vildt i munden f.eks. Det blev nu ikke noget problem, for fasanerne gemte sig rigtigt godt idag, og vi fik kun to frem, hvor den ene fløj for lavt til at skyde. Den anden fik hun så lov til at finde, og den afleverede hun pænt til mig. Dejligt, så er vi igang på den gode måde, og vi er med en anden gang igen. Vi kan også komme med som apportør på en større jagt, og det vil vi gerne – skulle jeg også sige fra Lærke.

Lærke fik så meget ros for sit væsen og adfærd, det havde jeg ikke lige regnet med, men jægerne syntes rigtigt godt om hende. “Det er en rigtig labrador” osv. De satte pris på, at hun ikke sagde en lyd overhovedet f.eks. mens der var frokost og tak for idag var især til Lærke, helt i orden med mig, da vejen til mit hjerte i høj grad går gennem mine hunde.

Linnea plejer jo at gå til træning med Lærke om lørdagen, så hun havde Tosca med i stedet for. Ikke en ubetinget succes ifølge Linnea. Det var for stor en mundfuld, for Tosca er stadig meget utrænet, og det er Linnea jo slet ikke vant til. Tea er i løbetid for ellers ville hun være en naturlig “stand-in” for Lærke. Der bliver nok en anden gang, og så må Tea med på ungdomsholdet.

I morgen skal vi en tur til Sjælland, hvor vi har et lidt presset program foran os. Det er Lærke og Tosca og Linnea og Maria og mig, der kører til Hillerød. Vi skal give min brors tvillinger gaver – de er lige blevet 2 år. Så skal vi lige omkring mine forældre og så er der også tid til at besøge far/morfar – Rumle og halvsøster til Tosca og Tea – Megan.

Tea er som sagt i løbetid, så hun bliver hjemme hos Erling sammen med Felix.

Her er vi så med den første fasan .

 

 

 

 

 

 

10-10-08

Så blev det den længe ventede ferie. Tea og Tosca var med ude at gå 10 km idag! Det plejer at være Felix, men jeg havde en idé om, at jeg ville gøre de to unge lidt trætte med den tur, men det ser ikke ud til, at  det egentlig har sat sig så dybe spor – endnu. Det med at gå unge hunde trætte, det virker ikke rigtigt. De skal helst aktiveres mentalt også, og vi har også trænet lidt her i eftermiddag. Lærke og Felix har været omkring søen med veninden Malou, og det er altid hyggeligt. Lærke og jeg skal på jagt for første gang i morgen. Det bliver selvfølgelig rigtigt spændende og jeg aner ikke, hvordan hun reagerer på skud og varmt vildt. At hun bliver tændt, det er det eneste jeg helt sikkert ved.

Hendes søn Diesel er godt igang med sin første sæson. Det går forrygende og han har hentet ænder i frit søg og en hare er det også blevet til. Ejler har brugt meget tid på at træne med ham, og det har givet pote. Han kan være fri ved fod og blive siddende mens der bliver skudt. Han stak heller ikke af efter en hare, men blev pænt siddende indtil han fik besked på at hente en meget stor hare. Belønningen er jo, at han får lov til at hente, og den kom jo i form af at bære kræet hjem til far. Dejligt at få bekræftet, at de har de rigtige egenskaber. Hvis man vil bruge tid på at arbejde med sin hund, så kan man næsten alt med den.

 

 

 

8-10-08

I eftermiddags var jeg til  dyrlægen med Tea og Tosca og Felix. De skulle fotograferes på hofter og albuer – altså Tea og Tosca. Dyrlægens (Gert Jarn fra Brenderup Dyreklinik) skøn er 0 på begge albuer til begge to og A/A til Tea på hofter og A/B til Tosca. Billederne er sendt videre til DKK, så nu er det bare at håbe på, at hans skøn også bliver det, som DKK får ud af at se på billederne. Ind til videre tillader jeg mig, at være optimistisk og godt tilfreds med resultatet.

