Det er jo snart nytår, og de små har lyttet til fyrværkeri på Ipad. Både i går morges og her i dag. Det er ikke noget, der gør særligt meget indtryk på dem. Lyseffekterne fra fyrværkeri er ikke til at gengive, så det er bare lydene de har fået.

Her til aften var hele banden en tur inde og kigge rundt i stuerne. Jeg skal da lige love for, at de syntes det var sjovt. Først var de høflige og gik bare og snusede, det gik ret hurtigt over, og så legede de ellers fangeleg herinde. Det er ikke noget vi normalt gør, vi vader jo rundt i dem i køkken og bryggers, men det er lidt specielt med det her kuld, der har været afskåret fra besøg på grund af smittefare fra Parvo. Jeg tænker, at de har godt af at få den oplevelse med – at komme ind og lege i stuen. Når I får hvalpene hjem, så lad dem vænne sig til jer og jeres have – stille og roligt. Lad dem få lidt tid til at lære jer og senere andre at kende. Socialisering er mega vigtig, men det er i den forbindelse hvalpen, der skal tages hensyn til – ikke legekammerater eller bedsteforældre. De skal nok nå at lære den at kende. Så små skridt hver dag. Lad den sidde og kigge lige uden for lågen på dag to f.eks. Næste dag, så går I lidt ned ad vejen og næste dag igen lidt længere. Bær den et stykke, så den sidder trygt og sæt den så lidt ned, så den kan undersøge omgivelserne. I ringer eller skriver jo bare, hvis I er i tvivl om noget.

15-12-2016-1 15-12-2016-2

Så bliver der set og hørt fyrværkeri

15-12-2016-3 15-12-2016-4 15-12-2016-5

Oldehygge

15-12-2016-6

På den lille video får de lidt tørret kalun på fliserne, det er en super beskæftigelse for dem og en god træning af deres koncentration.

https://www.youtube.com/watch?v=nvokc02HAuU

Der er en del, der har spurgt efter mit kontonummer. Det kommer her:  5567  5670093523.

Afhentning bliver som følger:

Klokken:

8.00 – Buddy

8.45 – Lilla Bella

9.30 – Fanta

10.15 – Molly

11.00 – Freja

12.00 – Full Attention

13.00 – Grønne Bella

Når I kommer, så vil jeg gerne have, at I bruger hoveddøren. Mine andre hunde er i køkkenet, og det vil være mere end upraktisk, hvis I som nye spændende gæster skal igennem x antal gange den dag. De regner jo med, at I kommer for at besøge dem;-). Jeg henter så den udkårne til jer, og I kan hilse og hygge med den inde i hvalpekassen. Vi skal have skrevet under på købsaftalen, have skiftet ejerskabet og sagt ja tak til en sæk foder på Royal Canins hjemmeside. Vi snakker kort om andre praktiske ting, og I er jo mere end velkomne til at spørge både før, under og efter afhentning. Så tager vi et billede af jer sammen med den lille, og så må I gerne køre med den. Husk ikke at stå ud og lufte på vejen hjem over Fyn, og undgå kontakt til andre hunde indtil efter revaccination. Dem der har hund i forvejen skal undgå, at den har det også.

Jeg er allerede begyndt at forholde mig til deres nye identitet som jeres hunde. Jeg bruger deres navne, og det er ret hyggeligt. Altid vemodigt, at vores fælles rejse gennem deres første tid er ved at være forbi, men bestemt også en nødvendighed, de er virkeligt godt på vej til at være modne til nye udfordringer. Tror det bliver tungt for lille Fine, når alle er væk. Hun har revet sig på en gren ved snuden i lørdags, og det gjorde altså ondt. Jeg havde mistanken om, at det måske havde givet lidt infektion, for det flød lidt fra snuden, og hun var ikke helt oppe på dupperne. Hun har været en tur oppe hos Gert i dag. Meget hurtigt ind i klinikken og ikke ned på gulvet osv, jeg er jo stadig angst for Parvo. Hun får antibiotika, så min formodning viste sig at være rigtig. Under hendes nedstemthed de sidste par dage, der har vi taget hende lidt væk fra de andre, der jo bestemt ikke var nedstemte men fulde af energi og ballade, men det vil hun altså ikke – være væk fra de andre. Så Fine vil helt sikkert gå og kigge efter dem søndag eftermiddag og aften.

Herunder en omgang top uretfærdige billeder. De stiller sig ikke lige i søgeren allesammen – sorry.

13-12-2016-gron-bella

Grøn Bella med fint apporteringsgen.

13-12-2016-1 13-12-2016-213-12-2016-3

Herover er drengene i gang med at bygge bål.

13-12-2016-4

Prinsesse Fanta blev lige fanget herover og herunder

13-12-2016-fanta-2  13-12-2016-gron-molly

Grønne Bella med sin urtepotte.

Så blev pigerne fordelt som følger:

Mallaig Funky Family Dream (Lyserød) – Molly – skal til Hørning. Aktiv familiehund. Hun smider sit halsbånd, så går pt. uden;-).

Mallaig Funny Yellow Girl (gul) – Freja – skal til Fredriksberg . Aktiv familiehund.

Mallaig Fresh like Lemon (grøn) – Bella – skal til Jyllinge – familie og jagthund.

Mallaig Fall in Love (lilla) – Bella – skal til – Smørum – aktiv familiehund.

Mallaig For the Moment (sort) – Fanta – skal til Ringe – familie og jagthund.

Mallaig Feel Super Fine (rød) – Fine (siges som på dansk) er kuldets keeper, hun bliver her.

Jeg har forsøgt at få pigerne i fokus på billederne i dag, meeeen de er ikke sådan lige at fange, de kommer jo løbende, når jeg går ned i knæ, og er i det hele taget lidt svære at fokusere på. Nogen er der lidt flere billeder af end andre, og om et par dage er det måske omvendt.

12-2-2016-2

Full Attention spiller op til mormor Tea.

12-12-2016-4

Det er ikke let at være dreng i et pigekuld.

12-12-2016-1 12-12-2016-2

En meget rummelig oldemor Lærke. Der er altid plads til en mere.

12-12-2016-3

Det er da sødt det her billede. Det er Freja, der får en oldekrammer.

12-12-2016-5 12-12-2016-6 12-12-2016-7

Fine og Fanta blev enige om, at de ikke gad mere.

12-12-2016-8 12-12-2016-9

Der soves i to bunker.

12-12-2016-10  bella-lilla-1

Lilla Bella er meget betaget af rosmarinbusken, den dufter da også rigtigt godt.

bella-lilla buddy

Buddy

fine-1

Fine

freja-3

Freja

freja-4 gron-bella-1

Grønne Bella

gron-bella-3 gron-bella

Herunder – Freja

gul-1  gul-3

Lilla Bella

lilla-bella-1 lilla-bella molly-1

Herover og herunder – Molly

molly-2

Herunder er det Fanta

sort-2 sort-1