Sjælland tur-retur

Den sidste prøve inden træningen mod Finland starter endte ikke lige som ønsket. Tea og jeg deltog i DM med 13 andre dygtige hunde. Det blev til 12 nuller og én 3.pr. på dagen. Sådan går det ind imellem – meget underligt, og der er ikke nogen egentlig forklaring på, hvorfor så mange ellers kvalificerede hunde ikke magtede at løse opgaven idag. Der blev ingen danmarksmester i vildtspor her i år, som man kan se på resultaterne.

Vi har gået så mange fine spor med gode resultater i det sidste års tid – Tea og jeg, men ikke idag altså. Nu holder vi en lille pause inden vi starter træningen mod Finland op. Det tror jeg kan være nyttigt for os begge to;-).

Lille Cassie var lige forbi prøvestedet for at hilse på sin mor, så vi fik lige taget et billede af hende. Uhhh, hvor jeg begynder at glæde mig til at få en tøs af samme kombination, hun er godt nok en sød og glad lille en – den Cassie.

For et par dage siden var vi en tur om Dallund Sø – Jesper, Tea og Lærke og mig. Man må sige, at det som Bolette sagde ved parringen om at Major har det med at levere sin vandpassion videre i hverttilfælde passer på Jesper. Han var bundet, for det var Tea, der skulle hente en dummi i vand. Så bider man da snoren over og kaster sig ud fra broen efter dummien ligesom mor.;-). Hold da op ikke et halvt år gammel. Ikke meningen men sejt alligevel. Nu var det altså mor der fik den, men han fik da lov til at prøve igen, da det var hans tur.

Jesper bliver hentet på tirsdag. Så starter et nyt kapitel for ham, men også for mig, der kun har to hunde i huset så. Det er mange år siden, men det bliver nu helt godt – sålænge det varer.

Cassie er så dygtig til at blive siddende.

 

Skriv en kommentar

*