Felix har mistet pigment og pels omkring mund og snude. Dyrlægen havde en diagnose til det, den kan jeg ikke huske navnet på, men det er ikke noget, som der er noget at gøre ved. Det vil sandsynligvis brede sig, men det generer ikke Felix overhovedet, så ind til videre er det kun et kosmetisk problem, og det tager han ikke tungt på. Selvfølgelig er det ikke så smart, hvis han mister pigment og pels i hele hovedet, men indtil videre, så er han fit for fight. Han har også en knude, som vi skal holde øje med. Hvis den vokser, så skal den undersøges yderligere. Felix er åbenbart ved at komme i reperationsalderen. Han er ellers frisk og leger også med de unge damer, når han ellers gider. Hans tålmodighed med dem er meget stor, og han lader sig nærmest behandle som et stort bidedyr nogengange.

 

 

 

6-10-08

Der var hilsen fra Baloo og Karla Roskilde, da jeg åbnede mail her til morgen. De har trives begge godt i deres familier. Karla holder Stig og Lisbeth rigtigt godt igang. Karla kan tømme tasker og sortere vasketøj, hun er et legebarn og lyder i det hele taget meget som Lærke var og delvist er endnu. Karla ligner også Lærke rigtigt meget i sit udseende. Karla kan dog også blive siddende på afstand, som hun skal til brugsprøven, og er rigtig god til at komme, når de kalder, så mon ikke den prøve kommer i hus en dag?

 En del af hvalpene har nærmest været helt brune, når de har fældet, og billedet af Karla længere nede viser rigtigt fint, hvor “smukke” de er næsten uden pels.

Karla kigger på en svamp og er i sin lige nu “fine” sortbrune pels.

 

 

5-10-08

Så er de fyldt 1 år de “små” mallaiger. Jeg har taget lidt billeder, og så er der kommet billeder og hilsen fra Frida på dagen.

Tosca, Tea og Lærke leger trækkeleg. Tosca er ved at falde godt til, og ender ofte med “trofæet”. Tea får gerne hjælp af Lærke, der sørger for, at Tosca ikke stikker snuden alt for langt frem.

Kødben som dessert til alle lørdag aften. Her er tosca igang med sit “lille ben”.

Lærke og Linnea var til træning søndag formiddag. Felix var ude at gå tur med Erling og Tea og Tosca var en tur om Dallund Sø med mig. Det er Tea med ryggen til i sofaen og Tosca ved siden af. Der var lige ro et par timer, hvilket passede perfekt ind i mit program, der siger arbejde en del af søndagen.

Når nu det var fødselsdag, så fik de lidt drømmekage i meget små stykker spredt ud på græsset. Jeg plejer ikke at give mine hunde kage! Denne dag er speciel, og det var meget lidt. Så lidt, at Tea og Tosca blev enige om, at de lige kunne snuppe resten fra køkkenbordet i et ubevogtet øjeblik! Sådan kan det gå. I øvrigt bruger jeg det med at sprede godbidder eller bare tørkost – hver morgen, når vi er hjemme fra morgentur ved 6.30 tiden.

Denne skønne stilling slapper Frida bare af i. Jeg fik et par gode billeder af den unge og fotogene Frida idag :-).

Hun er da nuttet og kan godt være rolig. Hvor fedt er det lige at have fødselsdag i regnvejr? Det blev sjovere senere på dagen. Se selv nedenunder.

Peter ville jo gerne give Frida en gave i form af at få lov til at søge efter en fugl. I mangel af fasaner på dagen, så skød Peter en måge og gemte for Frida, som fandt den så fint og også afleverede til ham. Et super billede af en meget stolt Frida, der er rigtigt godt tilfreds med sin måge. Det var da en fødselsdag i rigtig lab. stil.

 

 

4-10-08

Hvalpene bliver 1 år i løbet af denne aften/nat og i morgen tidlig. Stort tillykke herfra til alle de velfungerende hunde, som nu må kaldes unghunde og er ved at være over hvalpealderen. Jeg ved godt, at det ikke er fornuften der præger en 1 årig lab, men et forrygende humør og masser af energi. Sådan skal det være!

Jeg har haft kontakt til allesammen – nogen mere end andre, men alle hunde har det godt, og fungerer godt i deres familier, og det er for mig et ubetinget succeskriterium.

Jeg vil have lov til at rose mine hvalpekøbere, for at have gjort det godt med de hvalpe, der er kommet herfra. Det betyder alt, at jeg kan tænke på dem hver og en, og så tænke han/hun har det bare godt. Bliv ved med at melde tilbage til mig, det er altid godt at høre fra jer.

