Hvor fantastisk dejligt med sådan en lun dag – den sidste dag i februar:-). Jeg har tidligt fri om onsdagen, så det kan jo ikke rigtigt være bedre. Først var det Lærke og Siljas tur til at gå tur – og løbe efter en tennisbold. Silja kan blive ved i det uendelige, og Lærke lader hende egentlig bare gøre det. Lærke har ikke samme nydelse som Silja i bare at løbe, så Silja få lov til at tage næsten alle de bolde, som jeg kaster. Så var det retur og ud i skoven med Tea og Jesper. Først lave et spor til Jesper og så gå et spor med Tea. Derefter gå spor med Jesper og ind på Teas spor igen for at finde den snor jeg havde tabt derinde;-). Bagefter lagde jeg et kort spor til Tea, som starter på en åben mark og går ind i en spids vinkel og så var det det. Det skal gås på fredag. Et privilegie at kunne bruge en hel eftermiddag udenfor med hundene, når vejret var så godt:-).
Baloo bliver officielt ejerskiftet i morgen – happy end for den dejlige dreng, der havde så hård en start på livet. Jeg glæder mig selvfølgelig til at se ham igen:-).
Jeg vil jo generelt gerne følge med i hvalpenes liv, og det med at indbyde til minitræf for de små er en måde at gøre det på, samtidigt med at det giver vejledning – og en god hundedag. Til det kommende træf d. 10. marts er der allerede et par afbud, og jeg tolker det sådan, at de nye hvalpeejere ikke har nævneværdigt behov for vejledning om aktivering af de små C-basser, der jo må opføre sig som små engle ude i deres familier.
Jeg ved ikke, hvor meget engel der er over Jesper – han er jo en labradorhvalp;-), men han er en god dreng, og han og jeg vil glæde os til at møde dem, der har tid og lyst til at komme d. 10 marts. Det bliver sidste træf inden sommeren, for prøvesæsonen står for døren.
Jeg er jo bare mig selv på sporet, så det er ikke så let at tage billeder af andet end bagperronen;-). Idag var det et ret let spor med dåvildtklove og tilhørende schweiss. Det var lagt i et sporvenligt terræn med græsbaner imellem grantræer. Det havde ikke ligget særligt længe, og der var 3-4 knæk på. Der er ingen godbidder i sporet, og han ved udmærket godt, hvad han skal. Jesper går helt som Tea gjorde som lille. Det er meget sjovt for mig at se, hvor meget af mor, der er i ham, når han lunter hen over sporet i et passende og behersket tempo. Han er urutineret, det er tydeligt, men han har et godt potentiale. Ellers gad jeg heller ikke at træne det med ham. Hårdt sagt måske, men jeg gider ikke bruge tid på det, hvis det ikke er noget, som han har talent for.
Det er anden gang, at han får det rå skind. Mums for en lækkerbidsken;-). Føj for pokker, efter min mening, men der er vi altså slet ikke enige;-).
Jeg havde tænkt mig at smide det ud nu, men så røg det altså i fryseren – igen, når nu han synes så godt om det;-).
“Se hvad jeg har fundet, jeg er så god til at bære det”.
