11-1-2010

Sikken en weekend. Jeg nåede med nød og næppe over den influenza, som jeg havde haft “glæde” af i uge 1, så skulle vi have gæster og fuld fart på weekenden. Pia og Megan (Siljas mor) og Siljas søster Martha kom fredag eftermiddag. Der blev drønet og leget og hygget, og det gik meget meget fint med at have alle seks hunde sammen. Lærkes far var også med en lille tur/retur fredag, og det er altid hyggeligt at hilse på ham. Sødere og gladere lab. er det svært at finde. Nåå-jo, hans datter Lærke er præcis som ham:-).

Lørdag var vi tidligt oppe for at holde i kø ved Lillebæltsbroen;-). Mindst en time. Vi nåede dog sagtens både skue med de to unge “gadetøser” og en brugsprøve med Silja. Aldrig har 50m føltes længere. Man skal jo gå 50m fra hunden, men denne gang var det altså gennem ret dyb sne, så jeg gik langsomt og mærkeligt – tænkte jeg, men prøven blev bestået, så det er fint, så er vi videre og har ret til at deltage på c-prøver.

Skuet i Bække var rigtigt hyggeligt og dommeren sød og grundig.

Næste morgen tog vi også Tea med på tur til Aarhus, og det sjove ved den tur var især, at dommeren var meget optaget af Tea´s formodede engelske aner. Det kunne være sjovt at se, om jeg kan gå ud og finde den hanhund, som jeg tror, at hun tænker på, så jeg søger lidt rundt på nettet efter det og smider lidt ind på bloggen.

Pia viste Tea frem, og det er fordi Tea er svær at tænde med udstilling, og effekten af en anden kan give et løft.

Det gjorde det også, men hun skal nu have noget mere ståtræning for at være rigtigt med i ringen- så vi må igang:-).

Nå, men bolo´s tror jeg man kan læse om her:

http://labradornet.com/bolopads.html

http://www.lorkenfarms.com/banchory_bolo.htm

Det jeg mener at læse ud af det her er, at den første Dual Champion Dual CH Banchory Bolo (1915-1927)

gav hvide pletter under poterne videre til sit afkom. Pletterne dukker op i visse linjer og vidner om et slægtsskab, som vi skal være stolte af. Jeg har ikke mere tid lige nu, men jeg skal nok finde ud af, hvor i linjerne han gemmer sig, den gode gamle Bolo, der har vist sig i Tea.

 

 

 

3-1-2010

Her i formiddags var vi en tur ude hos Lærkes søn Diesel. Jeg havde aftalt med Ejler at afprøve Silja på skud. Vi gik en “brugsprøve” og det gik i store træk fint, selvom Silja holdt snuden lidt for tæt på jorden i fri ved fod. Der havde også både gået ræve og rådyr for meget nyligt, så der var andet end mig, der trak i Siljas snude. Hun tog sig overhovedet ikke af skud, så det er der i hverttilfælde ingen problemer med. Ejler havde skudt en due her til morgen, så hun også lige kunne prøve sådan én. Hun overraskede mig ved at blive siddende også selvom der blev skudt og samtidigt kastet en fugl. Derefter var det bare tur/retur efter den og så var det det. Hun er meget ukompliceret at lave noget med, og jeg tror faktisk at hun er klar til at komme med Tea og mig til c-prøver, når sæsonen starter.

Tea fik også lov til at prøve duen og skulle hoppe over hegn. Det skulle hun lige regne ud og så gik det fint. Det ser altså godt ud, når de returnerer med den i spring. Diesel er blevet en stor og muskuløs fyr. Han har været meget med på jagt i år, og det kunne ses på muskelmassen.  Der er masser af energi og arbejde i ham, og så er han en rigtig glad “Lærkedreng” altid i godt humør. Vi gik en tur ud over de frosne marker med hundene, og Silja synes, at Diesel var en stor fremmed hund – uha, men hun fandt dog hurtigt ud af, at han bare er en stor legesyg “fedtmuletype”, og så gik det ud over “Veflingeland” i fuld fart.

Dejligt at besøge en af mine hvalpe og se, at det går godt med “børnene”. I eftermiddag gik jeg en tur om søen med Lærke, Tea og hundeveninden Malou. Erling gik med Felix og Silja fik bare en lille tur inclusive lidt træning i “fri ved fod”, for det kan vi godt gøre bedre. Uha mandag i morgen. Man skal vist være en smule masochistisk, hvis man ligefrem ser frem til at stå tidligt op en kold januarmorgen – gys, men sådan må det være, og det er også okay, når jeg først kommer igang.

 

 

2-1-2010

Så kom vi godt ind i det nye år, og alle mennesker og hunde kom godt ind i det nye år. Vi gik den sidste tur nytårsaften ved 23.15 tiden, så var vi fri for for meget larm. Da klokken blev 24, ville Lærke gerne med ud. Hun kom i snor, men blev for ophidset til at det var hyggeligt at stå derude med hende. Hun vil gerne efter fyrværkeriet, og det gik selvfølgelig ikke. Tea kiggede ud og gik ind i sofaen og sov, hun er simpelthen født rolig den hund, hun hidser sig ikke unødigt op;-). Felix vidste af erfaring, at det snart gik over, så han tog det helt roligt, men lille Silja var rigtigt bange. Hun sad inde i sofaen og gispede og da jeg havde kigget lidt på skyderiet, så gik jeg ind til hundene, og så var det jo traditionen tro hurtigt overstået og Silja faldt meget hurtigt ned igen.

Vi har haft en del gæster i julen. Vi har f.eks. haft Lærkes opdrætter på besøg, så vi kunne fejre det svenske vildtsporschampionat. Jeg har nu ansøgt den svenske kennelklub om championat for både Tea og Lærke, det har jeg ikke været opmærksom på før, men det er nu gjort, og det gik let over nettet – håber jeg da. Jeg har betalt for at få et diplom fra Svensk kennelklub, så vi kan få det op at hænge på væggen:-).

Angående besøg, gæster og fester, så er det sjovt at se, hvor forskellige hundene er på det punkt. Festhund nummer 1 er helt sikkert Lærke. “Nej, hvor er folk søde og de må da elske mig”, Lærke vil gerne snakke med alle, der absolut må være kommet for hendes skyld.

Så er der Felix. Ham kårer jeg som nummer 2 i den retning. han udvælger sig gerne nogle få, som han gerne vil have opmærksomhed fra. Silja bliver nummer 3. Hun stikker sit hovede frem i ny og næ men mest til dem hun kender. Hun vil gerne hilse, men trænger sig ikke ligefrem på hos fremmede. Sidst men ikke mindst er der Tea, som er fuldstændig ligeglad med om der er gæster. Hun er venlig, men hun interesserer sig bare ikke for folk. “Lad de andre snakke – jeg går i seng – væk mig, hvis vi skal noget spændende mor”. Pudsigt med hende Tea. Hun har nærmest det jeg vil kalde “formel 1 blik”, når hun skal lave noget. Hun er fuldstændigt tændt, men så gennemført afslappet ellers.

Vi har ikke kunnet gå spor i sneen, så idag tog jeg vildt op af fryseren. Det nåede ikke rigtigt at tø, så det ligger til i morgen ude i bryggerset, men vi brugte det nu alligevel i eftermiddags. Forsidebilledet viser Tea og Lærke, der blev trænet sammen idag. Det er rigtigt godt for deres lydighed, og de fatter jo udmærket hvad de skal, og hvad jeg mener. Jeg bliver lidt mere skrap, når jeg skal styre begge to, og det er vist fint for både mig og hundene. Silja tog vildtet fint. Hun trænes ikke samtidigt med andre i den situation. Jeg sigter jo på succes, og derfor er det bare hende og mig – endnu.

Jeg tog et par fine billeder, men jeg kan ikke lige få sat dem ind. Håber, at det lykkes lidt senere. Muligvis er det fordi vores netforbindelse er meget meget dårlig lige nu. Det er routeren det er galt med, og Jan – Jeannes mand er så dygtig, at han både har fundet ud af, at det er det der er galt – og han kommer og sætter en ny op for os.

Herligt! Det har generet os længe, og vi kan ikke finde ud af andet end “brugerniveau” og computer. Christian har redigeret lidt på hjemmesiden, og vi mailer lidt stadig om små rettelser. Især det bredere format er jeg meget glad for.

 

 

28-12-2009

Julen er vel overstået her i “labbebo”. Hundene har bare gået ture og nydt, at vi har været så meget hjemme. Sneen har jo hindret det meste træning, så vi har egentlig bare holdt rigtigt fri. Idag var vi en tur til vaccination med de tre rigtigt voksne hunde. Felix vejer 35 kg, Lærke 33 kg og Tea 30 kg. Alle hunde var sunde og raske og klar til den efterfølgende gåtur på stranden. Nytårsaften har vi stor fest, og hundene kan jo godt lide at have gæster, men de er ikke meget glade for fyrværkeri. På den anden side, så plejer det ikke at være noget egentligt problem, det er kun ved 12 tiden, at de synes, at nu er det nok, ellers tager de det bare som en spændende aften. Både Lærke og Tea har været med ude og fyre af på terrassen – i snor, for de skal ikke begynde at løbe efter det. Det er Siljas første, så jeg ved ikke, hvad hun siger, men jeg gætter på, at hun vil se til med interesse og holde sig sammen med mig – for en sikkerheds skyld.

Juleaften fik de hvert et “lille” kødben. Felix mener, at den salgs spises bedst i stuen, så han står og venter for at komme ind – det kom han ikke!

Lidt hjælp til at gå tur fra Mathias, der måtte sande, at Converse ikke lige er det idéelle fodtøj i sne. Felix er blevet 7 år, og han er frisk og holdes slank af de “unge piger”, der meget gerne vil forstyrre ham i hans otium;-)

Frisk – friskere – friskest – Silja! Det er de to sorte, der tumler i sneen, og Silja regner bestemt med at kaste sig ind i det.

 

 

 

19-12-2009

Ups – det blev vist lige den 19. december. Klokken er lige over midnat, og der er en dejlig fred i huset. Hundene har nydt kulden og sneen de sidste par dage, og jeg ser selvfølgelig frem til de kommende fridage. En lille smule smagløshed skal der være plads til, så forsiden er blevet “smukt” dekoreret – dog også med et originalt billede fra i eftermiddags.

Der er ca. 40 -50 cm sne, så de synker fuldstændigt ned i det. Silja bryder sneen, og det er de andre godt tilfredse med.

Jeg har engang skrevet, at der kun kunne ligge tre i sofaen, det er hermes modbevist. Den dybe sne gør dem ret trætte, det er faktisk helt rart, at især Silja og kan blive lidt træt – ind imellem;-).

 

 

 

12-12-2009

Ingen store hundebegivenheder i denne weekend, det er helt rart bare at holde normal weekend. Vi var tidligt oppe i morges, for det var Linnea til at fodre der, hvor hun har sin hest. De var derude ved 7 tiden – Erling og Linnea, og jeg luftede hunde i mørke i plantagen. Bagefter kørte vi ud i skoven, hvor der ventede et spor til Silja. Det var så mørkt, at jeg ikke kunne se mine markeringer, så jeg måtte pejle efter den gule, som jo lyser noget op. Jeg skal være meget opmærksom på, hvad hun viser mig, når der er en wiedergang. Hun laver tit en slags markering af knækket og fortsætter så ud i wiedergangen. Hvis bare jeg fatter, at hun viser, at der er noget der, så skulle vi nok kunne finde tilbage fra enden af en wiedergang. Tea og Lærke fik “frit søg” i næsten mørke, så vi udnyttede faktisk det manglende lys på en god måde.

Tea og jeg løber stadig og vi har løbet 4 km idag. Tea er min ikke forpustede medløber, og hun keder síg ved det, men følger pænt med, og hun har godt af det, for hun er ikke så slank pt.

Jeg har downloaded et billedbehandlingsprogram, og hold da op for en tidsrøver. Jeg går helt i selvsving, og jeg regner med, at nogle af billederne f.eks. på forsiden vil blive lidt mere spændende. Portrætbillederne af de tre piger trænger også til et løft, og det er bare sjovt at arbejde med det.

Ellers venter jeg bare på juleferien – ligesom de fleste andre – vil jeg tro:-).

 

 

7-12-2009

Igår var vi afsted til DRK´s juleudstilling i Næstved. Formålet var at få Tea´s anden udstillingspræmiering i hus, så hun fik sin titel NOVCH. Det lykkedes fint, så lille Tea er nu også norsk vildtsporschampion;-).

Der var tillykker fra sidelinjen fra Teas “slægtninge”, altså “far og mormor” til Tea, så det var en hyggelig og glad dag.

Silja klarede sig over al forventning, så det var også fint. Bedst var dog at hun fik besøg af sin mor og søster og hilst på sin bror og ikke mindst sin “onkel” Rumle. Det var bare hyggeligt at hilse og lege;-).

Linnea viste en hund frem for Jeanne – Kennel Jubilant, for første gang på en officiel udstilling. Hun mindede meget om Tea, og er rigtigt sød, så det gik fint;-). Hvis Lærke ellers er i pels, så vil Linnea gerne øve lidt på vinterens skuer, så det vil vi glæde os til at gøre sammen;-). Idag fik hundene lov til at løbe en rigtig “tonsetur” ude i skoven, og det trængte de til efter gårsdagens udstilling eller bare hjemmedag for Lærkes vedkommende. Jeg har lagt spor til i morgen -denne gang er det til Tea og Silja.

 

 

 

1-12-22009

Jeg har haft kronede dage de sidste 4-5 dage. Først den super gode tur til Sverige og så fri igår. Dvs. ordentlig tid til alle – også mig selv. Jeg nåede f.eks. rundt om søen sammen med Tea – i løb altså, det var længe siden på grund af, at jeg har været syg, og ikke været hjemme. Jeg nåede også at lægge spor til Silja igår, og vi gik det så idag, hvor jeg jo har tidligt fri. Hun skulle selv søge anskudssted for første gang. Det har vi ikke trænet før, men det gik bare så fint, og jeg tror, at hun er ved at være parat til nye udfordringer på sporet. Jeg trænede markeringer med Tea med en fin ny dummi fra Turner Richards, dem købte jeg to af i sverige. Vi træner lydighed samtidig, dvs. jeg skal gerne kunne kaste uden hun går efter den – også selvom hun “bare” går plads og den ryger over mod hende.

Det gik faktisk fint, med kun en enkelt smutter. Da vi kom hjem var det tid til en tur rundt om søen med Lærke og Tea og hundeveninden og Felix gik med mathias – eller også var det omvendt.

Der var intet mindre en utroligt skønt i skoven 1. december – frost og sol, og en hund der bare borer snuden i sporet:-).

Fin dummi – Tea er enig. Et helt godt billede synes jeg. Der var lidt urolige fasaner, og dem lytter Tea gerne til;-).

Om alt går vel, så får Tea sin tredje titel på søndag, hvor vi skal i udstillingsringen igen – altså NOVCH.