Tea og Tosca bliver røntgenfortograferede på onsdag og jeg ved, at Frida også skal fotograferes i nær fremtid. Jeg opfordrede til, at røntgenfortografere i købskontrakten, men det er op til den enkelte, om man synes, at man vil gøre det. Som opdrætter er det godt at få feed-back på sundheden, og indtil videre, så er der ikke nogen der har ringet angående halthed f.eks., så det tager jeg som et godt tegn.

Igår havde vi gåtur/træningstur Linnea og jeg. Linnea trænede med Lærke og det var ærgerligt, at jeg ikke havde kameraet med, for det ser bare sjovt ud. Lærke er klar til at starte med Linnea igen her efter løbetiden.

Linnea trænede så også lige Felix i almindelig lydighed og spring. Det er sjovt, at den gamle dreng er i stand til at sætte sig op til det, men han havde det rigtigt sjovt, det var tydeligt. Så var der lille Tea. Hun skulle øve sit og bliv og kom pænt med dummien. Det gik ok men ikke forrygende det med bliv. Hun har så svært ved ikke at gå med. Tosca øvede at stå og vi lavede også en øvelse, hvor hun skulle tage dummien, når jeg trådte til side. Det er lidt svært at forklare her, men det handler om at få ro på apporteringen.

Hun er gledet helt ind i familien nu, og er nærmest fuldstændig som forvandlet i forhold til for en uge siden. Det er helt utrolige fremskridt hun har gjort på så kort tid, og jeg er ved at danne mig et billede af en mentalt stærk og meget arbejdsivrig hund.

God dag i morgen til alle mallaigere og deres familier!

 

 

 

1-10-08.

Sikke et møgvejr at gå tur i de sidste tre eftermiddage. Det har nøjagtigt passet med, at det har øset ned, såsnart, at vi skulle ud og gå. Der er jo ikke noget at gøre ved det, men det er nu bedre at gå i solskin eller i det mindste i tøjrvejr!

Igår var vi ude at gå om søen med hundeveninden Malou. Tosca og Felix rundt og bagefter Tea og Lærke. Det gik rigtigt fint. Tosca havde en del respekt, for den 6 år gamle Malou, men det er jo helt naturligt. Tea og jeg trænede “bliv” inden gåturen. Vi bør jo snart kunne gå til brugsprøve, men nu må vi se. At blive mens mor går, det er ikke noget for Tea, men det er blevet bedre.

Tosca fik derefter et spor, som igen gik fint – især efter, at hun ligesom var kommet godt igang. Hun skal lære at stole på egen evne til at spore. Hun kunne sagtens, men det var tydeligt, at det var noget, som hun skulle finde ud af. Hun er faldet rigtigt meget ned på de 6 dage, hun har været her. Jeg skal nogengange koncentrere mig en del, for at se, hvem der er hvem. Tea eller Tosca. Hun går almindeligt rundt i huset og kan vores døgnrytme efterhånden. Hun er bare den første til at være parat til bilen om morgenen og om eftermiddagen. Så skal der ske noget, og det er altså nummer 1 hos Tosca. Idag gik vi i regnvejr i plantagen, og jeg besluttede at lave spor til Tea i skoven til i morgen, og så få trænet lidt i skoven i håb om ikke at gå helt i opløsning.

Tosca fik for første gang lov til at hente dummier, de var kastet til hende af mig. Hun kan ikke vente med at løbe efter dem, men det havde jeg ikke regnet med. Det kan lille artige søster Tea sagtens. Tea sidder også på nåle og venter på tegn, men hun knalder ikke.

Tosca fløj gennem alt inklusive brombær og andet krat og var super god til at finde den og returnere den, det var rigtigt sjovt synes hun. Jeg synes ikke, at hun blev stresset af det, så det prøver vi selvfølgelig igen. Der skal så knyttes andre øvelser til det med at fare afsted efter dummien, men det kommer der noget om senere.

Alt i alt så er Tosca faldet imponerende godt til her i huset og det er rigtigt dejligt at have hende her.

 

 

 

28-9-08

Lige en lille opdatering om den første weekend med Tosca. Det er gået så fint med hende. Hun er meget energisk – ingen tvivl om det, men hun slapper fint af ind imellem. Hun har sit DAP halsbånd på, om det har en effekt, det ved jeg ikke, men jeg hun er faldet en hel del mere til ro de sidste to dage. Er man nysgerrig i forhold til, hvad det er for noget med det halsbånd, så er her et linkhttp://www.ceva.dk/DAP.htm, hvor man kan læse om det.

