Vi socialiserer og træner

Som man nok kan forestille sig, så er der nok at se til på hundefronten lige nu. “Pseudotvillingerne” Soffy og Roísín skal trænes, socialiseres og Tea og Anna skal have deres motion. 

Roísín er fortsat den mest cool lille labradorpige, som man kan forestille sig, hun elsker alt og alle og især at komme ud og opleve noget. Hun har været til “Superbrugs Cup” i Søndersø. Altså bare oppe og hilse på en masse mennesker og høre larm og hilse på andre hunde osv. Så har hun været på Hasmark – den store labradorudstilling – som tilskuer. Det var super hyggeligt bare at sidde og kigge i godt selskab.

Hun har været på Odense banegård og stået på perronen, hvor togene kom ind og reklamerne rullede op og ned – og stået ved siden af rulletrapperne. Intet ryster hende, det hele er bare lidt spændende:-). 

Soffy var også en lille tur på Hasmark, for der var en “Back on Track” bod, og den lille tyndpelsede hund er nødt til at have noget at holde varmen i til vinter, når hun sidder og venter i bilen f.eks. 

Vi går i FT klubben hver onsdag lige nu, og det er faktisk meget hyggeligt. Jeg tager det med, som jeg kan bruge, og spørger en masse, hvis jeg finder en træner, som der har noget at byde ind med. 

Soffy er virkeligt sjov at træne med. Der er så meget tempo på hende og så meget pleaser, at det er til at blive helt høj af at lave noget med hende. 

Til gengæld brænder hun så meget energi af, at jeg har svært ved at holde huld på hende. Da jeg var oppe hos Gert  med Roísín til vaccination, så “Unghundetjekkede” han Soffy. Der var intet at bemærke ud over, at hun gerne måtte tage lidt på. Vi kører med lidt leverpostej og olie i maden, og så har jeg købt Pemmikan – både til jagtsæsonen og til Soffy.

Lille Roísín var perfekt i huld, og hun vejede knap 7 kg i mandags – 11 uger gammel. Man kan vist roligt sige, at det er en del mindre end en udstillingsmodel;-). Det vejer tæverne tit når de rejser som 8 ugers – såvidt jeg husker.

Hvad med de to andre hunde i huset? Ja, de får kærlige klap og gåture og lidt træning, når der er tid til det. 

Soffy på placeboard. Det er rigtigt godt til en hund med så meget power. Der kan vi træne bliv med distrationer f.eks.,  og også kom ind og aflever siddende foran mig. 

Lige så sprængfyldt med energi som hun er, lige så sød og kærlig er hun – Soffy.

Roísín er også virkligt motiveret for træning og meget fokuseret på mig. Vi har et par små trænningssessioner hver dag. Herover søger hun godbidder i et lille afgrænset område, og det gør hun mens jeg fløjter områdefløjt. Ret smart måde et indkode “snuden i jorden på” til senere dirrigering. Derudover er vi igang med lineføring og fri ved fod. Vi leger også og laver kontaktøvelser og er startet på placeboard. På næste fredag skal vi til træning nede hos Iben, hvor jeg tror flere fra kuldet kommer, det glæder jeg mig til. Jeg ved, at Iben gør meget ud af grundlydighed og som noget nyt for mig, så skal vi have legetøj med til trækkeleg – spændende.

De første dage

Den aller første dage med Roísín er gået, og de er gået rigtigt godt. Hun er på alle måder en velafbalanceret hvalp, der hviler 100% i sig selv.

Erling er jo ikke en rigtig “hundemand”, men han har flere gange nævnt, at han ikke kan huske, at vi har haft så nem en hvalp før – måske Tea, men det er jo så lang tid siden. 

Hun er cool over for alle mærkelige lyde og ting, og hun opsøger venligt mennesker – uden at overdrive, og hun er let at få kontakt til.

Jeg er virkeligt glad for hende.

Det er klart, at jeg tager mine forholdsregler i forhold til leg imellem Soffy og hende. Hun er for lille til at give den gas med Soffy endnu, men hun ville gerne;-). Soffy er hendes seje “søster”, de skal nok få det godt sammen. Tea er ligeglad – som hun plejer at være det, og Anna er gnaven, så Anna det er Roísín og Soffy, der er bedste veninder.