Silja er på toppen rent arbejdsmæssigt lige nu. Det er som om, at hun aldrig bliver træt. Hun holder koncentrationen

og knokler bare på, det er fedt at arbejde med hende. Udstillingsmæssigt, så er hun i bikini lige nu, og det pels hun havde/har ligger i dynger og på os andre og de andre hunde – det er overalt. Lidt for slank er hun vist også til ringen, og så er der det med poten, der næsten men ikke helt er godt endnu, så nu ser vi, om hun har lidt hår tilbage og om poten er frisk til på søndag, ellers må hun nøjes med at kigge på.

 

 

 

28-11-2009

Vi smuttede lige en tur til Sverige igår Lærke og Silja og jeg. Noget spændende om det kunne lykkes for dem i denne omgang. For Lærke stod der en titel og var parat, hvis hun gik til en 1.pr. på dagen, for hun manglede kun en 1.pr. på en ordinär prøve, for at blive champ. Silja skal først igang nu, og vi har ingen prøveerfaring, så det var også spændende i sig selv. Det gik jo så fint det hele, som man kan læse under resultaterLaughing. Nu behøver Silja kun de rørlige

prøver, og det er mere frit hvornår de ligger, så mon ikke, at jeg smutter derop i en weekend igen inden længe;-).

Vi boede i en “stuga” på et vandrehjem ved Höör og det var bare så fedt at kunne åbne døren og gå lige ind i skoven eller en tur rundt om søen med hundene – uden snor selvfølgelig. Sverige er det idéelle ferieland med hunde, der er så dejligt meget plads til dem.

Tea var jo hjemme med Felix og hun har kedet sig bravt, men det skulle jo være så sundt, og jeg synes ikke, at  det er fair at tage hende med, hvis hun ikke skal gå spor, det vil hun jo lide mere under at overvære – end ved at være

herhjemme – efter min mening. Vi var lige omkring Siljas opdrætter på vejen hjem over Sjælland og Silja syntes, at hendes far var en sjov en, som man kunne bide i ørerne. Lærke mente, at hun havde fortjent en kage efter sin titel, så hun huggede lige resten af min, da ingen kiggede fra bordet hjemme ved Bolette – hmmm;-) man er vel en rigtig lab, og man har vel lov at fejre det.

Jeg powershoppede i en dyrebutik der ligger i Höör, så der var fine kødben til alle, da vi kom hjem igen.

Her er Lærke ved at gå ombord i sit “championben”.

Silja har jo også været dygtig, så det er velfortjent med et stort ben.

Søde Tea skal da også have, hun har savnet Silja og Lærke så meget siger de andre.

Stående buffet for Felix, han vil helst ligge i sofaen med det;-)

 

 

 

21-11-2009

Så gik der igen laaang tid, hvor jeg ikke har været aktiv på bloggen. Jeg har været syg i den sidste uge, så det er ikke blevet til den helt store aktivitet og træning med hundene. De kommer ud at gå, og så sker der ikke så meget andet. Dog fandt Silja selv en lille død Drossel i ugens løb, og den fik hun lov til at hente et par gange, så er hun da introduceret til vildt;-). Hun er meget let at arbejde med, og det med apportering er en stor lyst og glæde for hende, så det gik fint – også med Drossel.

Poten er ved at være hel igen, men hun går stadig på tre ben indimellem. Der må altså være en del ømhed i den, men hun kan sagtens løbe alligevel, det kan ses på nedstående billeder;-).

Linnea og Lærke skulle til en lille konkurrence i NCH i dag. Det er den årlige juleafslutning, og de gik banen så fint og fejlfrit. Vi får først at vide hvem der vandt når træningen starter igen, for de afslører det til en fest i aften, som vi ikke deltager i. Linnea tager det nu stille og roligt med det.

Her er de igang med en ret lang “siksak” mellem Linneas ben.

Hun er da bare så super opmærksom, det er dejligt at se. Linnea nåede lige at shoppe en godbidspung til 150 kr inden hun skulle ind, og Lærke tænker nok mest på, hvad der ligger i den pung;-).

Er hun ikke bare sød – den lille Lærke, et spring går da bare så fint.

Man kan næsten ikke fatte det, men hun kan altså rutsje. Hun kom op og gled ned – sejt;-).

Opgaven består i at få bolden i mål. Det var tænkt som, at hunden skulle skubbe bolden over stregen med snuden, men Linnea sagde “det kan jeg ikke lære Lærke, det fatter hun ikke”, og så fandt de deres egen vej, dvs. Lærke skulle trampe som hun plejer og på den måde få skubbet bolden ind. Sådan! Det er om at kende sin hund.

Det var det! – perfekt samarbejde:-). Linnea og Lærke giver hinanden så meget – det synes jeg, at billedet i høj grad viser.

Heppekoret;-). Silja fik hilst på alle mulige hunde og var dejligt træt bagefter.

Meget typisk situation “skal vi lege”?

Lets go – The Phatom Girls;-)

Phantoms again;-)

Sidst men ikke mindst “Når hundene er ude – danser katten på bordet” – eller tager i det mindste for sig af retterne

– her lasagne;-).

 

 

 

12-11-2009

Hvilket vådt vejr at have hunde i – våde poter adskillige gange om dagen, og mørkt og vådt om morgenen og også om aftenen på aftengåturen. Jeg går med de tre piger om morgenen og Erling tager Felix. Det er noget nyt, og det er en stor lettelse ikke at skulle ud at køre med dem allesammen. De går i snor, og sådan må det være nu, når det er mørkt, og de har tendens til at gå efter alt der kan spises. Silja plejer at være løs, når det er muligt. Hun er ikke helt så sulten og nemmere at se i mørke, og hun er rigtig god til at komme på indkald. Om eftermiddagen får de så en luftetur, hvor de er løse, og det er også der, at jeg laver noget med dem, når jeg har tid. Idag har Lærke gået spor og Tea fået et stort “frit søg”, og Silja har gået spor. Såret er blevet meget bedre. Hun går stadig på tre ben – som regel i hverttilfælde, og hun går stadig med sok og gaffatape, men det går altså fremad nu, så jeg gav hende et spor uden de helt store terrænmæssige udfordringer. Hvis jeg kan nå et til i weekenden, så gør jeg det.

Vi skal være sociale i weekenden – både fredag og lørdag. Hundene elsker at have gæster, og det får de i morgen. jeg plejer at stikke et kødben i munden på dem lige når folk kommer, så er der bedre mulighed for at komme ind, uden at 4 meget glade labber byder velkommen

Lærke har været til træning med Linnea idag. Linnea syntes, at det var lidt sjovt, at de skulle gå et 7 m langt spor spækket med godbidder, når Lærke lige havde gået et flere hundrede meter langt spor på klove – uden godbidder.

Lærke gik selvfølgelig efter den helt store godbidsbunke, og den lå jo ude for enden, så hun gik henover godbidderne og hen til slut. Det er ikke en opgave, der udfordrer hende, men godbidderne vil hun jo gerne have.

Dem får hun rigeligt af dernede, for hun går og tigger og kommer med en pote på folks ben og så det lidt sørgmodige blik, og så er der en bid til Lærke fra de forskellige hundfolk dernede. Tea ved det ikke, og det er nok meget godt, for hunde kan jo godt blive misundelige – har jeg læst:-).

 

 

7-11-2009

Tea og jeg var en tur i Herning idag, som man kan se under resultater. Det gik rigtigt fint og vi havde en hyggelig dag, som vi sluttede af med at shoppe efter godbidder – lige Tea´s stil.  Vi fik noget autentisk “tyredims” med hjem og luftrør fra kvæg, som Erling har skåret op i 4 dele pr. “ting”, så der er lidt at tygge på den nærmeste tid. Erling blev ellers noget nervøs, da han fandt ud af, at Lærke og Silja havde ædt en pakke pålægschokolade i morges. Lyst godt nok, men jeg ringede alligevel til dyrlægen, og fik at vide, at det lyse chokolade ikke er skadeligt på samme måde som mørk, så ingen tur til vagtdyrlæge i denne weekend:-).

I sidste uge afprøvede jeg en ny træningsform, hvor både Tea og Lærke blev trænet på én gang. Formålet med den er at styrke Teas lydighed. Lærke knalder ikke, når vi bruger dummier, den slags har man folk til at hente – mener hun, “men hvis mor siger at det er mig, så gør jeg det da, mens jeg venter på, at hun finder noget ordentligt frem – altså vildt”, ;-), så hun er rigtig god at have som partner i den sammenhæng. Tea er meget påvirket af sin mors tilstedeværelse, så hun er helt oppe på lakridserne, og det er “mig, mig, mig”, og det er det så ikke, for det er så mig, der bestemmer hvornår det er lille Teas tur. Det er ikke sidste gang, at vi bruger den form for træning.

Ellers har jeg lagt et spor med færtsko til Lærke, og det gik hun helt præcist og fint, sådan som jeg havde regnet ud, at hun ville gøre. Jeg er nødt til at give hende et par spor med færtsko inden Sverige, da jeg ikke har mere okseblod, og det er damen jo godt tilfreds med. Tea fik også et spor i sidste uge, men jeg vil sætte hende på “vedligeholdelse” i spor i den kommende tid og så fokusere på det andet. Dvs. et spor i ny og næ, men fokus på lydighed og markprøvedelen.

Silja er jo sat noget at træningsdelen, men lidt har vi alligvel lavet. Hun sidder med dummien i munde indtil jeg siger “tak” et par gange om dagen. Hun kan rigtigt godt lide det, og hun vil så gerne gøre det rigtige, når vi træner.

Når hun nu “sulter” træningsmæssigt, så har jeg sat lidt ind med de pæne afleveringer og kommandoen “hold fast”, og det labber hun i sig, det er også det eneste positive, jeg kan få ud af hendes sår på poten, som godt nok er et langvarigt projekt.

Hun går med en lille pigestrømpe på poten – naturligvis holdt i de rigtige pigefarver;-), og den sok skifter jeg hver gang, den er blevet våd, og det er rimeligt tit på denne årstid, så jeg ser så meget frem til, at hun bliver hel igen.

 

 

3-11-09

Var en tur til dyrlægen med Silja igår, og han pillede de sidste sting ud og så må såret hele som det er. Det skal holdes rent, og det var også rent, men meget stort og dybt. Det er åbenbart sådan, at som det sår sidder, så er det en umulighed at undgå, at det går op – øv. Når min egen dyrlæge siger, at det ikke skal sys igen, så er det sådan det er. Jeg har stor tiltro til Gert fra Brenderup Dyreklinik:-).

Han skrev en dyrlægeerklæring til DKK, så jeg kan få mine penge retur for udstillingen på lørdag i Herning -for Silja altså. Hun skal ikke udstilles, når hun ikke løber optimalt, så det bliver Tea og mig, der tager en hyggetur til Herning i denne omgang, og Silja skal bare blive rask igen.

 

 

1-11-2009

Jeg var nok lidt for optimistisk med Siljas pote – sidst jeg skrev. Sidenhen er den yderste syning gået op, og hun går mest på tre ben pt. Dyrlægevagten sagde, at det var normalt, at de ikke holdt, men altså bare super ærgerligt. Jeg fik besked på at bade poten i sæbevand og skylle godt, og så ringer jeg lige til egen dyrlæge i morgen for at tjekke om vi skal komme forbi før fredag, hvor vi havde en tid til at få stingene ud. Jeg har fundet en nogenlunde holdbar måde at beskytte såret på. Nemlig en lille strømpe omviklet med gaffatape på “anklen” – alt andet falder af, og det gør det her også, men det holder bedre end de andre tiltag.

Silja tror jo, at hun skal dø, når poten skal i vand, og alle synes, at det er meget meget synd for hende, hvilket hun kun kan være enig i.

Nu blev vores tur på DRK – skue så også aflyst, da hun jo ikke kan løbe, og jeg så bare droppede at tage afsted med de andre. Jeg håber da, at hun er frisk til Herning på lørdag – ellers må hun blive hjemme og så er det bare Tea og mig, der tager turen, det kunne nu også blive helt hyggeligt.

Så  denne weekend blev heller ikke som planlagt, og måske er det meget sundt ind imellem, for jeg vil jo helst have, at det hele går som jeg synes;-), og det er ikke lige tilfældet i denne omgang.

 

 

 

28-10-2009

Der er lige gået en del tid siden sidst. Jeg havde regnet med at opdatere i søndags, men søndagen gik ikke som planlagt. Først på dagen skulle jeg have gået spor med Silja, men der skulle være jagt i skoven, så jeg måtte pænt smutte hjem igen. Jeg skulle dog ud at pille markeringerne ned om eftermiddagen, og så lod jeg Tea forsøge sig. Det var jo længe siden, og sporet var jo trampet meget igennem af både mænd og hunde, men det gik fint, og så fik vi da trænet noget afledningsfært. For en gangs skyld blev Silja hjemme. Linnea og Erling gik en tur med Felix og hende, og på den tur skar hun sig i trædepuden på den ene bagpote. Hvor og hvordan ved de ikke, men det blødte ad h…til. Da jeg kom hjem måtte jeg erkende, at dyrlæge til søndagstakst var nødvendigt. Jeg har heldigvis forsikring, og den bliver man pludselig så glad for. Så vi smuttede en tur til Middelfart ved 18 tiden og der blev hun bedøvet og renset og syet meget grundigt sammen. Der skal også sys i dybden, så det tog faktisk lang tid. Hvis vi ikke var kommet, så kunne det have udviklet sig meget uheldigt og faktisk ikke være til at sy sammen, så det var ikke pyller, at vi kom. Hun blev udstyret med skærm og bandage, og piller osv. med besked på kun at gå tur i snor indtil stingene skal tages. Hmmm…ikke lige Siljas stil, men det er da gået hæderligt – indtil videre. Dog er bandagen røget af og skærmen har hun også nærmest kunnet splitte ad, men såret er kontrolleret idag og det ser meget fint ud. Man kan faktisk ikke se det medmindre man kigger meget godt efter. Desværre har jeg måttet skubbe turen til Sverige til om en måned. Jeg har ellers bestilt overnatning og svenske kroner og prøve osv., men jeg risikerer at det springer op, hvis hun jokker på en stub eller noget andet spidst, og det vil jeg ikke risikere. Jeg tror ikke, at plasticposer og bandage vil kunne holde og alt i alt, så synes jeg, at en hund skal være rigtigt frisk, hvis man skal håbe på, at den skal gå et godt spor – også i alle 4 poter. Så – desværre ingen tur til det svenske lige nu – øvøv.

Der er kun plads til tre labber i sofaen, så nogen må jo så ligge på gulvet;-).

 

 

18-10-2009

Det er ikke helt til at fatte, at ferien er slut og vi allerede er over midten af oktober. Vi har været i byen de sidste to aftener, og hundene har derfor været helt alene på skansen om aftenen og efter godnatturen, så skulle de jo bare sove. Jeg havde forestillinger om, at frøken Silja ville protestere over den procedure, men det er gået overraskende godt med det. Bryggerset har været intakt og intet ødelagt, så det var jo dejligt:-). Tea var med os den første aften. Hun er simpelthen så nem at have med og vil gerne cykle en god lang tur hjemad, så når hun er velkommen, så kan hun lige så godt komme med. Lærke er jo en anticykelhund, og lange ture ved midnatstid, det gider jeg ikke med hende protesterende bagefter, så Tea blev den udvalgte.

