Sunny Sunday:-).

Lærke nyder søndagen.

Der er jo ikke andet at sige om vejret idag end – det var fantastisk:-). Det har det været hele weekenden, og det har også været dejligt, at jeg ikke har skullet andet end det jeg kalder “almindelige ting”. Jeg er ved at være helt ude af min influenza, og det er selvfølgelig også rigtigt godt:-).

Tea har været på sporet både lørdag og søndag, og lørdag gik hun så i “stjernen”. dvs. den blev  undersøgt og udredt og hun fandt udgangen. Jeg vil så sige, at jeg jo også godt vidste, hvor den var, så det kan ikke sidestilles med at møde den på en prøve. Jeg laver en til til hende i morgen, som vi så kan gå på onsdag. Idag var et mere “casual” spor. Ingen stjerner – bare et par wiedergange og nogle sårlejer, der blev markeret og belønnet. Jeg synes, at hun skal løse krævende opgaver og mindre krævende opgaver – og aldrig vide hvilken “dag det er idag”. Jeg ville have lagt et nyt spor idag, men opgav på grund af “overbefolkning” i skoven. Normalt har jeg det hele for mig selv, men folk myldrede ud idag, og fred være med det – fint nok selvfølgelig, og jeg venter bare til i morgen, så er de væk igen;-).

Jeg havde de andre hunde med oppe på gymnasiet til gåtur og “trænningssession” her til formiddag. Dejligt for dem og for mig. Der kom der lidt billeder ud af, for Christian var med. De gule blev overbelyste, men den sorte Lærke, hun var fin på billederne idag.

Silja kom hjem i fredags, og hun skal afsted igen i weekenden – mener jeg. Det lyder lidt forvirret, men det er ikke noget problem, hun befinder sig fint både hos mig og Maria. Når Maria overtager hende helt, så vil hun stadig skulle være hos os, når Maria har lange dage eller skal i byen osv. Maria skal bo alene med sin prinsesse, og der er lige nu ved at blive styr på hvorhenne;-).

Jeg har en aftale om røntgen på næste mandag med Diesel og Gimle fra Lærkes B-kuld. Spændende:-). Vi skulle have haft Mirah med, men familien har ikke mulighed for at prioritere sådan lige nu, og det må jeg respektere. Mirah har det godt, og hun har aldrig haltet. Jeg har ringet rundt til alle i det kuld, som jeg også har skrevet før, og dem der ikke har fotograferet endnu, får en henvendelse til, og så kan jeg så håbe, at de sidste får det gjort også.

C-kuldet har “skal” røntgenfotograferes på købsaftalen, og det håber jeg så vil give “fuldt hus” om et års tid:-).

Nå, lidt billeder af lidt forskellig kvalitet, det skal der lige være plads til:-).

 

15-1-2012-1.jpg

Her er han så Captain America – Casper. Billedet viser meget fint, hvor sød han er:-). Selv Erling siger, at han er sød, så vil jeg mener, at det er sikkert og vist;-). Hvor meget, af hans ar, der bliver dækket af pels, det kan kun tiden vise. I morgen får han chip og stambog, og så er han endelig rigtigt registreret. Jeg vil sige, at han lige præcis er sin mors søn :-). En lille rolig, seriøs og trænbar duksedreng;-).

15-1-2012-4.jpg

Der trænes “fri ved fod”. Det er han da ret god til:-). Casper en guf for en hundesportsentusiast. Han vil så gerne lave noget.

15-1-2012-2.jpg

Det er ikke fordi vi træner “stå”, jeg tror ikke lige, at det bliver i udstillingsringene, at den unge kaptajn kommer til at gøre karriere, men han er bare så opmærksom på mig hele tiden.

15-1-2012-3.jpg

Jeg bakker og han kigger og følger med. Nu er det ikke sådan, at vi går mange meter samme vej. Vi skifter retning, så Casper skal koncentrere sig om at følge mig.

15-1-2012-6.jpg

Så skal der leges lidt. Man kan også kalde det apporteringstræning;-), men Casper kan i hverttilfælde udmærket finde ud af det:-).

15-1-2012-7.jpg

Opsamling.

15-1-2012-8.jpg

Returløb.

15-1-2012-9.jpg

Aflevering:-). Så kan man sige, at det med en snor der dingler jo ikke er det mest optimale at “træne” med, men han skal jo også have lov til at prøve lidt forskelligt. Han er jo seriøs som sin mor, og han leger ikke med den, han bærer bare i snoren. Jeg bruger mest bold til små hvalpe, det får han så her bagefter. Vil lige pointere, at man holder sine hænder i ro, når han kommer ind med “byttet”.

 

15-1-2012-10.jpg

Tennisbolden opsamles spontant:-).

 

15-1-2012-11.jpg

Den kommer også retur – med det samme.

15-1-2012-12.jpg

Siddende aflevering med hovedet i den helt rigtige position – hvor svært kan det være;-). Han kan bare det han skal kunne af sig selv, og her må hænderne godt stryge halsen som ros og stemmen selvfølgelig fortælle ham, at han er en dygtig dreng:-).

 

15-1-2012-13.jpg

Næste gule. De blev altså ikke gode de billeder, der blev taget af Silja idag. Hun havde en god træning til gengæld, og det var vel også det vigtigste.

 

15-1-2012-14.jpg

Silja er en hund med masser af tempo og træningsmæssigt potentiale. Når hun er her hos mig, så får hun lov til at lave noget på de dage, hvor jeg har tid til det, det er en “hunderet” det er vi helt enige om – Silja og jeg. Når hun er hos Maria, så laver Maria noget med hende, og hun har sin egen dummytaske med “Maria og Silja” skrevet på nu. (julegave fra mor);-).

15-1-2012-16.jpg

Søde sjove Lærke synes, at det er en okay fed dummy.;-).

15-1-2012-15.jpg

Lærke elsker at holde og bære. Hun tager alt muligt og går rundt med det herhjemme, men en skinddummy, den er nu top nice:-).

15-1-2012-17.jpg

“Jeg kan da stå her til i morgen hvis det er”;-). Hun står fint henne ved mig, og jeg kan let få dummien, men hun så altså så sjov ud, så vi lod hende stå lidt med den. Jeg ved ikke, om man kan se det på hende, men “ydmyghed” har aldrig været Lærkes mellemnavn;-). Hun er super sød og en super stærk tæve – fysisk og psykisk.

15-1-2012-18.jpg

Lærke ser s.. godt ud. Godt 6 år gammel og fuldstændig på toppen.

15-1-2012-19.jpg

“Hvis du siger sit, så sitter jeg”. Så utroligt, som far Rumle går igennem i de øjne.

Jeg glemte i øvrigt lige at begrunde min overskrift. Det var jo en solskinssøndag, men Sunny Sunday var Felix far. Kom bare lige i tanke om det.

Miodyca Sunny Sunday. Hvor han er i verden og om han er her, det ved jeg ikke. Men fransk født og hollandsk ejet, da han blev far til Felix i hverttilfælde.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *