Så er ferien forbi

Vi har været i Sverige – Erling, jeg og Fine og Anna. Når jeg har dem alene sammen, så kommer jeg til at kalde dem Fitte og Futte. De var utroligt søde at have med på tur, der var virkeligt intet bøvl med dem, og de hyggede sig vældigt sammen – alene de to.

Diva var hos Pia, Cassie og Rumla, og hun var godt træt, da hun kom hjem. Lange gåture og leg med andre hunde, det var lige noget for Diva – så dejligt, når det kan gå op på den gode måde, når der skal passes en hund.

Tea og Lærke blev til delebørn imellem Linnea, Mathias og Christian og Nanna. Jeg er så taknemmelig for, at der kunne findes en god løsning for de to gamle sorte piger. Det er ikke sådan lige at tage afsted, når man har 5 hunde i huset, det kræver en del logistik.

Vi havde en rigtig god tur, hvor der både var tid til at gå sporprøver, gå ture i skoven og tage ud og se lidt. Helt perfekt tidspunkt at være afsted på.

Hjemme igen sent fredag eftermiddag med to nyudklækkede svenske vildtsporchampions, og så til Hasmark lørdag og søndag. Lidt er da sket siden sidst, og her kommer selvfølgelig lidt billeder.

Man skal have tyggeting hver dag, når man er på ferie – sådan er reglerne:-).

Anna tyggede på sit udenfor, og Fine indenfor – altså med åben dør osv. Bare en orden de selv lavede. Læg mærke til det mørke hjørne i billedet. Det er en sti ind i skoven – mums “I love it”. Grunden var stor, og huset lå et godt stykke væk fra en lille vej, og med direkte adgang til skoven fra baghaven. Der kom ingen forbi, og det var rent ud sagt totalt luksus at være der med hund. Et sted, som jeg tror, at vi kan finde på at vende tibage til.

En af prøverne lå i Sunnaryd, og vi tog en lille færge derover.

Fine med skovstien i baggrunden. 

Jeg tænker, at der er en vis forståelse for mine kælenavne til Fitte og Futte.

Der var faktisk to stier ind i skoven fra grunden – jeg ved ikke, hvad man kan ønske sig mere. Wifi måske;-)). 

Er det mon Å-manden siger Anna -? Fine har været ude og tjekke, og mener, at det er Erling;-). Der er mange søer i området, og det skal man jo ikke gå glip af.

De to nyudklækkede svenske vildtsporchampions:-).

Comments

  1. Karen Søndergaard says:

    Dejlige feriebilleder. Det har da været en skøn sommerferie.?????????

Skriv en kommentar

*