Ting tager tid

Det med at registrere et udenlandsk championat, det tager lidt tid. Jeg rykkede NKK, og de manglede så kritikskemaet for Cassie, det var jeg ikke klar over. Det fik de, og så fik Cassie sit NOVCH registret i NKK. Så skal det registreres i DKK, og det er jeg i gang med nu. Det er ikke bare ind på hundeweb og wupti, det havde ellers været smart.

Tea har været med i min nye 6.klasse i dag – og i de andre klasser selvfølgelig. Jeg må ikke tage Tea med ud af klassen igen, de er så glade for at de har fået skolehund. Tea og Lærke skelner ikke mellem dygtige, dovne, specielle eller helt efter normen – osv. hun/de hilser helt fordomsfrit på alle. I dag kom der en for sent, og inden jeg fik åbnet munden så havde Tea rejst sig og logret venligt til hende.

Jeg valgte så at lade det være et “velkommen i skole – selvom du kom for sent” – vi kan også lære af hundene, det er bestemt ikke kun den anden vej.

Jeg bøvler lidt med at opdatere mine gallerier af hundene. Der er et eller andet med billedformatet, og Christian kigger på det. Jeg vil jo gerne have lidt nye billeder ind, når jeg har nogen rigtigt gode, og det synes jeg, at jeg har nu.

Det her er da rigtigt godt, og det skal ind i Cassies galleri, når vi får styr på det:-).

23-7-2015.5

 

Skriv en kommentar

*