Tea har det godt

Tea har fået fjernet knuden, og hun er glad og frisk igen nu. Det tog lige sin tid at vågne ordentligt op, men nu har hun fået normale øjne og appetit igen. Tea er sendt hjem med en ret hårløs halerod syet fint med indvendige sting, antibiotika og smertestillende, og så håber jeg, at det var det.

Jeg nåede ikke at snakke med Gert bagefter, men jeg har fået en sms om, at han tror det er en godartet kræftknude, og den er sendt videre til undersøgelse. Jeg hæfter mig ved ordet godartet, alt andet end det kan jeg ikke rumme, for Tea er helt frisk og rask og helt sig selv efter hvalpene igen.

Mens Tea blev ordnet var Lærke og Diva på stranden. Der er lidt langt frem og tilbage til Brenderup, så jeg valgte at vi bare blev og ventede.

11-10-2013.1

Diva fik rabiesvaccine idag. Den holder i 3 år, så nu kan vi køre over grænsen, når vi får behov for det. Det var ret svært at få et roligt billede, hun styrtede rundt på stranden, det var super sjovt – også at gå med mormor ud i bølgerne.

11-10-2013.3

Verdens bedste mormor og Diva. Rolig som en klippe med sit barnebarn. Så tålmodig og sød ved hende, og med en udstråling der fortæller, at hun har helt styr på situationen. Der er nemlig en del at have styr på vil jeg lige tilføje;-). Da Diva kom ind på klinikken med Tea her til morgen, så var det ikke Tea, der fik opmærksomhed men Diva – selvfølgelig;-). Tea er egentlig også helst fri, men Diva soler sig i den – tager det som en selvfølge kan man sige. Diva fik hurtigt smagt på alt muligt der lå i kurvene, snuset til poser med foder, snuppet hømhømposer i rulleform, hilst på en labradorhanhund, snakket med Line – dyrlæge, der tjekkede kuldet, da de blev født og de andre der var i klinikken osv.

11-10-2013.2

 

11-10-2013.4

Lærke fortjente et lille spor oppe på stranden, hun gør det godt i vores hundehus. Jeg havde jo tid nok idag, og midt i min bekymring var det egentlig godt nok. Bare at være på stranden og tænke tilbage på alle de gange jeg har været der med mine hunde. Felix der aldrig ville hjem derfra. Tea som lille sort og sød. Tosca var med deroppe, da hun kom retur for godt 5 år siden, Jepper har også været med inden han kom videre osv.. Bare man undgår spidsbelastningsperioderne, så er det en god strand at gå på, og Lærke og Diva nød det også idag.

Skriv en kommentar

*