Smukke november

Sikke en smuk dag vi har haft. Den er blevet godt udnyttet vil jeg mene. Jeg er stadig ikke på toppen, men jeg ville afsted til træning med Diva, her til morgen, så vi var i Uldum klokken 9 i morges.

Vi er startet hos “Mariannes Retrievertræning”. Privat med små hold og eneundervisning efter behov. I dag var det hold, og jeg var ikke klar over, at Divaen kunne blive træt, men det blev hun. Det gik rigtigt godt den første time. Diva skulle vænne sig til, at det ikke var hendes tur hele tiden, men det fandt hun egentlig ret hurtigt ud af. Diva skal lære at slappe af – og ikke lave noget selvom der foregår noget. Det er ikke så let endda, men det blev bedre i løbet af sessionen. Diva løste sine opgaver rigtigt fint – også tilbagesending til dummier, der lå samlet uden at bytte. Det var hyggeligt at være afsted for os begge to, men efter en time med intens træning blandt i alt 8 hunde, så var hun færdig. Hun stod af på sidste opgave, da der var gået  1 time og 20 minutter. Så næste gang, så slutter jeg efter max 1 time, der er ikke grund til at overskride hendes træningsgrænser.

Hjemvendt til Fyn blev Diva, Tea og Lærke luftet i skoven, de skal jo aktiveres allesammen. Tea fik sin forbinding af poten bagefter, og nu er neglen blotlagt, men hun virker glad for at have fået forbindingen af. Cassie fik en lille hyggetur for sig selv med mig, det passer hende fint, hun føler sig rigtigt udvalgt, når vi går hende og mig:-).

I mit lille opdræt er november smuk – altid. Tre ud af snart 5 kuld er fra november, det er da lidt utroligt.

Se her, hvad Gimle fik på sin fødslesdag – en super lækker hundelagkage:-). Den ser bare lækker ud:-).

Gi.1gi2

Comments

  1. Ja, Gimle havde en god fødselsdag ?

Skriv en kommentar

*