Det går godt i kassen, og de små og Cassie er blevet passet af Karen og Ole i dag – meget betryggende at tænke på, da jeg kørte hjemmefra lidt i halv 8. Jeg har jo egentlig kun lyst til at være hjemme hos dem, men det kan jeg ikke leve af, så afsted måtte jeg.

Det er som jeg har skrevet dybest set Cassie, der skal vartes op og luftes, så kører resten af sig selv. Man kan jo have hvalpe på mange måder, jeg forholder mig bare til min egen måde, og det fylder det hele for mig, det må jeg erkende.

Jeg bliver lige engageret hver gang, det kan ikke være anderledes.

Så Cassie får mad og bliver også luftet om natten, så da jeg kom hjem i dag, så måtte jeg lige indhente lidt tabt nattesøvn. Pasningen ændrer karakter med hvalpenes alder, men lige nu, så er vi i begyndelsen, og der indretter jeg livet efter det behov.

Diva og Lærke har været med på arbejde i dag. Lærke med Linnea og Diva med mig, så de var godt aktiverede, da jeg kom hjem til de små. Tea havde fået tur af Ole i formiddags, så det var bare dejligt at komme hjem for bare at tage sig af de små og Cassie – og så lidt mig selv;-).

Jeg er ved at have lavet 6 fine navne, der alle starter med E. Pigerne får deres mors mellemnavn alle tre. Det har jeg ikke gjort før, men Cassie får kun det her ene kuld, så sådan skulle det være i denne her omgang. Navnene kommer på, når jeg har registreret kuldet hos DKK. Lidt billeder af guldklumperne, der lever – spise/sove livet, det får I herunder.

13-11-2015.1

Billede fra i går. Det er tydeligt, at de vokser rigtigt meget – det er lige før, at man bliver overrasket bare, at man har været væk et par timer. Resten er fra i dag. Jeg vil prøve at få lidt med dagslys her i weekenden.

13-11-2015.2 13-11-2015.3 13-11-2015.4 13-11-2015.5 13-11-2015.6

Tre drenge på stribe.

2 replies
  1. Luise
    Luise says:

    Aaaaiii!!! Tillykke!! – både til dig, Gunvor, og til Cassie. Hvor ER de fine, de 6 små :o). Vi sørger med over de to sidste søskende, men vi er glade for at Cassie trods alt har det godt. Og sikke et arbejde, du gør! Vi glæder os til flere billeder – og forhåbentlig kan du starte med at få hvilet lidt ud her i weekenden :o).
    Kh Luise og Justin

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Luise Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *