Så blev her stille – næsten

Sidste skriv på E-kuldets dagbog. Vemodigt og glædeligt på en gang. Sikke en rejse det har været. Den startede længe før hvalpene blev født. Der har været mange tanker og samtaler omkring, hvordan vi kunne få det her til at lykkes så godt som muligt, og når jeg ser, hvad der er kommet ud af det, så er jeg i al beskedenhed både stolt og glad.

Kan man takke en hund? Ja, det kan man godt men ikke på computer, men jeg kan beskrive, at Cassie har været en eminent hundemor. Passet på sig selv under drægtighed. Født naturligt. Vogtet sine hvalpe nidkært, så længe, at de var helt forsvarløse. Sluppet dem, da det var tid til, at de kunne gå rundt blandt de andre hunde – og i det hele taget ladet de små udvikle sig som de skal. Aldrig nogensinde har hun afvist dem, hvis de trængte til hende og til en lille tår – selvom deres tænder er som syle, og de til sidst vejede 7-8 kg. De fik lov til at patte til de gik ud ad døren, og lille Anna er stadig velkommen. Cassie hviler meget i sig selv, og det gør hun også som mor. Jeg tror, at det er noget, som hun har sendt videre til sine børn – genetisk sammen med Løjser og prægningsmæssigt som mor.

Stor tak til Pia, der snart får sin sorte pige igen. Pia og jeg har arbejdet 100% sammen om det her kuld, og det siger ikke så lidt:-).

Også mange mange tak til Karen, der har været dagplejemor for de små, når jeg havde lange dage. Så helt igennem betryggende at være hjemmefra, for der var totalt styr på hvalpekassen og de sorte piger imens.

E-kuldet får sin egen side, vi har taget fine ståbilleder, og der er taget hovedbilleder af alle som 8 ugers af Ole, de mangler bare lige lidt redigering. På E-kuldets egen side vil lægge billeder ind som jeg får fra jer med E-kuldsunger i mange år frem:-).

Drengene kommer til at mødes hos Pia og på denne her side af Storebælt, skal vi have stablet noget pigetræning på benene. Saga og Selma hører fra mig i den anledning.

Når jeg har snakket med Maria om, hvornår jeg må låne Jens;-), så finder vi en dag, hvor vi samler E-kuldet inden for et par måneder.

Jeg har hørt fra næsten alle. Mangler lige at høre fra Arthur, men tror nu alt er vel med den gule dreng også. Alle har klaret det hele – køretur og intro i nyt hus og til ny familie – inklusive nye hundevenner super flot.

Ellers er der ikke meget andet at sige end tusind tak for lån af jeres små. Held og lykke med dem i et forhåbentlig langt og dejligt hunde/familieliv sammen.

Her er næsten blevet stille – meeen lille Anna blev jo her, så hun holder mig og de voksne piger i gang.

Her kommer billeder fra afhentningen. Lykkefølelsen stråler fra de nye ejere, og så er det altså okay at sende dem ud i verden.

6-1-2016.2

Sidste aften i “natkassen”. Der var bare party, men de faldt da i søvn på et tidspunkt.

6-1-2016.1

6-1-2015.3

Alt er parat. Hvalpepakker, stamtavler, købsaftale, EU-kæledyrspas, sundhedsattest – og så lige en lille hvalp:-).

6-1-2015.5

Kasper og Maria med deres meget længe ventede Kato, der skal med hjem til Roskilde.

6-1-2015.6

Astrid og Bjarne med Arthur, der skal med hjem til Værløse.

6-1-2015.8

Karen og Ole, med lille Selma, der skal med hjem til Haderslev til Nala og Nynne.

6-1-2015.12

Josefine og Helle (og Henrik;-)) skal have Saga med hjem til Lulu i Almind.

6-1-2015.14

Luise og Justin er på vej hjem med Arog til Holmegaard og til en god gammel labradordreng på 10 år – Kalle.

6-1-2016.3

Rosinen i pølseenden – lille Anna tager sig en lur med Oldemor i bryggerset. Altid noget, at Oldemor stadig er her tror jeg Anna synes.

Comments

  1. Kirsten Vinther says:

    Skønt billede af Lærke og Anna

Skriv en kommentar

*