De første dage

Den aller første dage med Roísín er gået, og de er gået rigtigt godt. Hun er på alle måder en velafbalanceret hvalp, der hviler 100% i sig selv.

Erling er jo ikke en rigtig “hundemand”, men han har flere gange nævnt, at han ikke kan huske, at vi har haft så nem en hvalp før – måske Tea, men det er jo så lang tid siden. 

Hun er cool over for alle mærkelige lyde og ting, og hun opsøger venligt mennesker – uden at overdrive, og hun er let at få kontakt til.

Jeg er virkeligt glad for hende.

Det er klart, at jeg tager mine forholdsregler i forhold til leg imellem Soffy og hende. Hun er for lille til at give den gas med Soffy endnu, men hun ville gerne;-). Soffy er hendes seje “søster”, de skal nok få det godt sammen. Tea er ligeglad – som hun plejer at være det, og Anna er gnaven, så Anna det er Roísín og Soffy, der er bedste veninder.

Jeg skulle lige prøve og se, om jeg kunne få hende ud at svømme ligesom Iben. Det var så mega maga varmt, så ud i Dallund sø med mig, og så kom Roísín 8 uger også.

Roísín 8,5 uger. 

st-4.jpg

Billedet herover er Tea 11 uger. Da jeg så billedet af Roísín oven over, så kom jeg til at tænke på det gamle billede af Tea. 

Vi har fået nye dummier, men det har været så varmt, så de ikke rigtigt har været brugt endnu – kun de gamle på vand. Dummier fås med de fedeste farver efterhånden.

Mine kyllinger er blevet store, men det har hønemor ikke opdaget. De er 8 uger nu, og hun vogter dem stadig. Nogen mødre kan bare ikke slippe deres børn;-)). To haner og tre høner – tror jeg nok. En hane til højre, der om et stykke tid må en tur i vores fryser. Ikke noget jeg ser frem til, men jeg kan garantere, at han og brormand har haft det bedre end nogen som helst økokylling – eller hvad vi ellers går og køber, så det må blive sådan.

Roísín er totalt sød, og på sædvanlig labradormanér, så skal hun helst have noget at tygge på. Hun har også prøvet lidt til med sofaen – altså tygning, og så er alting som det skal være med en rigtig labrador.

Velkommen til Batmoors Irish Eira

Jeg tager hul på et nyt og spændende kapitel i mit labradorliv med denne her lille sorte pige – Roísín, det udtales Rosheen.

Bag hende ligger meget stærke irske jagtlinjer. Både mor og far er ejet af Nigel Carville – Kennel Astraglen, som Kennel Batmmors har et samarbejde med.

Roísíns far er INT F TCH Waysgreen Apollo. Ud over sine flotte resultater og tiltler, så er han en pæn hanhund, der har givet god sundhed både her og i sit hjemland.

Hendes mor Astraglen Inca faldt jeg for på stedet, da jeg besøgte hende nede hos Iben og Thomas. Hun hviler meget i sig selv og har et dejligt venligt væsen. Hun er gået ubesværet ind i flokken af tæver, der bor indenfor hos Iben og Thomas, når de har hentet hende i Irland. Det siger noget om psyken hos hende, at hun tager sådan en flytning “fra oven og ned”. 

Hun er en meget god og tålmodig mor, det betyder også noget, at hun gør det godt, når hun har hvalpe. Bag hende ligger FTCH Waterford Ganton og INT FTCH Astraglen Faith, så lille Roísín har en masse arbejde med sig i bagagen.

Roísín har her på sin første dag på alle måder været 100% eksemplarisk. Det virker som om, at hun har det jeg elsker, hun er cool og hviler helt i sig selv. Der er ikke noget, der har rystet hende i første omgang, og så er vi jo godt i gang. Hun tusser bare rundt med let logrende hale, og udstråler, at det her, det er helt okay. I det ligger både arv og god prægning fra kennel Batmoors. Jeg er virkeligt glad for hende – allerede.

Jeg vil gerne understrege, at jeg holder uendeligt meget af mine andre labrador – og af labrador af udstillingslinjer i det hele taget. De har givet mig SÅ meget igennem mit snart lange samliv med dem, og de bliver ved med at give. Anna gør det super godt på jagt, og hun er velmeriteret på spor, og jeg ser frem til den kommende jagtsæson med hende.

Jeg har bare brug for at åbne en ny dør, hvis man kan sige sådan, og “knock knock” håber jeg, at Roísín og jeg siger om et par år, og åbner døren til markprøverne. Nogengange er jeg måske for tænkende og reflekterende, men al den tanke og refleksion har ført til, at det blev Roísín, der blev den næste labradortæve i mit liv, og jeg glæder mig rigtigt meget til det liv.

Hej Tante Tea. Roísín er lige kommet ind i bilen og Tea er verdens mest tålmodige tante.

Så er vi hjemme i haven, og har hilst på de andre hunde.Især Soffy synes, at hun er meget spændende.

Jeg synes næsten, at man kan se, at hun er cool den lille Roísín – udtrykket er sødt, men hun ved godt, at hun er noget værd.

Det blev til billeder med telefonen i dag – med Erling som fotograf. Mathias kommer vist nok i morgen, og han er ret god til at tage med mit kamera, så det håber jeg, at vi får gjort. 

Der er ro i hundehuset nu, og jeg har jo lov til at håbe, at det holder lidt af natten med:-).

 

 

Sommerferie

Vi har været på familietur til Agger, og det var en rigtigt god tur for alle hunde og mennesker. Inden vi tog afsted, så skulle vi jo sørge for, at høns, katte og have blev passet, og det gjorde vores gamle venner – Tine og Lars. Efter instruktionen i pasning og plukning af agurk til Lars, så sad Erling og Lars og nød en øl. Tjek så lige hvem der fandt den agurk, som Lars skulle have med hjem. Han havde lagt den på sædet ved siden af sig, og ingen opdagede Anna på tyvetogt før hun gik med den som en cigar i munden. Det nåede jeg ikke at få billede af, men har da her, hvor hun har den på tværs. Problemet var så, at hun var nødt til at spise den:-). Ikke den største delikatesse for en hund, meeeen ned det kom den.

Herunder to kontraster ved vesterhavet. Gamle Tea og super hurtige Soffy.

Tea nød ferien på sin egen rolige måde.

Det var tydeligt, at de to der har været i Agger før, de kunne huske “vores hus”. De ved præcis, hvilket hul i hybenhækken, at vi skal gå ned ad, når vi skal hjem til huset. Det er lidt sjovt. Jeg skal i starten lige orientere mig hvor vores bil holder, det er ikke på den måde de 4 benede orienterer sig.

 

Tea finder altid en stol at ligge i, når vi er på ferie:-).