Endnu en omgang

Så fik Lærke alligevel Teas dårlig mave – helt samme forløb som Tea:-/. Det ser dog ud til at gå bedre nu, der har ikke været noget idag nemlig. Zoolac er næsten altid en sikker vej til at hjælpe på, at få balance i systemet igen. Tea er helt ovenpå igen, så der er lys forude.

Jeg har brugt lidt tid på træning her i slutningen af ugen, og skåret helt ind til benet – plus minus det løse, så er der to udfordringer for Tea i forhold til en begynderprøve. Det med terrænskiftet tæller jeg ikke med, det er en ekstra ting, som man hele tiden kan tænke ind i forhold til variation af/i terræn.

Det ene er, at hun kan finde på at bytte i det frie søg og det andet er, at hun kan finde på at smide det hun henter i vand – ryste sig og så komme hjem. Jeg vælger som næste step at sige, at der egentlig dybest set kun er ét gennemgående problem, og det handler om, at hun skal returnere med det hun samler op – intet andet skal tælle. Så mit fokus træningsmæssigt set er lige nu at gøre det så spændende som muligt at komme hjem, så hun skaber et billede af, at når hun henter, så er det en fest at komme hjem.

Der er muligvis to eller tre veje til spændingen, og det er ikke sikkert, at jeg skal vælge samme vej hver dag, det tror jeg faktisk ikke. Der er knaldappoteringsbelønning evt. med bold, der er “mor løber ad h…. til, og jeg vil med”, og så er der godbidder.

Vi har ikke afleveringsproblem som sådan og hun har også et fint tempo, jeg vil bare gerne have styr på “det sidste”, og det tror jeg ikke jeg får sådan lige på et par dage. Derfor er jeg forberedt på, at ovenstående kan ske, når vi skal til prøve, og det lever vi så med indtil vi forhåbentlig får styr på det;-).

Der skal bare trænes et par gange om ugen, det skal være super spændende og endelig ikke hverdagsagtigt og trivielt.

Jeg har taget vildt op i torsdags, men det er s.. ligeså koldt i mit skur som der er i fryseren, så nu må vi se, om det bliver til noget med at træne med vildt i denne her omgang – ellers ryger det bare retur, og vi chancen til prøven på søndag – det er meget meget lang tid siden, at lille Tea har haft fjer i munden;-).

Dagens aktivering var en god gåtur i skoven. Der var ikke andre end mig og et par moutainbikes, det var for koldt for dem der ellers stikker hovedet ud i skoven på en søndag;-).

Kennelkatten Catman er desværre forsvundet. Det er vi selvfølgelig meget kede af, han var/er en meget dejlig kat, og vi har haft mange sjove episoder med ham og hundene, og ham og den anden mis Mikbak. Ligesom det er godt at have to hunde, så er der også ekstra glæde ved at have mere end én kat. Mikbak har da også ledt efter ham, men nu har han altså opgivet. Vi lever lidt i håbet endnu – kom nu hjem Catman.