Dejlig ferie
Hold op, hvor har det været dejligt at holde fri. Jeg kunne næsten ikke slæbe mig igang med forberedelsen her til aften, men nu er tasken pakket, og jeg er forresten blevet frisk igen:-).
Vi har ikke lavet noget særligt – udover, hvad vi plejer. I torsdags var vi en tur i Gadbjerg, og hundene fik en god gåtur i skoven i samlet flok. Silja havde en god dag og løb som “hare” foran de andre – de to sorte af mine nød, at Diva var optaget af Silja og Gimle – og Tea blev helt legesyg, det ses ikke så tit.
I lørdags var Diva med på “heldagshestetur” fra klokken 6 om morgenen til klokken 19 ca. – vi var en anelse trætte, da vi kom hjem. Når jeg er med for at hjælpe Linnea, så vil jeg helst nøjes med at have en enkelt hund med, og Diva er den yngste, og den har brug for at komme ud alene, så hun var med til Gæðingakeppni i Svendborg.
Igår var vi nede ved Søen, og de badede og fik lov til at hente dummier i vandet på skift. Diva er jo helt uerfaren i at svømme, men hun fik svømmet på unghundemanér – sådan lidt panisk, men hun gjorde det, og returnerede fint med dummy til hånd. Jeg havde Linnea med dernede som “hundeholder” – ellers er det ikke til at styre, og det ender med, at Tea synes, at hun skal hele tiden;-).
Idag havde jeg Diva og Tea med til noget privat træning – markprøverelateret. Jeg må erkende, at jeg har svært ved at få nok ud retrieverklubbens træningstilbud. Der er meget langt, og der går utroligt meget tid med at holde pause og stå og vente, og hvis jeg vil videre, så må jeg finde et alternativ, for det duer heller ikke, at være helt alene. Der var også et godt stykke til den private træning, men når det så er sagt, så fik jeg rigtigt meget ud af det. Diva sover endnu, så det var virkeligt hårdt arbejde for hende. Hun har ellers mængder af energi, men idag fik hun så brugt op, det kan altså lade sig gøre;-).
Det var ikke fordi, at der var så meget nyt i det, men jeg blev rusket godt og grundigt ud af “Tornerosesøvnen”, og fik simpelthen vendt op og ned på nogle tilgange f.eks. til konsekvens – lærerigt og spændende for begge hunde. Divas og min lektie til næste gang handler om “linje” – altså dirigering på linje. Ikke markering, for det puster til den høje energi. Derudover så er det lineføring og fri ved fod – og herunder, at det hun skal, det skal hun. Der er ingen “det er fint nok”, hvis det nu ikke er fint nok. Jeg er fortrøstningfuld, for det gule missil forstod faktisk ret hurtigt, hvad der var meningen – også selvom der var en anden hund, der også skulle lave noget, så vi vil være flittige – Diva og jeg – for os selv i mellemtiden. På torsdag er der ringtræning, det glæder jeg mig til at komme igang med.
De er da bare lækre – de gule er beskidte og de sorte er “rene”;-) – skærtorsdag. Lærke gad ikke lege med. Hun har det godt og er glad, men hun interesserer sig ikke for at lege mere, det må de unge passe selv:-).
Gæðingakeppni
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!