Jeg er så småt startet op med noget løbetræning, og Tea der jo ikke træner andet pt. vil gerne løbe med mig rundt om søen. Hun løber fri, når forholdene tillader det, så det passer meget fint, at hun kan få vedligeholdt sin gode kondition og jeg kan forsøge at få en;-). Lærke var med ude at løbe igår, og hun passer så absolut sit helt eget tempo, så i slutningen blev det så mig, der overtog hvilket tempo og fruen kom i snor. Det sjove er, at hun har masser af fart, når hun er motiveret. F.eks. på jagt, men hun kan altså godt finde ud af at vise, “at det da kun er fæhoveder, der gider at løbe bare for at løbe” – altså en vis personlighed bor der altså i hende. Lærke fik et spor i fredags med okseblod. Der er ikke nogen tvivl om, at hun foretrækker færtsko – det pirrer hende simpelthen mere, at det er vildt det handler om, men det er det så ikke i denne omgang træning. Jeg slæber ikke en klov i sporet som de gør i Sverige, det har de tilgode til prøven, og det giver måske lige et ekstra kick til prøven. Lærke ved i øvrigt udmærket hvad hun skal, når hun komme ud af bilen i en svensk skov, og hun har jo gået fine spor deroppe, så jeg håber, at hun går igennem det næste også. At der så lugter af vildsvin og elg i skovbunden også, det gør det bare til noget af en tur i “Tivoli” for hende.

Silja gik super super godt på sit spor igår. Som jeg har skrevet før, så er det til at blive i højt humør af at gå spor med hende, der får hun virkeligt fyret noget af al sin energi af på en god måde og hun nyder det.

Hun er ved at fatte, at wiedergang betyder, at hun skal søge tilbage og finde ud af, hvor sporet så går hen. Silja minder meget om Tea i sin måde at gå på – hun har samme koncentration om opgaven og gaber på samme måde lige, når sporhalsbåndet kommer på – lidt sjovt synes jeg, for ellers er de to ret forskellige.

Idag bliver det nok mest til almidelige gåture, for jeg er nødt til at komme igang med at arbejde med mit arbejde;-)

 

 

 

16-10-2009

Så er vi tilbage efter en hyggelig tur i det svenske. Det var luksus kun at have en hund med på ferie, og det tror jeg også, at Silja syntes det var:-). De andre har haft det godt hos Inge og Felix har været i luksuspasning hos Maria og Stefan. De vil egentlig ikke af med ham igen, men der var ikke mere mad i posen sååå…han kommer absolut tilbage igen. Silja gik et træningsspor i Tyringe, og det gik super fint. Vi kan så håbe, at det går lige så godt, når det gælder.

“Altså hvor længe skal vi stå her foran den gamle kedelige kirke”? Christian d. 4. har sat sig præg på kristianstad, men det er Silja ligeglad med;-).

“kedelige kanoner på den gamle bastion” 😉

Så kom vi endelig ud, hvor det er sjovt. Linnea og Silja havde nogle gevaldige løbeture i klitterne, de er meget glade for hinanden – de to:-).

“Jeg elsker simpelthen at være våd”

 

 

7-9-2009

Silja og Lærke fik ormekur til Sverige og Tea fik undersøgt sin pote, som hun har haltet lidt på i den den senere tid. Hun har en forstuvning, og bør have ro i poten;-). Hmmm lidt svært er det altså, for Silja opfordrer til leg – hver dag, og når vi lufter sammen, så tager de altså et par grove løbeture.

Tea og Lærke bliver hjemme, når vi tager et par dage til Sverige. Vi skal bare hygge og slappe af, men så får Tea ro i poten, for ude hos Inge sker der ikke så meget. Hun skal jo gerne være haltfri, når hun skal udstilles om en  måneds tid.

Den ormekur de har fået er med 4 ugers attest, så den holder så længe, at vi kan smutte til Sverige igen i denne måned.

Felix skal en tur ud og bo hos Maria og hendes kæreste og hold da op, hvor jeg tror, at han kommer til at nyde det. Enehund – helt fri for irriterende unghunde – skønt!

Igår var vi en dejlig tur på stranden – i et helt fantastisk vejr, og hundene stornød det simpelthen.

Jubiiii – fangeleg igen og igen og igen:-)

Bademesteren og lærlingen styrer det med badebroen:-). Lærke er rigtigt veloplagt – med siden til. Hun elsker især stranden for den store mængde af “spiselige” ting og sager, som man så let kan finde overalt – synes hun.

Bedste veninder i hele verden. Godt at Tea også kom i vandet, for Silja forstår ikke, at de andre også vil være på land, når nu der er vand.

Bademesteren giver her lærlingen lektioner i at bade i mudder også selvom man er på stranden. Lærlingen er som sædvanligt meget lærenem.

 

 

 

5-10-2009

Tea har fødselsdagSmile og det heldige ved dagen idag var, at jeg havde mulighed for at hente hundene og tage dem med på gåtur med 7.klasserne. Det hyggede de sig rigtigt meget med – både børn og hunde. Se selv her nedenunder. I morgen skal vi lige en tur til dyrlægen for at få stemplet Siljas pas med hendes rabies og givet ormekur til alle tre piger. Denne gang med 4 ugers attest, da to af dem skal tilbage til Sverige inden der er gået 4 uger. Det er lidt besværligt – det der med hund og Sverige. Håber på godt vejr, for så kombineres det sevfølgelig med en tur til stranden.

 

Det søde fødselsdagsbarn i sin ophøjede kurv. Jeg ved ikke, hvorfor det lige er Tea, der altid snupper den kurv, men hun elsker at ligge og trone i den, der er ikke andre, der gider at ligge der, så noget har man altså for sig selv.

Kan man ane Felix ude til venstre og Lærke næsten ved siden af? Tea til højre og så Silja – ja, hun er jo ikke svær at kende. klappe klap, hvor er de søde de hunde – synes ungerne.

Afsted går det og de løb også ind imellem. Fedt nok syntes især Felix. Dejligt med hundeluftning på jobbet -bare en gang imellem:-).

 

 

 

4-10-2009.

Så er A-kuldet 2 år i morgen. Utroligt – men sandt. Ikke én eneste klage er der kommet i forhold til deres sundhed,  eller temperament osv. det er rigtigt dejligt at tænke på, at de alle har det godt i deres hjem – rundt i landet. At der allerede er gået to år er ikke til at forstå, men det ser det altså ud til på kalenderen. Selvom det bare er mandag i morgen så husk lige en ekstra lang gåtur til din Mallaighund – i anledning af dagen:-).

Som jeg har skrevet før, så er det svært for mig at få tid til at have hvalpe, når jeg laver så meget med de hunde jeg har, men jeg satser dog meget kraftigt på, at Tea skal have sit første kuld, når hun er blevet tre år -altså om et års tid, som det nu passer med løbetiderne. Den perfekte hanhund har jeg så et års tid til at finde, og det håber jeg er tid nok.

Denne weekend har været helt fri for udadrettede hundeaktiviteter – hold da op, hvor skønt. Det med at være afsted hver weekend, det er for meget for mig, så er det næsten ikke til at have et familieliv ved siden af, og det skal der altså være plads til i mit liv.

Jeg lavede spor til Lærke og Silja igår i et værre møgvejr. Bedre var det ikke idag, da de skulle gås. Når et drypspor er lagt i udkanten af en bøgeskov og det stormer ind fra siden fra de åbne marker, så skal der ikke meget fantasi til at se bøgebladene suse henover skovbunden og det uddryppede blod med bladene.

Det gav især Silja meget vanskelige vilkår at gå på idag, og på et tidspunkt begyndte hun da også at jagte de blade der fløj henover skovbunden;-). Med lidt hjælp fik hun dog gennemført trods de svære vilkår. Lærkes spor lå mere i læ, så det gik lidt nemmere. Tea fik igen lov tilat gå med ud og samle markeringer sammen og det passede hende fint.

Silja har fundet ud af at kattens mad er noget man kan stjæle, hvis man hopper over trappeafspærringen ved bagtrappen. Hvor svært kan det være? Skålen har været afslørende helt tom igår og idag – om morgenen. Ingen katte spiser så meget op. Idag så jeg så, hvordan raketsofie gjorde, når hun skulle ned igen. Med bare en smule viden om leds udvikling, så får man ticks på stedet ved synet af en lab.hvalp der tager et flyvehop fra et stykke godt op ad trappen og ned på flisegulvet. Nu er der sat en meget høj plade for, og så håber jeg f…, at det virker. Vi kan næsten ikke selv forcere den, så det burde altså blive svært for hende også. Silja tager ikke ligefrem hensyn til det med ikke at springe og lege for vildt osv.,og når vi går tur, så sørger hun altid for at løbe 10 gange så langt som de andre – altså ikke væk, men bare hist og pist, så energien brændes lidt af. Ud over at være en dejligt energisk lab.hvalp, så er hun altså også mega sød – simpelthen en helt fantastisk dejlig hund.

 

 

28-9-2009

Mandag med stort M idag. For sent op f.eks., køkkenet var noget hærget, da Silja havde splittet en køkkenrulle ad og haft dårlig “æblemave” på gulvet. Så bliver starten på ugen da ikke mere opmuntrende;-). Jo, det skulle da lige være det faktum at jeg har mange timer – i forskellige klasser og har mødedag mandag. Så kan jeg heller ikke brokke mig mere, for da jeg kom hjem, var det kun en klipklap der var spist og bare Mathias, så skidt med det;-). Jeg har ikke ansvar for sko i nåhøjde her i huset. Vi skal dog have lavet et eller andet til de sko i bryggerset, for det er mest sikkert ikke at have sko derude lige nu.

Erling tog Felix på gåtur her i eftermiddag, og jeg kørte i skoven med de andre. Lærke var ikke helt oppe i gear idag og hun er ikke ude af sin løbetid endnu, så vi trækker næste spor til weekenden – hvor jeg ikke skal noget – dejligt!

Silja var tilgengæld helt oppe i gear og bare så dygtig på overnatningsspor – dryppet ud. Hun får et på onsdag også, for hun har lige lidt med noget wiedergang og blodophold, som hun slet ikke kender til, så det skal jo lige trænes lidt.

Tea og jeg gik så ud efter de markeringer, som jeg havde sat op i sporene. Det elsker hun. Altså bare at fræse hen over spor, som hun ikke skal udrede, men alligevel sagtens kan følge.

Så min mandag med stort M fik trods alt en god eftermiddag:-).

 

 

27-9-2009

Det var ikke vores store prøvedag idag – desværre. Tea var ikke koncentreret om fri ved fod, men om at komme ned til en sø, så allerede der var der lagt op til problemer på dagens prøve. Derefter fik vi en markering på land, men da var jeg blevet så fokuseret på, at hun skulle blive og ikke knalde, så mit “bliv” fik hende til at kigge op på mig fremfor på markeringen, så hun så den slet ikke og fandt den ikke lige med det samme. Det var sk… irriterende, at det skulle gå sådan idag, for hun kan alt det, som hun skal kunne for at bestå. Vi har trænet, og det har fungeret, men hun er ikke lydig nok, og det er vores problem, hvis vi gerne vil videre i de her prøver. Derudover er hun ved at komme i løbetid og er lidt forstyrret af den årsag og jeg tror, at hun er overmættet med aktivering, og det sammenholdt med min manglende prøveerfaring på markprøver, det gjorde udslaget for idag.

Tea holder hermed fri i til hun er et godt stykke forbi sin løbetid. Det gør ikke noget, at hun bliver godt sulten efter at arbejde – selvom det bliver hårdt at lade hende slappe af, så tror jeg, at både hun og jeg har godt af en mental træningspause. Vi har næsten været igang konstant siden hun var lille, og det har nok været i overkanten at satse på både sporprøve og kval.prøve her i sensommeren/efteråret. Af det vil jeg forsøge at lære ikke at melde til, før vi – altså Tea og jeg har et overskud der gør, at prøven ikke er svær. Vi skal ikke kun kunne, hvis det går godt, det skal helst være relativt let for os at gå til prøve. Jeg går i tænkeboks og overvejer, hvordan træning og prøver skal tilrettelægges. Hvis vi skal til markprøver, så kræver det lydighed og en hel del c-prøver – som øvelse. Det kan så kræve, at sporet bliver sat lidt på standby i en periode, og det river lidt i mig ved tanken, for det er jo det vi altid har lavet.

Er der noget der kan få mig til at falde ned psykisk, så er det en tur i skoven for at lave spor, så jeg var kun lige kommet hjem fra prøve, da jeg puttede Silja og Lærke i bilen og kørte afsted. De var med mens jeg var min egen stifinder og markerede sporene og det var bare så hyggeligt. Et dejligt makkerpar er de. Lærke er simpelthen så ligegglad med Siljas gentagne opfordringer til leg, så Silja måtte tage sine helt egen fræseture rundt i skovbunden. Jeg lagde to drypspor, der ligger til i morgen og et ekstra til denne eftermiddag til Silja. Hun har jo aldrig gået på okseblod og dryp, så hun skulle have et uden overnatning først. Så endnu engang i skoven i eftermiddag, og det var meget meget spændende syntes Silja, så det gik rigtigt fint. Spændende at se, om det også går godt i morgen.

 

 

26-9-2009

Vi stod tidligt op og tog til skue i morges. Som det ses under resulatater, så gik det rigtigt godt for Silja. Erling, Linnea og Lærke var med, og vi skulle en tur til Horsens også. Det var et lidt alternativt skue – “drive in” kaldte de det og en noget alternativ bund for hundene at løbe på – nemlig ujævne sten. Nå, men det er jo et stort arbejde at lave et trippelarrangement og for mit vedkommende, så tog jeg dertil fordi der ikke var særligt langt og det er god træning for Silja og samtidig en dommer, der er autoriseret for racen. I øvrigt så skulle Jeanne Hust fra Kennel Jubilant være brugsprøvedommer og hun havde både okseblod og kødben med til mig, og jeg skal altså bruge lidt okseblod til træning mod det svenske. Nu har jeg en god portion i fryseren og jeg regner med at lave de første drypspor til Silja og Lærke i morgen, når vi har været til prøve – Tea og jeg (gys – gys og gys igen). På den anden side en lettelse at tænke på, at hun skal holde fri bagefter. Da Silja var blevet BIR kunne vi køre til Horsens og shoppe lidt vintertøj til Linnea og spise en lækker buffet på en kinesisk restaurant. Det var hyggeligt og temperaturen var sådan, at hundene kunne ligge i bilen imens. Så kørte vi tilbage til BIS konkurrencen og der vandt hun sørme:-). Nummer to blev den flathvalp, som hun også vandt over i Brenderup på det første skue og nummer tre en goldentæve.

Næste skue eller udstilling bliver i juniorklassen, og så må vi se, om hun kan klare sig som meget ung i den klasse.

Det næste stykke tid står i sportræningens tegn for Lærke og Silja og jeg glæder mig til at komme igang.

