To Tryghunde

Tea og Lærke var på “Trygsession” her i søndags, og de er nu begge godkendt som besøgshunde gennem Trygfonden. Jeg ønsker pt. ikke at indgå i Trygs korps af besøgshunde på plejehjem, men har alene fået dem godkendt for at kunne tage dem med i skole med godkendelsen i ryggen.

De blev grundigt tjekket af en dyrlæge, og derudover af adfærdsspecialist Irene Jarnved. Der blev krammet om halsen på dem, kørt i rullestol, gået underligt og kastet en kasse lige foran dem, og de var komplet ligeglade, men nysgerrige og kontaktsøgende – og sultne efter godbidder – hehe;-). Jeg tror, at de syntes, at det var helt sjovt faktisk. Hvis jeg havde overskud af tid, så ville det være en fin aktivering for dem, at komme ud som besøgshunde. Særligt Lærke var helt flad, da vi kom hjem. Nu ser vi, hvornår jeg snupper en af dem med i skole. Pt. er jeg jo som nævnt noget ophængt på grund af eksamen, men jeg synes da lige, at de skal en tur med inden ferien.

Tea fælder simpelthen ekstremt lige nu. Ikke unormalt – bare rigtigt meget. Lærke kommer også snart tror jeg, og Diva er også igang. Diva både drysser og drypper, så mine gulve er bare så “flotte”;-).

Diva er meldt til et par udstillinger i maj måned, og vi må tage det som det kommer med “tøjet” på dagen;-) – og få en god oplevelse for første gang i juniorklasse.

Jeg har hørt fra Dustin, han er frisk igen – og Per og co. er glade, så det er dejligt.

Linnea og jeg tog lidt billeder igår, og dem smider jeg lige herunder.

12-5-2014.1

Linnea tog lige et – “uden forberedelse” – uden jeg havde fokus på noget. Jeg ved ikke, om man kan fornemme det på blikket, men jeg synes, at hun er modnet en lille smule i den senere tid – bare lidt;-).

12-5-2014.8

Diva ved, at jeg har en dummy i lommen. Det virker motiverende på hende i forhold til at blive siddende. “Hvis jeg bliver, så får jeg dummy”

12-5-2014.9

Vi træner linje – altså lige ud.

12-5-2014.10 12-5-2014.11 12-5-2014.12

Ukompliceret aflevering til hånd.

12-5-2014.13

Jeg tror ikke, at man kan træne for meget “fri ved fod”, og Diva elsker det.

12-5-2014.15 12-5-2014.16

Der skal også være fis og ballade, og det er sjovt at rulle, det giver godt humør til os begge to:-).

12-5-2014.17

Diva kan også spille “død” – hehe – bare det ikke skal tage for lang tid;-).

12-5-2014.18

Diva er startet ud i sin lille hvalpetid med selv at skulle tilbyde adfærd. Det har været meget givende og sjovt at træne hende.

Jeg aner ikke, om det kan hjælpe os i det videre forløb, for jeg har ingen erfaring i det, men indtil videre, så er det et rigtigt godt redskab.

Plads og bliv osv. er først kommet på som kommandoer, når hun kunne dem af sig selv.

12-5-2014.19

Her tilbyder hun at lægge sin mund i min hånd – og holde den der.

12-5-2014.20

Her holder hun dummy hen til min hånd og slipper først ved “tak”

12-5-2014.21 12-5-2014.22 12-5-2014.23.1 12-5-2014.24

“Plads” – nu med kommando og trænet ind med baljen. Hun er meget meget tæt på at kunne rykke sin bagpart ind, når hun sidder på plads, det synes jeg er lidt fedt. Jeg kan godt lide, når en plads er en plads nemlig. Det var lidt af det vi går og hygger med lige for tiden. Jeg putter intet nyt på, for hun er i løbetid, og så synes jeg, at de skal have lidt fred.

Skriv en kommentar

*