Tosca sover sammen med Felix, for han gider ikke at lege, og så er der ro både aften og nat. Så er det på plads, og det bliver også de to, der skal være sammen i morgen, når de skal være alene. De andre hunde er helt udmattede på grund af den nytilflyttede, så der har ikke været behov for anden aktivitet end gåture i denne weekend. Tosca fik dog et lille spor, som hun løste helt fint her til formiddag. Ellers har hun en hel del at lære. Grundlæggende så er hun meget rå. Med det mener jeg ikke i hendes temperament, men i sin adfærd i huset og sit træningsniveau. Nogen ville måske sige uopdragen, men hun ved ikke bedre, det er jeg overbevist om. Jeg punker hende ikke endnu med noget overhovedet, dog er jeg glad for, at Linnea redede vores lørdagssteg fra den “Toscanske mund” igår ved at sige nej, da hun var godt på vej op efter den på køkkenbordet.

Vi træner lidt stå, det er udelukkende positivt og Tosca længes meget efter at arbejde og blive bekræftet i, at hun er noget helt enestående. Kontaktøvelser og stå er meget fint i den forbindelse, og vi arbejder kun med ros. Nej er ikke et ord jeg bruger lige nu. Apportering gemmer jeg også. Det kan stresse og det har vi rigeligt af lige nu i Toscas egen lille person.

Tea tager det hele med ophøjet ro. Hun hviler simpelthen så meget i sig selv, så der skal langt mere en “hvirvelvinden” Tosca til at ophidse hende. Tea er jo også blevet bekræftet i, hvor sød og dygtig hun er hele sit liv, så det viser sig nu, i hendes totale ro. De leger dog også en del, men egentlig mindre end jeg troede. Mor Lærke holder justits og orden, og fortæller Tosca, at hun ikke skal tro hun er noget i denne her flok. Det handler ikke agression, men om kropssprog. Et billede længere ned ad siden viser det fint.

Varbjerg Strand lørdag eftermiddag. Tosca, Lærke og Felix som “fede oddere” i vandet. Felix og Lærke gik fint ned ad trappen og i vandet. Tosca skulle ikke lige ud på broen, men vandet ville hun gerne være i. Tea turde ikke lige det med trappen, men hun er på vej i vandet.

Jubiii! Her kommer de våde “powerballs”. Man skal lige sørge for, at stranden er tømt for mennesker, der evt. ikke er så glade for våde hunde.

Et eksempel på, at Lærke holder Tosca under kontrol. Det er Lærke i midten og søde Tea forrest. Tosca er en mentalt stærk hund, og Lærke har sit at se til.

Så dygtig til at finde skindet. Ros, ros, ros fra mig og sjovt er det, det ses vist helt tydeligt på Toscas holdning.

 

 

26-9-08

Så gik den første dag, med meget aktive Tosca i huset. Hun er dog allerede betragteligt roligere idag end igår. De andre hunde er ved at være trætte, så der er dømt afslapning lige nu, og det ser ud til, at det også gælder for Tosca :-).

Alle hunde var ud at gå tur i morges, og det forløb helt fint. Tosca ville dog hellere med mig i bad end at snuse godbidder op i græsset sammen med de andre. Det kom hun så! Hun var i bryggerset med Lærke mens jeg var på arbejde. Tea og Felix fik slapperen i stuen, jeg tror, at Tea var segnefærdig af træthed, så jeg synes, at hun skulle have muligheden for at slappe af. Lærke kan godt styre sin hjemvendte datter alene.

Lisbeth kom forbi med et DAB-halsbånd, og det får hun på, når hun bliver tør. Med Lisbeth var “missilet” Frida, så der var lagt op til den helt store løbetur på græsset. Det var mest Tea og Frida, der legede. Tosca holdt lav profil så lidt forundret til de to skrappe søstre, der bare legede vildt.

Bagefter tog vi en tur i plantagen, så jeg mener, at de har fået deres motion idag.

 

Her er hun så – Tosca. Hun ser faktisk helt godt ud . Hun har aldrig lært at stå, men det falder hende bare naturligt, så det blev et fint stå-billede.

Tea bagerst og Tosca i front på eftermiddagens gåtur.