Så overtager bloggen igen det hele.

Som man kan se, på forsiden så er det tid til at lukke C-kuldets blog helt ned. Det betyder, st jeg skriver lidt mere jævnligt herinde. Jeg fik hængt billeder op igår, og jeg er så glad for dem. Jeg elsker især det af min Tea, der hænger øverst oppe sådan at jeg altid kan se det:-). Det er mit håb, at vi kan få Ole til at tage et billede at tre generationer næste gang vi ses. Lærke og Tea med de sorte piger Nynne og Cassie. Det kunne være sjovt at have. Drengene må også være med selvfølgelig, og jeg kunne gå helt i selvsving over tanken om, at vi kunne få oldefar Rumle med på et også:-), så kunne vi faktisk ramme 4 generationer.

Nå, men jeg har en del arbejde foran mig her på siden. Jeg ved, at Christian har oprette Cassie, men der skal skrives lidt om hende osv. og det kommer, når jeg har tid til det. Jeg får meldinger fra hende om, at hun oplever en masse og er elsket af alle. Så kan man ikke ønske sig mere som lille labbebaby.

Jeg prioriterede at komme ud med mine voksne piger og Maria i skoven idag, og her fik vi både gået tur og trænet:-). Endelig endelig sagde de og i særdeleshed Silja, der jo næsten ikke kan holde ud ikke at få lov til at lave noget. Nu sover de, så det har været en god eftermiddag. Jeg skal igang med spor med Tea “as soon as possible”, meeen der er lige et nytår og lidt forskelligt, der skal overstås først, så går vi stille og roligt igang. prøverne er ikke kommet på hundeweb endnu, men vi ved da et par datoer, som er vigtige, og dem skal der arbejdes hårdt på at komme i form til. Jeg glæder mig vildt til at komme igang igen.

Casper er sat ned i prednisolon, og det går fint:-). Jeg krydser fingre og håber på, at det varer ved. Han heler meget fint og er så glad og sød, og jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg tænker på, hvor vi har været i forløbet. Hvor mange gange jeg har tænkt på, om det ville have været bedre at lade ham sove ind. Casper har aldrig selv givet op. Han har kæmpet og spist og klaret sig, og nu er han faktisk ved at være en normalt fræk hundehvalp, der bider i bukser og strømper og de andre hunde;-). Mor og mormor synes nu, at han skal lægges om på ryggen og vaskes her og der, og så ligger han som en lille isbjørneunge og finder sig i deres soignering af ham. Med det livsmod og humør han har haft hele tiden, har han holdt os andre oppe i den kamp vi faktisk har kæmpet for, at han kunne komme ud på den anden side af denne her hæslige hvalpesygdom. Næste kontrol er på onsdag, og der tror jeg faktisk, at jeg putter en strandtur ind, så Casper kan komme en tur på stranden – og de andre selvfølgelig.

Igår var han i skoven med de andre. Lidt på arm og lidt på sine egne ben.  Hold  da op, hvor det var en stoor oplevelse. Idag har han været oppe ved Rema med Maria- og ude at gå et lille pølsespor, så han er på vej til at leve et normalt 8 – ugers hvalpeliv:-).

Comments

  1. Ulla Mattisson says:

    Hvor er det dejligt at det går fremad med Casper. Jeg følger jo med hver dag på sidelinien.
    Rigtig Godt Nytår til jer alle. Så må vi se hvad han siger til raketterne.
    Ulla

Skriv en kommentar

*