Vi har hentet Cassie idag – hundene og jeg. Vi gik en god tur ovre på Sjælland med en dejlig stor flok super søde labber. En del af dem havde aldrig set hinanden før, men der var ikke en eneste mislyd – kun venlig og glad adfærd. Der var Lola på 5 år, Martha også 5 år, Rumla på 1,5 år, Cassie på 2,5 år og så mine. De/vi havde en rigtigt hyggelig tur. Cassie er så sød – på den sorte måde;-). Hun udstråler meget ro, og hviler dejligt i sig selv.

En glad og rar pige, som der er i meget god form. Muskuløs og med skinnende pels. Simpelthen lækker og velsoigneret, så det må man sige, at Pia har gjort godt.

Herhjemme har hun fundet sig godt til rette, og hun ligger lige nu og sover på gulvet. Cassie drikker af vores sorte murerbalje – med op til flere ben i baljen.

Jeg er jo godt klar over, at vi ikke skal ligge på den lade side i forhold til udstillingstræning, og vi prøvede lidt idag,  og fra det øjeblik hun fandt ud af, at vi lavede sådan noget med godbidder, da gik hun rundt bagefter mig og logrede – også på toilet. Vi tager en omgang eller to mere i morgen:-). Alle dyr har fået loppekur – direkte import fra England;-), og det tog Cassie også rigtigt fint.

Der er meldt én til til hvalpetræf, så kom nu på I andre:-).

28-7-2014.1

28-7-2014.3 28-7-2014.4

Billeder af Cassie taget i en fart. Der kommer flere, det garanterer jeg:-).

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *