Så er der styr på dato og trænere til årets fælles hvalpetræf.

Jeg har været ude og trække rundt med en blodig svamp i skoven idag og igår;-). Min forestilling om finnerne som et specielt folkefærd er meget intakt efter, at jeg har måttet sætte mig ind i de finske spor. Nå, men Tea kæmpede i tør jord med grannåle på, og det gik hæderligt, men det var svært. Hun løste dog de to specielle wiedergange fint og fandt og markerede alle sårlejer, så jeg er godt tilfreds. Hun skal gå et kort i noget andet terræn i morgen og så et i weekenden – et laaangt et. Heldigvis har jeg en aftale om finsk på fremmed jord i næste uge, for jo mere fremmed for Tea jo bedre. Sådan er det blevet med den “gamle rutinerede pige”, og så må vi køre lidt efter det.

Hvalpetræffet er på plads med dato og trænere og nogenlunde skabelon. Det er faktisk som sidste år, men med to andre til at stå for træningen. Dejligt at jeg fik både Gitte og Knud Erik til at komme:-). Gitte har jeg mødt en enkelt gang, og det er Katja der har formidlet kontakten til hende. Gitte er træner for Katja og de træner også sammen, og Gitte er meget kompetent som træner. Knud Erik kender jeg fra DRK -Fyn. Han har været træner for Tea og mig for år tilbage og vi har mødtes til lidt træning i ny og næ. Knud Erik bruger kun positive træningsmetoder og har meget erfaring inden for det jagtrelaterede område, som han formidler videre på sin egen stille og rolige facon. Super godt, at vi kan få glæde af Gittes og Knud Eriks kompetencer på dagen:-).

Så skal jeg bare lige have smidt en mail rundt til køberne, og så håber jeg selvfølgelig på at se så mange som muligt:-).

Skriv en kommentar

*