Farvel Lærke

Husets altid glade, altid søde gamle sorte pige er væk. Hun måtte herfra den 24.december om eftermiddagen. Det var selvfølgelig ikke planlagt, at det skulle gå sådan. Jeg vidste godt, at hun var ved at være træt, men pludselig blev hun så dårlig, at der kun var et at gøre.

Man ved det jo godt, når man køber en hund. Sorgen man får med, da hundens liv er langt kortere end vores. Men det kommer alligevel bag på mig, hvor tomt det føles uden Lærke, der nærmest har været her “altid”. 

Hvem skal nu rumstere under spisebordet mens vi spiser? Hvem skal stjæle rundstykker? Hvem skal passe og præge hvalpene på aller bedste måde – og med en engels tålmodighed? Hvem skal danse en glædesdans efter endt negleklipning – eller bare fordi man er glad? Hvem skal bade som en sort flodhest i søer og hav, når det altså er passende varmt? Hvem skal rulle sig i græs der er “rulleegnet”? 

Det bliver svært at udfylde det hul hun efterlader med sin enestående personlighed. Lærke var i flere år med Linnea på hundelejr, noget de begge to virkeligt satte pris på og oplevelser, som Linnea aldrig glemmer. Vi drak selvfølgelig Lærkes skål juleaften, og det tror jeg, at vi vil gøre igen næste år, det bliver på en måde også Lærkes dag. Tak for Tea og alt du gav – Lærke. Hvil i fred.

Lærke med på sommerferie ved Vesterhavet juli 2017. Lærke elskede børn – her er det lille Mynte.

 

Mens vi venter

Overskriften hentyder egentlig ikke til, at vi venter så meget på jul, det er mere det med de sidste resultater, som jeg hentyder til.

Vi har haft en lille smule kennelhoste i huset igen. Kun Fine og Anna, og det var meget hurtigt overstået. De er vaccinerede og havde en tur i sensommeren, så jeg tænker, at de har været godt rustede til at komme ud af det på rekordtid. 

Siden sidst har der været en opsamling og en almindelig jagt mere. Sæsonen går på hæld nu, men sikke oplevelser, at hundene og jeg har haft ude i det virkelige liv. Lille Fine blev sendt ind i noget siv i går sammen med et par andre hunde, for et eller andet sted burde der lille en fasan, og det var s.. Fitte Fjums, der fandt den meget levende fasankok. Jeg bliver lige overrasket hver gang, hun er jo kun lige blevet 1 år, så jeg går ikke og forventer en masse af hende, men det er sådan noget, der gør det super fedt at være afsted.

Nu er jeg spændt på, hvad de siger til lidt halvklamt koldt vildt, når vi går i gang med prøvesæsonen. De er bedre vant nu:-).

Ellers er der ikke meget mere at sige end rigtigt god jul til alle jer, der læser det her.

Se nu lille Fine fra sidste jul. Gad vide om de får gaver i år?

 

Tillykke til Mallaig Fall in Love

Tillykke til Mallaig Fall in Love – (lilla Bella) familien Herses darling:-), der er kommet gennem røntgen med HD:B, AD:0 og OCD ikke påvist. 

Dejligt at få det 0 med, det tog lige lidt ekstra tid. 

Så mangler vi bare de to sidste resultater.

Her er hun næsten 8 uger gammel for et års tid siden.

111