Opsummering af sundhed

Så kom det sidste sundhedsresultat i hus for F-kuldet. Tillykke til Mallaig Funny Yellow Girl – Freja med topflot A, 0 og ingen OCD.

Det samlede resultat blev sådan her

Det der skærer mig i øjnene som opdrætter, det er de to, der har fået 3 på albuen. Derudover, så der det jo rigtigt fint ud. Jeg undrer mig selvfølgelig over, hvor det kommer fra – det med de to, der har dysplasi i det her kuld. Hele Divas eget kuld her 0, og hele Cassies kuld med Løjser har 0, og så dukker der noget op i denne her kombination. Naturen spiller med sine egne kræfter, når man opdrætter hunde, og lige meget hvor meget hjerne og omtanke, man lægger i planlægningen, så vil der ske uventede ting ind imellem.

Jeg har været heldig med mit opdræt samlet set. I de 6 kuld jeg har lavet er der 46 hvalpe og 36 af dem er fotograferet. Af de 36 er der tre, der har fået henholdsvis 1, og 3 på albuerne. Det er en fin statistik, når man ser det samlet. 

Når det så er sagt, så er der et sundhedsproblem i racen, når det gælder albuerne. Nu ser jeg på det, og ikke på den hele hund og alt muligt andet vigtigt, som der også tæller, når man opdrætter. 

Det er desværre mere normalt end unormalt, at der er to eller flere i et kuld, der enten lever med dysplasi – opereret eller ej, eller som der forsvinder/bliver aflivet på grund af dysplasi.

Det er ikke noget, der har det fokus, som det burde have efter min mening. Så ved jeg godt, at AD er multifaktoriel, og der er andet end arv der tæller, men det frigør ikke opdrættere for at være meget bevidste omkring problematikken i forhold til arvelighed og AD.

Jeg ville ønske, at der var flere opdrættere, der lod alle deres hvalpe fotografere . Jo flere der fotograferer jo mere viden får vi om de forskellige kombinationer og hvad der går godt – eller mindre godt.

Jeg ville også ønske, at dem der er nødt til at aflive hvalpe på grund af dysplasi ville benytte sig af muligheden for at skrive det ind på hundeweb. Der er helt sikkert flere, der er væk på den konto, end der er oplyst om derinde pt.

Det ville også være fint, hvis opererede hunde, der får taget billeder til bestemmelse af status, får en bemærkning på status om, at hunden er opereret. Man kan faktisk godt få status 0 på en opereret albue – eller “kun” 1, men det giver ikke det rigtige billede af status, som den ville have været. 

Det jeg efterlyser er grundlæggende åbenhed i forhold til denne her problematik. Efter min mening, så er åbenhed og konsekvent fotografering den bedste måde, vi kan hjælpe racen videre på. 

Men hvorfor er det så så trægt med den åbenhed og vilje til at lægge “kortene på bordet”? Jeg har selv en teori om hvorfor, men den gemmer jeg til en anden god gang. 

Jeg er stadig meget meget glad for mine hunde og racen som sådan, og jeg håber, at den kan forbedres på AD området på sigt, det fortjener den nemlig.

Min skønne gamle Tea. Der desværre har fået spondylose i en høj alder, men som har levet et langt og aktivt hundeliv med 100% sunde led, som det burde være for alle hunde.