Dagen idag startede som alle de andre dage for hvalpene med at de kom ud i den store have til morgenmad og leg. De løber gennem huset og lige ud på fliserne, hvor der er Royal Canin buffet (dog kun med en ret;-)).

Det tager dem få minutter at spise, og bagefter render de rundt og undersøger alt der kan undersøges og leger med hinanden i en times tid. Erling har tjansen med at holde øje med dem derude, og jeg har tjansen med at gøre rent i deres kasse imens;-).

Idag fik de så en lur på en times tid bagefter inden vi tog dem med på en lille køre og skovtur sammen med Tea og Lærke.

Det var en meget stor og meget trættende oplevelse for dem. Vi var der ca. 15 minutter vil jeg tro, og de legede med kogler og fik afprøvet motorikken ved at kravle over grene osv. og bare snuse i jorden. 15 minutter var rigeligt vil jeg sige, og Tea og Lærke var tålmodige guider, der godt forstod, at denne her tur var hvalpenes, og de skulle gå meget langsomt rundt og ikke ud og undersøge noget, der lå et stykke væk. Så længe, at Lærke og Tea var styrbare(og det var de), så var hvalpene lige i nærheden af dem. En kæmpe oplevelse for dem – ingen tvivl om det. Herunder kommer lidt ret dårlige billeder – beklager, men skoven er ret lukket og der slipper ikke meget lys ned. Derudover havde jeg nok at gøre med konstant at have overblik over 9 hunde;-).

25-8-2013,4 25-8-2013.1 25-8-2013.2 25-8-2013.3 25-8-2013.5 25-8-2013.6

2 replies
  1. Henri Nielsen
    Henri Nielsen says:

    Hej Gunvor.
    Så er vi hjemme med Lulu. Turen gik meget fint, uden dog at hun faldt i søvn. Dagen er gået med en træt men nysgerrig hvalp, som har tillid til sig selv og dens nye hjem.
    Det er tydeligt at det er en hvalp som er vokset op i gode omgivelse og socialiseret.
    Endnu en gang tak for din indsats. Nu er det så vores tur til at få en god hund af dine hvalpe. Du skal få lov at kigge med når vi kommer længere frem.

    hilsner

    Josefine, Helle og Henrik

    Reply
    • Gunvor Hjort
      Gunvor Hjort says:

      Hej Henrik og co.
      Det lyder rigtigt godt:-). Selv tak. Jeg glæder mig meget til at følge hende på sidelinjen:-).

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *