Lidt af hvert

En uge er der gået, og her i hundehuset i Søndersø har det været ret meget som det plejer. Ovre hos Pia har Jepper fået en dårlig pote, og det er blevet værre og værre. Han er blevet undersøgt, og der er et fremmedlegme inde i poten, der skal fjernes i morgen. Det er en gammel skade, der er lukket inde, og det laver muligvis ballade nu, hvor han bevæger sig mere. Lige nu bevæger han sig ikke så meget, for poten er meget øm. Det var ikke til at vide, da han blev afleveret i, at det skulle blive til sådan en hård start for dem. Øv øv, nu håber vi så, at det vil gå hurtigt fremad, når han bliver behandlet.

Diva og Tea går til jagttræning om mandagen. Det er tæt på, det er praktisk. Det adskiller sig markant fra det lidt mere nuancerede træning, som jeg er vant til. Jeg troede jeg skulle have Anna med, men det skal jeg helt sikkert ikke. Anna går fortsat hos Dyrenes Klinik, men det slutter snart, og så skal vi have gang i noget andet.

I fredags var Lærke med i skole. Det var hun også noget af torsdagen, og hun hygger sig gevaldigt. Anna har været med et par timer sammen med hende om torsdagen. Jeg prøver at dele det lidt imellem dem, og tænke lidt strategisk i forhold til, hvem der skal hvad hvornår, og selvfølgelig hvordan det passer med skoledagen.

I fredags var det Lærke fordi de andre skulle med til træning hos Marianne om eftermiddagen. Så var Lærke brugt, da vi kørte, og de andre var brugt, da vi kom hjem igen.

Gys gys, jeg er helt ude af “comfort zone”, når jeg skal det der markprøvenoget. Jeg er nødt til at tage tyren ved hornene og så prøve nogen “prøve-prøver” altså c prøver. Indkassere mine smæk og så bygge videre derfra – jeg ved det godt, men jeg er ikke meget for det. Vil helst være toptunet, og det bliver man ikke uden at komme igang med det.

For mig er det langt mere trygt at gå bag en line mens dommer og stifinder  småsnakker bagved, og jeg og min hund forhåbentlig er på rette spor – det er godt. Det andet er ukendt og “farligt”.

Anna virker til at have talent for det hele….. Hun er barnlig og dejligt naiv. Løber gerne efter fugle, hopper efter brumbasser og løber bare for at løbe – fordi, det er sjovt. Det er da mega sødt. Hun er en baby, men hun er en baby med talent for at arbejde. Med Erlings ord, så er hun den nemmeste hvalp vi har haft. Det har jo ikke noget med talent at gøre, men det er nok rigtigt, det han siger.

Jeg har egentlig ikke trænet så meget med hende, men alt det hun møder er let for hende. Jeg bliver helt overrasket, når vi prøver noget nyt, og hun så bare gør det. F.eks. fri ved fod. Sit og jeg lægger dummy. Fri ved fod tilbage – måske 20 – 30 m. sit og ud og hent. Muligvis ikke raketvidenskab, men trods alt en opgave med flere lag, som hun løser med lethed.

Nyt i dag var “bliv” og så kastede jeg, og hun blev s.. siddende til jeg sagde hun måtte gå – OMG. To gange prøvede vi, jeg vil ikke trætte hende med sådan noget, men jeg var altså overrasket på et højt plan vil jeg sige.

Diva og Tea har trænet afleveringer fra vand i dag og i går. De kan begge to, men Diva er jo Diva, og jeg skal lige have fundet ud af, hvordan hun bliver helt sikker i det. Kan med lethed se en våd due på jorden for mig nemlig…..;-). Hun er så sulten, så jeg tror, at jeg skal have fat i hende med tanken på noget lækkert i min hånd, der kan vinde over trangen til at ryste pelsen. Nå, det er jo kun for sjov, og jeg lærer en del lige nu – på flere områder.

 

Skriv en kommentar

*