 

 

24-9-2009

Så er der gået tid igen, men hverdagen er over mig, så bloggen nås ikke altid og jeg skal også være i humør til det, og det er jeg så nu. Lille dygtige Tea kom ikke igennem sporet i søndags – øv øv, men sådan var det altså. Det var dagens sidste spor, og hun fandt ellers hurtigt ud af kassen og kom derudad, men hun gik ikke helt så sporfast som hun plejer. Vi kæmpede en del på en strækning, hvor hun blev i tvivl i noget højt bevoksning og vi var frem og tilbage ad den et par gange og det trætter, så da hun mødte stifinderfoden i wiedergangen, så valgte hun at gå ud ad den og vi fik her vores første tab. Vi fandt dog tilbage og nåede til tredje knæk, hvor hun vendte om og kom i tvivl. Dommeren mente så, at vi havde forsøgt nok og stoppede afprøvningen – tjaa. Det var ikke vores dag, og sådan er der altså på de der sporprøver. Jeg kan se, at erfarne og dygtige førere klarer sig godt den ene gang og skidt en anden gang, så at vi ikke klarer det er ok, men alligevel “nederen”. Jeg efterrationaliserer altid – selvfølgelig og tænker på, hvornår hun har gået de bedste spor, og det har hun helt klart efter, at vi har været på ferie og slet ikke trænet noget som helst. Dvs. sidste år d. 3. august og i år d. 2. august. Jeg tror, at Tea er ved at være træt simpelthen. Hun har været igennem flere prøver og meget træning. Første weekend af september på udstilling og denne på prøve igen. Nu ligger der en kval.prøve og lurer på søndag og vi har været til træning her idag. Træneren spurgte om hun var træt, hun synes, at hun var anderledes end de andre to gange, hvor vi har været afsted, og ja, det tror jeg faktisk, at hun er ved at være. Derudover så kommer hun snart i løbetid, så Tea får altså snart en velfortjent pause. Jeg har lige et frit søg med vildt, som jeg skal have afprøvet i morgen, og så må det gå som det bedst kan på søndag.

Her kom da så lige et billede af det gule lyn og Linnea. Hun kan altså godt være sød og slappe af – se selv:-).

Silja elsker i den grad det høje tempo, og det er lige før grus og græs sprøjter omkring hende, når hun kommer løbende over til mig, når vi går tur – altså, når hun trækker i bremsen. Morgenturen med de andre er en hel del længere for Silja. Ikke fordi at vi andre går længere, men Silja har masser af fornyet energi, som helst skal brændes lidt af, så hun løber morgentur og opfordrer Tea til også at gøre det. Jeg vil så sige, at hun er rigtigt god til at komme, når jeg fløjter, og hun er aldrig på afveje, så selvom hun en høj gennemsnitsfart, så er hun dejligt styrbar.

 

 

16-9-2009

Jeg har fået et par skønne billeder fra “Karla Roskilde”. Hun har et rigtigt dejligt hundeliv, og det er så dejligt, når jeg hører fra hvalpene og deres mennesker.

Et super billeder, der hersker ikke tvivl om gensidig kærlighed:-).

Karla er blevet lidt af en bastant dame – hun ligner Lærke mest af alle hendes børn.

“Prøv lige at se, hvor skønt jeg har det – dejligt våd”.

Jeg bliver både glad og nostalgisk, når jeg hører fra dem. Lidt hyggeligt var det jo, at have hvalpe, men også helt ekstremt tidskrævende. Jeg kunne let have lavet et par kuld siden, men jeg synes ikke, at jeg har haft lyst til at nedprioritere mine aktiviteter med de to unge, så indtil videre, så har jeg (eller skal vi sige Lærke) “kun” produceret 10 skønne hunde, der alle – så vidt jeg er orienteret, er velfungerende og sunde og raske og til glæde for deres familier.

Én af dem – Tea har lige gået et lille prøvespor hos coach. Det gik godt. Ikke uden arbejde i de indbyggede wiedergange, men hun gennemførte uden hjælp og vi har da lov til at håbe, at det kan gentages på en prøve.

 

 

 

13-9-2009

Det går ikke altid som man regner med, og Linnea havde regnet med Lærke på minilejr i weekenden, men hun kom i løbetid i torsdags, så det kunne ikke lade sig gøre – øv øv, for Linnea vil helst have Lærke med. Gode råd var dyre, for Silja og Tea skulle på udstilling om søndagen, og så var der Felix tilbage, så han fik lov til at prøve.

Det gik helt godt, og han er jo dygtig den gamle dreng, og det synes Linnea jo var lidt godt. De havde en fin lejr og opvisning til fjordens dag idag. Nu er han så også træt, for han er kun vant til at gå ture og ikke så meget træning, men dejligt, at det gik godt.

Her er lejren lige etableret, og der er godt styr på Felix:-). Jeg kunne desværre ikke se deres opvisning, da jeg jo var afsted med de to unge.

Lørdag gik vi spor. Først et meget langt med Tea, som gik rigtigt godt. Så hjem og bytte og de to andre med ud. Silja gik fint, det var ret svært – tørt og over et døgn gammelt, og bortset fra, at hun skulle have hjælp i wiedergangen, så gik rigtigt godt. Wiedergangen er ny for hende, så det er helt forståeligt.

Lærke gik bare super – det bedste jeg har set endnu. Helt uden at lave “frit søg”. Så vi kan med god samvittighed holde et par ugers pause, mens hun er i løbetid, og jeg meget passende ikke har tid alligevel.

Så var lørdagen næsten væk, og så skulle vi jo på udstilling idag. Det er meget længe siden, og hvis det ikke havde været så tæt på, så var jeg ikke kørt, for det tæller ikke med til Teas norske vildtsporschampionat, det er først, når hun fylder to. Silja gjorde det jo super fint, hun bliver påvirket positivt af de andre i ringen, så hun giver den gas i forhold til, hvis det er hjemme på græsset. Det er egentlig meget praktisk, for det er jo i ringen, at det gælder om at fyre den lidt af. Sidst på dagen, da hun skulle ind i BIS-hvalp konkurrencen, der var hun simpelthen nærmest overstadig, og hun hoppede lidt efter godbidderne osv. selvfølgelig skal hun på sigt stå rigtigt fint, hvis det sammen overgår os senere hen, men hun havde en herlig oplevelse ud af dagen idag, og det var dejligt for os begge.

Tea er ikke den fødte showgirl. Jeg synes, at hun er skøn og hun fik da også en fin kritik – lidt for tynde lår har hun;-), hvem der dog bare havde det;-), men vi skal på den igen mindst to gange her, når hun er fylder to år. Der blev givet lidt pudsige kritikker i den ring – blandt andet var der en med for lang pels – altså for lange hår. Jeg er sikker på, at Tea vil give mig ret i, at de næste to weekender er meget mere interessante end denne her har været.

Gysgys- der er lagt op til prøve i både spor og “det andet”. Hvordan det går, det vil tiden vise. Tea har gjort det så flot i år, så jeg ikke tør at ønske mig mere.

 

 

 

 

6-9-2009

Hvilken velsignet ro, der hersker lige nu i huset:-). Hundene snorker rundt omkring, og der er lige sat boller i ovnen. Jeg har gået spor med de tre idag og været rundt om søen med Tea og Lærke. Felix fik sin egen tur, og det gjorde Silja også. Jeg går helst med Silja alene – om muligt. Det nyder vi begge to, og jeg holder på, at det er godt for hende at have alenetid. I ugens løb har jeg lavet en “gåpraksis” der hedder Lærke og Felix først rundt om søen. Så Tea ud at cykle og til sidst Silja alene rundt om søen. Jeg får en del motion på den måde, og det er mere afslappet at gå med dem i hold til trods for, at de så må vente lidt på hinanden.

Næste weekend skal Linnea have Lærke med på en lille hundelejr, hvor de skal sove i telt og øve til en opvisning på “Fjordens dag”. Jeg kan desværre ikke se den opvisning, for jeg har meldt til udstilling i Middelfart, så det er lidt ærgerligt, men Erling kommer og ser det, så det går nok. Det er længe siden, jeg har været afsted, og Tea skal stå i mellemklassen og Silja i hvalpeklasse. Tea har ikke sin fulde pels lige nu, men fælder ikke mere. Silja fælder heller ikke mere, og ser ud til at få godt med pels. Hvordan det så kommer til at gå, det afhænger af så meget, og det skal jeg nok skrive om, når vi har været afsted.

 

 

1-9-2009

Det er længe siden, det må jeg erkende, men der er ikke så meget nyt og på bare nogen måde spændende. Jeg har masser at lave på jobbet og med hundene, så alt er som det plejer. Jeg har gået spor og almindelige ture og lidt af hvert. Det er godt nok lidt af et arbejde at træne de lange spor med Tea. En gang om ugen kan det lade sig gøre og ellers må vi cykle og holde konditionen. Jeg var ikke henne og gå spor, hos den nye coach til Silja. Vi har lige udsat det lidt og det er fint nok, vi når ikke til prøve her i DK før i foråret alligevel, så vi når nok det hele. Jeg synes lige jeg ville se, om Silja kunne huske at hente en dummi her i sidste uge, og ja det kunne hun:). En fasan fik hun også lige lov til at prøve og det gik bare så fint – tur – retur – ingen problem, fordi der var fjer på den. Silja elsker at arbejde, og udfordringen med hende er næsten, at hun er dygtig næsten inden vi er gået igang med noget. Hun fatter meget hurtigt meningen med det, som vi skal. Dvs. at jeg skal altså vide, hvad jeg vil, og det er jo sundt nok.

Som jeg har skrevet før, så tager vi det lidt med ro og jeg presser hende overhovedet ikke, det tror jeg nemlig ikke på er gavnligt i længden. Hun skal dog komme på indkald og ikke hoppe op med poterne på køkkenbordet og den slags, så almindelig pli og dannelse forventes og trænes:-) selvfølgelig.

Lærke har også været en tur på spor og som man vist har set før, så er hun forskellig fra de to andre i sin måde at gå på. Hun skal ikke slippes, for så er hun bare afsted og jeg skal seriøst have en anden rem til hende inden den prøve jeg planlægger i Sverige her i efteråret, for den læderrem jeg har kan altså glide. Prøvemæssigt set, så er hun altså svær at følge, fordi hun undersøger noget mere til siderne og nok er knap så sporfast som de to andre. På den anden side, så finder hun altid tilbage igen, så hvis jeg har nerverne til at gå efter hende, så får vi altså bare lidt mere motion. Jeg lod hende gå med remmen hængende det sidste stykke i søndags og hun sætter jo af med 120 i timen, og det tager hende ikke lang tid at finde og “dræbe” dyret. Jeg tror, at hun kunne være blevet en glimrende schweisshund, hvis hun havde været trænet fra lille, for hun går efter dyret, det er det eneste hun tænker på og jeg er ikke i tvivl om, at hun kunne have affanget også.

I denne uge er der så ikke sket det store endnu. Jeg har været meget længe på arbejde igår, men idag tog vi simpelthen tíl stranden – så skønt.

Så dejligt med en badetur:-).

Dagens billede synes jeg. Felix kunne bo på stranden. Bare han fik lidt mad og selskab, så ville det være perfekt at være strandhund.

 

 

23-8-2009

For en gangs skyld er det ikke svært for mig lige at huske datoen;-). Det er nemlig dagen inden vores bryllupsdag. Det er utroligt men sandt 18 år siden, at vi blev gift Erling og jeg og Mathias skal til køreprøve på sin dåbsdag. Vi håber på, at det giver lidt held:).

Ugen er gået med slid på flere fronter. Sådan er det at være lærer på denne her årstid og prøverne med hundene er jo ligesom heller ikke overstået.

Det er blevet til spor med Silja og Tea og også Lærke her idag. Jeg gik et meget langt spor med Tea igår, og det gør jeg også næste weekend. De skal op på 1200-1300m, så hun kommer i form til at forsøge sig i championatsklassen igen. Jeg træner med hende så meget jeg kan nå, men de lange spor er meget tidskrævende, så det ligger mest i weekenden. Udover spor så træner vi jo også “plads” og anden lydighed og det går rigtigt fint med det og meget bedre end det har gjort. Vi bliver jo prøvet af hver uge til træning og det er simpelthen så sundt for hende og mig, at hun skal sidde og vente, mens de andre pifter afsted efter dummier. Ikke let men det går faktisk rigtigt godt og “plads” er også blevet meget bedre.

Silja er simpelthen bare en dygtig hund at arbejde med – dejligt og lige noget for mig. Eksempelvis så er det meget lang tid siden, at hun har hentet en dummy. Jeg tror, at det var i ferien i vandet faktisk. Det prøvede hun så den anden dag – bare som huskedummy i højt græs og det er f….. fedt, når en hund bare snupper den og returnerer med det samme – med dummien lige midt i munden. Det er ikke noget, som jeg bruger tid på som sådan lige nu, for hun kan jo godt, og jeg vil hellere træne spor med hende nu. Fri ved fod og hjemkald er efter min mening meget vigtigere, når man kun er næsten 7 mdr. end at lære frit søg f.eks. Jeg har ikke så travlt i den retning, for det hun bliver præsenteret for, det lærer hun godt nok hurtigt, så jeg har valgt en lidt anden strategi end jeg har haft f.eks. med Lærke, hvor jeg havde travlt med alt for meget på én gang, når jeg ser i bakspejlet.

I den forløbne uge, har vi gået et par spor og jeg har fundet ud af, at hun reagerer prompte på ændringer i færten, og man skal altså holde et særdeles vågent øje med det og reagere derpå for ellers kan hun nøjes med bare at vise det og så fortsætte ligeud f.eks. Hun er jo stadig meget grøn i forhold til spor, så det skal nok komme med rutinen og de fleste gange, så knækker hun også super fint. Hun har gået overnatningsspor og det går lige så fint, som dem der kun ligger om dagen. Der er dog hverken wiedergang eller opstartsfelt på endnu. Én ting ad gangen jo;-). Vi skulle gerne have en aftale med vores coach i ugens løb – spændende.

Lille lærke gik også spor idag. Altid dejligt synes hun og fuld power på damen. Hun går på sin helt egen og lidt ureglementerede måde og forcerede f.eks. en væltet ca. 1 m. høj træstamme der lå på langs i fin stil – sådan noget springer man da over, når man hedder Lærke. Man skal ikke tage fejl af det lidt tunge look, det kan altså godt bevæge sig.

Her kan man vist godt ane intensiteten i Lærkes indsats på sporet.

Jeg kan godt lide det her billede, som jeg tog idag med mit nyreparerede kammera. Snuden helt med i græsset og bare på vej skarpt til højre. Der er nok ikke noget bedre, end når hunden med stor nøjagtighed knækker lige der, hvor man har placeret klemmen dagen i forvejen, så går det bare godt:-).

 

Igår lørdag var vi bare ude på en lille gåtur alene og så stod hun da nogenlunde pænt – altså bare af sig selv 🙂 – uden indblanding.

 

 

 

16-8-2009

Så er weekenden gået og Silja og jeg var til vores første prøve. Ikke nogen succes. Faktisk røg vi helt igennem og samlet set, så var vi bare ikke klar. Jeg må sige, at jeg ikke kan huske, at jeg har haft så våde støvler nogensinde før. Det pissede simpelthen ned hele morgenen og formiddagen. Jeg vil ikke give vejret skylden, jeg havde jo i forvejen en idé om, at der kunne gå en del galt, så vejret var de bare en lille småting. På den anden side, så var turen så nyttig for os, så de 4 timers ventetid i regnen rigeligt blev opvejet – utroligt, men helt rigtigt:-).

