Strandture
Vi har været på stranden et par gange her i sidste uge, hvor det var så mega mega varmt. Det er stadig sæson for badegæster, så vi er nødt til at indrette os lidt efter forholdene. Ellers har vi været ved Dallund sø, hvor der også kan bades. Det gælder jo om at træne vand mens temperaturen er til det. Diva er i løbetid, så jeg kaster ikke dummier i vand til hende lige nu. Tea får et par enkelte, men hun kan jo det hun skal kunne i forhold til aflevering fra vand, så det er Anna, som det går mest ud over. Det er en længere proces det med afleveringer fra vand, og i den forbindelse er det meget praktisk, at hun bare elsker vand. Vi kan gentage og gentage, og hun springer i med samme entusiasme hver gang. Der skal gentagelser til, og så snart hun fatter hvad jeg vil have, så gør hun det. Det går faktisk fint med det, men nu glæder jeg mig seriøst til at komme til træning igen. Man har s.. bare brug for at få at vide, hvorfor og hvordan.
Frugtsæsonen er jo på sit højeste, og det giver altid akut spiseforstyrrelse hos Tea, Diva og nu og Anna. Det er ikke anoreksi vil jeg lige understrege. Nok heller ikke bulimi, for de brækker sig ikke af det. De æder bare æbler og blommer i kæmpe mængder. Nu har jeg brokket mig så længe over det, så nu har Erling fældet et æbletræ og spærret resten inde bag hegn sammen med blommerne. Han havde lavet det flotteste hegn med pileflet, det var virkeligt pænt, men de splittede det s.. ad for at komme ind i frugtparadiset. Nu er hegn nummer 2 sat op denne gang i træ, og det er de ikke gået ombord i endnu…;-). Det er jo godt, at de kan holde os i gang de små banditter:-).
Havfruen fatter simpelthen ikke, hvorfor de andre ikke opholder sig i vandet konstant, når nu lejligheden byder sig.
Diva med fokus på et eller andet spændende:-). De elsker at gå ud på badebroen, og lige denne her bro var uden badegæster.
Lærke næsten 11 år. Hun nyder sådan en tur til stranden.
Tea frisk og det man vist kan kalde en meget aktiv seniorhund.
Tror det her billede er mit favoritbillede i denne her omgang. Synes bare, at det er sødt.
Dejlige billeder af nogle skønne hunde.??❤️
Tak?