Præcision

Vi har været til træning hos Marianne – Anna, Tea og jeg. Jeg kan godt skrive JEG, for det vi koncentrede os om i lørdags var i høj grad eget kropssprog. Meget hvordan man står, hvordan man selv har overblik over opgaven, hvor armene er, hvor tydelig man er, hvornår man fløjter, og hvornår man ikke fløjter osv. Koncentration om opgaven og hvad der kommer ud munden på en. Meget spændende og lærerigt. Det virker som et træningsområde, der vokser i dimensioner – ikke bare ligefrem proportionalt, men tæt på eksplosivt – altså for mig. Har vi trænet på noget, så er der noget andet, der kan blive bedre. Der er virkeligt meget at gå i gang med – altid. Anna er først blevet præsenteret for frit søg for en uge siden. Vi har trænet det i ugens løb, og det gælder om at finde en balance i forhold til, at det er sjovt, svært eller let nok og derudover træne en vis vedholdenhed. Nååå ja, og så ingen byt  – ret stor opgave, og vi laver selvfølgelig også andre ting. Går tur f.eks.

Hun skulle så lige prøve det på vildt i lørdags, og det gjorde hun fint. 1 due, 1 fasan, 1 due og 1 kanin – fin håndtering og aflevering. Vores hurdle er, at Marianne er mega spændende, så hun kan få tilbudt duen før mig, hvis jeg ikke er hurtig på fløjten. Så her fløjter jeg i træning på trods af, at det er et frit søg, der på sigt skal blive uden indblanding fra mig.

I dag har alle 4 været i skoven – helt igennem fantastisk sensommervejr – så smukt.