Lektierne er lavet

I morgen er der træning for Diva, og vi fik lektier for, da vi var der sidste gang. Der var ikke træning i uge 42, så vi har haft 14 dage til at lave dem;-).

Vi skal fortælle hvilke oplevelsesture hvalpene har været på i de to uger. Det synes jeg, er en rigtigt god lektie, og jeg synes da, at Diva og jeg har været ude at få lidt oplevelser.

Vi var i Harte Hundeklub forrige søndag, der fik den lille Diva en ordentlig en på opleveren. Derudover har vi været i den Fynske Landsby i lørdags, og der var en hel masse dyr og dufte osv., så det var et rigtigt spændende sted for hende. Vi har da også været hist og pist på små almindelige ture, men dem regner jeg ikke med i lektiepuljen;-).

Jeanne Hust fra Kennel Jubilant har været en tur forbi idag for at hjælpe lidt med noget ringtræning. Jeg famler mig lidt frem på det område, og jeg fik et par gode råd, som jeg vil arbejde videre med. Som inden for alt muligt andet træning, så handler det meget om timing og konsekvens. Det gik rigtigt godt – efter lidt øvelse;-).

Jeg har ikke fået skrevet, at Zako har gået sin første 3t/400m – uofficielt godt nok, men altså lagt af en schweisshundefører. Det klarede Zako til en 1.præmie, og Hans er stolt af ham. Det er Tea og jeg også – godt gået, han skal nok blive en god schweisshund på sigt:-).

Diesel og Katja  ligger nummer 2 i B-klassen på Fyn, men de kan ikke deltage i fynsmesterskaberne, da Katja er på ferie. Hun ærgrer sig også en smule, men skal glæde sig over, hvor fint det er gået for dem i denne her sæson:-) – og nyde ferien:-).

Jeg mangler stadig at høre fra Teas prøve. Nu må der godt snart komme svar.

 

Skriv en kommentar

*