9-1-2010

Silja – Melicmark Everything Glows bestod DRK´s brugsprøve i Bække. Dommer var Viggo Berger.

Bagefter skulle vi lige ind og vises frem i juniorklassen og dommer Anna Marie Mohr (autoriseret for racen) mente følgende om Silja:

“11 mdr. gammel gul tæve, dejligt feminint hoved, godt pigmenteret, god hals, veludviklet krop, velansat hale, velvinklede tilpasvinklede lemmer, god pels. Fine aktive bevægelser, dejligt temperament”.

Silja – Melicmark Everything Glows, fik exellent og blev 3. vinder Smile i juniorklassen.

10-1-2010

DRK – skue i Aarhus – dommer: Carol Barrett – England

Silja – Melicmark Everything Glows, fik VG og blev 3. vinder i unghundeklassenSmile.

Tea -SEVCH NOVCH Vildtspor Unghundemester 2009 Mallaig Allspiced Blackberry Tea

Fik VG og blev 2. vinder i Åben/brugshundeklassenSmile.

Med følgende kritik:

“Very feminine head. Very good reach of neck. Good front + rear angulation. Big barrel chest. Would like to see 1-2 kg. lighter. Very happy to see the bolo´s.”

Tak til Pia for at vise Tea frem, det gjorde I jo super godt:-), og ja, vi skal nok øve “stå” Pia!

Det sjove var, at dommeren var helt vild med Tea, som jo ikke er så specielt vild med at stå stille og pænt, men hun så gamle engelske linjer i hende – “bolo´s”. Jeg opdaterer lige min blog med et link, for nu bliver jeg jo selv nysgerrig.

6-12-2009 – en uge efter mor Lærke blev SEVCH, fik Tea VG i Åben klasse på DRK´s juleudstilling og opnåede hermed retten til at bære titlen NOVCH:-). Dejligt, at vores super tur til Norge nu udløser en titel mere til Tea Smile.

Dommer på udstillingen var M. E. Prior fra England. og kritikken lød:

“Sweet head end expression, clearly not in full coat. She has a ridge of hair sticking up over her shoulder. A correct dubble coat. She falls a bit on the rear. Movement sound”

Det var så det. Tea og jeg fik, hvad vi kom efter:-).

Silja overraskede mig ved at placere sig som 4.vinder med excellent i en meget stor klasse med junior-tæver. Så sejt at min lille gule, i mega fældning og lige knap nok rentgående på sin pote og så ung i klassen. Jeg har meget at lære i “konkurrenceringen”, for det med at handle og være vaks ved havelågen når det gælder derinde, det er altså ikke så let, som det ser ud til.

Her kommer kritikken på Silja:

” Allthough we had a struggle to look in her mouth, she is a very pretty 10 month. It is the handler who needs training. Nicely made throughout. Correct coat, good topline and tailset.”

Som man kan se af ovenstående, så har jeg “lidt” at lære. Andre gange har jeg fået fin kritik for min fremvisning, men ikke i denne omgang altså. Vi må ud i ringene Silja og jeg, for der er kun en vej og det er “practise” som hun ville have sagt;-).

Lærke og Tea har været en tur i Sverige – og hvilken tur

27-11-2009

Silja – godkendt anlægsprøve ved Trollenäs Slott – dommer Ingela Nilsson (tid:11 minutter)

Det var bare super dejligt at komme ud af bilen og gå spor i en svensk skov – syntes Silja. 11 minutter, det er pænt hurtigt, men hun går meget koncentreret, så det var bare så fedt.

28-11-2009

Silja – 1.pr. med maks point på ordinär prøve åben klasse vildtspor (tid:14 minutter)

Lærke -1.pr. ordinär prøve åben klasse vildtspor (tid:18 minutter) og hermed SEVCH

Den ordinäre prøve blev afholdt af Bassetklubben i Hörby og dommer var Görel Hilborg.

Dommeren var lidt bekymret inden vi gik igang, for det havde regnet rigtigt meget efter, at hun havde lagt sporet igår. Men det tog hundene sig nu ikke af.

Silja gik så fint og koncentreret og snusede kun lidt til “vildsvin”, som der er mange af i den skov. 14 minutter er en super fin tid og Silja opnåede max point på prøven. den første 1.pr. er hermed i hus:-). I øvrigt gik hun på et spor, hvor alle de andre hunde før hende var dumpet – ups;-). Godt hun ikke sagde det før prøven, men Silja gik lige ind i knækket, hvor de andre plejede at fortsætte – ligeud, så det var dommeren rigtigt godt tilfreds med.

Lærke er jo som et barn i Disney Land, når hun går spor i Sverige. Hun skal helst have det hele med, men hun ved altid, hvor sporet går, og hun gik det på en fin tid nemlig 18 minutter. Dommeren var glad for, at jeg var kommet med to hunde, der gik til 1.pr., for hun havde delt en hel del nuller og tredje præmier ud i samme skov i den senere tid, og det er nu engang sjovere, når hunden gennemfører prøven.

Det der startede med at “jeg lader lige Lærke prøve på vejen til Norge” blev til en svensk vildtsporschampion, det er faktisk ret stort:-).

Her er Görel og de to dygtige sporpiger efter prøven.