Forår i februar

Jeg kan jo starte med at fortælle, at alle tre hunde overlevede uge 6, hvor jeg var på “skiarbejde” i Stöten;-). De blev meget meget glade for at se mig igen, og det var helt gensidigt:-). Det var endnu en gang super fedt at stå på ski, og hvis jeg ikke skal på skilejrskole igen, så har Linnea sagt, at hun gerne vil med en tur derop. Temperaturen var dog lige lovligt lav deroppe i år, så jeg synes, at de er skøøønt, at vi har fået forårstemperatur her i denne her uge.

Jeg var ude at lægge spor her i formiddag, det er længe siden, og det er dejligt at komme igang med igen. Jeg kører konsekvent efter belønningsprincippet med Diva. Hun fik et hurtigt et her i formiddag, hvor der var lagt lækkerier ud undervejs. Det gik rigtigt godt, selvom hun ikke gik snorlige. Hun blev kun belønnet på selve sporet, og med hendes appetit, så tror jeg på, at hun kommer til at forbedre sin sporfasthed, hvis jeg styrer mig og er tro mod princippet. Der ligger nu et lækkert spor til både Tea og Diva derude, og jeg glæder mig til at gå med dem i morgen.

Leon, Diva og den gamle mormor Lærke. Bedstemor med slag i;-).

Lærke, Leon og Diva igen. De er virkeligt gode venner – Diva og Leon:-). Selvom de er meget forskellige, for det er de. Deres racespecifikke særpræg træder meget tydeligt frem i forskellige situationer. Leon glemmer alt omkring sig, hvis der er noget der kan jagtes f.eks. Mine forfølger f.eks. ikke en hare ret langt – eller  løber efter noget der bevæger sig sådan generelt. Det gør Leon, og det er ikke sååå praktisk på en normal gåtur. Tænker, at Labrador er “gundogs” og det ligger i avlen, at de holder sig nogenlunde op af ejeren. Jeg elsker bare min race:-).

Tea i fuld fart over stammerne men en dummy:-).

Tea igen:-).

Super Diva kan også:-).