F-kuldet har fået eget galleri

Så er F-kuldets galleri klart, og jeg har fået sat tre billeder ind hos alle. Hvis jeg modtager egnede billeder, så skal de nok komme i galleriet. Jeg får fortsat positive tilbagemeldinger på de små guldklumper, det er jeg virkeligt glad for. De har gåpåmod og er kvikke i forhold til renlighed, og de får masser af oplevelser ude i familierne.

Her i huset har Fine, Lærke og Tea været en tur i Brenderup til vaccination. De to gamle piger blev tjekket grundigt igennem, og Lærke er ved at være lidt brugt. Hun har det godt, men der skal tages forskellige hensyn til hende.

Diva er i virkeligt god form efter sine hvalpe. Leger og løber ude i skoven som hun gjorde før, og hun ser rigtigt godt ud. Det er kun en uge siden de rejste hendes børn, og jeg holder fast i min beslutning om, at hun skal have en pause fra træning – ikke fysisk – men psykisk. Det er en ordentlig omgang at have hvalpe for en tæve, og hun skal have lov til at komme helt af med ammehjernen.

Anna og jeg har cyklet en lille tur i dag for første gang. Det gik rigtigt godt, hun elskede den fart, som hun kunne komme op i – i trav naturligvis. Vi cyklede over for at træne, og så var det i skoven bagefter med Tea og Diva.

Ellers har vi holdt jul ligesom resten af DK, og her er lidt billeder fra de sidste par dage.

Der var julegaver til alle hunde. De gav hinanden.

Fine har lagt sig oven i alle gaverne. De andre gnasker i deres griseører, det er ligesom nummer ét.

  

Mor og datter.

Tur til stranden med de to gamle piger.

Lærke 11 år

Fræk med fræk på – Pøf. Hun er da en provokerende kat, der hugger hundekurven.

Anna er virkeligt god til at lege med Fine. Hun leger helt stille og roligt. De leger med Annas giraf, og Anna har helt styr på, at hun er den store.

5 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *