Er der noget, som labber kan blive enige om, så er det mad og vand:-)).

Nogen synes, at det er mærkeligt, at de andre ikke vil være i vandet hele tiden;-). (Jeg ser Siljas mor – Megan for mig).

Gimle er også en vandhund. Hun svømmer rundt i hullet – bare for at svømme.

Vi kan da godt være dygtige på en række. Fra venstre er det Gimle – Lærkes datter. Så har vi Dexter – Lærkes halvbror – begge har Rumle som far, og begge elsker at rulle sig i lyngen og det tørre græs. Det så bare ret sjovt ud, at det lige var dem, der ville det samme.

Silja sidder som”dyden i midten” og hun er faktisk blevet ret dydig siger Maria. Så er der Tea og yderst til højre har vi Lærke.

Så dygtig – lille Gimle:-).

Hvalpetræffet er på plads med dato og trænere og nogenlunde skabelon. Det er faktisk som sidste år, men med to andre til at stå for træningen. Dejligt at jeg fik både Gitte og Knud Erik til at komme:-). Gitte har jeg mødt en enkelt gang, og det er Katja der har formidlet kontakten til hende. Gitte er træner for Katja og de træner også sammen, og Gitte er meget kompetent som træner. Knud Erik kender jeg fra DRK -Fyn. Han har været træner for Tea og mig for år tilbage og vi har mødtes til lidt træning i ny og næ. Knud Erik bruger kun positive træningsmetoder og har meget erfaring inden for det jagtrelaterede område, som han formidler videre på sin egen stille og rolige facon. Super godt, at vi kan få glæde af Gittes og Knud Eriks kompetencer på dagen:-).

Så skal jeg bare lige have smidt en mail rundt til køberne, og så håber jeg selvfølgelig på at se så mange som muligt:-).

Vi startede med at lave et frisk spor til de 4 hunde, der var til træningen lørdag – efter finsk koncept, men ikke særligt lange. Herefter lagde vi 5 næsten lange nok finske spor, der så lå til idag.

Det var utroligt lærerrigt og mega hyggeligt:-), og nu står den på træning af den specielle finske wiedergang og sårlejer i den kommende tid. Jeg skal undlade at gå i detaljer med stifinderfod…. , men vi havde det s.. ret sjovt ind imellem;-).

Alle de deltagende hunde gik super godt, og vi håber selvfølgelig på at fortsætte den stil. Stilen med pizza varmet over gasgrill og kage osv. den synes jeg da også, at vi skal fortsætte ud af:-). Utroligt, hvad Peter lige kunne præstere ude midt i naturen:-).

Jeg skal forsøge ikke at gøre for meget væsen af mig, når jeg skal lægge spor i den kommende tid – slæbende en blodig svamp efter mig;-). Tea synes det var helt fint – ikke underligt eller noget, så vi kører bare på:-).

http://www.snj.fi/tracktrial2012/entries/

Vi går rimeligt lange ture nu, hvor Jesper ikke er en del af hundeholdet mere. 1,5 timer eller gerne mere, hvis jeg har tid til det. Lærke kan godt blive lidt muggen, hvis vi går for langt. Altså ikke, at hun ikke kan, det kan hun sagtens, men hvad skal de mega lange ture dog gøre godt for spørger hun, mens hun går i sit helt eget tempo og bader og snasker i skovbunden undervejs. Søde Tea følges jo med mor;-).

Det er lidt som at holde ferie, kun at have de to sorte. For at være helt ærlig, det er f…. let. To damer på snart 5 og 7 år. Nu sætter jeg så ind med massiv træning mod de finske spor i næste uge, og det med x-antal fridage i den kommende tid er som fod i hose i mit program.

Jeg vil i den kommende intensive træningstid nyde ikke at have dårlig samvittighed over for et par andre hunde i huset. Lærke får et par dummier og sine gåture, så er hun meget godt tilfreds.

Jeg er ved at planlægge et hvalpetræf i slutningen af august, men skal lige sikre mig i det mindste én træner kan på dagen inden jeg gør datoen fuldstændigt gældende. Mere om det senere. Det bliver for alle “hvalpe” denne gang.

Herunder er der én fra C-kuldet, der har gang i sportræningen – Nemlig lille dygtige Nynne sammen med Karen. Så godt at se:-).

Tilbage i huset er så de to sorte – hold da op, hvor bliver her stille. Vi vil bruge den kommende tid på at gå rigtigt lange ture, det er ikke så besværligt at gå med to hunde, og så må de to jo gå så langt som jeg gider – der skal ikke tages hensyn til deres voksende led i hvertilfælde. I denne weekend er der ikke noget specielt hundeagtigt på programmet, men i næste weekend skal vi så starte med fællestræning i de finske spor – begge dage i SønderJylland. Tænker, at Lærke kommer med for hyggens skyld, der er jo en del hunde samlet, og hun skal også med ud og se sig omkring engang imellem. Igen er det jo okay let bare at køre med to og let at lufte dem på tur osv. Sidst jeg havde to hunde var inden Tea blev født, så det er faktisk en ret stor omvæltning for mig. Jeg kan sagtens have tre fire hunde, men der skal helst være noget aldersspredning på dem, og man må erkende med sig selv, at man ikke kan give dem allesammen lige meget træningstid – et par gamle og et par unge, det kan godt gå – men ikke flere, det er ikke til at gøre det godt nok så – ikke når man arbejder og har familie, som man også gerne vil pleje.

Vi har dog stadig Silja på besøg med jævne mellemrum. Hun kommer sammen med sine nye bedstevenner – Gimle og Dexter, og så bliver der hundehygget lidt der. Det er sjovt at se, hvordan hun bare er en del af sit nye liv. Hun ser sig ikke tilbage, når de kører igen, hun ved godt, hvor hun helst vil være – og det er jo perfekt. Maria og Silja træner aflevering fra vand lige nu, og det går fint fremad med det:-).

Jens og Gimle træner vist til en snarlig brugsprøve – og noget med en dummi, der skal bæres helt rigtig – helst;-).

Nå, men jeg vil begynde at nyde den kommende fred og ro med to meget voksne hunde, og så vil jeg lade op til at der kommer godt med liv i huset igen i slutningen af 2012:-).

Signe og Erik med søde Jesper. Erik er opereret i sin højre skulder for et par uger siden, men det går fint fremad og de er klar til at koncentrere sig om Jesper.

Held og lykke med ham herfra:-). Han er en gennemsød stor og glad dreng – det er helt sikkert:-).

Vi har gået så mange fine spor med gode resultater i det sidste års tid – Tea og jeg, men ikke idag altså. Nu holder vi en lille pause inden vi starter træningen mod Finland op. Det tror jeg kan være nyttigt for os begge to;-).

Lille Cassie var lige forbi prøvestedet for at hilse på sin mor, så vi fik lige taget et billede af hende. Uhhh, hvor jeg begynder at glæde mig til at få en tøs af samme kombination, hun er godt nok en sød og glad lille en – den Cassie.

For et par dage siden var vi en tur om Dallund Sø – Jesper, Tea og Lærke og mig. Man må sige, at det som Bolette sagde ved parringen om at Major har det med at levere sin vandpassion videre i hverttilfælde passer på Jesper. Han var bundet, for det var Tea, der skulle hente en dummi i vand. Så bider man da snoren over og kaster sig ud fra broen efter dummien ligesom mor.;-). Hold da op ikke et halvt år gammel. Ikke meningen men sejt alligevel. Nu var det altså mor der fik den, men han fik da lov til at prøve igen, da det var hans tur.

Jesper bliver hentet på tirsdag. Så starter et nyt kapitel for ham, men også for mig, der kun har to hunde i huset så. Det er mange år siden, men det bliver nu helt godt – sålænge det varer.

Cassie er så dygtig til at blive siddende.

Det er nu blevet til fem 1.pr. for Tea og mig på 40 timers og én 2.pr. Vi holder lige en kort pause i prøverne nu, men fra midt i maj går det løs med den noget anderledes træning til de finske spor. Linen her må f.eks. kun være 6m lang, og sporet laves med en svamp vædet i blod. Der er blodophold på sporet, det bruger de også i Norge og Sverige, men her i Danmark vil vi gerne undgå det, for vi ønsker ikke, at de går på “stifinderfod”. Tea har egentlig aldrig vist, at der er blodophold, og jeg tror ikke, at det bliver det, der vil volde problemer for os i Finland – selvom man jo aldrig kan vide. Det er jo ikke til at vide, da jeg er helt uden erfaring i finske spor, men jeg kan da træne hende i at markere hvert et sårleje vi møder, for det bliver vægtet højt deroppe.

Jeg ser frem til at begynde med noget nyt og anderledes – og det tror jeg også Tea gør:-).

Jeg har snakket med Jespers nye ejer idag, og vi aftalte at snakke sammen om en uges tid. Han må ikke bruge sin arm ret meget endnu, og det er fint, at han kommer lidt mere ovenpå inden han får en aktiv Jesper hjem til Kosterslev.

Et enkelt spor med blandede momenter har vi gået idag og der bliver et på torsdag, og så tager vi lige en slapper et par dage…..;-).

Dommer Morten Brunn. Stifinder Per Sass Matiassen.

En noget lang tur til Aars vil jeg sige. Væk er den tid dog, hvor det er for langt at køre til Nordjylland for at gå prøve, så heldigvis for at vi tog turen, for det var et “Juhu-spor” for Tea, der gik så fint og sporsikkert. Hun startede klokken klokken 9.50 og sluttede klokken 10.15 – inklusive udredning af wiedergang. Toppoint hele vejen til søde Tea fra dommeren, så vejen hjem var egentlig ikke særligt lang;-).

Tak for hyggeligt selskab til Anette og Otto, der også  smutter en tur til Finland d. 10 juni med den dygtige goldendreng Tetris.

Tea med belønningen – et lækkert frisk skind:-).

Endnu et resultat for dagen – her fra Katja og Diesel:

Mallaig Backstreet Bandit og kajta fik 150,8 point til konkurrence i DCH – kreds Østfyn. Tillykke til Katja og Diesel, der stille og roligt bevæger sig op ad:-).

Dommer var Lars Hansen. Dommerelev Niels Grønbæk. Stifindere Anette Lauersen og Merete Fabst. Hornblæser Mikael Banner. Så er de vist nævnt allesammen.

Tea gik et meget fint spor, der tog 30 minutter at udrede. En meget interessant kasse vil jeg sige. Masser af grantræer, så der var lidt at gå igang med at forsøge at overskue. Jeg er jo glad for, at der er sådan en udfordring, for det prøver os jo af, og da først vi var på vej, så var der ikke tvivl hos Tea om, hvilken vej, der var den rigtige ud af grannerne.

Wiedergangen var lige ved at give mig ubegrundet koldsved, men hun vendte meget fint af sig selv og søgte med det samme til den rigtige side, og brugte ikke meget energi på at finde sporet igen.

Tea runderede flere gange undervejs, og det kunne dommerne godt lide. Den gode sporhund tjekker forskellige muligheder ud, og beslutter sig så for at gå på den rigtige. De syntes rigtigt godt om søde Teas præstation. Tea markerede schweiss og sårleje undervejs. Det var da lige før, at mor kneb en lille tåre, da hun standsede ved at sårleje – skrabede i det og kiggede på mig og flokken bagved og så tog hun så sporet op igen. F…. dejligt at min “brush up” på sårlejer har virket.

Da vi var færdige, så sagde de at sporet var prøvens sværeste og Tea havde gået det ualmindeligt godt. Dejligt at høre og tak fordi de ikke sagde det inden vi gik igang;-). Tak til Anette Lauersen og co. for det kæmpe arbejde de har gjort for at få plads til alle dem, der havde ønsket at få plads. 4 dage med sporprøver på to uger, så behøver man s.. ikke Fittnes.dk.;-).

Tea i den skarpe forårssol – lige efter prøven.