Mens vi venter

Overskriften hentyder egentlig ikke til, at vi venter så meget på jul, det er mere det med de sidste resultater, som jeg hentyder til.

Vi har haft en lille smule kennelhoste i huset igen. Kun Fine og Anna, og det var meget hurtigt overstået. De er vaccinerede og havde en tur i sensommeren, så jeg tænker, at de har været godt rustede til at komme ud af det på rekordtid. 

Siden sidst har der været en opsamling og en almindelig jagt mere. Sæsonen går på hæld nu, men sikke oplevelser, at hundene og jeg har haft ude i det virkelige liv. Lille Fine blev sendt ind i noget siv i går sammen med et par andre hunde, for et eller andet sted burde der lille en fasan, og det var s.. Fitte Fjums, der fandt den meget levende fasankok. Jeg bliver lige overrasket hver gang, hun er jo kun lige blevet 1 år, så jeg går ikke og forventer en masse af hende, men det er sådan noget, der gør det super fedt at være afsted.

Nu er jeg spændt på, hvad de siger til lidt halvklamt koldt vildt, når vi går i gang med prøvesæsonen. De er bedre vant nu:-).

Ellers er der ikke meget mere at sige end rigtigt god jul til alle jer, der læser det her.

Se nu lille Fine fra sidste jul. Gad vide om de får gaver i år?

 

Skriv en kommentar

*