Jeg skulle lige prøve og se, om jeg kunne få hende ud at svømme ligesom Iben. Det var så mega maga varmt, så ud i Dallund sø med mig, og så kom Roísín 8 uger også.

Roísín 8,5 uger. 

st-4.jpg

Billedet herover er Tea 11 uger. Da jeg så billedet af Roísín oven over, så kom jeg til at tænke på det gamle billede af Tea. 

Vi har fået nye dummier, men det har været så varmt, så de ikke rigtigt har været brugt endnu – kun de gamle på vand. Dummier fås med de fedeste farver efterhånden.

Mine kyllinger er blevet store, men det har hønemor ikke opdaget. De er 8 uger nu, og hun vogter dem stadig. Nogen mødre kan bare ikke slippe deres børn;-)). To haner og tre høner – tror jeg nok. En hane til højre, der om et stykke tid må en tur i vores fryser. Ikke noget jeg ser frem til, men jeg kan garantere, at han og brormand har haft det bedre end nogen som helst økokylling – eller hvad vi ellers går og køber, så det må blive sådan.

Roísín er totalt sød, og på sædvanlig labradormanér, så skal hun helst have noget at tygge på. Hun har også prøvet lidt til med sofaen – altså tygning, og så er alting som det skal være med en rigtig labrador.

Velkommen til Batmoors Irish Eira

Jeg tager hul på et nyt og spændende kapitel i mit labradorliv med denne her lille sorte pige – Roísín, det udtales Rosheen.

Bag hende ligger meget stærke irske jagtlinjer. Både mor og far er ejet af Nigel Carville – Kennel Astraglen, som Kennel Batmmors har et samarbejde med.

Roísíns far er INT F TCH Waysgreen Apollo. Ud over sine flotte resultater og tiltler, så er han en pæn hanhund, der har givet god sundhed både her og i sit hjemland.

Hendes mor Astraglen Inca faldt jeg for på stedet, da jeg besøgte hende nede hos Iben og Thomas. Hun hviler meget i sig selv og har et dejligt venligt væsen. Hun er gået ubesværet ind i flokken af tæver, der bor indenfor hos Iben og Thomas, når de har hentet hende i Irland. Det siger noget om psyken hos hende, at hun tager sådan en flytning “fra oven og ned”. 

Hun er en meget god og tålmodig mor, det betyder også noget, at hun gør det godt, når hun har hvalpe. Bag hende ligger FTCH Waterford Ganton og INT FTCH Astraglen Faith, så lille Roísín har en masse arbejde med sig i bagagen.

Roísín har her på sin første dag på alle måder været 100% eksemplarisk. Det virker som om, at hun har det jeg elsker, hun er cool og hviler helt i sig selv. Der er ikke noget, der har rystet hende i første omgang, og så er vi jo godt i gang. Hun tusser bare rundt med let logrende hale, og udstråler, at det her, det er helt okay. I det ligger både arv og god prægning fra kennel Batmoors. Jeg er virkeligt glad for hende – allerede.

Jeg vil gerne understrege, at jeg holder uendeligt meget af mine andre labrador – og af labrador af udstillingslinjer i det hele taget. De har givet mig SÅ meget igennem mit snart lange samliv med dem, og de bliver ved med at give. Anna gør det super godt på jagt, og hun er velmeriteret på spor, og jeg ser frem til den kommende jagtsæson med hende.

Jeg har bare brug for at åbne en ny dør, hvis man kan sige sådan, og “knock knock” håber jeg, at Roísín og jeg siger om et par år, og åbner døren til markprøverne. Nogengange er jeg måske for tænkende og reflekterende, men al den tanke og refleksion har ført til, at det blev Roísín, der blev den næste labradortæve i mit liv, og jeg glæder mig rigtigt meget til det liv.

Hej Tante Tea. Roísín er lige kommet ind i bilen og Tea er verdens mest tålmodige tante.

Så er vi hjemme i haven, og har hilst på de andre hunde.Især Soffy synes, at hun er meget spændende.

Jeg synes næsten, at man kan se, at hun er cool den lille Roísín – udtrykket er sødt, men hun ved godt, at hun er noget værd.

Det blev til billeder med telefonen i dag – med Erling som fotograf. Mathias kommer vist nok i morgen, og han er ret god til at tage med mit kamera, så det håber jeg, at vi får gjort. 

Der er ro i hundehuset nu, og jeg har jo lov til at håbe, at det holder lidt af natten med:-).