Lidt strøtanker..
Jeg har fået mail fra Baloo – altså Baloo fra d-kuldet, der bor på Sjælland. Han ser ud til at køre “hovedstilen” ligesom de fleste andre af Teas børn. Hold da op, for et dejligt hoved han har:-).
Katja og Diesel klarede sig rigtigt flot til sommerafslutningen. Næsten for godt, for det gav en “oprykker”, så Katja vil ikke gå til flere konkurrencer i år, da hun ikke synes, at de er klar til eliteklassen endnu. Hun vil være lidt længere i A-klassen, så han bliver rigtigt klar til næste klasse.
Det gik super godt for Karen og Nynne i ringen i forhold til at løbe og vise frem. VG er okay – selvom vi nok havde håbet på et excellent mere til Nynne.
Kritikken er jo ret fin, og sådan så den dommer altså på lille Nynne i lørdags. Godt, at Karen nu har officielt papir på, hvor kønne øjne hun har:-). Dem ser man ind i hver dag jo. Næste gang hun skal afsted er sammen med søster Cassie, det bliver da hyggeligt:-).
Mine strøtanker går egentlig på, at temperament og god sundhed ikke belønnes i ringen. Sådan er det, det er eksteriør – og ikke andet. Det skal man hele tiden huske på. Uden at generalisere eller sige noget dårligt om andre, så mener jeg, at når det kommer til avlsværdi, så er der flere parametre der vejer meget tungt. Eksteriør er en af dem, men temperament og sundhed, er to medspillere, som hele tiden bør være på plads….
Nynne og company – altså resten af hendes kuld – og alle mine andre hvalpe har fantastiske temperamenter. De laver aldrig udfald mod andre, og de er venlige imod alt og alle. Sådan bør en labrador være.
Nynnes kuld er det første fra mig, hvor alle er fotograferede, og det er ingen hemmelighed, at det er gennemsundt. Én er død fra det kuld af noget, som han havde spist – det var Frej(RIP), der i øvrigt havde A og 0, men alle andre lever og har det godt, og har sunde led.
Hunde der har flere søskende er opererede på albuerne – eller måske er der et par, der slet ikke er her mere på den baggrund, har ingen avlsværdi – selvom de måske selv er sunde som individer.
Jeg stopper her, for jeg kan gå helt i selvsving over det her emne, og jeg ved, at der “hugges en hæl og klippes en tå” ind imellem, og man skal følge rigtigt rigtigt godt med rundt i hjørnerne;-).
Mallaig Dutch Connection – Baloo – 11 måneder:-).
Hvor er han bare flot