Projekt skolehund

Jeg har fået ja til at begynde at arbejde med at  “projekt skolehund” på den skole, som jeg er ansat  på :-). Jeg regner først med, at det begynder efter sommerferien – i det nye skoleår.

Jeg skal igang med at undersøge en masse nu, og skal i første omgang have hundene godkendt at Trygfonden. Det er mine plan med de to sorte – for at tage tråden op fra sidst;-).

Det er ikke fordi, at de ikke skal andet – eller, at Tea ikke skal til flere prøver, men det er bare så fantastisk, hvis jeg kan inddrage dem i mit arbejde.

Hundene kan få flere forskellige funktioner på skolen. Ved deres tilstedeværelse i klassen kan de være medvirkende til at skabe mere ro, de kan lægge øre til forskellige problemer, som man ikke vil fortælle andre om, de kan bruges som belønning (tid med skolehunden) og en masse andet, som jeg skal have undersøgt i den nærmeste fremtid:-).

Det siger sig selv, at hunden følges med mig – altid. Hvis den ikke er med mig, så er den i sit “aflukke” et eller andet sted på skolen, hvor ingen børn kan komme til dem. Den slags praktiske detaljer er heller ikke på plads, men det kommer:-).

Denne her weekend har jeg gået spor med Diva lørdag og søndag – og Tea søndag. Det er ved at være tid til at prøve overnatningsspor med Diva. Jo yngre sporet er jo mere tempo har hun på, og jeg kunne godt tænke mig at prøve at se, hvordan det går, når sporet bliver sværere ved at ligge natten over.

Linnea har været på kursus idag – ridekursus, og jeg har været med som hjælper, så det var lidt on off med hunde i bilen og spor og gårtur, når det lige passede ind. Nu er der ro, alle tre ligger og sover, og jeg regner med totalt ro til “Arvingerne”.

Comments

  1. Pia Dellgren says:

    Cassie er super stolt over mormor også skal begynde og “jobbe” – så har de endnu mere og tale om når de mødes.

Skriv en kommentar

*