Vi mindes.

Felix

5. oktober 2002 – 29. august 2011.

Felix var min første Labrador. Han blev trænet gennem DCH, da han var ung, og han kunne huske alle øvelserne fra sine unge dage. De sidste par år har han gået ture med de andre hunde – og med Erling, meeen han hentede dog også dummier på vand eller land med jævne mellemrum. Han elskede vand – virkeligt virkeligt meget, og han lagde sig som en flodhest i hver en mudderpyt han mødte på sin vej. Han opdragede også gerne på hvalpe og passede på sin tyggepind – ikke så meget for at spise den, men for at fortælle, at “selvom det ligger der, så er det altså min lille fjols”. Felix legede gerne med de unge helt ind i denne her sommer. Felix blev tiltagende halt i løbet af august måned og digagnosen, der blev stillet d. 29. august lød på Spondylose – en kraftig slidgigt i lændehvirvlerne, der ikke gav andre muligheder end farvel. Felix er her ikke mere, vi tog afsked med vores brune bamse samme dag.