Silja startede så fint op, men allerede her begyndte jeg at tvivle lidt på hende. Hun kradsede i jorden og smagte nærmest på det, det så faktisk lidt underligt ud, men det skriver jeg om lige om lidt.

Så futtede hun derudad og da vi havde gået ca. 50 m, så løftede hun hovedet og kiggede bagud på mig. Det bruger hun en del, og jeg har ikke været klar over, hvorfor hun gør det, for det er ikke noget Tea bruger. Jeg tænkte ikke over det. Sporet vil normalt være 100m ligeud på første strækning, så vi fortsatte med menneskehjernen og gik for langt. Derefter tilbage men ikke nok tilbage – desværre. Vi skulle faktisk derhen, hvor hun havde kigget bagud på mig hmmm. ser man det;-). Så var der ikke mere tilbage at få point for nærmest, men hun gik også meget fint på den lange strækning – men for langt igen. Så var løbet ligesom kørt og stifinderen tog hende og fuldførte sporet med hende, mens han ellers belærte mig om, hvor fin en sporhund hun var og viste mig, hvad hun så tydeligt fortalte, og som man skulle tage imod sådan og sådan. Dommerens ord var “du kan nå hvad som helst inden for spor med den hund” – tak for kaffe siger jeg så, jeg var jo ligesom lige dumpet med prinsessen ikk!

Nu må man sige, at dem der er dommere og stifindere i deres fritid, de hører til inden for det mere nørdede af sporverdenen og de var erfarne ingen tvivl om det. Jeg har faktisk ikke dommerens navn, da kataloget gik i opløsning i regnvejret, men de var godt nok venlige og vi fik afsluttet prøven på en virkeligt konstruktiv måde.

Angående sporstart, så var de helt oppe og ringe over den måde, som hun startede på med at skrabe og smage lidt på det. Jeg anede intet om, at det nærmest var guld at have sådan en starter, men det er det altså. Jeg troede faktisk, at hun lavede overspringshandling eller bare ville lege lidt, men nej, det var en “guldstarter”, og jeg kan lige nu nemt se fordelen, når hun skal finde anskudssted senere i sin “sporkarriere” som jo ikke lige er igang rigtigt endnu;-).

Nå, men jeg fik så fine råd og træningstips og en bekræftelse af, at hun kan blive rigtigt god, så dagen faktisk var rigtigt godt givet ud. Derudover så var det da bare hyggeligt at være alene i byen. Hun nød det og var sød, og jeg nød det også. Vi kommer igen, når vi er blevet lidt mere rutinerede samlet set, der er i hverttilfælde noget at komme efter, det er simpelthen bare dejligt. Jeg har i øvrigt fundet en coach til Silja og mig. En schweishundefører der gerne vil lave et spor og komme med gode råd ind imellem. Det har vi slet ikke haft, for jeg har ikke villet spørge ham Tea og jeg har om mere, det er rigeligt, at han indimellem laver meget lange spor til Tea. Så en anden har jeg været så heldig at få til Silja, og det tror jeg er fint, for så slipper vi også for den sammenligning imellem dem, for de taler altså forskelligt til mig, og det er faktisk ikke bare sådan lige at finde ud af helt alene.

Jeg kunne selvfølgelig ikke styre mig for at prøve hende af på spor idag igen. Altså for at prøve om dommerens og stifinderens råd kunne bruges. Så tosset som jeg vist nok er, så gik jeg et langt og vellykket spor med Tea i formiddags, hvorefter jeg lavede et til Silja på dåvildt uden schweiss – kun med en lille bitte smule skind eller sener fra dåvildt indimellem. Det gik hun så om eftermiddagen. Jammen hun gik det jo bare som en drøm, og jeg gik og ærgede mig over, at jeg ikke var helt så klog igår som idag;-).

Jeg skal stoppe når hun vender sig og kigger på mig – og jeg skal faktisk kigge væk i samme sekund. Utroligt som det virker. Når hun kigger på mig, så fortæller hun, at der er noget og hvis jeg stopper, så lytter jeg til hende istedet for at vade afsted som om intet var hændt. “Der er noget her mor – det drejer”  f.eks. Det er en tillid jeg viser hende, det er nemlig hende der afgør, om vi skal ligeud eller dreje!

Jo mere jeg kommer ind i det med spor jo mere spændende bliver det. Jeg har helt vildt meget at lære sammen med de hunde, som jeg går spor med, og det er da heldigt, at de er så dygtige som de er, når de har mig bagefter i remmen;-).

 

 

 

 

 

12-8-2009

Så er hverdagen skudt igang, og det er okay, fordi jeg godt kan lide mit arbejde, men det er også hårdt, når der er så meget, som jeg skal nå ved siden af – lige for tiden.

Vi var til træning igår, Tea, Silja og jeg. Silja først. Hun er dygtig og nem at have med. Der var fire hunde på holdet igår, så det var lidt luksus. Der er ikke noget med at lege og snakke sammen – altså hundene, det passer mig fint, for det er en dårlig vane, at de skal have kontakt til hinanden, når man træner. Derudover så er der stor størrelsesforskel, så de passer ikke lige i størrelsen heller. Træningen er meget individuel og jeg synes, at vi får en del ud af det.

Der bliver godt nok lagt pres på Tea på det markprøvehold, som vi går på bagefter. Hold da op. Stakkels lille Tea på en måde. Hun er vant til at handle så meget på egen pote, og så skal hun til at gå helt på plads og ikke knalde på dummier der kastes hist og pist – mens der skydes. Én gang knald blev det til igår, og det synes jeg er ok. Ikke at hun gjorde det, men at det kun var den ene gang. Jeg stod et godt stykke fra hende og træneren kastede og skød og så mente hun, at det måtte være hendes tur;-). Så må jeg ud og hente kræet og ingen dummi fik hun – øv, hvor p… kedeligt. Jeg er meget positiv over træningen, da jeg virkeligt føler, at Tea og jeg lærer noget af det – vi får noget ud af at komme simpelthen, og det er ikke altid, at jeg har følt det, de efterhånden mange steder, jeg har gået til træning. Det er hårdt for hende, det er helt sikkert og hun undrer sig lidt over det hele, men det går meget kraftigt fremad med hendes lydighed, men vi har også arbejdet med det næsten hver dag igennem ugen.

I morges var jeg tidligt oppe, det er jeg faktisk hver dag, men idag kørte jeg ud og luftede i plantagen og bagefter ud og lave et spor til Silja. Skoven trænger snart til et hvil synes jeg. Der er gået lidt rigeligt i den, og det er svært ikke at lave sporene for tæt på hinanden efterhånden. Det får den så de næste par dage, og jeg når først derud igen på søndag – regner jeg med.

Silja gik sit spor uden problemer idag. Hun gik af ca. 10 -20 meter, og jeg valgte at følge med i stedet for at kalde, for at se, hvornår hun fattede, at der var noget galt. Jeg er ikke helt sikker i min læsning af hende endnu, og derfor kan vi sagtens gå galt i byen på en prøve, hvor jeg jo ikke ved, at hun er på vej i den forkerte retning. Hun kiggede op og vendte selv rundt – sådan som jeg havde håbet det, men igen, det kan nemt gå galt for os, og gør det det, så snupper vi den bare en anden gang og sandsynligvis først til foråret. Jeg kan ikke benytte mig af “verharren” på hende endnu, som jeg bruger, når jeg tjekker om Tea er på sporet. Det gør det ellers noget nemmere, at se, om vi er på rette vej. Jeg ville heller ikke have kunnet gøre det med Tea, da hun var 6 måneder. De ville blive i tvivl om, de overhovedet var igang med det rigtige, det kræver mere rutine – vil jeg mene.

Hun gik et stykke fra sporet men parrallelt hermed over længere strækninger. Det er okay, det kan sagtens være, at færten er der, hvor hun går, vinden kan gøre rigtigt meget. Sporet var ca. 8 timer gammelt, men det har altså ikke noget at sige – efter min mening, og heller ikke efter Siljas – skal jeg hilse og sige, det er overnatningen, der gør det sværere og det starter vi med snart, det er nemmere for mig, og jeg tror godt, at hun kan.

I øvrigt så er Silja en “Springlab” af rang. Op på havebordet f.eks., hvis der nu sidder en lille kat. Over vores babyhegn imellem stuen og køkkenet. Det larmer faktisk ikke, så det er ikke svært, og hvem gider da at sidde alene i køkkenet, hvis de andre er på den anden side? Linnea skulle gå sidst og vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre, da Silja jo ligesom var hoppet over babyhegnet. Tja…, jeg var jo på arbejde, så løsningen blev, at Silja måtte få mor Lærke ude i køkken/bryggers og legetanten Tea og Felix var så, hvor de plejer – nemlig i stuerne.

Mor Lærke leger kun stille og ret sjældent med Silja. Hun nusser hende og plejer hende, som hun også gør med Tea og Silja bliver helt stille af det. Det er faktisk ret sødt at se. Det må så have tilfredsstillet “Springerlabben”, for hun var da med Lærke i bryggerset, da jeg kom hjem. Tea og Silja skal ikke gå smmen uden opsyn. Ikke at der sker noget alvorligt, men jeg vil ikke have det. Det er de for unge til, og det er mit ansvar, at Silja ikke tumler for kraftigt

i det daglige. Derudover, så skal hun ikke hele tiden lege og beskæftiges. Hun skal være parat til at løse sporopgaver med mig, det er hendes lod her for tiden. Så nytter det ikke, at der er tilbud om alt muligt andet sjovt hele dagen.

Så der er flere aspekter i det. Idag blev hun også bare sat på og efter sporet, så var der ikke mulighed for at rende og fornøje sig i skoven på egen hånd. Det kan man synes er en lidt kontant måde at give sin hund mulighed for aktivering på, men det er en holdning, som jeg efter noget erfaring med træning har tillagt mig. Mine hunde løber frit – hver dag –  det gjorde Silja også i morges, men da jeg var meget hooked på, at se hende gå et godt spor idag og helst også snart igen, så må fornøjelse på egen hånd begrænses. Der kommer og har været perioder, hvor de bare går tur og slapper, så der skal ikke  ses med melidende blikke på dem, de holder også fri eller laver helt andre ting. Den lidt strammere træning mener jeg, kun kan køres i perioder.

Nå, men lille Tea og jeg kunne ikke styre os, vi fandt et spor der var 30 timer gammelt, som Silja havde haft, og så gik vi lige det. Jeg orkede ikke kadaverdisciplinen idag, men spor spor spor, det er f…..det sjoveste. Skønt at gå med nu – i forhold til Silja rutinerede Tea.

Lærke og Felix gik tur med Linnea og Mathias. Jeg har hele tiden Lærke og spor i baghovedet, og jeg regner med, at få gjort noget ved det i næste uge.

 

 

9-8-2009

Igår aftes var Tea med os i byen. Hun er den nemmeste hund at have med, og de andre blev passet af Linnea og hendes veninde Camilla. Dvs. hygge med pizza og dyne i sofaen, hvilket Silja syntes rigtigt godt om:). Altså at ligge i sofaen med pigerne – om hundene også fik pizza står hen i det uvisse, og det er vel heller ikke alt, jeg behøver at vide. Tea blev godt nok vrisset af, af en Dansk Svensk Gårdhund på 6 år. En skrap dame, der ikke syntes så godt om søde Tea. Tea holdt sig høfligt i afstand af hende og jeg måtte ind imellem hente hende, hvis hun skulle forbi Sørine og over til mig. Lidt sjovt med så meget temperament i så lille en krop;-). Sørine er hele familiens kæledække og hun er sød som deres lille familiehund.

Her til morgen har jeg lavet spor til Silja og trænet Tea i “fri ved fod” og “plads” igen igen. Det går fremad, så det er da altid noget.

Silja skal gå sporet, når det har ligget 5-6 timer. Man kan måske forestille sig, at det er for meget at gå spor hver dag. Det er det ikke, hvis hunden gerne vil. Det er kun lysten der driver dem på spor – ikke pligt og intet pres ligger der, så hvis de vil, så er det ikke for meget. Jeg bliver ikke ved med at gå hver dag, det er kun i kortere perioder og senere bliver det, 1-2 gange på to uger, men når vi er i opstartsfasen, så må der gerne køres på, når hundens motivation er til det. I den temperatur og på den tid af dagen og i den tørre skovbund, som vi har nu, så forstår jeg godt, hvis en hund står af, men Silja har valgt at stå på, og kan tilsyneladende godt arbejde under de betingelser.

Der lå et diplom og en roset til Lærke i postkassen igår – lørdag. Uha, hvor det kilder i mig, for at komme til Sverige igen, så vi kan tage det sidste med hjem. Hvis man har lyst, så kan man læse dommerens konklusion under resulatet fra i tirsdags. Et er sikkert vi har det sjovt med det – Lærke og jeg.

 

 

8-8-2009

Lidt depri at ferien er forbi lige om lidt:-(. På den anden side, så har jeg alt at være glad for lige nu, så det går nok med den hverdag, der truer lige om hjørnet.

Jeg er ved at fatte det med UHM så småt. Diplomet er kommet op at hænge, og jeg håber, at der kommer et for Lærke ved siden af inden året er omme.

Lærke har holdt fri siden Sverige og det kommer hun til i kommende uge også. Tea er blevet trænet i lydighed og det er noget uvant for hende. “Plads” skal faktisk læres og det eneste hun har lavet er små sekvenser, hvor hun går fri ved fod – altså plads, og så skal hun gå på plads fra at hun sidder lidt væk fra mig. Gab-gab …, men der er ingen vej udenom, hun skal være mere lydig, hvis hun skal have en kval.prøve på et tidspunkt. Tea undrer sig over al den disciplin, og vi længes vist begge efter et godt langt træningsspor. Det kommer også, men nu skal vi altså lige have lidt styr på nogle detaljer først.

Silja går spor hver dag lige for tiden til gengæld. Det kommer hun til i morgen og på mandag og på onsdag og så håber jeg, at hun er klar til en lille prøve i Jylland i weekenden.

Hun kan godt, det har hun vist et par gange nu, så vi skal bare have en lille portion held med os, så går det. Går det ikke, så er det jo fordi, at hun bare er lille;-). Faktisk så er hun uerfaren, det er i hverttilfælde helt sikkert. Det er så tydeligt, hvor let noget er for Tea nu, som ikke var let engang. Silja går spor ligesom Tea. Det havde jeg næsten ikke turdet håbe på, men den type hun er og de forældre hun har kunne pege på, at hun kunne have potentiale. Det har hun så selv vist nu her efter ferien, hvor hun bare løser endda meget svære spor.

Hun går som den unge uerfarne hund hun er meget roligt henover sporene – samme lempelige tempo som Tea, og på samme måde som Tea gik som lille.

Jeg håber på, at der ikke opstår noget uventet derude- larm f.eks. for hun skal koncentrere sig meget og det er hårdt for så ung en hund.

På den anden side, så kan hun fint forstyrre sig selv “the Lærkeway” ved at smutte en lille tur i åen for derefter at vende tilbage til sporet som om intet var sket – og det var der jo egentlig heller ikke;-).

