Tillykke til A-kuldet.

Der er meget god grund til at ønske de 10 fra A-kuldet tillykke med de 4 år:-). De er alle friske, velfungerende og velgående. Et kuld med en solid sundhed, og det er noget, som vi skal værne om i vores race. Jeg tror, at Tea skal gå spor på dagen, og så får hun sin kattemad som belønning, og så har hun haft en god dag. Jeg har faktisk fået gået lidt spor med de to andre også, de er jo ikke ligefrem i skarp træning, men spor der få timer gamle, det klarer de super godt. Det ligger absolut til at blive hentet frem igen, og de har nydt at få remmen på igen. Vi har jo ikke været til rally på grund af løbetid, så et par spor blev meget vel modtaget. Tea går som hun plejer, og det er ikke specielt hårdt for hende – endnu. Hun er blevet lidt tykkere, men den helt store vægtstigning kommer først de sidste par uger. Så går vi ture i stedet for at køre ud for at gå. Jeg skal ikke have noget af, at hun fejlbedømmer et spring ind i bilen, når hun er blevet tyk. Jeg har sat en kasse til aviser på min arbejdsplads og fra nu af, skal der bare samles ind;-).

Comments

  1. Nå ja aviser, vi samler ind.
    Rigtig dejligt billede af Tea på forsiden.

    • Gunvor Hjort says:

      Ja tak – endelig samle ind:-). Billedet er fra i sommer ved Ledrosøen, da Linnea havde fødselsdag dernede:-).

Skriv en kommentar

*