Farvel sødeste Frida

Det gør ondt, når dagen kommer, hvor man skal tage afsked med sin gamle hund.

Frida – Mallaig Angel with Attitude (5-10-2007 til 2-2-2021). Et langt indholdsrigt, kærligt og aktivt hundeliv er forbi. Frida var en højt elsket og på alle måde værdsat familie og jagthund. Peter og Lisbeth har givet hende det allerbedste labradorliv, og det er jeg som opdrætter af Frida meget taknemmelig for. Jeg husker hende så tydeligt som lille hvalp her i mit allerførste kuld. Der var fest og farver omkring Frida, og det er min tanke og trøst at tænke på, at hun har fundet sin altid glade og festlige mor Lærke oppe i hundehimlen. RIP smukke Frida.

Det var den jagtsæson

Det er slut med årets jagter. Lidt vemodigt, men nu skal der arbejdes på, at gøre hundene og herunder også Phoebe klar til næste sæson.

Freja toptunet og altid parat til at flushe en fugl. Sidste jagtdag i sen eftermiddagssol. Vi var så coronavenlige i det her lille konsortie, at vi spiste udenfor – mad over bål, det var faktisk rigtigt hyggeligt, og der var i bogstaveligste forstand højt til himlen.

Jeg skriver jo ikke så meget herinde mere, det er som om de sociale platforme har overtaget den lidt “løsere” kommunikation, men der er noget roligt og seriøst over en hjemmeside, så fra tid til anden, så kommer der lidt fra mig.

Jeg har fået jagttegn, men mangler haglskudsprøven for at gå på jagt. Jeg håber, at det er på plads til kommende sæson, men det er lidt svært at træne med lukkede skydebaner. 

Når alt kommer til alt, så tror jeg, at arbejdet med hundene er det primære for mig, det andet er bare en ekstra dimension, men hvem ved, det vil vise sig.

Jeg har lidt jeg gerne vil forbedre på hjemmesiden i den kommende tid. Det er ikke layout, men mere lidt forskelligt, som jeg gerne vil uddybe og beskrive lidt bedre. Jeg har haft spaniel i snart 3 år, hvis vi regner Soffy med, og jeg har lært meget siden den gang. Det er først nu, at jeg kan forholde mig til at lave et kuld hvalpe f.eks. Når man har hvalpe, så skal man kunne rådgive hvalpekøbere, og det kræver et minimum af forståelse for den race man har. Det er i hvert tilfælde et krav, som jeg har til mig selv. Folk der har hentet en hvalp her, de ved, at jeg passer dem tæt på nidkært grundigt, og jeg gør hvad jeg kan for at matche den rette hvalp og rådgive køber. 

Freja bliver parret til efteråret. Der er længe til, så mere om det en anden gang. 

Her er hun “looking so cute”, men en djævel på jagt. Hun går virkeligt til makronerne i brombærene, der er intet cover, som hun ikke dækker.

Det her er bare almindelig træning, hvor Freja går efter en dummy.

Jeg er meget spændt på næste sæson, som bliver Phoebes første. Phoebe er lynhurtig, men hun er også meget lydhør. Min kommende udfordring med Phoebe bliver, at vi skal have lydigheden til at gælde – altid. Altså også i forhold til løbende/flyvende vildt. Vi går i kaningård for at træne det, og der har vi mange gode timer foran os. 

Ikke lige de skarpeste billeder, men fornemmelsen af tempo og iver, den kan man godt få. Hun er en fantastsik hund at arbejde med.

Tea har det også godt. Hun går med på vores ture, og når jeg laver fællestræning, så hugger hun alle de dummier hun har lyst til. Fin kritik fra dyrlægen til årligt tjek og vaccination. Det er fantastisk, Tea er en gave.

 

 

Tea 13 år

Tea fylder 13 år den 5. oktober. Jeg ved ikke hvor mange andre fra kuldet, der stadig er her, men jeg ved, at søster Frida også er her endnu.

Tea fik sin fødselsdagsgave af mig her i dag – dagen inden dagen. Hun fik et godt spor, som jeg havde lavet til hende i går efter jagt i den selvsamme skov, hvor vi trænede til unghundemesterskabet. Tea gik det upåklageligt godt. Ikke hurtigt, men godt og grundigt i sin sædvanlige stil.

Alle der kender mig godt ved, at Tea er en “once in a lifetime” hund for mig, og turen rundt i skoven trak da også en tåre i øjenkrogen. Det er usædvanligt, at en labrador på 13 år er i så god form, som Tea er. Hun er fortsat frisk nok til at hente lidt dummier, gå tur, springe i bilen og gå et spor. Alt med måde selvfølgelig, men sikke en hund og sikke et liv vi har haft sammen.

Tea lige efter sin lille sporfest i skoven. Tea har aldrig været en linselus, hun har altid været, hvad jeg vil kalde klædeligt ydmyg i forhold til at promovere sig selv. Tillykke til verdens bedste Tea.