Hun har gået på råvildt to gange nu, og det går rigtigt godt. I morgen bliver det også råvildt og derefter to gange kronvildt og så er det bare at håbe på en god dag. For selvfølgelig kan vi gå af og gå for langt og alt muligt kan ske,

og vi har masser af tid foran os, så vi når nok den prøve “en dags tid” for at bruge et fynsk udtryk, men det er da meget sjovt at prøve at se, hvor langt vi er kommet.

Jeg vil jo gerne have hende med til Sverige til efteråret med Lærke, når hun er gammel nok, og til det skal jeg bruge en 3 timers prøve – eller en svensk anlægsprøve.

 

 

5-8-2009

Som dem der kigger på hjemmeside har bemærket, så er der sket en del siden sidst. Jeg har beskrevet UHM i vildtspor under “resultater”, og jeg vil ikke uddybe det mere her, men fantastisk – det er det altså!!!

At Lærke så lige skulle trække sin anden 1.pr. på vildtspor i Sverige hjem om mandagen, ja det gjorde turen hjem til Fyn kort og simpelthen “flyvende”. Den prøve er også beskrevet under resultater, og vi går nu helt klart efter den sidste 1.pr.

Vi havde besøg af Marlene og den flotte fyr herunder på Hillerød Camping.

Han er en meget meget glad dreng og han nyder virkeligt, når vi træner lidt stå  – og andre ting selvfølgelig. Det var en mega hyggelig eftermiddag vi havde sammen.

Efter det UHM gik turen til Tølløse – let forsinket vil jeg sige, men okay – frem kom vi. Tosca er en super heldig hund. Hun har et kæmpe område, som der bliver gået tur på hver dag – til rådighed. Hun bliver trænet af Brian og simpelthen bare elsket for at være en sød og glad hund:-). Dejligt at se hende så godt placeret:)).

Mandag var slapper dag for os på campingpladsen i Hillerød og tirsdag så lige modsat med prøve i Sverige og træning lige efter, at vi kom hjem til Fyn. Det er Tea og Silja, der kommer til træning de næste 5 uger i Otterup og tirsdag var første gang, så vi skulle altså nå det.

Ellers står den på lydigheds/markprøvetræning for Tea med enkelte vedligeholdesspor og konditionstræning ved cykling.

Spor for Silja og fri ved fod og bliv. Jeg overdriver ikke træning af så ung en hund, hun skal også have lov til at være

småbarn, og det er hun rigtigt god til:-).

Lærke får spor så tit det lader sig gøre. Jeg gider ikke at cykle med hende, for det gør hende negativ, så hun må klare sig med de normale gåture – har vi aftalt – Lærke og jeg. Jeg er tæt på at skulle lave et program for hvornår med hvem, for der er altså en del, der skal passe sammen i det her.

Ellers har jeg fået brev fra karla fra Roskilde. Altid dejligt at høre fra mine hvalpe, og Karla er den der ligner Lærke mest – af sind og skind – vil jeg mene. Hun har det godt og underholder hele familien med sine små påfund:-).

 

 

28-7-2009

Vi fik afprøvet formen på et meget vanskeligt spor idag, hvor det i det store hele gik godt, meeen jeg skulle lige have et godt råd med på vejen, da vi blev ved med at rode rundt langt ude i én af de fire wiedergange, som jeg jo godt var klar over, at det måtte være, og derfor godt selv kunne have hjulpet Tea noget før. Jeg tager det til mig, og håber på, at jeg bevarer overblikket på søndag.

Retur til Søndersø og lufte de tre voksne om søen for derefter at lave et spor til Silja. Rådyrklovene havde jeg husket, men ikke de små stumper skind, som jeg ville have placeret i sporet. Jeg havde glemt det, så det blev et spor bare på klovene til lille Silja. Da vi kun kører på håb om succes i træningen, så lod jeg det kun ligge i en time. Hun gik rigtigt fint på det, så selvom jeg næsten ikke havde energien til at lave sporet idag, så var det en “make my day” oplevelse for mig, at hun bare gik så flot idag igen:)-herligt.

Mindre fin blev vores aftengåtur, for der kom en Amstaff. styrtende over mod os med rejste børster. Hold kæft, hvor jeg råbte højt til ejeren, der heldigvis kom ret hurtigt. Da det var en tæve, var jeg ekstra bange, da det ligesom er samme køn som dem jeg selv har. Var det en “normal” hund ville jeg slet ikke have reageret ligesådan, men har man sådan et væsen, så må man forvente, at andre hundeejerer ser meget negativt på dyret, og man skal vide, at de ikke kan gå løse som normale hunde og slet ikke efter de er blevet kønsmodne. Da man ikke ved, hvornår de evt. går i udbrud, så må alle forholdregler tages. Min holdning overfor den slags hunde er meget negativ, og jeg er 100% kold overfor, om der er eksemplarer, der ikke har adfærdsproblemer. Man kan ikke vide hvilke og hvornår de evt. opstår, så de burde slet ikke findes her i landet, hvor vi har masser af rigtigt gode hunderacer – til ethvert behov.

Vi lægger vores aftenrute om for en periode, da jeg IKKE vil risikere noget, når jeg går med mine egne nærmest overfredelige hunde.

Jeg smutter en tur til Sjælland med de to sorte om et par dage. Så skal der lige trænes lidt “stå” med Louis, der pt. vejer 38kg!!! – uden at være tyk altså. Vi skal også forbi Tosca i Tølløse. Hold da op, hvor jeg glæder mig til at se den friske tøs i hendes nye hjem. Brian og Liza er bare rigtigt glade for hende, og jeg er sikker på, at det bliver alletiders festlige gensyn med de sorte tøser.

 

 

27-7-2009

Så er jeg nogenlunde igennem rengøring og tøjvask, og så kan jeg jo egentlig bare starte forfra omlidt;-).

Den har stået på spor oveni rengøringen. Silja går fint på lange spor, der har ligget mellem 2 og 6 timer. Hun er modnet meget på sporområdet i ferien, og det har da også regnet lidt i mellemtiden, så det er blevet lidt bedre sporforhold end det var i forsommeren. Hun er meget præcis i knækkene, og det sætter jeg stor pris på. Rigtigt sjovt at se en hvalp undre sig en smule over det med, at det er hende der styrer. “Øhh – hvad med dig mor”?, men hun tager da gerne opgaven på sig, når nu jeg ikke kan finde ud af det;-). Jeg har lidt mere overskud til den slags betragtninger med Silja end jeg havde med Tea, da alt var nyt – også for mig. Vi har gået spor med kronvildtklove og tilhørende schweiss et par gange, nu veksler jeg over til dåvildt og forsøger uden schweiss men med pürsch- tegn. Dvs. jeg lægger lidt tegn fra dyret i form af skindstumper og hvad jeg nu kan pine ud af en knogle med skind. Jeg er spændt på, hvad de siger til det. Går det ikke for Silja, så går vi tilbage til klove med schweiss. Jeg tror nu, at hun vil synes, at det er sjovt og spændende og det kræver en lille smule mere, at gå uden schweiss og kan hun, så har hun godt af at bruge sig selv grundigt. Der er krummer i madammen, og de fyres fint af på lidt krævenden spor.

Lærke fik desværre en rigtig kedelig oplevelse på sit spor idag. Hun gik henover et hvepsebo – øv øv. Stakkels Lærke, som altid er så glad og især, når hun får lov til at gå spor. Hun fik nogle stik – lød det som om, men mest af alt et chock, så hun mistede alt sit humør. Jeg forsøgte at se, om hun ville gå videre, men hun var helt nede over det, så der var ikke andet at gøre, end at putte hende i bilen og droppe spor den dag. Lidt ærgerlig må man sige, og jeg håber, at vi kan nå at reparere på det, så hun vil gå spor igen.

Tea var i Middelfart og prøve to “opstarter” lagt ud af en schweisshundemand. Altså det med at finde sporstart selv inden for 20m gange 20m. Det var to meget korte spor, for det handlede kun om, at teste om hun kunne finde ud af det, og om jeg kunne. Det gik fint begge gange, så han sagde, at jeg bare skulle bevare samme ro til prøven, så ville der ikke være noget problem i det:-). Tjaaa…ikke så let i praksis, men jeg har tænkt mig at følge bagefter – denne gang;-).

I morgen går turen til min coach. Det er rigtigt længe siden, så det blive rmeget spændende. Denne gang er det et længere spor, som Tea skal udrede. Jeg er altid lidt nervøs, når jeg skal gå for min coach. Præstationsangst vil jeg tro. Han har lært mig så meget, og så føler jeg også en vis forpligtelse til, at udføre et ordentligt stykke arbejde, så det håber jeg så, at vi gør i morgen – Tea og jeg.

 

 

24-7-2009

Så er vi vendt hjem fra en dejlig ferie i de franske Jurabjerge. Lærke og Felix er afhentede fra deres pasning hos Inge, og der er ved at være ro over flokken, som snart har været samlet i et døgns tid. Det er gået godt med at have Tea og Silja med. Det har været en lidt krævende tur for Silja. Ikke selve køreturen, men der bombardement af indtryk, der er på sådan en tur, det er meget at stå model til i den alder, men også rigtig god socialisering. Hundene og os selvfølgelig, har været på fire forskellige campingpladser, i mange forskellige byer, på markeder, på restauranter og caféer, ved vandfald og søer og i skove og ikke mindst en hel dag i Tysklands største forlystelsespark Europapark. Vi har selvfølgelig taget lidt billeder.

Uhmm – franske baguette, de smager godt, vi kigger jo bare – tigger slet ikke;-), de er lidt frygtelige med det med mad, og på ferier, så lykkes det ikke så sjældent at få en bid.

Enhver kan da sige sig selv, at den vandpyt er til at bade i.

Og til at ligge i;-). Vi fik en ordentlig skylle lige da vi havde sat forteltet op, og det gav så lidt vandpytter, da vi var en tur i de helt fantastiske skove, som de har i området – dagen efter. Dem var det så om at udnytte efter Siljas mening.

Drømmesengen som jeg for første gang havde med på ferie, er da selvfølgelig til hundene;-). Jeg skal faktisk være meget meget hurtig, hvis jeg skal nå at snuppe den inden dem – ikke noget med at hente kaffe eller en bog og den slags.

Tea kunne huske det fra sidste år, og Silja var lærenem. Faktisk gad Silja ikke at sidde der, men det skulle lige prøves af.

Så er vi på en lille bytur, og der holdes hunde, mens vi ser kirken. Silja er en kælegris, som det næsten kan ses af billedet. Mathias fandt i øvrigt ud af, at en tur rundt med Silja på pladsen kunne give en masse god kontakt til pigerne;-) – smart ikk? Hun fik tilbud om at komme med hjem til Holland osv. “So cute” – altså hunden;-).

Vandfaldstur.

I byen igen og kælegrisen lægger an til endnu en omgang;-).

Tea kunne ikke få nok af at hente dummier i søen (Lac de Chalain) – hun er en super svømmer.

Hvem kommer først til dummien? Mathias og Linnea holdt en lille konkurrence, hvor de forsøgte sig med at svømme med sammen fart som Tea.

Europa Park ved Freiburg i Sydtyskland. En plads i skyggen og to hunde, der bare ligger og slapper lidt midt i kaos af mennesker og lyde. Jeg fulgte rundt med de andre og fandt så en plads i skyggen, hvor vi ventede og ventede på, at de kom ned igen. En dejlig dag var det. Ikke en en dag, der var lagt en på hundene, men de kunne sagtens være med på en god måde. Nu må de lige kede sig lidt, mens jeg får styr på vasketøj og nullermænd, og det er nok også sundt nok – vil jeg mene:-).

 

 

4-7-2009

Så er ungdomslejren slut og det dik rigtigt fint med Tea og Linnea. Tea har lært en masse på ingen tid og hygget sig rigtigt meget. Lærke halter slet ikke mere – allerede dagen efter, var hun med rundt om søen, så min teori om en gammel skade, der blev “forfrisket” i lejren holder. Hun er helt 100% frisk nu i hvert tilfælde.

Hundene er noget dvaske i varmen og vi går helst tur om søen om eftermidagen. Der er skygge og mulighed for at bade. Felix har fået en lærling i Silja. Hun er i lære som “bademester”:-), og det betyder, at hun følger den regerende bademester i tykt og tyndt, når vi er nede ved søen. Gennem krat og siv – alt hvad der er vådt skal man ned i, det er deres fælles motto, og hun er en lærenem lille lærling – skal jeg hilse og sige.

Træning er der ikke noget af lige nu, det gemmer vi til køligere tider.

Lidt svært at tage gode billeder i modlys, men her er alligevel “Charmehunden” spillet at Tea og “Hundhvide” i stolen.

Tea har sin opmærksomhed på Linnea og slet ikke på de mange mennesker, som der var tilstede. Der var 50 børn på lejr med deres hunde i år.

Det var meget meget varmt for hundene at lave noget, men det gik dog fint og eventyret om “Hundhvide og de 5 sorte hunde” endte lykkeligt.

Børnene som deltager ser jo mange forskellige hundracer lave noget og bare være sammen. Der er en på Linneas hold, der har en Sankt Bernardshund –  faktisk har de to derhjemme og en lille terrier, og han vil bare have en labrador næste gang han skal have hund. Lærke og Tea kan både lave noget og være rolige som han konkluderer – og det er jo helt rigtigt. Hans forældre var dog ikke lige så indstillede på hund nummer fire, men hvem ved – de unge har jo stor magt i familierne;-).

Så blev der skrevet på T-shirts og taget afsked og alle er parate til en lejr næste år – igen!

 

 

30-6-2009

Linnea og Lærke ankom til DCH´s ungdomslejr i søndags, og det var et glædeligt gensyn med de fleste fra sidste år.

Det gik så fint lige indtil her til morgen, hvor jeg blev ringet op fordi, at Lærke haltede og virkede meget øm i den ene pote. Jeg havde lige en tid ved tandlægen kl. 8.30, og lige bagefter satte jeg kurs mod den dyrlæge, som var tættest på lejren. Lærke blev undersøgt, og bedøvet og røntgenfotograferet hvorefter, at han bestemte sig for, at det nok var en infektion i poten, som han så ordinerede smertestillende op penicillin til. Jeg regnede ikke med noget brækket, da hun støttede på poten, men ok foto kunne da helt udelukke brud. Muligvis er det bare en gammel skade, som hun havde for lidt tid siden, men som var væk igen, der er brudt op på grund af aktivitetsniveauet i lejren. Det tror jeg faktisk, men nu får hun da sin medicin, jeg har jo betalt for det kan man sige -2000kr. kostede det at få tjekket en pote:/. For meget efter min mening – alt for meget, det sagde jeg også, men det var prisen. Jeg diskuterer aldrig den slags, men det her var overpris! Hun er forsikret, så vi får da noget igen, men alligevel.

