Lille opdatering

Det går fint fremad med divaens pote:-). Vi har cyklet en lille tur i dag, og hun gik helt rent i trav, så vi kan godt dukke op i Varde og håbe på, at hun får sin udstillingspræmiering til NOVCH.

Vi er gået i gang med træning igen, og vi er nået til en fasan. Første gang i dag. Det giver lige ekstra power, at der er vildt der skal samles op, hun har godt nok svært ved at vente på sit navn de første par gange den skal hentes, så vi skal stadig have fokus på afgangstidspunkt i den kommende tid.

Divaen samler villigt op og afleverer fint, der er ikke problemer på den front, det er jeg glad for.

Vi er startet med frit søg i går, og der er jeg bare gået i gang, som jeg tænker, at man kan starte. Det er ikke noget, som vi har brugt tid på før, og det foregår i første omgang med ret ens dummier. Det plejer at være bytteri, der er problemet i den disciplin, og det er jeg slet ikke kommet til endnu.

Tea har været med i skole i dag. 7 lektioner, det er hård kost for en hund -og et menneske;-). Tea giver ikke så meget af sig selv i skolen, og hun er så mega mega rolig, så mandagen bliver hendes dag.

I morgen tager jeg Lærke med. Jeg har tre lektioner, og kan køre hende hjem bagefter (jeg skal så selv derhen igen). Det er super fint. Lærke giver til gengæld sig selv 100%, og det er derfor rigtigt hårdt arbejde at være med i skole for hende. Lærke er klassens sjove pige at have med i skole, og Tea er klassens duksepige. Jeg er spændt på, hvordan det går med at skabe en fest i morgen.

De er jo ikke så gamle mine nye elever, og det kan man godt mærke. De har en umiddelbar begejstring for indtil videre – Tea.

Sidst men ikke mindst, så er Zako og Hans blevet kaldt til egnethedsprøve på fredag. Uha – gys gys, jeg har sommerfugle i maven ved tanken. Alle der læser det her bedes krydse fingre for den arbejdsomme ekvipage på fredag.

 

Comments

  1. Karen Søndergaard says:

    Krydser alt hvad krydses kan for både Zako og Diva i weekenden.?
    Skønt billede af Cassie på forsiden.?

  2. Pia Dellgren says:

    Cassie nyder hendes livlige lillesøster er hjemme igen – skønt de er samlet en stund!

    • Gunvor Hjort says:

      Det kan jeg godt forstå, at du og Cassie nyder:-). Jeg har det lidt som stilhed før storm;-), jeg ved, at der venter noget om ikke så længe:-).

Skriv en kommentar

*