Sommerferie

Så har vi ferie:-). Vi er ikke taget afsted, men friheden fra at møde hver dag er begyndt – skøøøønt. I morgen skal jeg en tur til Gadbjerg, og så skal vi have lagt lidt spor og gået tur. En god start på ferien. Jeg træner ikke ret meget lige nu, og jeg har før givet Tea pauser, hvor hun bare er holdt i god kondition. Det gør jeg med svømning lige nu, og hun plejer at have godt af at fri ind imellem. Tea har det niveau hun har, og det ser ikke ud til at forringes selvom vi pauser den i ny og næ. Lærke havde et herligt spor i tirsdags. En fest gennem skoven, og hun løste det fint. Det var 20 timers, og imorgen får hun et 3 timers, så vil jeg se, om der ses forskel på hendes præstation.

Ferien i år går til Lac De Chalain. De har begge to været der før, det er et dejligt sted for både mennesker og hunde. Fedt gåtursterræn og god sø at bade i. De franske “baguetter” bliver man jo ikke sådan lige træt af, og hundene venter troligt på deres stykke hver morgen.

Jeg har sendt mail rundt om hvalpetræf. Det er nok ikke alle mails, der er opdaterede, men jeg har gjort mit bedste for at finde folk.

 

Comments

  1. Vi glæder os til at se dig og de to sorte imorgen 🙂

Skriv en kommentar

*