Jeg er meget meget tilfreds med min egen dyrlæge i Brenderup. Han er ikke billig, men han er dygtig og jeg stoler fuldt og fast på ham og vi har let ved at tale sammen. Jeg kan kun sige, at jeg tænkte med længsel på den kvalitet som min egen klinik tilbyder, det var ikke den fornemmelse, jeg stod med idag. Jeg vil ikke gå mere i detaljer, for vedkommende skal ikke hænges ud, men jeg besøger selvfølgelig ikke stedet igen!

Enden på historien blev, at Lærke måtte med hjem og Tea overtage hendes plads sammen med Linnea. Linnea var ikke meget tilfreds med at skulle tage til takke med “morhunden”, men sådan måtte det være. Linnea ville have Silja, men Silja er for ung til lejren så det måtte blive Tea. Det er gået fint med dem sammen idag selvom Tea piver lidt, hvis Linnea går, det gør Lærke jo ikke, men de er heller ikke ret ens i sindet – mor og datter. Søde og rolige det er de begge to, og Linnea får absolut ikke mere besvær ud af datteren. Jeg tror, at Tea har helt godt af en omgang DCH aktivering og hundehygge. Hun er så alvorlig og nogen mener kedelig (ikke mig, jeg elsker den hund helt vildt), så hun har godt af lidt pjat.

Desværre må Lærke ikke gå lange ture i det næste stykke tid, og jeg tvivler på, at hendes kondition er god nok til en sporprøve i starten af august – desværre, for jeg kan ikke holde den vedlige i de næste par uger, nu skal poten have ro. Nu ser vi, jeg har ikke helt afgjort om jeg tager chancen endnu.

Linneas gruppe skal spille “Hundhvide og de 5 sorte hunde”, når vi kommer og ser opvisning på fredag. Lærke skulle have været “søvnig”, men med en ny hund, så må der findes en ny rolle. En dreng i gruppen er faldet fuldstændigt for søde Tea, og nu skal hun spille “charmehund” – spændende – vi glæder os.

Silja har gået spor igår og idag, og det er ikke små “pattespor” mere  -næh – nej, det er ved at være rigtige lange spor, og hun er ved at være rigtigt god til det. Meeen – rutine – rutine, det skal der til, før den unge dame er klar til en prøve. Det er tydeligt at hun undrer sig, når sporet knækker og hun skal da lige tjekke, om jeg så også mener det samme, så vi træner videre, når vi har luft i dagene til at få lagt og gået de kære spor.

 

 

 

24-6-2009

Idag var vi i Brenderup og så skulle vi selvfølgelig lige en tur til stranden også. Alle 4 var med og vejret var rigtigt badevejr og de svømmede lystigt efter de bolde, som jeg kastede i vandet. Det har intet med træning at gøre, men er ren leg og motionering. Silja kan ikke hamle op med de voksne i det kapløb, så hun fik sin egen lille “session” i at hente bold i vandet, inden vi kørte hjem.

Jeg kaster ikke så langt ud her i starten, hun skal føle sig sikker og her har hun fat på bolden.

Bolden kommer fint retur:-).

Og jeg må gerne få den:-). Belønningen venter, for bolden ryger afsted igen med det samme.

Linnea vil også prøve og det går fint.

Samme taktik – ud med den igen.

Den røg lige rigeligt langt ud, så Linnea må selv i vandet, så hun kan hjælpe lidt. Silja svømmer fint, og har i øvrigt haft debut med at springe i fra broen nede ved Dallund sø – det gjorde de andre jo;-).

Jeg synes, at det her billede er rigtigt sjovt – lidt tilfældig “dogdancing”.

 

 

22-6-2009

Så er vi ved den lyseste årstid og i lørdags blev der holdt fest – næsten hele natten her i huset – eller rettere i teltet. Mathias er blevet 18 år, og det skulle fejres behørigt med et par af hans bedste venner og familien. Meget festligt var det og hundene var selvfølgelig med i hele forløbet og heldigvis godt trætte næste dag – ligesom os andre;-).

Siden Norge har jeg ligget fuldstændigt på den lade side – træningsmæssigt set, der har simpelthen ikke været tid til

det. Jeg håber på, at nå et spor med Lærke inden hun skal på ungdomslejr med Linnea fra på søndag og hele næste uge. Bagefter er der ferie så der når jeg heller ikke noget, og så er der ikke lang tid til UHM for Tea og evt. en ny omgang i Sverige for Lærke. Det må gå som det bedst kan, og jeg prioriterer min ferie med familien højt, hvilket betyder, at der slapper vi af og hundene er ikke de vigtigste lige i den sammenhæng. Lærke og Felix skal passes hos Inge, som de kender fra andre gange. Jeg vil på en måde gerne have alle med – eller i det mindste de tre damer, men det er godt nok meget i en campingvogn, når vi skal overnatte f.eks. og bare meget at komme gående med, og det vil kræve en anden ferieform, og det kan også være, at vi får det på sigt – men ikke i denne omgang. Felix er fast feriegæst hos Inge og Lærke skal så med denne gang. I forhold til Lærke så døjer hun meget med varme – hader den nærmest – meget mere end Tea. Hun tænker bare “skygge” og kravler under bilen eller campingvognen. Det er egentlig ikke mit indtryk, at hun nyder at være med på sommerferie. Vinterferien er noget andet – eller denne her tur til Sverige og Norge, det var skønt, men sydpå “Nej – tak” siger damen. Jeg tror, at man skal overveje nøje, om det er for hundens eller ens egen skyld, når man propper dem i bilen og kører en helvedes masse kilometer med dem. Vi har aircondition, så i bilen går det fint med temperaturen derinde, men det er længe at køre alligevel.

Tea er som jeg har nævnt før en “morhund”, hun vil gerne med, det er jeg sikker på og Silja skal med ud og have en på “opleveren” simpelthen. Jeg glæder mig til at hun skal bombarderes med indtryk, for det bliver hun på sådan en tur – megasundt for sådan en ung dame.

I eftermiddags fik vi lige et par billeder efter at vi havde været rundt om Dallund Sø – Linnea, Lærke, Tea og Silja og mig. Felix fik selvfølgelig en gåtur med Mathias, der nu har sommerferie:-).

To piger i fuldt firspring omkring søen. Vi går nu stille og roligt rundt, men Silja havde fundet et eller andet spændende og var sakket lidt bagud, så Linnea synes lige, at hun skulle hentes med igen.

Fint skal det være – bemærk slottet i baggrunden:-) – eller se den skønne tøs på vej ud efter bolden.

Hun er rigtigt god til det med at komme retur, og jeg er bare sjov at komme tilbage til. Bolde er bedst lige nu, for hun har mange løse tænder og desuden er vi bare gode til det med tennisbolde, så det kører vi på med.

Så gør jeg bolden sjov og hun er bare med på den:-).

Hygge  og ros, ros og ros – ved aflevering og IKKE hugge den med det samme, hun holder den og jeg holder snitterne fra den et lille stykke tid. Derefter så smider jeg igen og hun knalder og sådan ” træner” eller leger vi apportering lige nu:-).

 

 

16-6-2009

Så er det vist på tide med en lille opdatering af bloggen. Jeg har jo nået at skrive lidt mens jeg var i Sverige, men her kommer så lidt mere og lidt billeder.

Vi tog hjemmefra i onsdags og overnattede i Skåne for at gå anlægsprøve med Lærke torsdag formiddag. Som beskrevet så gik det fint:-). Så kørte vi mod Strömstad (der hvor der var internet) og næste dag ind i Norge. Hundene tog turen fint, de synes, at det var spændende at komme ind i hytten, og gå tur nye steder – hele tiden.

Vi overnattede i nærheden af den norske prøve i Skarnes, og det gik fint med at finde prøvestedet, som lå laaaangt inde i skoven. Der skulle 27 til prøve og jeg var selvfølgelig ret spændt. Der er jo lidt langt hjem, hvis man ikke får præmien i land. Vi trak lod om spor som i DK og vi skulle gå et spor, som prøvelederen havde lagt. Jeg vil sige, at sporet gik gennem ualmindeligt smukt terræn og over meget store sten og f.eks. elglorte, hvilket ikke gjorde noget indtryk på Tea, men særligt dansk var landskabet i hvert tilfælde ikke. Vi havde et tab, men fandt selv tilbage – heldigvis. Hun giver jo ikke lige op – den lille Tea, så vi fandt vej igen. Dommeren sagde ikke noget undervejs og var heller ikke til at vride et ord ud af bagefter. Hvis sporet var gået i DK, så var det til en 1.pr., men de norske regler er lidt anderledes, og det er op til dommeren at bestemme, om han synes, at præstationen er til det, eller om han vurderer noget andet. Vi ventede og ventede til klokken 15.30, hvor resultaterne blev gennemgået. Gys-gys. Jeg kunne jo godt regne ud, at det ikke var 0, men det var med noget hjertebanken, at jeg hørte 3.pr. og 2.pr. blive nævnt, og da jeg ikke var iblandt, så var præmien jo i hus:-)-skønt!

En ret hyggelig dag langt ude i skoven, hvor Linnea en del af dagen sad og spillede Sims på sin bærbare, der kunne få strøm i hytten.

Prøven næste dag var egentlig overflødig, men alligevel så satte vi kurs mod nord og betalte 900kr for en ikke særligt tjekket hytte på en campingplads. Altså – naturen deroppe, den er godt nok fantastisk, meeen deres prisniveau, det er næsten lige så fantastisk;-). I norge går de forresten får på vejen nogen steder – ret underligt. De skilter med det og rigtigt nok, der går lige lidt får hist og pist. Omkørsler alle vegne gjorde det ret svært at finde frem til prøvestedet, men opringning til prøveleder hjalp en del, og igen skulle vi laaangt ud i skoven:-).

Retrieverklubben havde prøven næste dag, og der gik hun fint igen, som jeg også har skrevet om. At der både er bjørn, ulv, elge og grævlinge osv. det interesserer ikke Tea, når hun går spor. Det er lidt sjovt, at man bare kan sætte en hund på sporet 800 – 900km hjemmefra, og så går den bare som om, at det var ude i skoven her på Fyn.

Denne gang gad vi ikke at vente på det samlede resultat, og jeg fik præmieringen at vide i lighed med nogle svenskere, der også skulle hjemad.

Så blev kursen sat mod Strömstad igen og vi ankom sent om eftermiddagen. Endelig online igen. Linnea skulle ind og passe sine “Netheste” og jeg skulle jo lige tjekke mail og skrive lidt på hjemmesiden og FB.

Tidligt op næste dag og gå en god tur og herefter kurs mod Ljungby igen. Jeg synes lige så godt, at vi kunne se, om Lærke kunne klare en Åben klasse prøve, nu når vi alligevel var i Sverige. Det kunne hun jo:-), så det var altså topfedt, at vi lige gjorde et lille sving ind i Skåne for at gå til prøve. Lærke har så travlt når hun går spor, så hun har slidt hårene af haserne, der hvor remmen har kommet til at sno lidt rundt om benet. Hun er meget ivrig, og vi kan sagtens tåle lidt mere træning inden hun skal afsted til de næste prøver. Jeg har jo lært en del af at gå de her prøver med hende, så det vil jeg bruge fremadrettet.

Lige nu har jeg dog ikke planer om sportræning. Vi tager lige en break med det.

Lille Silja som ikke er så lille mere, er den eneste jeg vil lave noget med her i denne her uge. Hun blev selvfølgelig glad for at se sine venner da vi kom hjem, og Felix blev lettet for sin tjans som eneste bidedyr i huset.

Jeg har haft fri idag også, så der har været tid til både at gøre rent og lave lidt med Silja, det var tiltrængt og dejligt.

Ellers står den på arbejde de næste par dage og fest for Mathias i telt i haven på lørdag, så hvis jeg ikke lige når ind

over bloggen, så er der en god undskyldning;-)

Dejligt billede af de to venner i Norge. Linnea fik rigtigt pisket mig op i bjergene og hundene nød det, og blev dejligt trætte af det.

Tea er færdig med prøven og jeg håber og venter og nyder udsigten.

Linnea og Lærke igen. Lærke var især en fordel op ad synes Linnea:-). Vi slap jo ikke hundene, for der var prøve i skoven, så de måtte pænt gå i snor.

Vi venter og venter, men det er ok og helt hyggeligt. Det er selvfølgelig Lærke der er hovedpuden.

Vi fik en championatsroset, hvis vores hunde i forvejen var SEVCH. Det gælder bare først efter to udstillinger efter hunden er fyldt to år, men det skal nok komme:-).

Tilbage i Strömstad og lege bjerggeder.

“Vi står bare helt perfekt heroppe”

Dejligt billede af en dygtig hund – Tea.

Punktum for turen med 1.pr. til Lærke i Ljungbyhed:-)Per Jönsson havde jo afgivet skud på prøven og se Lærkes tilbedende blik. Intet overgår mænd der kan skyde:-). Det er sådan det er, og det må jeg vist finde mig i;-), ellers må jeg jo selv igang med at skyde, og det har jeg ikke lige planer om. Læg mærke til Tea´s udtryk. Hun kigger kun på mig, for “hvad skal jeg sidde her for mor?”. Det trak nu ikke ud, for nu kunne vi ikke komme hurtigt nok tilbage til Danmark Linnea, Lærke og Tea og mig. Sikke en tur!

 

 

 

 

 

 

 

14-6-2009

Så er vi kortvarigt online igen på samme campingplads i Sverige. Jeg sætter billeder ind, når jeg kommer hjem selvfølgelig. Helt fantastisk har det været at være på sporferie i Norge – at vi så har det med hjem, som jeg håbede på, det er selvfølgelig meget stort. Nu er vi snart på vej hjem og hundene har haft en luksustur her nordpå. I aften gik vi en skøn tur, hvor de viste sig fra deres “bjerggedeside”. Altså at de var gode til at klatre på klipperne, det synes de rigtigt godt om. Vi trænger til gengæld også til at komme hjem nu og mon ikke Felix og lille Silja trænger til at se os igen – det tror jeg. Der kommer meget mere om turen, når vi er hjemme igen.

 

 

11-6-2009

Linnea prøvede lige at gå på Nettet her i Daftö Feriecenter, vi troede jo ikke, at der var dækning, men det er der åbenbart her på en femstjernet campingplads nord for Gøteborg.

Vi kørte til Skåne igår eftermiddags og overnattede der, hvor jeg har overnattet før i Tyringe. Jeg havde meldt Lærke til en anlægsprøve her til formiddag, og det gik jo fint, som man kan se på forsiden og under resultater. Hun var meget tændt på at komme igang, og jeg måtte følge hende gennem birkekrat og alt muligt andet krat, der var ikke andet at gøre, og vi nåede da også frem til slutmålet, men hold da op, hvor jeg havde fået varmen, for hun trækker godt til.

Bagefter kørte vi herop, og her har vi gået et par skønne ture med hundene og bare hygget os. Vi bor i en hytte, der bare er så “svensk-yndig”, dog med bad og toilet og trådløst;-), så det er helt fint.

I morgen går turen til Norge, hvor vi skal bo på Sanngrund Camping. Om vi også kan blive online der, det vil tiden vise. Indtil videre så nyder jeg de her fridage med Linnea og de to sorte i fulde drag.

