Fuld fart fremad

Der er fuld power på fedbasserne efterhånden. De tumler og leger og larmer, og så er de så mega forkælede, så de ikke kan holde ud ikke at være hvor vi er. Igår havde vi gæster (det er den eneste gang i de 8 uger, at vi har/får gæster, der ikke kun kommer for hundenes skyld;-)), og det mærkede de meget fint. De ville ikke i seng i kassen, nej, nej, de ville ind i stuen, hvor vi sad og snakkede, så vi havde hvalpe rundt på gulvet ved midnatstid. Normalt accepterer de jo, at de skal i seng, for så er vi andre jo enten i den anden stue – eller også går vi selv i seng.

Der er lidt blandede billeder fra weekenden idag, og så er der lidt generalprøve på profilbillederne – sååå let er det jo ikke at stille knap 6 ugers hvalpe op, så bær over med kvaliteten. Vi prøver igen i morgen.

De blandede billeder er taget over et par dage, og da jeg ikke bruger halsbånd, så når jeg at glemme hvem der var i linsen, så tag det som en update på kuldet samlet set. Det er egentlig også kernen i en god hvalp, så nyd helhedsindtrykket:-).

De var ude i den “store have” igår. Jeg kan dog kende “blanke tæve” på pelsen.

Fuld koncentration og fuld power:-).

Jeg kan huske, at “rød han” først var en tur igennem røret og bagefter henover stigen, der ligger ned på fliserne.

Jeg smider lige forsidebilledet på. Dem der var vågne, fik sig en udendørspattetår. Grøn har den ene langside for sig selv;-).

Sådan nogen labber-vapper, de er meget botanisk interesserede – alt kan spises mener de. Heldigvis ingen dårlige maver – endnu.

Så kommer der lidt profilbilleder – efter bedste evne – taget 11-12-2011.

Blanke tæve.

Rød tæve.

Blanke han.

Rød han.

Blanke han (gule). Han var meget søvnig, vi prøver igen i morgen;-).

“Sorte” han.

Lille røde gad altså overhovedet ikke at stå stille, det er ikke hans stil;-).

Grønnemanden – mit hjertebarn. Hold da op, hvor jeg glæder mig til, at han er ude af den sygdom og behandling. Han er såå sød, og han bliver her indtil, at han er 110% på toppen.

Man kan sagtens se det på ham lige nu – på trods af behandling, det er en hæftig sygdom, men han har det faktisk godt -efter omstændighederne . Futter rundt og leger og logrer – og bliver meget forkælet. Tak til far Major, for de gode benstammer, der er meget tydelige lige på det her billede:-).