 

 

7-6-2009

Så er der jo gået en uge igen, og jeg er ikke stolt af ikke at få paset bloggen bedre lige pt. Der sker ikke det helt vilde, vi går ture og har trænet spor i den forløbne uge. Altså kun to gange, for det er, hvad der har været muligt for mig. Skoven er ikke uendeligt stor og det er min tid heller ikke – desværre, så både skoven og tiden er blevet max udnyttet.

Silja bliver også trænet i kontakt og lydighedsøvelser – bare lidt hver dag. Hun kommer også meget gerne med alene med mig – helst hver dag – på en eller anden måde. Det kan være en lille tur ned i byen eller ud i skoven eller bare ne lille gåtur, hvor vi laver noget sjovt. Når man er så lille/ung og én af fire, så skal der tages tid til, at man kan etablere et godt forhold til sit menneske, og at man oplever verden alene.

Idag var hun f.eks. med oppe og stemme, det var meget hyggeligt og spændende og der var nogen der ville hilse – skønt! Hun ved dog godt, hvem hun tilhører, når hun er i byen, det skal man ikke være i tvivl om, hun laver ikke lige en bytter.

Om ikke så lang tid – nærmere bestemt fra onsdag eftermiddag, så skal min lille gule guldklump være alene hjemme  med Felix og Erling og Mathias. Stakkels Felix siger jeg bare, hold da op, hvor han kommer til at holde for den unge dames trang til at lege. Mathias er hjemme og “læser” (bemærk “”) til eksamen, så han har lovet at gå lidt med hende ned i byen f.eks., det kan hun godt lide. Det er nok ok sundt for hende at kede sig lidt, jeg er jo ikke hjemme, og det kommer ikke til at gå ud over mig eller de to sorte, hvis Silja bliver lidt hmm… dampagtig ind imellem. Undskyld udtrykket det er ikke for at gøre grin med en alvorlig diagnose, men bare lige forklare, hvordan en aktiv lab-hvalp kan udfolde sig, hvis den mangler aktivering. Dog er hun faktisk ret rolig, når hun er alene med os og har forstået, at der ikke er mere at hente. Hun kan sagtens sidde meget længe i køkkenet og kigge på, at jeg f.eks. steger kylling;-) – bare et godt eksempel;-).

De to sorte skal nemlig på tur til Norge med Linnea og mig. Vi smutter lige op og går lidt spor i den norske vildmark – Tea og jeg. Går det ikke – altså prøven, så ser vi da Norge, og det skulle jo være rigtigt smukt, og så tager vi da turen en anden gang – til næste år – ikke i år, det er f….. en ret dyr tur. Lærke skal til den svenske anlægsprøve for vildtspor på vejen derop. Spændende må man sige. Hun er stadig urutineret, men hun er rigtigt godt på vej, og jeg prøver bare, det sker der ligesom ikke noget ved. Hun har faktisk gået tre overnatningsspor i denne uge, og nu er jeg nødt til at stoppe træningen – inden prøven. Jeg har ikke mere plads i skoven og ikke mere tid. To lange arbejdsdage og Mathias der bliver 18 år på tirsdag, så er tiden altså væk. Nå, men den kære Lærke er helt ekstremt glad for at gå spor og går med en fart og vildskab, som jeg håber, jeg kan styre – og hun selv kan, når vi skal til prøve. Det vil vise sig, jeg er nødt til at følge bagefter og håbe på det bedste – med begge piger selvfølgelig:-)

Bloggen bliver ikke lige opdateret før jeg er tilbage, men så skal jeg nok få skrevet så hurtigt som muligt.

Kultiverede Tea, der altid er grundig og aldrig forhaster sig på sporet. Jeg håber, at det lykkes for os, og at jeg kan styre mig fra at trække hende af sporet denne gang.

Lærke idag ude i skoven. Skindet er slået meget grundigt ihjel, så hun kunne da godt sætte sig lidt til ære for mig.

Jeg håber, at den svenske dommer har lidt humor, for jeg har selv svært ved ikke at komme til at grine lidt ind imellem, når vi går spor sammen. Hun er helt væk i sin iver og kaster sig frem mod sporet og indimellem også den forkerte vej;-), det kommer af hastigheden og mangel på erfaring, men hun er på vej, og det er rigtigt sjovt, synes vi begge to. Idag gik vi lige ved en år, og med turbo fart skulle hun lige have lidt at drikke og det er altså ned ad lodrette skrænter på et par meter og så op igen og optage sporet. Jeg når næsten ikke at reagere og det er også ok, for vi kom da videre i fin til.

 

 

1-6-2009

Sikke en pinse – et vejr så strålende, og så intet andet på programmet end hjemlig hygge – inklusive de firbenede selvfølgelig. Jeg har behov for at trække stikket lidt ud ind imellem, og det har der været tid til i de her tre dageSmile.

Det er blevet til almidelige gåture om Dallund Sø og spor til de to sorte og den lille gule. Det var noget for varmt at gå spor igår, så de blev lidt flade undervejs på de strækninger, der lå helt solbeskinnede – Tea og Lærke. Silja havde et lille spor inde i skyggen, så det gik rigtigt fint. Det var overnatningsspor – og jeg havde ikke brugt schweiss. Det er altid lige til at aflæse på Tea om der er meget eller lidt fært og tørken havde gjort sit til, at gøre det svært igår.

Jeg venter på lidt mere fugtighed, før jeg lægger et nyt til dem, og så tænker jeg på de registrede schweisshunde, der skal arbejde i det her vejr.

En lille eftermiddagstræningstur for Silja ved Dallund Sø gav det billede, som der er på forsiden. Hun var lige nede og dyppe sig lidt, og så fik hun et par markeringer. Hun apporterer fint, og dummien sidder fint i munden. Vi træner ikke apportering hver dag, og slet ikke med dummien. Jeg hælder meget til tennisbolde, for det fungerer for os og er let at have med. Jeg mener, at det vigtigste i denne her alder er at få grundlagt gode vaner i forhold til at returnere med byttet. Gode vaner er ikke nødvendigvis baseret på, at man gør det samme hver dag, men nærmere, at det man gør virker og lykkes. Derfor bevarer jeg boldene for en tid og tager en dummi ind imellem, for at gøre det lidt interessant. Hun er helt sin egen personlighed – den lille. Hun er både stærk og selvstændig og blød i en og samme lille hund. Der skal ikke hæves ret meget stemme før, at hun har forstået, at det vist ikke lige var det hun var igang med, som hun skulle fortsætte med. På den anden side, så vil hun også gerne vælge det sjove – selv altså, så der ligger en balance i træningen der. Øvelsen “bliv” er hun utroligt god til – i hverttilfælde, når vi er alene på kendte steder. Det rør hende ikke, at blive siddende alene, og den tog det jo Tea meget lang tid at acceptere. Silja er ikke født voksen som Tea. Hun er i høj grad en rigtig hvalp og det får hun lov til at være. Jeg presser hende ikke for jeg har fuld tiltro til, at vi når det vi skal:-).

Så går vi ind i en tredages uge til. Det er bare helt fint med mig:-).

 

 

24-5-2009

Nu er det hele jo ikke retrieverdage og præstationer her i hundehuset, selvom det har været dejligt at være afsted og få så fine resultater med hjem med lille Silja – og Tea, der har overrasket mig så meget på udstillingssiden. Forsidebilledet er fra lørdag aften, hvor vi lige lavede et bål og noget snobrød. Hygge – hygge også for hundene.

Der har været god tid til hundene i de sidste dage og kombineret med ret godt vejr, så har det været en rigtig god Kristihimmelfartsferie.

Jeg nyder at træne og have hundene med ud i verden, men det er godt nok vigtigt, at vi har det godt med dem i familien og at de er dejlige at være sammen med, når vi har en hverdag og når vi holder fri. Nogen gange kan man godt glemme, hvor vigtigt det også er bare at slappe lidt af – både for os mennesker, men faktisk også for hundene.

Der har stået spor på programmet – både for Lærke, Silja og Tea. Jeg har endelig taget mig sammen til at få prøvet Lærke seriøst af med et 3 timers spor, der kun var lavet til hende. Jeg elsker at gå spor med den hund. Hun arbejder med en gejst og spontanitet, der gør det så sjovt – simpelthen.

Jeg kan ikke sammenligne det med Tea´s velovervejede måde at gå på. De er meget forskellige på det område.

Lærke går stadig meget mere urutineret end sin datter og jeg har ikke helt idé om, hvor meget jeg kan nå med hende på spor. Hun kaster sig nærmest ind i det, og det kan godt give lidt knubs på en prøve, hvis hun ikke kaster sig den rigtige vej;-). Jeg valget bare at gå efter hende idag, og hun gik faktisk helt rigtigt på sporet selvom der var lidt svinkelærinder hist og pist. Hun var godt klar over hvor det var, så hun er altså ved at være moden til at prøve kræfter med en prøve. Jeg havde indbygget en lille wiedergang, og den klarede hun fint. Det er så sundt for hende, at bruge sin medfødte selvstændighed til noget så konstruktivt, som selv at finde tilbage på sporet. Det er i øvrigt sjovt at se, at hun indimellem standser op og kigger på mig for at få bekræftelse – hvem skulle dog have troet det;-).

Da jeg var i skoven med Silja og Lærke, gik Linnea og Mathias tur med Tea og Felix. Jeg havde været ude med Tea, så hun var ikke forsømt, men det følte hun sig altså, da hun skulle gå uden mig. Hun vil ikke gå med andre og viste det ved at sakke bagud og bide i snoren og først få fart på, da de kunne se huset igen.

Hun er i den grad en mors hund, og det med at gå tur med andre, det vil damen simpelthen ikke. Mathias har også forsøgt med cykling, men den går bare ikke, hun vil ikke afsted – kun med mig. Da jeg ikke var hjemme kørte Erling jo ud og luftede og så gik det alligevel.

Nye forsyninger af klove fra en hjælpsom schweisshundefører – dejligt, så er det bare at gå igang:-).

Tro ikke, at Tea har nedlagt Silja – det kan man ikke! Det er taget lidt tilfældigt, da jeg hentede mit kamera for at tage billeder ved bålet. Silja ligger absolut kun ned ganske kortvarigt – hvis hun da ikke sover;-). Tea ser nu ud til at nyde at have lidt magt over situationen – bare et kort øjeblik;-). Når jeg så tilfældigt får taget det billede, så begynder jeg at forstå hvorfor Tea har fået så god kritik af sit hoved på de to skuer, som vi lige har været på:-).

 

Prøv lige at se, hvor de hygger sig. Gnaver i pinde og tigger om brød og nyder varmen fra bålet på en kølig aften i maj.

 

 

17-5-2009

Siden sidst er jeg kommet hjem fra Skagen. Dejligt at være afsted, for det var en god tur, men også rigtigt godt at komme hjem igen. Jeg havde den skønneste fridag om fredagen, hvor jeg kørte til Brenderup og fik Silja vaccineret.

Hun vejer nu 14 kg. og er helt tilpas i sin tykkelse ifølge dyrlægen, så hun er ikke for tyk, selvom hun er lidt kasseformet i det.

Bagefter tog vi en tur til stranden, hvilket alle hunde nød i fulde drag og jeg nød, at der ikke var andre end mig deroppe på det tidspunkt af dagen.

Skuet idag var jo en rigtig fin debut for Silja og også for Linnea med Lærke. Linnea synes dog, at Lærke var pænere end de andre, men det er jo dommeren, der bestemmer, og det er en del af processen, at man ikke altid kan være enig med dommeren. Jeg har ellers ikke noget at klage over i den retning, jeg synes, at Janni Morsing gjorde et stort arbejde for at give hunde og mennesker en god behandling.

Altså det med markprøven, det var faktisk ret interessant og lærerigt. Jeg må tillægge dommer Charlotte Staun en god del af æren for, at jeg fik så meget ud af det. Hun gav en konstruktiv kritik, som jeg tager til mig, og arbejder videre udfra.

Jeg opdagede at et af min problemer er, at jeg træner selv – alene. Tea er vant til at kigge op på mig for at få tegn, når jeg har kastet og ups. hun kigger og jeg bevæger min arm fremad for at hun skal markere fuglen, men det opfatter hun som afgang, hvilket betyder, at hun knalder på første markering. Så ryger der en præmieringsgrad, men Tea har helt sikkert opfattet det som mit tegn til apport, så jeg har fejlen i min træning, og det havde jeg slet ikke tænkt på inden.

Derudover så forstyrrer jeg hende for meget, når hun er på vej tilbage. Hun samler nemlig spontant op og vender om på stedet, men dommeren kan se, at min iver for at få hende hjem gør hende lidt dårligt tilpas og giver “nogen uro på vildt ved fører”. Rart at vide, for så kan jeg da bare dæmpe mig en del. I det hele taget, så skulle jeg stole på hende efter dommerens mening, og det lyder da til at være et godt råd – på alle måder! (både i markprøve og spor åbenbart:-))

 

 

10-5-2009

Så er der nedtælling til Skagen. To 8.klasser og fire lærere skal afsted i morgen klokken 7.10 fra banegården i Odense. Lidt tidligt- men det er ikke os selv, der bestemmer afgangstiderne men DSB, så jeg skal altså meget tidligt op og lufte i morgen. Erling passer alle hundene. Han synes ikke, at Felix er så besværlig, at han behøvede at komme hjemmefra. De bliver ikke passet helt på samme måde, som når jeg er her, men de er da hjemme of de bliver gået med et par gange om dagen, så det må de leve med de par dage.

Det er blevet til lidt billeder idag – i det fine klare solskin.

To sorte slyngler søger efter Frolich på stubben. De sidder og venter mens vi lægger dem ud, og så går de to “gryntegrise” ellers igang.

Efter skoven var vi en tur ved Dallund Sø. Det er Tea, der er på vej ud efter en dummi. Linnea trænede med Lærke

altså markering på land og vand, og det er sjovt at se, at det er lidt svært for Lærke at finde ud af, hvem hun nu skal have tilladelse til at gå af – mig eller Linnea. Linnea og jeg overvejer at prøve en uofficiel workingtest. Der arbejdes kun med dummier, så det kunne være lidt sjovt, hvis vi kan få det til at passe ind i alt det andet vi skal.

Når Tea har hentet fra vand, så øver vi,at hun skal løbe et godt stykke op til mig – uden at ryste sig. Det går helt godt efterhånden. Når hun så kommer hen til mig med den, så får hun lov til at “knalde” og hun kan faktisk blive ved med at løbe frem og tilbage – uden at ryste sig, på billedet er hun helt våd. Nogen ville aldrig bruge det med knaldapportering som belønning, men for Tea er det godt. Det giver hende tempo og glæde og hun er jo på ingen måde stresset, så vi fortsætter med den lidt upædagogiske metode – jeg holder meget af at være upædagogisk;-), når det virker.

Silja skulle også finde Frolich – på sin egen lille tur. “Nej, hvor de ligger langt væk.”

“Så kravler jeg da bare op på stubben”. Det er super problemløsning for hundehoveder og det giver både hjernegymnastik og balance.

“Jeg og nyder lige udsigten lidt, man ligger da meget godt her”

Besværligt men alligevel sjovt – det skal prøves igen, og jeg håber, at stubbene bliver liggende lidt endnu.

I al beskenhed et ret godt billede – lige til et postkort:-)

Skriv en kommentar

*